Serie
onsdag 18. november
09:00
Mickeys vidunderlige verden Serie Animation
Læs omtale
Mickey Mouse og hans venner kommer til Disney+ i en helt ny serie af animerede kortfilm, ”Mickeys vidunderlige verden”. Den nye originale Disney+-serie er skabt af holdet bag Disney Channels Emmy Award-vindende korte ”Mickey Mouse”- tegnefilm og får premiere på Mickeys fødselsdag, onsdag den 18. november. Det er intet andet end gak og løjer for Mickey og hans bedste venner – Minnie, Anders, Andersine, Fedtmule og Pluto – når de drager ud på deres største eventyr til dato. De skal navigere gennem en vild og skør verden fuld af overraskelser, hvor Disney-magien gør det umulige muligt.
mandag 9. november
00:00
Des (1:3) Serie Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
C More får premiere på true crime-serien Des den 9. november. Her kommer vi uhyggeligt tæt på seriemorderen Dennis Nilsen – også kaldet Des – som havde mindst 12 liv på samvittigheden, men kun blev dømt for halvdelen. David Tennant spiller hovedrollen i Des, som skildrer en af de mest berygtede kriminalsager i engelsk historie, og blev ITVs største seersucces i mere end 10 år.
Des består af tre afsnit og har premiere 9. november på C More med et afsnit om ugen.
True crime-serien Des scorer 7,9 på IMDb, og er baseret på bogen Killing for Company af Brian Masters, der handler om den nekrofile seriemorder Dennis Nilsen, som slog drenge og unge mænd ihjel i sit hjem i årene 1978-1983. Dennis Nilsen blev kendt som Muswell Hill-morderen, da de grufulde forbrydelser fandt sted i Muswell Hill i det nordlige London.
Des udforsker de personlige og professionelle konsekvenser, det har at komme i kontakt med en mand som Dennis Nilsen. Tre nøglepersoner fortæller den skræmmende historie. Dennis Nilsen, der bliver spillet af David Tennant (Broadchurch, Good Omens), chefkriminalinspektør Peter Jay, som spilles af Daniel Mays (Line of Duty, Temple) og forfatter Brian Masters, der spilles af Jason Watkins (The Crown, The Lost Honour of Christopher Jefferies).
Dennis Nilsen havde ubemærket myrdet et ukendt antal drenge og unge mænd i fem år, indtil chefkriminalinspektør Peter Jay blev kaldt ud til 23 Cranley Gardens den 9. februar 1983 for at undersøge, hvorfor forskellige rådne menneskedele tilstoppede et afløb.
Det gik hurtigt op for politiet, at der var tale om en seriemorder. Dennis Nilsen blev arresteret, og tilstod oprindeligt at have slået 15-16 mennesker ihjel, men alle ofrene kunne ikke identificeres, og i sidste ende blev han dømt for seks mord samt to mordforsøg. Han fik en livsvarig fængselsdom, og sad bag tremmer til sin død i 2018.
Des sætter ikke kun fokus på selve politiefterforskningen og retssagen, men også på hvordan Dennis Nilsen fandt sine ofre blandt unge mennesker, der typisk var arbejdsløse og hjemløse. Mediernes skildring af sagen havde betydning for, hvordan ofrene blev opfattet i den brede offentlighed, og Des rejser spørgsmålet, om medierne overhovedet har ændret sig nævneværdigt siden?
Des er skrevet af Luke Neal (afsnit 1+2) og Kelly Jones (afsnit 3). Lewis Arnold (Broadchurch) er instruktør, og serien af produceret af New Pictures, der bl.a. også stod bag The Missing.
søndag 1. november
00:00
On Becoming a God i Central Florida Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Den prisbelønnede, amerikanske skuespiller Kirsten Dunst har hovedrollen i den nye, mørke og satiriske mini-serie, On Becoming a God in Central Florida, der har premiere på streamingtjenesten Paramount+ den 1. november 2020.
Her skal hun endnu engang spille sammen med den svenske stjerne Alexander Skarsgård, søn af Stellan Skarsgård. Dunst spillede også sammen med den unge Skarsgård i Lars von Triers mesterværk Melancholia fra 2011 – en rolle der bl.a. gav hende prisen for bedste kvindelige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes.
On Becoming a God in Central Florida udspiller sig over ti episoder, og Kirsten Dunst har rollen som kvinden Krystal Stubbs, der starter en ubarmhjertig og tragikomisk kamp for at opnå den amerikanske drøm.
Brændende satire om USA’s kapitalisme
Mini-serien foregår i starten af 1990’erne i en lille by udenfor Orlando, hvor Krystal Stubbs arbejder i et vandland til absolut mindsteløn. Efter sin mands død får hun en fod indenfor i organisationen “Founders American Merchandise”, også kaldet F.A.M., der i virkeligheden er et kultlignende pyramidespil drevet af den magtfulde guru, Obie Garbeau II (spillet af Ted Levine, kendt fra Ondskabens Øjne).
F.A.M. har tidligere kørt Krystals familie helt i sænk, men nu er hun fast besluttet på at skabe et bedre liv for sig selv. Derfor lyver og svindler hun sig helt til tops i den intrigefyldte organisation, hvor hun udvikler et kompliceret forhold til pyramidespillets mest loyale og fanatiske tilhænger, Cody.
Dramaet fortsætter, lige indtil den til tider vanvittige mission får afgørende konsekvenser for Krystals nærmeste venner, heriblandt hendes højtelskede chef fra vandlandet, Ernie, og hans kone Bets, der er yderst skeptisk overfor F.A.M.
Ud over Kirsten Dunst består seriens rolleliste af Alexander Skarsgård (Tarzan, Big Little Lies og True Blood), Théodore Pellerin (Genesis), Beth Ditto (Nocturnal Animals), Mel Rodriguez (The Last Man on Earth) og Ted Levine (Ondskabens Øjne).
onsdag 21. oktober
23:00
Kemohjerne – sæson 2 Serie Dansk, Drama TV 2
Læs omtale
Sidste år producerede TV 2 en dansk serie, Kemohjerne, i anledning af Knæk Cancer ugen. Nu er det igen Knæk Cancer tid og også tid til en sæson 2 af Kemohjerne.
Da Oliver erklæres kræftfri, ser han pludselig ind i et langt liv, der skal leves. Han bliver derfor i tvivl, om kærligheden mellem ham og Eva er ægte, eller om de kun er sammen, fordi de begge har haft kræft. Oliver træffer en stor beslutning, men da han vil tale med Eva, har hun også en alvorlig nyhed til ham. De står med ét over for deres livs største beslutning. Tør de satse på livet og kærligheden, til trods for den evigt lurende frygt for at kræften vender tilbage?
tirsdag 17. november
09:00
His Dark Materials – sæson 2 (1:7) Serie Fantasy
Se Trailer her
Læs omtale
Anden sæson af His Dark Materials starter 17. november på HBO Nordic. Fantasyserien er baseret på bestseller-trilogien af Philip Pullman og er en co-produktion mellem HBO og BBC.
His Dark Materials sæson 2 består af syv episoder og der kommer én episode om ugen.
I anden sæson af His Dark Materials har Lord Asriel (James McAvoy) åbnet en bro til en ny verden, og Lyra (Dafne Keen), der er fortvivlet over bedste vennens død, følger Asriel ind i det ukendte. I en mystisk, forladt by møder hun drengen Will (Amir Wilson), der også er stukket af fra en turbulent fortid. Lyra og Will finder ud af, at deres skæbner er forbundet, og de begiver sig ud på en fælles mission. De møder dog hurtigt forhindringer på vejen, da en begyndende krig ulmer. I mellemtiden leder Mrs. Coulter (Ruth Wilson) efter Lyra, fast besluttet på at bringe hende hjem, koste hvad det vil.
Blandt de nye medvirkende i denne sæson er Andrew Scott (Fleabag), der spiller John Parry, Jade Anouka som Ruta Skadi og Simone Kirby som Dr. Mary Malone. De slutter sig til Dafne Keen, Ruth Wilson, Ariyon Bakare, Amir Wilson og Lin-Manuel Miranda, der alle er at finde på rollelisten igen i denne sæson.
His Dark Materials er produceret af Bad Wolf i samarbejde med New Line Cinema for BBC One og HBO. Seriens executive producers tæller Jane Tranter, Dan McCulloch, Joel Collins og Julie Gardner fra Bad Wolf samt Philip Pullman, Jack Thorne, Tom Hooper, Deborah Forte, Toby Emmerich og Carolyn Blackwood fra New Line Cinema. Ben Irving og Piers Wenger producerer for BBC.
søndag 1. november
20:50
Sygeplejeskolen – sæson 3 Serie Drama TV 2 Charlie
Læs omtale
Sygeplejeskolen sæson 3 er snart klar på TV 2 Charlie. Serien er tilbage med sin tredje sæson den 1. november. Her vises det første af seks nye afsnit.
