Max

Velkommen til Max: Ny streamingtjeneste er startet

HBO Max er blevet til Max og en ny streamingtjeneste er dermed startet. Med det nye Max får du adgang til endnu mere indhold eftersom Discovery+ indholdet nu er blevet en del af den nye tjeneste.

Bestil Max nu og begynd at streame

Max koster 79,-, 119,- eller 149,- / måned

Max abonnementer med pris
Grafik: DIGITALT.TV

Er du ny kunde, så kan du nu vælge mellem 3 abonnementstyper på Max (Basis, Standard og Premium). Det billigste er med reklamer, mens kun det dyreste er med 4K / Atmos lyd mulighed. Dermed skal du altså betale ekstra, såfremt du ønsker at undgå reklamer og endnu mere såfremt du vil have den bedste billede / lydkvalitet på udvalgt indhold.

Er du eksisterende HBO Max kunde beholder du i første omgang 4K / Atmos lyd mulighed som du havde før, men forventligt ryger det før eller siden og så skal du over på Premium for at have den mulighed.

Max via din tv eller mobiludbyder

Max hos YouSee
Disse Max muligheder har YouSee

YouSee kunder har mulighed for at få Standard abonnement samt mulighed for at få Standard + Sport.

Norlys kunder får Basis abonnement med reklamer.

Kunder med Max via tv-pakken eller mobilabonnement får ofte udgaven med reklamer.

Allente tv-kunder har følgende muligheder

Allente Stream Basic:

Adgang til Max kræver som minimum en opgradering til Flex 2. Denne koster 100,- kr./mnd. mere end Basic-pakken.

Allente Stream Flex 2 eller Flex 4:

Max Basis med reklamer kan vælges som en af de 2 / 4 tilvalgsmuligheder og koster ikke ekstra.

Ønskes Max Standard (uden reklamer), skal du opgradere til Flex 2 eller Flex 4 uden reklamer for 30,- kr./md. ekstra.

Opgradering fra Max Standard til Max Premium koster 69,- kr./md.

Basic, Standard og Premium:

Max Basis med reklamer: 69,- kr./md.

Max Standard: 109,- kr./md.

Max Premium: 139,- kr./md.

Max kan også fås med Sport

Max Sport Screen Grab

For 40,- oveni kan du tilkøbe sport på Max. Sportsindholdet er det du hidtil har kunnet finde på Discovery+. Du kan snart se French Open tennis på tjenesten, og der er også komplet OL dækning. Det får alle Max kunder faktisk uden du behøver at tilkøbe sportspakken.

Læs mere i vores artikel om emnet her

Max åbner med disse premierer

Max åbner med flere premierer her på åbningsdagen både fra HBO Warner og Discovery siden. Du kan se Dune: Del 2 og Ex On The Beach – Sæson 9 samt Jaget Vildt – Sæson 5.

Senere i denne måned er der underholdning på vej med Lady Gaga og Suspekt koncerter.

Premierer i Maj måned på Max

Filtrér oversigten

torsdag 2. maj
Hacks – Sæson 3
2 maj 2024
00:01

Hacks – Sæson 3

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.2 | 2021–
Læs omtale

Ventetiden har været lang på en ny sæson af Max Original-komedieserien Hacks, men nu melder de at serien er tilbage med sin tredje sæson på HBO Max fra 2. maj, der er på 9 afsnit.

Et år efter deres veje skiltes, lever Deborah Vance (Jean Smart) højt på succesen af sin standup-special, mens Ava (Hannah Einbinder) søger nye muligheder tilbage i Los Angeles.

Medvirkende: Emmy®, SAG Award- og Critics Choice Award-vinder Jean Smart og Emmy®, SAG Award- og Critics Choice Award-nominerede Hannah Einbinder vender tilbage sammen med Paul W. Downs, Megan Stalter, Carl Clemons-Hopkins, Kaitlin Olson, Christopher McDonald, Mark Indelicato, Rose Abdoo og Lorenza Izzo. Tidligere annoncerede gæstestjerner inkluderer Helen Hunt, Christina Hendricks, Christopher Lloyd, Dan Bucatinsky, George Wallace og Tony Goldwyn.

Hacks, sæson 3, lægger ud med to episoder på premieredagen, efterfulgt af to nye episoder hver uge og afsluttes med sæsonfinalen den 30. maj.

