Disney+ NytTV-Sport Nyt

LALIGA flytter over på Disney+

- TV 2 mister fodboldrettighed

Disney+ har sikret sig de eksklusive danske streamingrettigheder til LaLiga fra sæsonen 2026/27 til og med 2029/30.

Aftalen betyder, at alle 380 ligakampe pr. sæson kan streames direkte på Disney+ som en del af det eksisterende abonnement – uden ekstra betaling.

Dermed bliver Disney+ hjemsted for både LaLiga og Copa del Rey i Danmark.

Alle kampe live med ESPN-produktion

Dækningen produceres af ESPN og omfatter samtlige LaLiga-kampe gennem sæsonen.

Ud over alle 380 ligakampe får abonnenterne adgang til studieudsendelser, ekspertanalyser og dansksproget kommentering på udvalgte kampe.

Blandt sæsonens største opgør er blandt andet El Clásico mellem Real Madrid og FC Barcelona samt Madrid-derbyet og El Gran Derbi.

Det første El Clásico opgør mellem Barcelona og Real Madrid spilles i weekenden 23.-25. oktober. Der er returkamp i Madrid i weekenden 7.-9. maj 2027.

Udbygger Disney+’s fodboldsatsning

Aftalen kommer kort efter, at Disney+ offentliggjorde en forlængelse af sine danske rettigheder til UEFA Europa League og UEFA Conference League fra 2027/28-sæsonen.

Sammen med UEFA Women’s Champions League og Copa del Rey betyder den nye aftale, at Disney+ samler en stor del af den internationale klubfodbold på én platform.

💡 Det betyder det for dig

  • Hvis du følger spansk fodbold, kan du altså ikke længere se ligaen på TV 2 Sports kanaler og TV 2 Play. Disney+ kan dog tilkøbes til ens TV 2 Play abonnement.
  • Et almindeligt Disney+-abonnement giver adgang til alle ligakampe, og hvis du allerede abonnerer på tjenesten, koster LaLiga ikke ekstra. Altså adgang til alle kampe fra 59,- / måned.
  • For danske fodboldfans betyder det samtidig, at Disney+ nu samler både spansk liga- og pokalfodbold samt UEFA’s klubturneringer Europa League og Conference League på samme platform.
Kilde: Disney+ presse
TV og Streaming tjenester til 0 kr. første måned
Bland din egen pakke her →
Annonce / Reklame-link
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard