TV-Guide

DR1

DR1

08:15
Vera: Mørk vej

Engelsk krimiserie fra 2016.
(Vera: Dark Road)
En kvinde findes død på heden i det øde Nordøstengland. Det bliver en sag for den erfarne og ligefremme kriminalinspektør Vera Stanhope. Hendes efterforskning blotlægger et tragisk liv præget af hemmeligheder og løgne. Men hvem slog kvinden ihjel?
Vera Stanhope: Brenda Blethyn.

09:45
Vilde haver – gør det selv: Sådan laver du en sø

Skrubtudser og salamendere er ofte hjemløse i de danske haver. Og skrubtudser og salamendere mangler adgang til drikkevand. Havedesigner Katrine Turner inviterer dem indenfor i sin egen kolonihave ved at bygge en sø.

10:00
Gudstjenesten: Hvad gør livet værdifuldt? – Anders Krab-Johansen

Sognepræst Else Hviid fortæller i dagens gudstjeneste lignelsen om den rige bonde. I den anledning har vært Sofie Østergaard inviteret koncernchef Anders Krab-Johansen som gæst. Til en samtale og en gudstjeneste om det der gør menneskelivet værdifuldt, og hvordan kristendom skal være med til at forme den almene dannelse.

11:00
Bag murene på Stockholms Slot (1:4) Kongens barndomshjem

Svensk dokumentarserie fra 2023.
(Innanför slottets väggar)
Prinsesse Christina og kong Carl XVI Gustaf voksede op i sydfløjen af det kongelige slot i Stockholm. Kronprinsesse Victoria tilbragte også fem år på slottet. Hvordan var det? Hvad er deres stærkeste minder fra en barndom i så specielle omgivelser?

11:05
Vores planet III (8:8)

BBC-naturserie fra 2023.
(Planet Earth)
Ud af de otte milliarder arter på kloden er en million i fare for at blive udryddet. Ødelæggelser af levesteder er den største trussel mod dyrs overlevelse. Men en endnu større katastrofe venter forude. Kloden bliver varmere. Tag med, når vi udforsker, hvordan mennesker i hele verden helliger deres liv til at redde truede dyrearter.

12:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

12:15
Vejen til UEFA EM 2024: Magasin 10

Football's Coming Home, sang de engelske tilskuere ved EM for tre år siden, men i sidste ende blev England "snydt" af Italien i finalen.
I tiende afsnit af Vejen til UEFA EM 2024 ser vi tilbage på skuffelsen for de engelske spillere, der dog tror på, at i år bliver året, hvor fodbolden kommer hjem. Vi dykker ned i historien med den tyrkiske legende Arda Turan og ser fremad med de ukrainske spillere, der kæmper for meget mere end bare en EM-titel.

12:40
Vejen til UEFA EM 2024: Magasin 9

Forventningerne til Portugal er enorme inden EM i Tyskland, og mens Cristiano Ronaldo har båret landet på sine skuldre i mange år, er det nu en ny offensiv stjerne, der skal føre landet til succes.
I niende afsnit af Vejen til UEFA EM 2024 møder vi Bruno Fernandes, der meget vel kan blive nøglen for Portugal til at gentage triumfen fra 2016. Så lærer vi Rasmus Højlund lidt bedre at kende og sætter fokus på Polens kæmpestjerne Robert Lewandowski.

13:05
Jorden kalder: Tørlagt Costa Del Sol

Den spanske solkyst er en af vores absolutte favoritter, når sommerferien skal bookes. Netop garantien for varme og sol tiltrækker turister i hobevis. Men klimaforandringerne har skruet temperaturerne op og skabt decideret tørke i området store dele af året. Thøger Kirk er taget til solkysten for at nyde solen - og undersøge hvordan manglen på vand påvirker området. Både de landmænd, der dyrker vores grøntsager - og den industri, der lever af poolhungrende turister.

13:30
Fællessang – Live fra Christiansborg

I anledningen af Grundlovens 175 års jubilæum sender Katrine Muff og Johannes Langkilde Fællessang direkte fra Christiansborg. Dét sker lørdagen før selve jubilæet og bliver markeret af kendte sangere og musikere. Den danske sangskriver, præst og politiker, Grundtvig, havde i flere år sin gang på Christiansborg og var i høj grad med til at forme Grundloven og netop derfor vil hans sange indgå i repertoiret i et mix med moderne fællessange. Husk at syng med!

14:30
Bronzekamp (k)
15:30
Bronzekamp (k)
16:40
Hammerslag – Arkitekttegnede 70’er-villaer

70´ernes arkitektur er igen populær - og især de velbevarede, arkitekttegnede boliger ryger hurtigt. Vært, Sofie Østergaard, byder indenfor i en 213 kvadratmeter stor villa i Spentrup lidt udenfor Randers. Eksperterne Kristine Virén og Lars Lyng dyster mod Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen, når prisen på den velbevarede 70´er-perle skal gættes. Konkurrencen afgøres i Tommerup på Fyn, hvor eksperterne skal se nærmere på endnu en 70´er-bolig med mange tidstypiske orange og brune detaljer.

17:10
Downton Abbey (4)

Engelsk dramaserie fra 2010.
Et tivoli er kommet til byen, og her møder husholdersken mrs. Hughes en gammel flamme. Herskabstjeneren Thomas beder køkkenpigen Daisy ledsage ham til tivoliet, men han gør det kun for at genere William, der er brændt varm på Daisy. Samtidig får lord Grantham en ny chauffør, og han kommer hurtigt på bølgelængde med Sybil, husets yngste datter.

17:55
EU-valg 2024: Mød Partierne – Venstre

Vil Venstre stemme for en co2-afgift til landbruget i EU? Og hvordan skal Danmark hjælpe EU med flygtninge- og asylansøgere? Det bliver vi klogere på, når Kåre Quist møder Morten Løkkegaard, spidskandidat for Venstre.

18:30
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

19:00
Vilde haver – gør det selv: Sådan skaber du et insektvenligt blomsterbed

Slangehoved, Kællingetand og Håret Høgeurt. Får du disse gamle danske blomsterarter til at folde sig ud i din have eller på altanen, er du garanteret masser af liv og summen fra vilde bier,
sommerfugle og andre insekter. Havedesigner og biolog Katrine Turner viser dig, hvilke planter, der er særligt lækre for insekterne, og hvad der skal til for at få et fantastisk smukt blomsterflor.

19:10
Banke, banke på

Britisk naturdokumentar fra 2022.
(Knock, Knock)
De banker, hamrer og trommer løs på træerne. Sortspætter, grønspætter og store flagspætter er skovens største bygmestre. For spætterne er et træ ikke bare noget, de kan tromme på. Det er også en fortræffelig byggeplads, hvor de kan bygge forskellige redehuller. Huller, der er trygge, tørre og varme. Etværelses i enkeltplan, en toværelses i dobbeltplan eller et højhus af redehuller. I spætternes verden er det en klar fordel at kunne larme mest, for det kan også tiltrække en mage.

20:00
Grundtvig (3:3) Stormende forelsket

Rygtet om et kærlighedsforhold imellem den ældre Grundtvig og den unge enke Marie Toft breder sig som en løbeild i København, mens Grundtvig kæmper for at få skabt en Grundlov for folket. Men politik kræver kompromisser, og dem har Grundtvig det ikke let ved. Og børnene vender Grundtvig ryggen.
Medvirkende: Ulrich Thomsen, Josephine Park, Laura Bro, Nicolaj Kopernikus med flere. Instruktion: Christian Dyekjær

21:00
21 SØNDAG

DR Nyheders aktuelle nyhedsmagasin med dybdegående tv-reportager fra ind- og udland.

21:30
Søndagsvejr

DR's vejrudsigt, der ser frem mod vejret, der venter os den kommende uge.

21:35
Stella Blómkvist II: Mordet på Nationalhistorisk Museum (1:2)

Islandsk krimiserie fra 2021.
Stella bliver hyret til at forsvare en ung palæstinensisk asylansøger, som er mistænkt for mordet på en israelsk diplomat. Hun finder ud af, at tilståelsen blev givet under tvang - og at offeret havde forbindelse til Mossad, den israelske efterretningstjeneste...

22:20
Stella Blómkvist II: Mordet på Nationalhistorisk Museum (2:2)

Islandsk krimiserie fra 2021.
Politiet sætter hindringer i vejen for Stellas efterforskning. Og Mossadagenter begynder at chikanere hende. Stella er tvunget til at tage sagen i egen hånd, og hun kaster sig ud i et kapløb med tiden for at opklare mordmysteriet.

23:05
The Bay IV (3:3)

Britisk krimiserie fra 2023.
Et ligfund sætter en stopper for Deans arbejdsplaner. Politistationen i Morecambe sættes under pres, da den får besøg af en bedømmer fra hovedkvarteret, der skal sætte fokus på de ansattes arbejdsrutiner. Jenn og Karen opdager, at et af hovedvidnerne i sagen løj om sit alibi, så nu gælder det om at opspore ham, inden det er for sent.

TV 2

TV 2

08:00
Go’ morgen Danmark
12:00
12 News
12:15
En have i gave

Cecilie Hother, havearkitekt Knud Bundgaard og et gartnerteam forærer otte udvalgte danskere 'En have i gave' - uden de ved det. De otte er blevet indstillet af folk, der står dem nær, og som synes, de fortjener en ny have. Teamet tager til Lille Skensved, hvor Mari bor. Mari lever med en kronisk bindevævssygdom, hvor det eneste, der hjælper mod de voldsomme smerter, er varme, afslapning og morfin. Derfor har Maris mor, Ulla, bedt om hjælp til at forvandle den tilgroede villahave til en helende have, som Mari kan nyde. Men det er varmt i Danmark, og det sætter de hårdtarbejdende havefolk på en nærmest umulig opgave. De har nemlig kun to dage til at gøre haven færdig, inden Mari kommer hjem.

En helende have fra mor til datter

12:50
En have i gave

Heidi og Maria er søstre og vil gerne overraske deres forældre med en romantisk gårdhave, hvor forældrene kan slappe af, nyde hinanden og ikke mindst farens mange fugle. Cecilie Hother tager derfor til Køge, hvor forældrene bor, og med sig har hun selvfølgelig havearkitekt Knud Bundgaard og et team af dygtige havefolk. Gårdhavens gamle nedslidte voliere bliver det helt store samtaleemne, for vil far Finn bryde sig om, at det højtelskede fuglebur bliver fjernet? Havearkitekt Knud har en plan, som forhåbentlig falder i god jord.

To søstre siger tak med en have

13:30
En have i gave

Fie har sendt sin mand, Morten, på herretur til Læsø i to dage. Hun vil nemlig overraske ham med en helt ny og spiselig have. Morten har i mange år taget sig godt af sin nu afdøde svigerfar, og Fie har haft svært ved at finde ud af, hvordan hun kunne takke ham ordentligt. Men med havearkitekten Knud Bundgaard i spidsen for et stærkt hold af gartnere, hjælpere og Cecilie Hother bliver der knoklet godt igennem, så Fie kan give Morten 'En have i gave'.

14:05
En have i gave

I Skibby bor en familie, som for tre år siden mistede deres blot otteårige datter til en tumor i hjernen. Familiens far, Jimmy, vil nu give sin kone, Maria, en have, hvor hun kan samle tankerne og mindes datteren Astrid. Havearkitekt Knud Bundgaard vil derfor forvandle den triste græsplæne i forhaven til en lille mindehave, fyldt med snitblomster, som de kan lægge på Astrids grav. Knud får hjælp af værten Cecilie Hother og et gartnerteam, der denne gang for alvor kommer i et kapløb med tiden, når Maria pludselig melder sin ankomst flere timer tidligere end forventet.

14:45
En have i gave

En baghave i Ramløse kommer under kærlig behandling, når Sanne vil overraske sin mand, Philip, med en have i gave. Philip har i en periode været hårdt ramt af stress og har derfor ikke haft overskud til at udleve drømmen om en friluftshave. Nu skal den forsømte have trylles om til en tæmmet naturgrund med både bål og shelter, så Philip kan samle familie og venner og selv finde ro og afslapning. Havearkitekt Knud Bundgaard og vært Cecilie Hother rykker ind sammen med et stort hold gartnere for at gennemføre den kæmpe forvandling på blot to dage.

Stressramt far får udendørs frirum

15:20
En have i gave

Mette vil gerne takke til sin mand, Fedor, for at have tilsidesat alt for parrets tre børn - alle med infantil autisme. Men Cecilie Hother, havearkitekt Knud Bundgaard og gartnerteamet kommer på noget af en opgave, for Fedors allerstørste drøm er nemlig at få en rigtig urhave, som kunne være taget ud af kulisserne til Jurassic Park. Alt imens Fedor er med børnene på Zoologisk Museum i København, finder gamle træsorter, insekter og sumpområde vej til haven i Rødding. Og Mette står spændt klar til at overrække sin intetanende mand 'En have i gave'.

15:55
Vandkant til salg

Adam Schnack tager sin kone, indretningsarkitekten Nadia, med for at indrette et af de ældste sommerhuse i Veddinge Bakker. Farnaz får en villa til salg til 38,5 millioner kroner i Skodsborg. Morten Skovholm skal lære sin salgstrainee op, og Jonna skal på genbesøg ved en tidligere kunde.

Vidunderligt sommerhus i Veddinge Bakker (6:7)

16:35
Vandkant til salg

Jonna fylder 60 år og har inviteret størstedelen af Brejning til fejring. Mathias Ewald skal besøg sin tidligere gymnastiklærer, som skal sælge sin feriebolig. Jette Gudiksen har en fremvisning på en gammel spritgrund. Adam Schnack og konen indretter og vurderer en charmerende bolig i Veddinge Bakker.

Jonnas store reception (7:7) - sæsonafslutning

17:10
Bolighaj finder hjem

For mange mennesker er det særdeles svært at komme ind på boligmarkedet. I seks programmer går Danmarks flinkeste bolighaj, Anders Beier, nu på jagt efter det hidtil umulige - en bolig, som førstegangskøberne har råd til. Mie elsker sit arbejde i Tivoli, men for at kunne beholde det skal hun kunne cykle dertil. Anders Beier skal altså finde bolig til hende og manden inden for cykelafstand fra Tivoli. En skuffesag i Rødovre bliver familiens redning. Men der skal bruges masser af knofedt for at få det gjort klar - og med en lille på vej bliver det et kapløb med tiden.

18:00
18 News
18:10
Regionale nyheder
18:20
Cykling: Critérium du Dauphiné – 1. etape, sammendrag

Se alt det bedste fra dagens etape i Critérium du Dauphiné.

19:00
19 News
19:30
Regionalprogram
20:00
Ingemann og Østkysten

Peter Ingemann gætter boligpriser på en penthouselejlighed i Aarhus Ø, inden han besøger økofællesskabet Grobund, hvis tiny houses skal sætte overforbrug i perspektiv. I Molslaboratoriet tager Peter ud for at se på bæredygtig natur med en mand, der næsten er villig til at give en halv nosse for et regnvejr.

20:50
The Rebound

Da Sandy (Catherine Zeta-Jones), en fyrreårig forstadsmor til to, opdager at hendes mand er hende utro, reagerer hun prompte. Hun forlader manden og flytter sammen med børnene ind i en lejlighed i New York. Her lykkes det hende at overtale den flinke unge mand Aram fra kaffebaren nedenunder til at se efter ungerne, når hun passer sit arbejde. Hendes forhold til Aram udvikler sig romantisk, men aldersforskellen på 14 år giver problemer.