The Convict - Sæson 3 HBO Max
2 maj 2024
00:01

The Convict – Sæson 3

Serie | Drama Krimi | 2021–
Læs omtale

Sæson 3 har premiere 2. maj, 7 episoder, alle frigives på premieredagen. The successful judge Alicja Mazur, who is known for her strictness towards criminals. The woman is unexpectedly accused of a murder she did not commit.

Turtles All The Way Down | Official Trailer | Max
2 maj 2024
00:01

Turtles All the Way Down

Film | Drama | 2024
Læs omtale

Turtles All the Way Down er en coming-of-age film baseret på John Greens roman af samme navn (dansk bogtitel Skildpadder hele vejen) fra 2017. Filmen har premiere 2. maj på HBO Max.

Turtles All the Way Down – det handler den om

Turtles All the Way Down handler om Aza Holmes, en 16-årig pige, der kæmper med OCD og angst. Da en lokal milliardær forsvinder, bliver Aza og hendes bedste ven Davis involveret i efterforskningen. Samtidig forsøger Aza også at navigere i de udfordringer, der følger med at være teenager, herunder kærlighed, venskab og identitet.

Filmen er en trofast adaptation af Greens roman, og den bevarer den mørke humor og skarpe observationer af teenagelivet, som har gjort bogen så populær. Den udforsker også vigtige temaer som mental sundhed, venskab og tro.

Isabela Merced spiller hovedrollen som Aza Holmes. Justice Smith spiller Davis Pickett.

torsdag 9. maj
Pretty Little Liars Summer School Season 2 | Official Trailer | Max
9 maj 2024
00:01

Pretty Little Liars: Summer School

Serie | Drama Horror | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.0 | 2022–
Læs omtale

Pretty Little Liars er tilbage. Første sæson havde undertitlen Original Sin, mens den nye sæson har undertitlen Summer School.

Serien er en spin-off af den populære tv-serie Pretty Little Liars og følger en ny gruppe af teenagere, der er fanget i en mystisk by og skal afsløre en morder.

Sæson 2 begynder med, at de fem Liars – Imogen, Tabitha, Faran, Minnie og Karen – er blevet dømt til sommerferie på Millwood High. De tror, at de vil tilbringe sommeren med at slappe af og feste, men de tager fejl. De bliver hurtigt viklet ind i et nyt mysterium, der involverer en mystisk morder, der kaldes “A”.

Liars skal arbejde sammen for at afsløre A’s identitet, før det er for sent. De skal også håndtere deres egne personlige problemer, såsom kærlighed, familie og venskab.

søndag 12. maj
Nikki Glaser: Someday You'll Die | Official Trailer | HBO
12 maj 2024
00:01
Læs omtale

Comedy Special

mandag 13. maj
Smiling Friends - Sæson 2 HBO Max
13 maj 2024
00:01

Smiling Friends – Sæson 2

Serie | Animation
Læs omtale

Animationshittet Smiling Friends vender tilbage med anden sæson. I sæson to fortsætter Pim, Charlie, Zongo, Allan og Glep deres mission hos Smiling Friends med at udbrede lykke til verden, uanset om det er en forældet retrospilfigur, et problemfyldt ægteskab eller endda den amerikanske præsident. Serien er skabt af Michael Cusack (YOLO: Crystal Fantasy) og Zach Hadel (Hellbenders) og animeret af Princess Bento Studio.

8 episoder, 2 episoder frigives på premieredagen efterfulgt af én ugentlig.

fredag 17. maj
Decision to Leave Trailer #1 (2022)
17 maj 2024
00:01

Decision To Leave

Film | Drama Krimi | 7.3 | 2022
Læs omtale

En rutineret bjergbestiger falder i døden. Betjenten Hae-joon mistænker den afdødes kone, Seo-rae, som tilsyneladende er upåvirket af hændelsen – og som han selv bliver mere og mere fascineret af.

tirsdag 21. maj
Call Me Country: Beyonce & Nashville's Renaissance HBO Max
Læs omtale

Da Beyoncé for nylig blev den første sorte kvinde til at toppe Billboard’s Hot Country Songs chart, udløste det en større samtale om, hvad der definerer countrymusik. Beyoncés album COWBOY CARTER, udgivet 29. marts, ankom midt i en revolution inden for countrymusik. Nogle i branchen byder mere mangfoldige kunstnere velkommen, mens andre holder fast i en smallere opfattelse af genren. Call Me Country præsenterer interviews med countrymusikere og eksperter, og undersøger hvordan profiler som Lil Nas X og Beyoncé udfordrer status quo, og hvordan sorte kunstnere i Nashville længe har lagt grundlaget for denne transformation.

