MånedsguidesTV 2 Play

Nyt på TV 2 Play april 2024

Der er premiere på en ny sæson af Forræder i april på TV 2 Play, hvor du også kan se frem til en ny omgang Sommerdrømme.

En vej ud - sæson 2 TV 2 Play

En vej ud – sæson 2

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

TV 2 er klar med en ny sæson af underholdningsprogrammet med skøre og hjernebrydende udfordringer for en række kendte danskere, der skal forsøge at slippe ud af de mærkeligste escape rooms. Adam Duvå Hall og Neel Rønholt er værtspar.

Sommer til salg

Dokumentar
Læs omtale

Danskerne elsker sommerhuse. Både herhjemme, når ligusterhækken blomstrer, og solen står højt på himlen. Men også sydpå under varmere himmelstrøg. I den nye livsstilsserie følger vi en række ejendomsmæglere, der sælger fritidshuse både i Danmark og i udlandet, og som gør drømmen om den ultimative feriebolig til virkelighed.

torsdag 11. april
Diamantfamilien – fanget i Dubai
11 apr 2024
20:40

Diamantfamilien – fanget i Dubai

TV 2 Echo
Dokumentar
Læs omtale

30. november 2023 bliver Elvira Pitzner anholdt i Dubai, og det bliver starten på tre kaotiske og angstfulde måneder i hendes og familiens liv.

Egentlig var Elvira vendt hjem til Danmark for at starte på en frisk til glæde for både mor Katerina og Elviras søstre, som for alvor kunne begynde at kende den gode, gamle Elvira igen. Men på en ferie til Dubai i efteråret 2023 bliver Elvira pludselig anholdt. Efter tre dage i en fællesarrest, med kun sparsom kontakt til omverdenen, bliver hun løsladt, men får frataget sit pas og kan ikke forlade landet.

– Det her har været de længste måneder i mit liv. De ensomme timer, jeg har haft – dag og nat. Hvor jeg bare vidste, at jeg muligvis gik den værste tid i mit liv i møde, fortæller Elvira Pitzner om de tre måneder, hvor hun var tvunget til at opholde sig i Dubai og kun kunne frygte det værste, herunder tre års fængsel til afsoning i Emiraterne.
Uvisheden

Imens er resten af familien spredt for alle vinde. Katerina er netop flyttet til Italien. Thalia er i Tyskland, mens Ophelia fra den ene dag til den anden er på standby i København, hvor hun passer Elviras hunde.

Ingen af dem ved, hvad der skal ske med Elvira, eller hvornår de vil se hende igen.

– Der er meget på spil i de nye afsnit, der primært udspiller sig i december og januar, hvor familien endnu ikke ved, hvordan det vil ende. Og tonen er mørkere, end vi er vant til, når vi møder diamantfamilien. Vi får lov at komme helt tæt på, hvordan man agerer i en krise som familie, som hovedperson, som mor og som søster, fortæller TV 2-redaktør Thomas Strøbech.

Redaktionen bag ’Diamantfamilien’, Pineapple Entertainment, tog til Dubai i forbindelse med tilbageholdelsen og mødets her flere gange med Elvira Pitzner, mens de ligeledes fulgte resten af familien i henholdsvis Italien, Tyskland og Danmark.

– Igennem syv sæsoner har vi fulgt diamantfamiliens op- og nedture, og da Elvira først bliver fængslet og sidenhen tilbageholdt i Dubai, var vi allerede i gang med sæson otte. Sagen endte med at få et omfang, der påvirkede hele familien på hver sin måde, og det gør det svært at komme udenom som en væsentlig del af det fortløbende portræt af Pitzner-kvinderne, siger Thomas Strøbech.

Hør Elviras egen fortælling om, hvad der skete i Dubai og følg Katerina og resten af familiens kamp for at få Elvira hjem i fire afsnit af ‘Diamantfamilien – fanget i Dubai’, der får premiere på TV 2 Play og Echo torsdag 11. april.

fredag 12. april
Anders Matthesen: Anden bringer ud TV 2 Play
12 apr 2024
06:01
Læs omtale

Anders Matthesens populære, klassiske standup-show fra 2019 kan ses på TV 2 Play og TV 2 Echo fra 12. april.

Forræder 2024 TV 2 Trailer
12 apr 2024
20:00

Forræder 2024

TV 2
Underholdning
Læs omtale

18 kendte danskere skal igen i år spille et spil om sandheder og løgne. Anden sæson af ’Forræder’ får premiere 12. april, og Lise Rønne skal igen styre slagets gang som spilleder.

Der er tilføjet et nyt element i denne sæson af ’Forræder’: En daggert.

Under missionerne kæmper deltagerne ikke kun om sølvbarrer, men også om adgang til Våbenkammeret.

