Seneste Streaming nyt

Streamingkalender

loading…

Premiereguide

torsdag 11. april
Midsummer Night | Official trailer | Netflix
11 apr 2024
09:00

Midsommernat

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Midsommernat er titlen på en ny norsk serie på Netflix fra 11. april som er skabt af Per-Olav Sørensen, som også blandt andet stod bag de norske juleserie Hjem til Jul og Julestorm. Nu er temaet så midsommer og du kan se et klip fra serien her ovenfor.

På rollelisten finder vi navne som Pernilla August, Dennis Storhøi, Linn Skåber, Amalia Holm, Christopher Wollter og Fanny Klefelt.

Midsommernat – det handler den om

Det er midsommer. Det er den længste dag på året. Det er en fest. Der er romantik i luften. Men det er også den dag, hvor Carina og Johannes efter 30 års ægteskab vælger at fortælle deres familie og venner en stor hemmelighed, som får uforudsete konsekvenser.

fredag 12. april
THE GREATEST HITS | Official Trailer | Searchlight Pictures
12 apr 2024
09:01

The Greatest Hits

Film | Drama Komedie
Læs omtale

Harriet (Lucy Boynton) oplever, at kunsten imiterer livet, da hun opdager, at visse sange kan transportere hende tilbage i tiden – bogstaveligt talt. Mens hun genoplever fortiden gennem romantiske minder om sin tidligere kæreste (David Corenswet), kolliderer hendes tidsrejse med en spirende ny kærlighedsinteresse i nutiden (Justin H. Min). Mens hun rejser gennem den hypnotiske forbindelse mellem musik og minder, spørger hun sig selv – hvis hun kunne ændre fortiden, skulle hun så gøre det?

torsdag 11. april
King of Killers (2023) Official Trailer - Frank Grillo, Alain Moussi
11 apr 2024
00:00

King Of Killers

Film | Action
Læs omtale

Marc Garan er del af en international gruppe af lejemordere. Han tager til Tokyo på en særlig mission, som ved veludført arbejde vil indbringe ham 10 millioner. Da han ankommer til byen, viser det sig, at Marc ikke er den eneste lejemorder. Andre erfarne kolleger er også blevet hidkaldt. Den legendariske lejemorderkonge Jorg Drakos forklarer, at de samles for at dyste om, hvem der kan myrde ham og vinde pengepræmien. Kun én af lejemorderne må overleve for at kunne kræve pengene.

fredag 12. april
Farven Lilla | Officiel Trailer
12 apr 2024
00:00

Farven Lilla

Film | Drama Musical
Læs omtale

Farven Lilla kan streames på HBO Max fra 12. april. Denne stærke nyfortolkning af den elskede klassiker fortæller historien om en sort kvindes kamp mod undertrykkelsen i begyndelsen af 1900-tallet.

Mesterinstruktøren Steven Spielberg stod bag den tidligere filmatisering The Color Purple, der i 1986 blev nomineret til hele 11 Oscars.

Blitz Bazawule står for den nye udgave, der er baseret på Broadway-musicalen ‘The Color Purple’, der i 2016 vandt to prestigefulde Tony-statuetter.

Filmen følger Celie, en afroamerikansk kvinde i det sydlige USA i 1930’erne. Gennem sit liv overvinder hun utallige modgange, herunder mishandling, fattigdom og racisme. Hun finder styrke og fællesskab hos andre kvinder og opdager til sidst sin egen stemme og kraft.

Filmen var nomineret til adskillige Golden Globe-priser og en Oscar. Det stjernespækkede cast inkluderer blandt andet Taraji P. Henson, Danielle Brooks og Fantasia Barrino.

Ingen fundne
torsdag 11. april
Fallout - Officiel trailer | Prime video Danmark
11 apr 2024
09:02

Fallout

Serie | Action Adventure | Seriepremiere
Læs omtale

Prime Video har frigivet de første billeder fra den længe ventede nye serie, Fallout, som får eksklusiv premiere den 11. april 2024 i mere end 240 lande verden over.

Fallout er baseret på en af de største videospilserier nogensinde og er historien om dem, der har noget, og dem, der ikke har noget, i en verden, hvor der næsten ikke er noget tilbage at have. To hundrede år efter apokalypsen tvinges indbyggerne i de luksuriøse beskyttelsesrum til at vende tilbage til det bestrålede helvede, som deres forfædre efterlod – og de bliver chokerede over at opdage det komplekse, underlige og meget voldelige univers, der venter dem.

