TV Streaming premierer
1 okt 2020


Den tegnede komedieserie South Park er kendt for at gøre grin med selv de største tabuer og hændelser i samfundet.

Det bliver også tilfældet i det særafsnit med titlen “The Pandemic Special”, der får dansk premiere på tv-kanalen Paramount Network på torsdag den 1. oktober kl. 22.00.

I afsnittet, der er en hel time langt, møder vi alle de kendte indbyggere i byen, der på hver deres måde er hårdt ramt af COVID-19. Vennerne Stan, Kyle, Cartman og Kenny er tilbage i skole – men med mundbind, omringet af beskyttende plastikbobler og med en bevæbnet detektiv som ny klasselærer.

Stans far Randy er fast besluttet på at få det bedste ud af pandemien, og i traileren ser vi ham i spidsen for et særligt pandemi-event i forsøget på at tjene penge på den tragiske krise.

Vi ser også en konflikt udspille sig mellem vennerne, hvor Cartman iført pyjamas nægter at komme tilbage til skolens slaveanstalt, mens Kyle beskylder ham for at sprede livsfarlig virus i hjemmet.

Hvor kan man se South Park – The Pandemic Special?

Du kan se South Park – The Pandemic Special på fra 1. oktober 2020
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Paramount presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button