Amr. romantisk komedie fra 2009

22:25
Badehotellet

Det har regnet og stormet to dage i træk, og gæsterne er begyndt at gå hinanden på nerverne på badehotellet. Weyse rager uklar med teatret om rollebesætningen til næste år, og Amanda bliver overtalt til at tage en tur til Skagen med grev Ditmar. Fru Andersen må klare driften af hotellet alene, nu hvor hr. Andersen er på sygehus efter elektricitetsulykken, og det er noget af en udfordring for Molly Andersen, der aldrig har haft noget med økonomi at gøre. Og hvor finder hun nøglen til pengeskabet, når købmanden skal betales? Fie må tage affære og får uventet hjælp af Morten. Så skifter vejret endelig, og gæsterne kan igen begynde at smide tøjet.

23:20
Dine fulde fem

Vært: Christian Degn Medvirkende: Lars Rasmussen, Christine Feldthaus, Ibi Støving og Patrik Wozniacki
Det står i sportens tegn, når de to kamphaner Patrik Wozniacki og Lars Rasmussen tørner sammen i et sandt sanseinferno. Se med, når fodboldkommentatoren og håndboldtræneren dyster om, hvem der er hurtigst til at genkende sportsstjerner, som har været en tur gennem vores kønsskiftegenerator. Og hvem er egentlig bedst til at snakke med mad i munden?

DR2

DR2

08:30
Seneste nyt fra TVA

Seneste nyt fra TVA (TV Avisen) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

12:00
Ekko af kærlighed

Når 86-årige René køber blomster, tænker han på, hvilken farve blomster hans hustru ville have valgt, hvis hun stadig var i live. En gruppe mænd og kvinder over 80 år fortæller sanseligt og ærligt om tabet af deres livsledsager, og hvordan livet går videre. Tilsammen tilbyder de perspektiver på kærlighed, ensomhed og døden.

13:15
Huset på Christianshavn (11)

Dansk komedieserie fra 1970. Julen står for døren, og der er meget, der skal nås i de små hjem. Men mændenes arbejdsindsats er meget begrænset, så kvinderne ender i Rottehullet i protest mod de dovne partnere. Her taler Emma med store bogstaver - og julefreden sænker sig over huset, mens sneen falder.
Medvirkende: Helle Virkner, Poul Reichhardt, Bodil Udsen, Arthur Jensen, Lis Løwert, Paul Hagen, Ove Sprogøe, Kirsten Walther, Willy Rathnov, Finn Storgaard, Kirsten Hansen-Møller m.fl.
Manuskript: Lise Sørensen.

13:35
Huset på Christianshavn (12)

Dansk komedieserie fra 1970. Husets beboere er inviteret til at holde nytårsaften hos Olsens. Men flyttemanden når på kort tid at rage uklar med alle i opgangen. Så spørgsmålet er, om han og fru Olsen kommer til at skyde det nye år ind helt alene.
Medvirkende: Helle Virkner, Poul Reichhardt, Bodil Udsen, Arthur Jensen, Lis Løwert, Paul Hagen, Ove Sprogøe, Kirsten Walther, Willy Rathnov, Finn Storgaard, Kirsten Hansen-Møller m.fl.
Manuskript: Knud Poulsen.

14:00
Gudstjenesten: Hvad gør livet værdifuldt? – Anders Krab-Johansen

Sognepræst Else Hviid fortæller i dagens gudstjeneste lignelsen om den rige bonde. I den anledning har vært Sofie Østergaard inviteret koncernchef Anders Krab-Johansen som gæst. Til en samtale og en gudstjeneste om det der gør menneskelivet værdifuldt, og hvordan kristendom skal være med til at forme den almene dannelse.

15:00
Jerusalem – Kampen om den hellige by (4:6)

Amerikansk dokumentarserie fra 2021.
(Jerusalem: City of Faith and Fury)
Jerusalem, 1914. I starten af 1. verdenskrig er Jerusalem en del af det muslimske Osmannerrige. Men den brutale Djemal Pasha er upopulær hos araberne. Prins Faysal deltager i Den Arabiske Revolte, der bliver støttet af Storbritannien og officeren T.E. Lawrence. Da 1. verdenskrig slutter, er hele Mellemøsten forandret for altid. Briterne kontrollerer Palæstina og Jerusalem. Og scenen er sat til den næste store konflikt.