Foråret 1953. Der venter eleverne en krævende tid på Fredenslund. De tager hul på et nyt hårdt semester på operationsgangen, mens de fortsat skal passe deres arbejde på sygehuset med svære patienter, stadigt flere nattevagter og eksamener.
Presset stiger yderligere, da forstanderinden Margrethe og resten af sygehuset skal forsøge at overbevise den konservative amtsrådsformand om at vælge Fredenslund som amtets nye centrale sygeplejeskole. De er i hård konkurrence med det traditionelle hospital Skt. Helene, hvor mandlige sygeplejeelever bestemt ikke er velkomne.
I tredje sæson af ‘Sygeplejeskolen’ ankommer den nye kirurg og overlæge doktor John Neumann til Fredenslund. Hans selvsikre attitude og liberale tilgang til de herskende normer får ham hurtigt på kant med en frustreret doktor Neergaard. Doktor Neumann og Nina Neergaard har desuden en fælles fortid fra hospitalsskibet Jutlandia, og Neumanns pludselige ankomst til hospitalet vækker Ninas traumer fra skibet.
Anna står midt i sit livs dilemma. Hun har udvekslet breve med Erik i Canada, samtidig med hun har tilbragt stadigt mere tid sammen med jazzmusikeren Ole. Men hvem skal hun vælge?
Bjørn balancerer på kanten af sin egen moral. På grund af de mange nattevagter har han svært ved at følge med fagligt og føler sig tvunget til at tage farlige hjælpemidler i brug.
Følelserne mellem Peter og stewardessen Birgit blomstrer, men Peters overanalyserende livssyn komplicerer forholdet. Elses største ønske går endelig i opfyldelse, men hun bliver alligevel usikker, da hun får tilnærmelser fra en uventet bejler. Usikkerhed påvirker også doktor Friis og Lis’ samliv efter en misforståelse mellem de to nyforlovede.
Sygeplejeskolen sæson 3 klik her for omtalen til det første afsnit
Nye karakterer i Sygeplejeskolen sæson 3
John Neumann spillet af Jon Lange
John Neumann er den nye kirurgiske overlæge på Fredenslund. Han er en moderne mand af sin tid, der ikke har meget tilovers for fastlåste hierarkier, og han udfordrer gerne de etablerede autoriteter. Han ender derfor hurtigt i en magtkamp med overlæge Neergaard. Doktor Neumann er en handlingens mand. Når han ser et problem, tager han straks affære. I farten kan han dog glemme alle andre involverede parter. På operationsstuen tager han sin stilling og sit ansvar over for patienterne meget seriøst. Her er der ikke plads til fejl. Doktor Neumann har en fortid på Jutlandia, hvor han arbejdede tæt sammen med Nina Neergaard.
Ken Vedsegaard spiller Hr. Hedegaard
Hr. Hedegaard er amtsrådets nye formand. Han har et konservativt livssyn, og det er kendt, at han ikke er tilhænger af Fredenslunds forsøg med mandlige sygeplejeelever. Hr. Hedegaard ejer også et slagteri, som er en særdeles lukrativ forretning. Alligevel er han ikke en mand, som bryder sig om at bruge penge på nye ting, når de gamle stadig virker. Hr. Hedegaard er gift med fru Hedegaard, som han elsker og værdsætter højt.
Finn Jönsson spillet af Jesper Ole Feit Andersen
Finn Jönsson er portør på Fredenslund og netop overflyttet til afdeling B. Han er en ung, sød og venlig sjæl med en rar og varm udstråling. Finn ser det bedste i folk, og han bliver hurtigt draget af en af de unge sygeplejeelever. Hun er dog ikke så let at forføre, men Finn er ikke typen, der giver op. Han hviler i sig selv, og han går hverken op i status eller penge.
Ena Spottag dukker også op i et afsnit i denne sæson som Fru Brink.
Interview med forfatterne Claudia Boderke og Lars Mering samt producent Senia Dremstrup
Hvad har været den største udfordring ved at skrive og producere ‘Sygeplejeskolen’?
Den største udfordring i forhold til manuskriptet har været den omfattende research. Serien beskriver hospitalsvæsnet i 1950’erne, og vi var nødt til at sætte os ind i, hvordan tingene fungerede dengang. Vi skulle sætte os ind i, hvordan livet så ud i 50’erne, og hvordan man talte til hinanden. Det har været et kæmpe stykke arbejde. (Claudia Boderke og Lars Mering)
En produktionsmæssig udfordring var at finde det helt rigtige sted at optage ‘Sygeplejeskolen’. Vi var heldige at finde det gamle Sct. Hans Hospital i Roskilde, hvor vi kunne samle samtlige locations og filme alle scener til serien. Vi skulle også forankre alting i 1950’erne – lige fra musikken i radioen til kostumer og alle rekvisitter. Her har især Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Tidens Samling været en uvurderlig hjælp. (Senia Dremstrup)
Hvad har I lært af arbejdet med ‘Sygeplejeskolen’?
