Så er DIGITALT.TV klar med første halvdel del af juni premiererne på DRTV, da de ikke leverer nyt om en hel måned af gangen.
I juni er der masser af dokumentar indhold, men også seriepremieren Smertepunktet med David Dencik. På seriefronten er der nye afsnit af Den ukrainske chauffør og Das Boot.
06:00
Læs omtale
I anledningen af Grundlovens 175-års jubilæum sender Katrine Muff og Johannes Langkilde Fællessang direkte fra Christiansborg. Dét sker lørdagen før selve jubilæet og bliver markeret af kendte sangere og musikere. Sangskriveren, præsten og politikeren Grundtvig havde i flere år sin gang på Christiansborg og var i høj grad med til at forme Grundloven – og netop derfor, vil hans sange indgå i repertoiret i et mix med moderne fællessange. Husk at synge med!
06:00
Læs omtale
Vilde veje til succes! Danmarks største stjerner giver dig et unikt indblik i, hvordan de med visioner, mod, hårdt arbejde og en stor fuckfinger til ‘det kan du ikke’-mentaliteten, har skabt deres egen kæmpe succes.
06:00
Læs omtale
Britisk naturdokumentar fra 2022.
De banker, hamrer og trommer løs på træerne. Sortspætter, grønspætter og store flagspætter er skovens største bygmestre. For spætterne er et træ ikke bare noget, de kan tromme på. Det er også en fortræffelig byggeplads, hvor de kan bygge forskellige redehuller. Huller, der er trygge, tørre og varme. Etværelses i enkeltplan, en toværelses i dobbeltplan eller et højhus af redehuller. I spætternes verden er det en klar fordel at kunne larme mest, for det kan også tiltrække en mage.
06:00
Læs omtale
Amerikansk prisvindende dokumentar fra 2023.
En mor, der desperat vil genforenes med sit barn. En familie med små børn og en bedstemor, der prøver at krydse Kinas dødsensfarlige bjerge. Nordkorea er et af de meste undertrykkende lande i verden, selvom regimet prøver at overbevise indbyggerne om, at det er et paradis. Nordkoreanere, der prøver at flygte, risikerer dødsstraf. Efterladt familie risikerer også at blive straffet. Alligevel er de villige til at risikere livet for at opnå frihed.
06:00
Læs omtale
Der bliver kogt masser af fritter når Adam og James Price rejser til Bruxelles og besøger Europa- Parlamentet. Ole Ryborg hjælper til i køkkenet, og Margrethe Vestager byder på jordbær dyppet i belgisk chokolade.
Margrethe Auken kigger forbi til moules frites, og parlamentets præsident Roberta Metsola er mildest talt flankeret af sikkerhedsvagter, når hun spiser belgiske vafler og fortæller, hvorfor hun synes, det er en god ide at stemme til Europa-Parlamentsvalget den 9 juni.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2023 (episode 1-3)
Det var blodigt, kaotisk og skræmmende. Den 6. juni 1944 indledte 156000 allierede soldater invasionen af Normandiet. Gennem optagede vidnesbyrd med britiske, amerikanske og tyske soldater og franske vidner, der oplevede D-Dag på første hånd, fortælles historien om den største amfibieoperation i historien.
Alle tre afsnit kan ses den 6. juni klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentarserie fra 2023 (episode 1 og 2).
Juni 1944. De allierede går i land i Normandiet. Det kommer til at tage dem næsten 100 dage at knække den tyske modstand i en militæroperation uden sidestykke i historien. 100 dage, hvor soldaterne på begge sider gennemlever et helvede. 100 dage, hvor mænd, kvinder og børn bliver brutalt kastet ud i kaos. Gennem vidnesbyrd fra militære og civile, tyskere og allierede fortælles historien om de 100 dage, hvor hele verden holdt vejret.
Alle tre afsnit kan ses den 6. juni klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Smertepunktet er titlen på en ny svensk dramaserie med David Dencik. Den har kørt på svenske SVT og nu har DRTV meldt premieredato ud. Alle tre afsnit af serien kan ses den 7. juni klokken 06:00 på DRTV.