Ex on the beach sæson 9
21 maj 2024
00:01

Ex On The Beach – Sæson 9

Reality | Ny Sæson
Læs omtale

En ny flok singler er parate til fest og farver i troperne, når Ex On The Beach vender tilbage med en 9. sæson.

Den nye 9. sæson lover seerne endnu mere drama, romantik og uforudsigelige twists, når en gruppe attraktive singler begiver sig ud på et eksotisk eventyr langt væk fra Danmark.

Ex On The Beach har etableret sig som et af de mest populære reality-programmer, der kombinerer romantik, intriger og vanvittige vendepunkter. Den kommende sæson vil fortsat overraske og underholde seriens dedikerede fans.

Emilia Kristina Bengtsson EX on the Beach 2024
Foto: Max / Warner Bros. Discovery Danmark

I 9. sæson af Ex On The Beach får seerne gensyn med Emilia Kristina Bengtsson, der er kendt fra 7. sæson af Ex On The Beach.

kh eotb9 opt24 nickl 65dee15868f23
Camilla Thoby og Nicklaes Johannes Olsen

Desuden er der gensyn med Camilla Thoby og Nicklaes Johannes Olsen, der også var med i sæson 4. De to ankommer i løbet af sæson 9 til vante rammer, da netop sæson 4 af Ex On The Beach blev optaget i samme villa i Brasilien i 2019. Derudover var de også med i den 5. sæson, der var All Stars-sæsonen i Danmark.

Ex On The Beach – Sæson 9 Deltagere

Ex On The Beach – Sæson 9 Starcast

Annonce - listen forsætter nedenunder
Familien Wahlgren
21 maj 2024
00:01
Læs omtale

Kunstneren Pernilla Wahlgren inviterer os indenfor med sin farverige familie.

Hvordan køber man en baby
21 maj 2024
00:01

Hvordan køber man en baby? – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.0 | 2021–
Læs omtale

Den svenske dramaserie Hvordan køber man en baby? er tilbage med en ny sæson på streamingtjenesten Max her på premieredagen. Første sæson havde premiere i februar 2021 på Discovery+, men nu er HBO Max og Discovery+ jo samlet som én tjeneste, Max, så du kan se begge sæsoner der.

Der er ligesom med sæson 1 også 10 episoder i sæson 2. Serien hedder aktuelt på Max originaltitlen Alla Utom Vi.

Milf of Norway
21 maj 2024
00:01

MILF of Norway

Serie | Komedie | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Norsk komediedrama med erotisk humor om midtvejskriser, nøgenbilleder og selvrealisering.

Nasty: More Than Just Tennis HBO Max
21 maj 2024
00:01
Læs omtale

1972 var et vendepunkt i Ilie Nastases karriere: han vandt sin første US Open, mens han nåede både Wimbledon- og Davis Cup-finaler. Dokumentaren bevæger sig frem og tilbage i tiden og indeholder fantastiske arkivoptagelser og eksklusive interviews med topatleter. Den udforsker Nastases op- og nedture, de kontroverser, der omgav ham, og den varige indflydelse, han har haft på tennissporten. Elskelig, charmerende og generøs, men også temperamentsfuld, arrogant og grov – Mr. Nice’n’Nasty forstyrrede sportens gamle etikette i 70’erne og blev dens første rebelske rockstjerne.

This is Benjamin Ingrosso
21 maj 2024
00:01
Læs omtale

Benjamin Ingrosso er et anerkendt, svensk supertalent – og nu er hans mål sat. Han vil være en international musikstjerne.

Dune: Del 2 | OFFICIAL TRAILER | I biografen 28. februar
21 maj 2024
09:01

Dune: Del 2

Film | Action Adventure | 8.7 | 2024
Læs omtale

Når HBO Max bliver til Max den 21. Maj, så bliver det med premiere på filmen Dune del 2. Filmen havde dansk biograf premiere 28. Februar.