15:40
Huse med hemmeligheder – Fæstegården på Fyn

Karla og Marius bor på en fynsk bindingsværksgård fra 1700-tallet. Ane Cortzen og restaureringsarkitekt Søren Vadstrup rådgiver parret om, hvordan man nænsomt bevarer det gamle hus. Komøg kommer på væggene, mens andre ideer falder i knap så god jord hos parret. Journalist Morten Brink Iwersen finder blandt andet ud af, hvordan de gamle blev behandlet på den gamle fæstegård.

16:25
Nazisternes storhed og fald IV (2:3)

BBC-dokumentarserie fra 2023.
(Rise of the Nazis)
De ledende nazister er blevet henrettet eller fængslet efter retssagerne i Nürnberg. Men da den Kolde Krig eskalerer, stopper Vesten med at eftersøge flere nazister som den brutale Gestapo-chef Klaus Barbie, der begynder et nyt liv i Sydamerika, og Adolf Eichmann, der arrangerede transporten af millioner af jøder til dødslejrene. Han er allerede flygtet fra en allieret interneringslejr og bor nu i skoven i Nordtyskland under falsk identitet.

17:20
Explainer – Er atomkraft løsningen på klimakrisen?

Mens kloden bliver varmere og krigen fortsætter, har en kontroversiel energikilde sneget sig tilbage i varmen. Nemlig atomkraft. Mens nogle kun ser ulykker, affald og stråling, ser andre en stabil og grøn energikilde. Men er atomkraftens blakkede ry ved at fordufte, og bliver det klimaets redning?

17:30
Finale (k)
18:35
Finale (k)
20:00
En mors krig og kærlighed (5:8)

Italiensk dramaserie fra 2024.
(La storia)
Ida og Useppe finder et værelse til leje i bydelen Testaccio. Rom sulter under nazisternes besættelse. Ida bevæger sig gennem byen med det eneste formål at finde mad til Useppe. "Vi er frie!", råber hele byen pludselig midt om natten. Tyskerne er stukket af.

21:00
I Grundtvigs fodspor – med Liv Thomsen (3:3)

Grundtvig bliver født under enevælden og dør 89 år senere i et Danmark, der øver sig i demokrati. Grundtvig er ven med kongehuset, og er i starten utryg ved de demokratiske bevægelser. Alligevel ender han med at overgive sig til demokratiet som styreform og kæmper imod de indskrænkninger af grundloven, der indføres i 1866. Sammen med en række historikere og Grundtvigforskere fortæller Liv Thomsen om Grundtvigs ambivalente forhold til folkestyret.

21:30
Andelsbevægelsens historie (3:3) – Et lille land i den store verden

Et lille land i den store verden
Der var en gang et land med mange små brugser, mejerier og slagterier, ejet af landmænd, der delte overskuddet, men i løbet af 60erne og 70erne skete der en stærk koncentration i færre og større landbrug og en specialisering i kornproduktion, svin og mejeribrug.
Forretning overfor forening synes at være den evige konflikt i den danske andelsbevægelse.
Tilrettelæggelse: Anna Elisabeth Jessen

22:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

22:15
Flugten fra Nordkorea

Amerikansk prisvindende dokumentar fra 2023.
(Beyond Utopia)
En mor, der desperat vil genforenes med sit barn. En familie med små børn og en bedstemor, der prøver at krydse Kinas dødsensfarlige bjerge. Nordkorea er et af de meste undertrykkende lande i verden, selvom regimet prøver at overbevise indbyggerne om, at det er et paradis. Nordkoreanere, der prøver at flygte, risikerer dødsstraf. Efterladt familie risikerer også at blive straffet. Alligevel er de villige til at risikere livet for at opnå frihed. (Dokumania)