Dramaserien er baseret på virkelige hændelser og i 3 afsnit af en time.
Smertepunktet – det handler den om
Serien dykker ned i det kontroversielle teaterprojekt “7:3” af den berømte dramatiker Lars Norén. I “7:3” stod dømte fanger på scenen og fremførte tekster om deres nazistiske ideologi. Forestillingen skabte stor debat og rystede Sverige i grunden.
Smärtpunkten skildrer den kreative proces bag “7:3” og de etiske dilemmaer, som Norén og hans team stod over for. Serien undersøger også de mørke sider af mennesket og grænserne for kunstnerisk frihed.
David Dencik spiller Lars Norén i serien, og Maria Sid ses i rollen som teaterproducenten Isa Stenberg. Derudover medvirker Einar-Hugo Strömberg, Martin Nick Alexandersson og Linus Gustafsson i centrale roller.
Det svenske medie Filmtopp.se har set serien og kalder den godt lavet, spændende og unikt.
06:00
Læs omtale
Suzi Sanderson er en fræk 75-årig kvinde med smag for eventyr og mænd, men hvis hjem er fyldt med falliske souvenirs og ting fra hendes mange rejser. Hun har brug for hjælp til at komme af med nogle af alle minderne, så hun ikke behøver at leve i fortiden. Derfor træder et hold svenske dødsopryddere nu til.
Alle otte programmer kan ses den 8. juni klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
‘Vi griner alle på samme sprog’. Det er Melvins Kakoozas mantra, og han har gjort det sin livsmission, at nedbryde de kulturelle barrierer, han selv har oplevet gennem sin opvækst. Mens karrieren tordner derud af, rammes Melvin af alvorlig sygdom, som er tæt på at koste ham livet.
06:00
Læs omtale
Dokumentar fra 2024.
Demokratiet i Ungarn udfordres af Viktor Orbáns diktatoriske styre og rejser spørgsmål ved befolkningens basale vilkår og menneskerettigheder. Orbáns tilslutning/popularitet stiger støt iblandt landets borgere, vestlige, konservative demokrater, og internationale toppolitikere. Men hvordan gør man oprør imod et styre og en leder, der trods korruption stadig formår at bevare sin position? I Democracy Noir følger vi de tre kvinder, Tímea, Babett og Niko, der forsøger at give deres bud på, hvordan man kan gøre modstand på hver sin måde: gennem politik, journalistik og aktivisme.
06:00
Læs omtale
Ukrainsk dramaserie fra 2023 (afsnit 6-10).
Under krigen i Ukraine giver psykologen Lydia en række forskellige personer et lift i sin bil. Nu kører hun teenagepigen Solya mod grænsen, for Solyas adoptivmor vil have hende i sikkerhed. Men undervejs lykkes det Solya at stikke af. Hun vil finde sin biologiske mor – en kendt, men korrupt politiker.
21:40
Læs omtale
Skuespilleren Martin Brygmann har ad rettens vej forsøgt at bremse en DR-dokumentar, men det blev afvist og dokumentaren i to afsnit vises fra 10. juni. Begge afsnit kan streames fra 06:00 den 10. juni.
Første afsnit 10. juni 21:40 har titlen Sexisme i musikbranchen (1:2) Du skal være ung og fuckable
8 ud af 10 unge kvinder i musikbranchen har oplevet deres grænser bliver overtrådt. En række etablerede og upcoming kvindelige musikere står frem og fortæller, hvordan de oplever sexisme og flere fortæller om en ældre, mandlig artist, som de oplever har en grænseoverskridende adfærd over for helt unge kvinder.
Andet afsnit 11. juni 21:25 Sexisme i musikbranchen (2:2) Nedgjort på toppen
Kvindelige musikere har ikke de samme karrieremuligheder som deres mandlige kolleger. En række kvindelige musikere står frem og fortæller, hvordan de oplever sexismen i musikbranchen. De fortæller blandt andet om grænseoverskridende adfærd under produktionen af det kendte og populære TV-program ‘Toppen af Poppen’.
06:00
Læs omtale
BBC-dokumentarserie fra 2023.
ABBA, Bee Gees, Donna Summer og Village People. I midten af 1970’erne skød natklubberne op i New York. Her kunne latinamerikanere, sorte og queers føle sig sikre og komme væk fra problemerne med politiet. Det var her i undergrunden, at discoen startede nærmest som en utilsigtet bevægelse, der forenede minoriteterne. At kunne danse sammen skabte en følelse af frigørelse, frihed og håb. Her fortælles historien om det hotteste musikfænomen nogensinde.
06:00
Læs omtale
Løven Tahir har investeret i den synshandicappede Gökhan, der sælger kaffe. Men hvordan bygger man en virksomhed som blind, når det kan tage en hel formiddag at finde vej til et forretningsmøde? Og kan Løven Anne og iværksætteren Katrine fordoble omsætningen i Flow, når de forsøger at vænne danske kvinder til at bruge menstruationstrusser?
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar fra 2023.
Han er kendt for filmklassikere som ‘Goodfellas’, ‘Taxi Driver’ og ‘Raging Bull’. Takket være den italiensk-amerikanske mesterinstruktør Martin Scorsese har vi lært at elske outsiderne, småskurkene og mafiosoerne. Hans karakterer har han hentet fra sin opvækst i Little Italy i New York – og han har skildret sit billede af USA i sine voldelige Hollywood-film. Her dykker vi ned i Scorseses liv og karriere fra fiaskoer og misbrug til succes.
06:00
Læs omtale
August 1943. Søløjtnant Buchner har mistanke om, at han har en stikker om bord på sin ubåd. Samtidig er Wilhelm og Hannie Hoffmann i Berlin til premieren på en film, der er baseret på Wilhelms søn Klaus’ bedrifter. Wilhelm og Klaus diskuterer, hvordan de kan styrte nazistyret. Men det er farligt at lægge planer mod Hitler.
06:00
Læs omtale
Sixpack, kraftigt hår, høj og smuk. Den perfekte mand er alle vegne i film, realityshows, reklamer og sociale medier, men hvilken påvirkning har disse idealer egentlig på manden? Jacob Weil dykker ned i en oversete verden af mænds kropsidealer. Han vil udforske de forestillinger, der er omkring den perfekte mandekrop, og møde dem, der selv har valgt at stræbe efter ideal på godt og på ondt.
06:00
Læs omtale
Julie Rudbæk vil og kan det hele, når det kommer til at lave seer-hits. Hun er sammen med Jesper Zuschlag hjernen bag kæmpesucceser som ‘29’, ‘Elsker dig for tiden’ og senest ‘Bag enhver mand’. Nu går jagten ind på en opfølger til ‘Bag enhver mand’. Vil DR købe en sæson mere og får Julie mulighed for at indfri drømmen om sin helt egen spillefilm?
20:00
Læs omtale
Danskere fra øverste kendis-hylde interviewes af TV-Glads journalister ud fra den præmis, at de må spørge om alt. Og det gør de – med al den faglighed og finesse, som de har lært sig i deres arbejde.
DR viser et nyt afsnit i programserien med landsholdstræner Kasper Hjulmand, der sættes i den varme stol blandt en stor gruppe reportere fra TV Glad. Der opstår en helt særlig samtale med dybe, sjove og ikke mindst fodboldskarpe spørgsmål.
Inspirationen til programmerne kommer fra Frankrig. Her har en gruppe journalister fra avisen Le Papotin, hvis redaktion er en del af et socialt tilbud til mennesker med autisme, gennem en årrække interviewet kendte franskmænd. Blandt de kendte, der er blevet interviewet, er blandt andre Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Programmerne har fået fantastisk modtagelse og er blevet rost for at vise et andet billede af de interviewede end det, vi normalt ser.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentar fra 2024.
Barbie er verdens mest kendte dukke, der lever i en fortryllet og glitrende glamourverden fuld af eventyr. Men under overfladen gemmer der sig en mørk og dramatisk historie. Her dykker vi ned i hemmelighederne bag skabelsen af den ikoniske dukke og hendes ekstraordinære liv. En fortælling om milliarder af kroner og om kamp og forræderi mellem hendes mor og far – de to skabere Ruth Handler og Jack Ryan.
06:00
Læs omtale
Tysk dokumentarserie fra 2023.
I juli 1997 vandt den tyske cykelrytter Jan Ullrich, kun 23 år gammel, Tour de France. Nu, 25 år efter den store sejr i Paris, ser han tilbage på de vigtigste begivenheder i sit liv – fra en barndom med konkurrencesport og en søgen efter en faderfigur til den største cykeltriumf og de mørkeste øjeblikke i hans liv.
20:00
Læs omtale
Overvægt, manglende overskud og for lidt sex! Tre nye par med ondt i spejlbillede og parforhold har sagt ja til et syv måneders livsstilseksperiment, hvor de skal smide de dårlige vaner og genfinde gnisten i deres parforhold.
Parrene har sagt ja til at filme sig selv, både når det går godt, og når det hele er svært. Og de har sagt ja til at lægge krop til eksperimenter, der skal belyse deres sundhed og deres forhold. Med hjælp fra eksperter skal de se, om de kan finde tilbage til dem, de var.
Fede Forhold 2024 par
06:00
Læs omtale
Australsk dokumentarserie fra 2022.
Slog deres far en nazist ihjel? Da de tre australske brødre Jack, Jon og Sam gennemgår deres fars dokumenter, opdager de, at han sandsynligvis har henrettet en nazi, der er flygtet til Australien. For at komme til bunds i sagen hyrer de en privatdetektiv. Var deres far medlem af den jødiske partisanenhed Nekoma, der var dannet af kz-overlevende og ledte efter nazister? Og hævnede deres far sig på en nazist i Australien efter krigen?
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar fra 2023.
Han er Hollywoods sidste legende, for evigt gådefuld. Den amerikanske skuespiller Jack Nicholson er en helt usædvanlig type. Et ikon, der skiller sig ud med sit dræbersmil. På 50 år har han indspillet over 60 film, vundet tre Oscars og en hel stribe af andre priser. Men hvem er denne på en og samme tid venlige, foruroligende, forførende og skræmmende mand, der lever helt efter sine egne regler? Her dykker vi ned i den talentfulde stjernes liv og karriere.
06:00
Læs omtale
Amerikansk dokumentar fra 2021. (Val)
Skuespilleren Val Kilmer har været med i nogle af de største Hollywoodfilm i 80’erne og 90’erne. Han anskaffede sig tidligt et videokamera, og i over 40 år har han optaget tusindvis af timer om sit liv og sin karriere. Han startede på teaterskolen Julliard i New York tynget af sorg over tabet af sin 15-årige lillebror. Han syntes, at manuskriptet til Top Gun var fjollet. Og i 2015 fik han konstateret strubekræft.
06:00
Læs omtale
”Nama Stay” er en ny komediedramaserie fra Paprika Steen i forening med sin bror Nikolaj Steen, som er instruktør. Paprika Steen og Lars Brygmann spiller hovedrollerne og tager udgangspunkt i det luksuriøse campingfænomen “glamping”.
Serien følger ægteparret Charlotte og Andreas’ drøm om at drive glampingstedet “Nama Stay”. Drømmen om luksus og ro viser sig dog hurtigt at være et mareridt, da gæsterne er langt mere krævende end parret havde forventet. Det hjælper heller ikke, at de finder ud af, at Nama Stay muligvis ligger på en giftgrund.
Alle syv afsnit af komediedramaet kan ses den 21. juni på DRTV. De to første afsnit kan ses på DR1 lørdag den 22. juni klokken 20.00. De næste afsnit sendes de fem efterfølgende lørdage.
Medvirkende: Lars Brygmann, Paprika Steen, Lærke Winther, Peter Gantzler, Ellaha Lack, Rosemarie Mosbæk, Magnus Haugaard Petersen, Johannes Nymark, Stine Schrøder Jensen, Alexander Clement, Amaile Lindegaard, Ole Boisen og Arthur Smith.
06:00
Læs omtale
Kan man bruge sine kriser til at skabe en succesfuld karriere? For Maria Jencel er svaret ‘ja!’. Hun har skabt podcastuniverset ‘112’ for at give lytterne den hjælp, hun selv manglede, da hendes hjerte blev knust. Og det er blevet en kæmpe succes og millionforretning på blot tre år.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentar fra 2023.
Mexico City, 1971. En global fodboldturnering af hidtil uset omfang er ved at begynde. Men trods de rekordstore menneskemængder findes der ingen omtale af den i nogen officiel historiebog, og filmoptagelserne har været skjult i over 50 år. Hvorfor? Fordi alle spillerne på banen er kvinder. Her dykker vi ned i historien om Copa ’71, det første uofficielle kvinde-VM. En turnering, der er skrevet ud af sportshistorien – indtil nu.
06:00
Læs omtale
Kan man blive udsat for et overgreb af en, man frivilligt er taget på tinderdate med? En, man før har haft sex med? En ven? En kæreste?
06:00
Læs omtale
Nicklas Bendtner er en af Danmarks største og mest omtalte, men også mest udskældte fodboldspillere i nyere tid. I ny dokumentarserie instrueret af Andreas Koefoed gives et unikt og ærligt indblik i Nicklas Bendtners liv – både uden-og indenfor fodboldbanen.
Mange kender navnet Nicklas Bendtner, men ikke alle kender hele historien om den velkendte og kontroversielle fodboldspiller. I den nye dokumentarserie i tre afsnit fortælles historien om den talentfulde amagerdreng, der stryger mod stjernerne og har verden for sine fødder, men farer vild i fodboldverdenens glamourøse overhalingsbane og føler sig svigtet af sine nærmeste.
I kraft af en hidtil uset adgang til hovedpersonen selv samt familiemedlemmer, trænere og medspillere kommer vi helt tæt på de definerende episoder i hans liv. Historien krydsklipper mellem et nutidsspor, hvor vi følger Nicklas Bendtners svære afsked med fodboldkarrieren (2019-2022) og et fortidsspor med flashbacks til afgørende scener fra hans liv (1988-2018). Nutid og fortid væves sammen på en måde, så de to lag beriger hinanden og giver en dybere forståelse af mennesket Nicklas Bendtner.
– Jeg er rigtig stolt af serien, og det har været en hård men givende proces. Jeg blev meget berørt, da jeg så resultatet, fortæller Nicklas Bendtner.
Medvirkende i dokumentarserien er også Morten Olsen, Ståle Solbakken, Daniel Agger, tidligere Arsenal-manager Arsène Wenger samt Nicklas’ mor Joan Bendtner.
Når drømmen brister
Den prisvindende instruktør Andreas Koefoed har instrueret serien. Han har senest stået bag ’The Lost Leonardo’ og ’Music For Black Pigeons’. Begge film har opnået stor international anerkendelse og er herhjemme blevet nomineret til både Robert-og Bodil-priser i 2023 og 2024.
– Jeg har været fascineret af Nicklas Bendtner, siden han kom frem som 16-årig, og jeg selv var i midt 20’erne. Han ramte noget i mig, og jeg elskede at følge ham. Hans direkte og flabede facon, hans kæmpe talent og hans åbenlyse brister. Jeg har tit tænkt, at han rummer alle de sider, som mange unge mænd har, bare i en ekstra høj potens, lyder det fra Andreas Koefoed, der fortsætter.