Bestil Max og stream Dune: Del 2

Max er den nye fælles streamingtjeneste der indeholder både HBO Max og Discovery+ indhold. Læs mere om Max og hvad den koster her

Sagaen fortsætter, når den prisvindende filmskaber Denis Villeneuve introducerer “Dune: Del 2”, som er baseret på Frank Herberts berømte roman ”Dune”. Filmen introducerer også et udvidet og stjernespækket cast. Filmen, fra Warner Bros. Pictures og Legendary Pictures, er den længeventede opfølger på den seks gange Oscar-vindende “Dune: Del 1” fra 2021.

I Dune: Part Two forenes Paul Atreides (Timothée Chalamet) med Chani (Zendaya) og The Fremen. Paul vil hævne sig over dem, der ødelagde hans familie, og står over for et valg mellem sit livs kærlighed og universets skæbne. Han er villig til at gøre hvad som helst for at forhindre en forfærdelig fremtid, som kun han kan forudse.

Både nye og tilbagevendende stjerner ses på rollelisten i Dune: Part Two. Udover Chalamet (Wonka) og Zendaya (Euphoria) ser vi Rebecca Ferguson (Mission: Impossible – Dead Reckoning), Oscar-nominerede Josh Brolin (Avengers-filmene), Oscar-nominerede Austin Butler (Elvis), Oscar-nominerede Florence Pugh (Don’t Worry Darling), Dave Bautista (Guardians of the Galaxy-filmene), Oscar-belønnede Christopher Walken (The Deer Hunter), og Léa Seydoux (Crimes of the Future). Svenske Stellan Skarsgård (Mamma Mia!-filmene) og Oscar-belønnede Javier Bardem (No Country for Old Men) vender tilbage i deres roller fra forgængeren. Oscar-nominerede Charlotte Rampling (45 Years) slutter sig også til rollelisten.

Jaget Vildt Kanal 5 Sæson 2024
21 maj 2024
21:00

Jaget Vildt – Sæson 5

Kanal 5
Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Når Warner Bros. Discovery for femte gang bringer seersuccesen Jaget Vildt på Kanal 5, bliver det med et cast med vidt forskellige karakterer, der spænder bredt. Premieren er sat til samme dato som Warner Bros. Discoverys udvidede streamingtjeneste Max bliver lanceret nemlig d. 21. Maj.

I femte sæson af Jaget Vildt skal vi se TV-værterne Sofie Linde og Mikkel Kryger, der har kendt hinanden fra tidlig ungdom. Vi har ægteparret i form af komiker Heino Hansen og hustru Cecilia Hansen. Og så har vi de flamboyante samarbejdspartnere, liebhavermægler Lars Elbæk og designer Rasmus Larsson, der er garanter for skøre ideer og ophedede diskussioner. Endelig finder vi skuespiller-vennerne Johannes Lassen og Andreas Jessen, der til sammen flere hovedroller i store succeser bag sig.

Som altid er de otte kendte danskere opdelt i par. I hælene har de i 10 dage et hold garvede efterforskere, der alle har en fortid hos politiet eller efterforskningstjenester. Det er op til efterforskerne at opspore de kendte flygtninge, der tager alternative metoder i brug for at holde sig skjult og gå under jorden for at nå frem til målstregen ti døgn senere.

Reglerne er som altid, at de kendte danskere kun må overnatte samme sted én gang. Herefter må de søge skiftende skjulesteder, indtil de får at vide, hvor deres endelige flugtdestination befinder sig.

søndag 26. maj
lady gaga chromatica ball
26 maj 2024
00:01
Læs omtale

Lady Gaga kan opleves i en HBO Original-koncertspecial, der har premiere 26. maj på Max.