Her kunne man sidste år vinde et skjold, der sikrede én mod at blive myrdet om natten. Som noget nyt, kan deltagerne også vinde en daggert, der giver indehaveren mulighed for at afgive en dobbeltstemme ved ‘Det runde bord’.

Forræder 2024 deltagere

Anthon Edwards, 25 år, sanger

a7b817b1 3b26 4d65 aba0 2756f574cdc6?ixlib=js 3.2

Sanger Anthon Edwards blev landskendt, da han som 16-årig medvirkede i ’X Factor’ som en del af duoen Citybois sammen med makkeren Thor Farlov. Gruppen landede en fjerdeplads, men udgav siden flere singler, der ramte hitlisterne. Blandt andet ’Things We Do’, ’Purple Light’ og ’Finde tilbage’. I dag er Citybois opløst, men Anthon Edwards laver stadig musik og skal senere på foråret spille i Lille Vega.

Sara Slott, 36 år, atlet

6d0071c6 973f 4fc9 b01f aab4cbcaaf8e?ixlib=js 3.2

Atlet Sara Slott gjorde sig for alvor bemærket i 2016. Her vandt hun OL-sølv i hækkeløb og sikrede sig guld ved europamesterskaberne i hækkeløb som den første danske kvindelige europamester i atletik nogensinde. Sara Slott stoppede sin karriere i 2021, og i dag er hun blandt andet DR’s ekspertkommentator under de store VM-, OL-, og EM-begivenheder.

Emil Kondrup, 30 år, journalist og tv-personlighed

76341cab 0a3d 4581 bce5 ff570302a2f3?ixlib=js 3.2

Emil Kondrup er kendt for sin galgenhumor og gåpåmod i tv-programmet ’Kondrup ka’ os’’. Her har tv-seere fulgt ham og kæresten støde på talrige udfordringer under deres store renoveringsprojekt af huset i Skørping. Emil Kondrup er derudover influencer, konferencier og podcastvært.

Pernille Højmark, 63 år, sanger og skuespiller

c2694931 c750 409e 8e93 14ff82823a68?ixlib=js 3.2

Siden 1988 har Pernille Højmark været forsanger i bandet Sweethearts, der har udgivet adskillige dansktopnumre som ’Flower Power tøj’ og ’Smilende Susie’. Mange kender sikkert også Pernille Højmark fra tv-skærmen. Hun har blandt andet medvirket i populære tv-serier som ’Taxa’ og ’Krøniken’.

Emil Trier, 25 år, youtuber og influencer

c08eddb9 dcf8 4e47 a24d 27b627c43a64?ixlib=js 3.2

Mange gamere kender sikkert Emil Trier fra Youtubekanalen TrierGaming, hvor han sammen med sin tvillingebror lægger videoer op af, at de spiller Minecraft. De har fået så meget succes med Youtube, at de i dag kan leve som fuldtidsyoutubere og -gamere.

Mikkel Trier, 25 år, youtuber og influencer

5e5e25dc 2970 49d7 bc3e c3d745e2263e?ixlib=js 3.2

Mikkel Trier er fuldtidsyoutuber og -gamer ligesom sin tvillingebror Emil Trier. Sammen har de Youtubekanalen TrierGaming, hvor de lægger videoer op af, at de spiller Minecraft. De har fået så meget succes med Youtube, at de i dag kan leve som fuldtidsyoutubere og -gamere.

Rasmus Andersen, 28 år, influencer

ab651261 4abc 45de 86b0 0d4799762912?ixlib=js 3.2

Rasmus Andersen er kendt som profilen Fartilbo på Instagram. Her deler han ud af sin hverdag som ung og single i Århus – og selvfølgelig livet med hunden Bo. Rasmus Andersen har desuden medvirket i tv-programmerne ’Sommerdrømme’ og ’Bachelorette’.

Jonas Eriksson, 49 år, forfatter og tidligere MMA-kæmper

1bab0e85 4200 4e3c ade8 9f3c43676397?ixlib=js 3.2

Som MMA-kæmper var Jonas Eriksson blandt den første generation af professionelle. Siden er han gået andre veje, og i 2023 debuterede han med den historiske roman, ’Vejen hjem’, om Danmarks betændte fortid som slavenation.

Simi Jan, 44 år, journalist og forfatter

d91578b3 e448 4bad 9701 aa906b2ed9a7?ixlib=js 3.2

Simi Jan er prisvindende journalist, og har siden 2006 arbejdet som udenrigskorrespondent for TV 2 og har dækket adskillige konfliktområder, særligt i Afghanistan, Pakistan og Iran. Derudover har hun udgivet flere bøger. Senest ’Kære Kabul’ i 2022.