Ella Purnell spiller Lucy, en optimistisk vault-beboer med gåpåmod og stor viljestyrke. Hendes fredelige og idealistiske natur bliver sat på prøve, da hun bliver tvunget op i ødemarken for at redde sin far. Aaron Moten spiller Maximus, en ung soldat, der stiger til væbnerrang i den militaristiske fraktion, Brotherhood of Steel. Han vil gøre alt for at fremme broderskabets mål om at bringe lov og orden til ødemarken. Walton Goggins spiller Ghoul, en moralsk tvetydig dusørjæger, der bærer på 200-års historie om den postnukleare verden.

Serien kommer fra Kilter Films og de to executive producere Jonathan Nolan og Lisa Joy. Nolan har instrueret de første tre afsnit. Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner fungerer som executive producers, forfattere og co-showrunners.

Serien har Ella Purnell (Yellowjackets), Walton Goggins (The Hateful Eight) og Aaron Moten (Emancipation) på rollelisten.

Karakterbeskrivelser

  • Ella Purnell spiller “Lucy”. Lucy er en optimistisk Vault Dweller med en amerikansk “can do”-ånd. Hendes fredelige og idealistiske natur bliver sat på prøve, når folk gør hendes kære fortræd.
  • Aaron Moten spiller “Maximus”. En ung soldat, der skjuler sin tragiske fortid, mens han tjener i en militaristiske gruppe Brotherhood of Steel. Han tror på det ædle i broderskabets mission om at bringe lov og orden til ødemarken – og vil gøre alt for at fremme deres mål.
  • Walton Goggins spiller “The Ghoul”. The Ghoul overlever i ødemarken som dusørjæger. Han er pragmatisk, hensynsløs og skjuler en mystisk fortid.
  • Kyle MacLaughlin spiller “Overseer Hank”. Hank er opsynsmand for Vault 33 og Lucys far. Han er ivrig efter at ændre verden til det bedre.

Seriens rollebesætning omfatter Moisés Arias (The King of Staten Island), Kyle MacLachlan (Twin Peaks), Sarita Choudhury (Homeland), Michael Emerson (Person of Interest), Leslie Uggams (Deadpool), Frances Turner (The Boys), Dave Register (Heightened), Zach Cherry (Severance), Johnny Pemberton (Ant-Man), Rodrigo Luzzi (Dead Ringers), Annabel O’Hagan (Law & Order: SVU) og Xelia Mendes-Jones (The Wheel of Time).

Athena Wickham fra Kilter Films er også executive producer sammen med Todd Howard fra Bethesda Game Studios og James Altman fra Bethesda Softworks. Amazon MGM Studios og Kilter Films producerer serien i samarbejde med Bethesda Game Studios og Bethesda Softworks.

Om Streaming

Streaming har for alvor blevet en del af vores hverdag og stadig flere tjenester er kommet til siden Netflix kom til Danmark og for alvor begyndte at åbne markedet.

Her på DIGITALT.TV har vi en årrække fulgt med og forsøgt at guide til tjenesterne og de nye premieretitler. Blandt de seneste tjenester der er kommet til i Danmark er Disney+ og Paramount+.

Selv om mange tjenester kommer til os fra USA, så er en streamingtjeneste der er startet her i Norden, Viaplay, nu på vej ud i verden og er lanceret i en række europæiske lande og kommer også til USA.

Streamingmarkedet fortsætter med at udvikle sig og lige på trapperne er HBO Max, der erstatter HBO Nordic i Danmark.

Det koster det at streame

Det kan hurtigt blive dyrt at streame, specielt hvis du vil have adgang til mange tjenester på samme tid. Prisen på den vel nok dyreste er 449,-  pr. måned for Viaplay Total med sport. Det gænge prisniveau er mellem 79 – 199,-.

Selv om man har droppet den dyre tv-pakke, så kan det altså godt løbe op. DR’s streamingtjeneste DRTV sammen med Filmstriben kan være et alternativ til dig der er på et stramt budget.

Blandt de billigste tjenester er PrimeVideo fra Amazon der koster 45,- / måned og endda tilbyder en del indhold i Ultra HD opløsning.

Netflix tilbyder f.eks. varianter af abonnementer, hvor prisen afhænger hvor mange der kan streame samtidig og den billedkvalitet der tilbydes.

© | DIGITALT.TV / BF Media | Om DIGITALT.TV | Privatliv / GDPR | Kontakt