Lady Gaga: The Chromatica Ball er baseret på Gagas optræden i september 2022 på Dodger Stadium i Los Angeles.  52.000 mennesker var tilstede ved begivenheden.

tirsdag 28. maj
Fallen Idols: Nick and Aaron Carter HBO Max
28 maj 2024
00:01
Læs omtale

Dokumentarserien Fallen Idols udforsker beskyldningerne om seksuelle overgreb mod Nick Carter fra tre kvinder, og dykker også ned i hans bror Aaron Carters kampe med mental sundhed og stofmisbrug – og spliden der opstod, da Aaron valgte at støtte sin brors anklagere. Serien er produceret af Natasha Bowler. Showrunner er Elissa Halperin og instruktør er Tara Malone.

fredag 31. maj
Suspekt - Det kan godt blive vildere!
31 maj 2024
00:01
Læs omtale

Den 15. september 2023 blev Danmarks største hiphop-koncert nogensinde afholdt på Danmarks nationale stadion, Parken. En uforglemmelig aften med over 46.000 festklare og dedikerede publikummer. Nu får du muligheden for enten at genopleve eller opleve den spektakulære begivenhed, når “Suspekt – Det kan godt blive vildere!” lander på Max.

– Vi er stolte over at kunne tage vores største koncertoplevelse ind i dagligstuerne hos folk. Filmen er absolut blevet lige så fantastisk og storladen som selve koncerten i Parken var, så vi syntes at vi rammer oplevelsen lige i øjet. Samtidig kan vi prale lidt af at have produceret den største koncertfilm til dato i Danmark. Den fortjener sgu da også at komme på en af de allerstørste streamingtjenester, siger Suspekt om projektet.

Suspekts koncertfilm er instrueret af Martin Skovbjerg og skabt med ambitionen om at fange øjeblikket og stemningen fra den historiske aften. Filmen genskaber derfor den intense atmosfære og energi, som prægede koncerten fra start til slut.

– Efter at have oplevet over 100 suspekt koncerter gennem tiderne ville jeg genskabe den magi, som jeg så mange gange har oplevet mellem Suspekt og deres publikum. Koncertfilmen er et indblik i dette magiske univers, som begge parter skaber sammen. Filmen er ikke kun en koncertfilm men også en “tribute” til live-musikken som for evigt vil være et helt magisk univers, siger instruktør Martin Skovbjerg.

Suspekts koncertfilm er derfor ikke bare en visuel oplevelse; det er en rejse gennem musikkens magi og fællesskabets styrke. Det er et minde om, at når Suspekt er på scenen, kan det altid blive lidt vildere.

– Med “Suspekt – Det kan godt blive vildere” får vores brugere mulighed for at se eller gense en uforglemmelig aften, fanget i øjeblikket fra Danmarks største hiphop-koncert nogensinde. Vi er meget stolte af at kunne præsentere den utroligt velproducerede koncertfilm og begivenhed for danskerne via Max, siger Kristian Rosasco, Content Director, Warner Bros. Discovery Danmark.

Christina Sulebakk, Managing Director Nordics, Warner Bros. Discovery, siger:

– Jeg er rigtig glad for at se Max live i dag i Sverige, Norge, Danmark og Finland som nogle af de første markeder i Europa. Jeg kan ikke vente med at vores seere udforsker det brede udvalg, Max tilbyder. Så meget tid og hårdt arbejde er blevet lagt i at kuratere denne premium app på tværs af WBD, og at være vidne til, at produktet kommer til live i dag, gør mig ekstremt stolt.

JB Perrette, CEO og President for Global Streaming & Games hos Warner Bros. Discovery, siger:

– I dag er en milepæl i den globale udrulning af Max. Vi har tradition for at levere populært indhold til seere over hele Europa fra ikoniske brands som HBO, Discovery, Warner Bros., DC, Eurosport og TLC. Det er disse kraftfulde indholdsmotorer, der adskiller os for seerne, der kan stole på os for det allerbedste indhold, uanset deres humør, uanset anledning.

Gerhard Zeiler, President of International hos Warner Bros. Discovery, tilføjer:

– Uanset om det er vores blockbuster-film, store tv-drama, underholdningsprogrammer eller spændende sportsbegivenheder, leverer Max den ultimative seeroplevelse i Europa. Vores nye og forbedrede app tilbyder forbedret personalisering, hvilket gør det nemmere og hurtigere at se dine favoritter fra Warner Bros. Discovery. Med tre forskellige abonnementer, tillægget Sport, udvidet enhedskompatibilitet og hundredevis af distributionspartnerskaber med de største samarbejdspartnere i regionen, har det aldrig været nemmere at se verdensklasse indhold.

I samme kategori

Back to top button