Nyt på Disney+ juli 2026
Uanset om du er gået helt i feriemode, eller du bare tæller ned til weekenden, venter der masser af sommerstemning på skærmen. Se nye sæsoner af X-Men 97 og King of the Hill, glæd dig til The Devil Wears Prada 2 og Ready or Not 2: Here I Come samt originalfilmen Descendants: Wicked Wonderland. Du kan også tage med til verdens ende i National Geographics Pompeii: Out of Time with Tom Hiddleston.
Premierer på Disney+ juli 2026
Serien fortsætter med det heroiske mutantteam X-Men, der er splittet og spredt ud over forskellige tidsaldre, mens de kæmper for at finde vej hjem. I mellemtiden, tilbage i 1990’erne, er mistænksomme fjender og nye former for intolerance over for mutanter i fremgang i kølvandet på X-Men’s fravær.
Den blodige gyserkomedie Ready or Not 2: Here I Come får streamingpremiere på Disney+ den 2. juli.
Efter succesen med den første film vender Samara Weaving tilbage som Grace i en fortsættelse, der lover endnu højere indsats, mere blod, mere kaos og endnu flere dødelige lege.
Filmen er instrueret af Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett fra filmskaberkollektivet Radio Silence efter manuskript af Guy Busick og R. Christopher Murphy.
Ready or Not 2: Here I Come – Det handler den om
Kort efter at have overlevet Le Domas-familiens dødelige ritual opdager Grace, at mareridtet langt fra er slut. Hun er rykket videre til næste niveau i det blodige spil, hvor indsatsen er større end nogensinde.
Sammen med sin fremmedgjorte søster Faith, spillet af Kathryn Newton, må Grace kæmpe for at overleve endnu en nat. Samtidig afsløres det, at Le Domas-familiens ritual blot er én del af et langt større internationalt netværk af magtfulde familier, der er bundet sammen af gamle traditioner og brutale regler.
Hvis Grace skal overleve, må hun ikke blot redde sig selv og sin søster, men også kæmpe om kontrollen over det råd, der styrer hele organisationen.
Ud over Samara Weaving og Kathryn Newton medvirker blandt andre Sarah Michelle Gellar, Elijah Wood, Shawn Hatosy, David Cronenberg, Néstor Carbonell og Kevin Durand.
I Mexicos stillehavsområder drager Bertie Gregory ud for at finde et af havets mest ikoniske rovdyr: hammerhajen. Hvor hammerhajer tidligere fandtes i stort antal i disse farvande, er bestandene nu faldet drastisk, og det er blevet stadig sjældnere at få dem at se. Sammen med førende hajforskere og lokale eksperter undersøger Bertie, hvad der ligger bag hammerhajens tilbagegang, og hvordan beskyttede havområder kan give håb for fremtiden. Hans rejse kulminerer i et sjældent og uforglemmeligt møde, der kaster lys over fremtiden for en af verdens mest berømte hajer.
Den vanærede avisfotograf og tidligere straffede RJ Decker starter forfra som privatdetektiv i det farverige, men dybt kriminelle, sydlige Florida. Han opklarer sager fra det lettere mærkelige til det helt bizarre med hjælp fra sin ekskæreste, der er journalist, hendes kone, som er kriminalbetjent, og en gådefuld, ny velgører – en kvinde fra hans fortid, der kan blive hans vigtigste forbundsfælle… eller hans enkeltbillet tilbage til fængslet.
Efter at have ændret historien ved at forhindre Hjerter Dame i at blive en skurk og redde Askepot, ser alt perfekt ud for Red og Chloe. Men de aner ikke, at det har uventede konsekvenser at ændre fortiden. Da Reds tidligere ven Maddox Hatter dukker op som en ny skurk og tager Hjerter Dame til fange, må Red og Chloe rejse tilbage gennem kaninhullet. Her må de slå sig sammen med Reds nye søster Pink, Luisa Madrigals søn Luis og en skurkebande anført af Maddox’ søn Max for at redde Dronningen og hele Eventyrland.