Anton Hjejle, 32 år, skuespiller

90c8f503 7339 4762 9a00 6f6499a9d127?ixlib=js 3.2

Skuespiller Anton Hjejle er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018. Han har spillet med i en række film. Blandt andet filmen ’Klienten’ og tv-serierne ’Liberty’ og ’Noia’. Han kan i øvrigt ikke løbe fra sit kendte efternavn. Skuespilleren Iben Hjejle er hans fars kusine.

Lene Beier, 46 år, tv-vært

acbf71ec 66ad 4448 9da3 6dd60f2ada77?ixlib=js 3.2

Tv-værten Lene Beier er oprindeligt lærer, men har siden 2009 været kendt for en række tv-programmer herhjemme. Hun er blandt andet vært på ’Landmand søger kærlighed’, ’Sommerdrømme’ og ’Beier bygger’. Hun er gift med Anders Beier, som hun har to sønner med. De har i øvrigt planer om at flytte til Østrig og drive et hotel.

Camilla Dalsgaard, 33 år, danser

fa332fd5 32f0 4db4 881b e94243e81056?ixlib=js 3.2

De seneste tre år har den professionelle danser Camilla Dalsgaard været at finde på dansegulvet i tv-programmet ’Vild med dans’. Senest dannede hun par med Andreas Bo i 2023. Hun er vokset op på en danseskole som datter af danseparret Soffie og Jesper Dalsgaard og har nærmest danset hele sit liv.

Tinus, 35 år, drag-artist

383b184d 7854 497b aa3e 9381a06a4f17?ixlib=js 3.2

Tinus de Schunard medvirkede i 2023 som dommer i DRs talentprogram ’Stjerneklar’ – og her blev han et kendt ansigt i den brede befolkning. Men længe inden da har han levet af at optræde. Tinus er autodidakt skuespiller og en af landet mest kendte drag-artister.

Birgit Aaby, 55 år, iværksætter

496f3051 1d73 490c 9f84 693f0ce7dcd4?ixlib=js 3.2

I tre sæsoner var den danske iværksætter en del af DR-programmet ’Løvens Hule’, inden hun deltog i ’Vild med dans’ i 2019. Men længe inden da etablerede Birgit Aaby sig i det danske erhvervsliv. Som 29-årig startede hun rengøringsfirmaet Combi Service.

Heino Hansen, 39 år, komiker

17be1dd4 a523 45ec b71e 5a4794affbd2?ixlib=js 3.2

Han er oprindeligt uddannet bager, men Heino Hansen har siden 2010 etableret sig på den danske comedyscene. Det år blev han nummer to ved DM i stand-up. Han havde premiere på sit første onemanshow i 2021. Derudover har han lavet en del tv, blandt andet ’Stormester’ og ’Hvad Heinos fatter gør’, inden han i 2023 var vært på Dansk Melodi Grand Prix.

Melissa Bentsen, 26 år, Influencer

1b231b53 09e4 4d1b 9146 48f5c2ec7a0a?ixlib=js 3.2

På Instagram har hun 187.000 følgere. Hun er blandt andet kendt for sine før- og efterbilleder på Instagram. Her tager hun sine følgere med hele vejen, fra hun tager billeder, til de er redigeret helt færdigt. Ifølge flere eksperter kan de medvirke til at skabe mere realistiske kropsidealer.

Ophelia Pitzner, 21 år, studerende

44f8e835 e49c 4596 9cba a79900bb91db?ixlib=js 3.2

Den 21-årige Ophelia Pitzner blev sammen med resten af sin familie landskendt i tv-serien ’Diamantfamilien’ i 2018. Hun er yngste datter af diamanthandleren Katerina Pitzner. Men hun er mere end det, og lige siden seriens start har danskerne lært Ophelia at kendte som sin helt egen med ben i næsen.

Bjarne Henriksen, 65 år, skuespiller

149be033 9900 4da4 8871 0f821b36061f?ixlib=js 3.2

Den folkekære skuespiller blev landskendt, da han spillede med i Thomas Vinterbergs dogmefilm ’Festen’ i 1998. Siden har karrieren taget fart. Han har haft markante roller i blandt andet ’Hotellet’, ’Forbrydelsen’, ’Borgen’, ’Badehotellet’ og ’Ulven kommer’. For sin rolle i sidstnævnte vandt han en Robert for bedste mandlige skuespiller i en tv-serie.

tirsdag 16. april
To kolde fra kassen TV 2 Play
16 apr 2024
20:50

To kolde fra kassen

TV 2
Dokumentar | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Ny reportageserie i tre afsnit på TV 2 Play og TV 2.

Der er død og glade dage i den lille bedemandsforretning på Amager, hvor vi kommer tæt på bedemændene far Søren og sønnen Simon. Simon vil gerne overtage forretningen, og efter otte år som lærling får han en uventet chance.