Det har overrasket os, hvor restriktivt og krævende et liv det var for sygeplejeeleverne i 50’erne. De måtte ikke være gift eller have kærester på værelset. De skulle være hjemme senest klokken 22. På deres lange nattevagter var de eneansvarlige for rigtig mange patienter, og ofte var der mange timers undervisning direkte efter en nattevagt. At skrive serien har helt klart givet os endnu større respekt for de mange sygeplejersker, der hver dag knokler på vores hospitaler og plejehjem. (Claudia Boderke og Lars Mering)
Hvilken rejse har det været fra første sæson til tredje og senere fjerde sæson?
Det har været både underholdende og udfordrende at videreudvikle serien. Underholdende fordi vi har fået mulighed for at dykke ned i flere af karaktererne og fået chancen for at planlægge, hvad skæbnen byder dem i det lange løb. Udfordringen er hele tiden at give seerne det, de glæder sig til, samtidig med de også skal overraskes.
At skrive videre på serien har givet os mulighed for at blive inspireret af, hvordan skuespillerne og instruktørerne har formet kararterne og universet. På den måde påvirker alle funktioner hinanden i et kreativt økosystem. (Senia Dremstrup, Claudia Boderke og Lars Mering)
Hvad er I allermest stolte af ved serien?
Vi synes, vi er lykkedes med at skabe en serie, man både bliver rørt over og griner af. Og selvom den udspiller sig i 1950’erne føles den stadig vedkommende. Flere af temaerne i ‘Sygeplejeskolen’ er stadig aktuelle og giver genlyd i den tid, vi lever i i dag, og kan forhåbentlig være med til at fremme en god debat hjemme i stuerne.
Det, vi er allermest stolte af, er, at den rammer så bredt. At både yngre og ældre seere har lyst til at følge med. Der er ikke noget bedre end at lave noget, som mange har lyst til at se.
fredag 16. oktober
09:00
Helpsters – sæson 2 Serie Børn
Læs omtale
Fra skaberne af Sesame Street.
Cody er et hjælpsomt monster, som ved, at alt starter med en plan. Men iblandt går alt ikke efter planen, og så må man lægge en ny! Fra Helpsters-butikken deler Cody kreative tips til, hvad man kan gøre, når livet tager en uventet drejning.
fredag 9. oktober
09:00
Læs omtale
Da et spøgelse hjemsøger kvarterets boghandel og sender opdigtede skabninger ud i den virkelige verden, må fire børn slå sig sammen for at løse et spændende mysterium.
fredag 8. januar
09:00
Dickinson – sæson 2 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Apple+ har offentliggjort premieredatoen for sæson to af deres serie Dickinson. Den nye sæson får premiere 8. januar 2021.
Dickinson er en mørk komedieserie om årene fra barn til voksen og skildrer de begrænsninger, som samfundet, ens køn og familie har, set gennem den unge rebelske digter Emily Dickinsons øjne.
Samtidigt med premieredatoen, så har Apple også bekræftet, at der kommer en sæson 3 af serien.
torsdag 1. oktober
22:00
South Park – The Pandemic Special Serie Komedie
Læs omtale
Den tegnede komedieserie South Park er kendt for at gøre grin med selv de største tabuer og hændelser i samfundet.
Det bliver også tilfældet i det særafsnit med titlen “The Pandemic Special”, der får dansk premiere på tv-kanalen Paramount Network på torsdag den 1. oktober kl. 22.00.
I afsnittet, der er en hel time langt, møder vi alle de kendte indbyggere i byen, der på hver deres måde er hårdt ramt af COVID-19. Vennerne Stan, Kyle, Cartman og Kenny er tilbage i skole – men med mundbind, omringet af beskyttende plastikbobler og med en bevæbnet detektiv som ny klasselærer.
Stans far Randy er fast besluttet på at få det bedste ud af pandemien, og i traileren ser vi ham i spidsen for et særligt pandemi-event i forsøget på at tjene penge på den tragiske krise.
Vi ser også en konflikt udspille sig mellem vennerne, hvor Cartman iført pyjamas nægter at komme tilbage til skolens slaveanstalt, mens Kyle beskylder ham for at sprede livsfarlig virus i hjemmet.