I POMPEII: OUT OF TIME WITH TOM HIDDLESTON genforenes Tom Hiddleston, kendt fra “Loki”, med seriens executive producer Kevin R. Wright. Sammen tager de publikum med tilbage til det antikke Rom i timerne før og under Vesuvs udbrud i en serie, der kombinerer dramatiserede scener med undersøgende dokumentarfortælling. Med hjælp fra arkæologer, historikere, geologer og katastrofeeksperter afdækker Hiddleston nye spor og stærke menneskelige fortællinger, der udfordrer vores forståelse af Pompeji og byens sidste timer. Serien viser blandt andet, at mange af dem, der blev fanget i katastrofen, faktisk havde en reel chance for at overleve. Gennem nye arkæologiske fund, ekspertviden og personlige skæbnefortællinger bliver Pompeji fortalt på en ny måde. Ikke kun som historien om en by, der blev ødelagt, men som et menneskeligt drama om mod, valg, opofrelse og overlevelse i skyggen af Vesuv
Disney+ har annonceret, at den nye dramaserie Furious får premiere i Danmark den 27. juli. Ved premieren bliver de første tre afsnit gjort tilgængelige, hvorefter nye episoder udkommer ugentligt.
Serien er skabt af Elizabeth Meriwether og produceret af 20th Television og Searchlight Television.

På rollelisten finder man blandt andre Emmy Rossum, Lola Petticrew, Scoot McNairy, Quincy Tyler Bernstine og Jake Lacy.
Furious – Det handler den om
I Furious følger vi FBI-agenten Alice Black, spillet af Emmy Rossum, som jagter en mystisk og yderst beregnende kvindelig seriemorder.
Mens både efterforsker og morder følger deres egne veje mod det, de opfatter som retfærdighed, begynder deres liv gradvist at blive flettet sammen. I takt med at konfrontationen nærmer sig, bliver grænsen mellem rigtigt og forkert stadig mere uklar.
Serien lægger op til en intens psykologisk thriller, hvor spørgsmålet ikke kun er, hvem der vil vinde jagten, men også hvad retfærdighed egentlig betyder.
Efter en succesfuld tur i biograferne kommer The Devil Wears Prada 2 nu til streaming. Opfølgeren til modeklassikeren fra 2006 får eksklusiv premiere på Disney+ den 29. juli.
Meryl Streep, Anne Hathaway, Emily Blunt og Stanley Tucci vender tilbage i deres ikoniske roller, mens David Frankel igen står bag kameraet.
Filmen havde biografpremiere i maj og har indtjent over 676 millioner dollars på verdensplan. Samtidig har The Devil Wears Prada-filmserien rundet én milliard dollars i samlet billetsalg.
The Devil Wears Prada 2 – Det handler den om
Miranda Priestly, Andy Sachs og Emily Charlton vender tilbage til modeverdenens benhårde maskinrum i New York, hvor nye udfordringer og magtkampe venter på redaktionen hos Runway Magazine.
Opfølgeren genforener de centrale karakterer fra filmen, der blev et popkulturelt fænomen i 2006, og byder igen på glamour, skarpe replikker og et univers fyldt med haute couture. Undervejs præsenteres kostumer fra nogle af verdens største modehuse, herunder Dior, Versace, Armani, Givenchy, Cartier, Dolce & Gabbana, Tiffany & Co. og Fendi, ligesom filmen indeholder en lang række kendisoptrædener fra mode- og musikbranchen.
Ud over streamingpremieren på Disney+ udkommer filmen også digitalt som købefilm fra den 30. juni på blandt andet Apple TV, SF Anytime, Viaplay, Altibox og Amazon Prime Video.
Kommer også på Disney+ i juli
1. juli
Dirty Dancing
Abandoned
Paper & Glue
Sir Alex Ferguson: Never Give In
The Sparks Brothers
Magilejren nye episoder
3. juli
National Geographic’s Attack of the Red Sea Sharks
National Geographic’s Baby Sharks in the City
National Geographic’s Shark Beach with Anthony Mackie: Gulf Coast
National Geographic’s Shark vs. Ross Edgley
National Geographic’s Supersized Sharks
8. juli
Sofia den første: Kongelig magi
Bluey samlinger
15. juli
Mød Iron Man og hans utrolige venner (Shorts) episode 11-20
Desuden uden dato A Shop for Killers Sæson 2