TV-Guide

DR1

DR1

21:00
Vores mand i Amerika

Dansk spillefilm fra 2020.
9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland og regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage.
Medvirkende: Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard, Esben Dalgaard, Søren Sætter-Lassen, Denise Gough, Zoë Tapper m.fl.
Manuskript og instruktion: Christina Rosendahl.
Produktion: Nimbus Film i samarbejde med bl.a. DR.

22:50
Vera: Mørk vej

Engelsk krimiserie fra 2016.
(Vera: Dark Road)
En kvinde findes død på heden i det øde Nordøstengland. Det bliver en sag for den erfarne og ligefremme kriminalinspektør Vera Stanhope. Hendes efterforskning blotlægger et tragisk liv præget af hemmeligheder og løgne. Men hvem slog kvinden ihjel?
Vera Stanhope: Brenda Blethyn.

TV 2

TV 2

22:00
The Day After Tomorrow

Dramatiske klimaændringer vender op og ned på det globale vejr, så tornadoer hærger Los Angeles, en gigantisk tidevandsbølge opsluger New York og i de nordlige egne falder temperaturerne markant og fastfryser civilisationen i et ishelvede. I et desperat forsøg på at finde sin forsvundne søn Sam (Jake Gyllenhaal) rejser klimaeksperten Jack Hall (Dennis Quaid) til New York, men byen er fuldstændigt ødelagt og nedfrosset på grund af kulden. Vil det lykkes Jack at finde sin søn - og vel det lykkes ham og de andre eksperter at stoppe den globale klima-krise? En fantastisk flot katastrofefilm af Roland Emmerich, der også har lavet film som "Stargate", "Independence day" og "2012"

DR2

DR2

22:15
VISION – Jonatan Spang

Jonatan Spang er blevet kaldt Danmarks skarpeste satiriker. Multitalentet har brilleret med alt fra Shakespeare til stand-up og spillefilm.
Da den perfekte ide opstod, skabte han seer-succesen 'Tæt på sandheden' og fandt en dybere mening med sin karriere.

22:45
Changeling

Amerikansk autentisk thriller fra 2008.
I 1928 er Los Angeles' politi præget af korruption og magtmisbrug. Det opdager Christine Collins, da hendes søn Walter en dag forsvinder sporløst. Fem måneder senere annoncerer politiet, at Walter er fundet i god behold. Desværre er det ikke sandt - for drengen, som Christine får hjem, er ikke hendes søn. Men politiet bryder sig ikke om negativ omtale, og da Christine gør opmærksom på, at drengen ikke er Walter, bliver mareridtet kun værre.
Medvirkende: Angelina Jolie, John Malkovich, Jeffrey Donovan m.fl.
Instruktion: Clint Eastwood.