Månedsguides

Nye serier og film du kan se uden abonnement i april 2024

I en verden, hvor streamingtjenester fortsætter med at hæve deres abonnementspriser, og omkostningerne generelt stiger, kan det være en udfordring at opretholde dine streamingvaner uden at bruge en formue. I denne artikel fokuserer vi derfor på streaming der ikke sprænger dit husholdningsbudget. Alt i denne guide kan nemlig streames, uden at du skal til at investere i et abonnement.

Her i denne guide kigger vi primært på, hvad du kan streame på DRTV, og hvad du kan låne af film på Filmstriben.dk

Serier på DRTV i april 2024

fredag 5. april
Makta trailer tekst
5 apr 2024
06:00

Magtspil

Serie | Drama Komedie | Seriepremiere | 8.0 | 2023–2024
Læs omtale

Er du til historisk politisk komediedrama, så er DRTV klar med serien ‘Magtspil’ om Norges første kvindelige statsminister, Gro Harlem Brundtland. NRK viste serien efter efteråret 2023 og alle 12 afsnit kan du binge på DRTV fra 5. april.

‘Magtspil’ beskrives som en sjov, livlig og politisk dramaserie baseret løst på den virkelige historie om Gro Harlem Brundtland.

‘Magtspil’ omhandler perioden 1974-1981, der var fyldt med konflikter mellem Arbeiderpartilederne. Over 12 afsnit skal Gro Harlem Brundtland redde partiet, der smuldrer i magtkampe.

Serien starter helt tilbage i 1974, hvor Brundtland for alvor trådte ind på den politiske scene, da hun blev miljøminister i Arbeiderpartiets regering.

Fem år efter, da den daværende statsminister Odvar Nordli trådte tilbage på grund af svigtende helbred, var der stærke kræfter i Arbeiderpartiet og fagbevægelsen, der ikke ønskede, at Brundtland skulle overtage statsministerposten.

Serien følger de voldsomme magtkampe, der ender med, at Brundtland blev partileder – og hun blev dermed Norges første kvindelige statsminister.

‘Magtspil’ har både vundet prisen for bedste serie og bedste musik til seriefestivalen i Cannes.

fredag 12. april
Orkestret Sæson 2 DR
12 apr 2024
21:25

Orkestret – Sæson 2

DR1
Serie | Dansk Drama Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Rasmus Bruun og Frederik Cilius er tilbage i rollerne som henholdsvis den konfliktsky leder Jeppe Nygren og den konfliktoptrappende klarinettist Bo Høxenhaven i dramakomedien ‘Orkestret’.

Orkestret – Sæson 2 består af 10 afsnit á 25 minutter og får premiere på DRTV fra klokken 6.00 og på DR1 klokken 21.25 fredag den 12. april, hvor de to første afsnit vil være tilgængelige.

Mere om Orkestret – Sæson 2

Det er gået 16 fiktive måneder mellem første og anden sæson af ‘Orkestret’. Og selv om meget er det samme som før, så er intet alligevel det samme. For Jeppes tidligere chef, Gertrud, er blevet forperson i bestyrelsen – og Jeppe er derfor nu pludselig konstitueret som uofficiel ’chef for det hele’.

Det gigantiske underskud, som Gertrud har skabt, er derfor nu Jeppes hovedpine, hvilket hun ikke er sen til at minde ham om. Kulturministeriet ånder dem i nakken og truer med lukning, så Jeppe må træffe nogle hurtige og svære beslutninger, hvis orkestret skal reddes.

Jeppes ærkerival, Simon Elliot, er for at gøre ond værre samtidig blevet kærester med Jeppes ekskone Regitze og er således også trådt ind i rollen som Jeppes datters, Alma, hjemmegående stedfar med stort engagement.

Det er en hård pille for Jeppe at sluge, men han får hurtigt andet at tænke på. Bo flytter nemlig pludselig ind hos ham som en anden forventningsfuld hotelgæst, da Bos mor Vibeke bliver diagnosticeret med terminal leukæmi og indlægges på hospitalet.

lørdag 20. april
Vera | Season 13 | Now Streaming | BritBox
20 apr 2024
06:00

Vera – Sæson 13

Serie | Krimi | Ny Sæson | 8.2 | 2011–
Læs omtale

Britisk krimiserie fra 2023 – nye afsnit.

Den unge Danny bliver kørt ned af en flugtbilist. Veras efterforskning afslører, at der ikke var tale om en ulykke. Danny bestyrede en stand på en markedsplads. Vera opdager, at han var en kompleks person. Uvenskabelig og arrogant, men var det nok til at få nogen til at ønske ham død?

Krimiserien kommer i tre afsnit, der allesammen kan ses den 19. april klokken 06:00 på DRTV.

fredag 26. april
Sekunderne før katastrofen DR TV
26 apr 2024
06:00

Sekunderne før katastrofen

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Finsk dramaserie fra 2024.

Et tog kører af sporet i en lille finsk by. Flere end 60 mennesker omkommer, og nationen er rystet. Togvraget ulmer stadig, da Marita Kaila fra havarikommissionen ankommer til ulykkesstedet. Hun leder et hold eksperter, der skal forsøge at finde frem til årsagen bag den frygtelige ulykke. Men hvordan vil Marita selv klare det enorme pres for at opklare sagen?

Alle seks programmer kan ses på DRTV den 26. april klokken 06:00 på DRTV.

Du kan også tjekke den mere komplette premiere oversigt for DRTV her

Nye film du kan streame på Filmstriben i april 2024

Kagefabrikken Plakat

Blackberry
Houria
Ingen kender dagen
Inspector sun og den sorte enkes forbandelse
Kagefabrikken
Lærerværelset
Maja’s løfte
Pi
Ride above
The Rosa Parks story
Umberto Eco – mit italienske bibliotek (2.4)

I samme kategori

Back to top button