– Jeg ser filmen som en specifik fortælling om et ungt menneske med et kæmpe talent i en hård og kynisk fodboldverden, hvor man kan blive svigtet af selv sine nærmeste. Samtidig er det en universel fortælling om at miste sin identitet og bevæge sig ud i et tomrum, uden at vide om man nogensinde lander igen.
En vigtig historie fortælles
Dokumentarserien er skabt i tæt samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, der i 2019 skrev biografien ’Nicklas Bendtner – Begge Sider’. Bogen vandt indtil flere priser og blev en bestseller med mere end 60.000 solgte eksemplarer i Danmark samt udgivet til store anmelderroser i England, hvor ’Both Sides’ blev nomineret til årets internationale sportsbiografi og blev kaldt en af de bedste fodboldbøger i årevis. Senest er den udkommet i Sverige.
– Da min bog skulle i trykken, vidste jeg, at der stadig var en vigtig historie at fortælle om Nicklas. Det var Andreas heldigvis enig i, og jeg tænker, at serien demonstrerer, at Nicklas’ historie og skæbne er større end ham selv. At den blandt andet fortæller noget om en sportsindustri, der holder øjnene på pengene frem for bolden, forklarer Rune Skyum-Nielsen.
United ITV Studios Danmark med Executive Producer Louise Ellerbæk i spidsen står bag produktionen:
– Jeg er så stolt over, at det er os, der har fået muligheden for at fortælle den fantastiske historie om et af Danmarks største og mest farverige fodboldtalenter. Nicklas er gået all in med en imponerende hudløs ærlighed og lyst til at fortælle, som er så fint fanget af Andreas Koefoed og Rune Skyum-Nielsen, fortæller Louise Ellerbæk.
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar fra 2023.
Han er besat af atomvåben. Nordkoreas diktator Kim Jong-un er lige så despotisk som sine forgængere. Det er lykkedes ham at bryde landets diplomatiske isolation. Han har skaffet Nordkorea en plads ved bordet sammen med de store nationer. Men først og fremmest har han gjort sin nation til en atommagt, som udgør en stor trussel mod verden. Hvor seriøst skal vi tage denne nye trussel? Det her er historien om Kim Jong-un: arving til verdens farligste diktatur.
06:00
Læs omtale
Sæson 3: Britiske Bella har åbnet et hotel på den italienske riviera med sin familie. Året er 1929. Sæsonen er forbi, og hotellet er næsten tomt. Bella forbereder sig på sin far og sin søsters ankomst. Men også hendes mand, Cecil, dukker op – og han meddeler den forbløffede Bella, at han vil skilles. Men Cecil stiller et krav, som gør Bella rasende.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentar fra 2022.
Cape Town, 1997. Det tre dage gamle spædbarn Zephany bliver bortført fra hospitalet Groote Schuur. Selvom årene går, opgiver hendes forældre ikke håbet om at finde deres barn. Jævnligt efterlyser de hende i medierne og hyrer privatdetektiver. Dog uden held. Men i 2015, 17 år efter bortførelsen, finder de hende på forunderlig vis, da deres anden datter Cassidy begynder i en ny skole. Her følger vi parrets kamp for at få deres datter tilbage fra kidnapperens familie.
06:00
Læs omtale
Efter flere års ufrivillig pause fra karrieren, står Ruben Søltoft overfor en gigantisk udfordring: Han vil skrive et one-manshow, der er det bedste, han nogensinde har lavet! Men kan han leve op til sine egne tårnhøje ambitioner og få sit comeback, som en af landets mest populære komikere?
06:00
Læs omtale
Amerikansk dokumentar fra 2022.
I 1986 vinder den talentfulde cykelrytter Greg LeMond Tour de France. Men det, der skulle have været et øjebliks triumf, blev starten på en deroute. Hans holdkammerat Bernard Hinault forråder ham, barndomsminder om seksuelle overgreb dukker op – og kort efter sejren er han ude for en livstruende vådeskudsulykke. Her dykker vi ned i historien om, hvordan LeMond kommer tilbage fra dødens rand og gør et af de største comebacks i sportshistorien.