Søren og Simon er klar med bajere, smøger og en skarp pris, når Skumse fra kolonihaven skal have bisat sin mor. Men så står Søren selv med det ene ben i graven.

onsdag 17. april
Min arv bor i dig TV 2
17 apr 2024
22:15

Min arv bor i dig

TV 2
Dokumentar
Læs omtale

Ved dette års CPH:DOX vandt dokumentarfilmen ‘Min arv bor i dig’ prisen for ‘Bedste nordiske dokumentarfilm’. Nu kan den rørende film ses på TV 2 og TV 2 Play 17. april.

Over seks år har filminstruktøren Roja dokumenteret sin hverdag og tanker om at leve med uhelbredelig kræft, mens hun samtidig sætter nyt liv i verden med fødslen af sin søn.

torsdag 18. april
Sommerdrømme – Sæson 5
18 apr 2024
20:00

Sommerdrømme – Sæson 5

TV 2
Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Lene Beier er igen vært, og dommerne er Camilla Kjems og Patrick Bentsen, i den nye sæson af ’Sommerdrømme’. Her konkurrerer fire par om at forvandle et nøgent sommerhus til deres færdige sommerdrøm. Hvert par har 400.000 kroner til at bygge og indrette for. Og til sidst vinder ét par deres sommerhus til tre millioner kroner. Der er premiere på TV 2 Play og TV 2 torsdag 18. april.

Tag med til Skagen

I år er ’Sommerdrømme’ rykket op til Danmarks nordligste by, Skagen, et skattet og elsket feriemål om sommeren. Dommer- og indretningsekspert Camilla Kjems, kan da heller ikke skjule sin begejstring, for netop denne beliggenhed:

– Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi er kommet til Skagens-området. For mig er det sådan et ikonisk sted i Danmark. Så jeg glæder mig til at se hele den her ånd, der er i Skagen, og som er noget helt særligt, blive foldet ud i de her fire huse.

Nye rum i sommerhusene

Det er ikke kun beliggenheden, der er ny i år. Råhusene er nemlig blevet opgraderet med både sauna og vildmarksbad. Og så skal vores kreative par prøve kræfter med at indrette deres helt personlige hobbyrum.

Gulvene er lagt på forhånd, så parrene virkelig kan gå i dybden med indretningen og få tid til at nå i mål med rummene og bygge større og mere avanceret interiør fra bunden.

Sommerdrømme 2024 deltagere

finale07
Tobias og Jonathan Foto: Hans Ravn/TV 2

Tobias og Jonathan – gymnasievenner

Tobias ‘Bagge’ (25) og Jonathan ‘Jonna’ (25) er begge uddannet ejendomsmægler. De er bedste venner og har kendt hinanden siden gymnasietiden i hjembyen Esbjerg. Siden er Jonathan flyttet til København, men det holder ikke de to venner fra at være tætte, da de næsten dagligt ringes ved.

Tobias og Jonathan drømmer om et fælles hjem, hvor de kan mødes og hygge sig. Og hvor der også er plads til at invitere resten af venneflokken med.

Deres indretningsstil er en blanding af nordisk minimalisme og Urban Living. Deres byggetekniske færdigheder er rimelige. Jonathans niveau er baseret på generel basisviden, mens Tobias har renoveret flere lejligheder.

finale09
Jan og Alex Foto: Hans Ravn/TV 2

Jan og Alex – svigerfar og svigersøn

Jan (64) og Alex (38) er svigerfar og svigersøn. Jan arbejder med unge, der har autisme, og Alex læser til pædagog. Alex er gift med Jans datter, Kirstine, og sammen har de datteren Sommer på to år.

Alex er vokset op uden sin far. Han har et godt forhold til Jan og er klar på at bygge et sommerhus med svigerfar som læremester. Så kan de måske også få et endnu tættere bånd til hinanden. Jan er født og opvokset i Skagen og flyttede derfra som 20-årig. Han vil gerne samle sin familie i sommerhuset og vise den nye generation, hvor fantastisk Skagen er. 

Det maritime, kunst og naturen fylder meget i deres fælles indretningsstil. Jan har godt styr på det håndværksmæssige, mens Alex lige er startet med gør-det-selv-projekter og har meget brug for Jans hjælp og oplæring.

finale08
Anna og Martin Foto: Hans Ravn/TV 2

Anna og Martin – venner

Anna (34) og Martin (38) er venner og har kendt hinanden, siden de arbejdede sammen i restaurationsbranchen for 15 år siden. Martin ‘Westi’ arbejder som massør og sommelier. Anna er medicinstuderende og tidligere balletdanser. Hun bor sammen med sin kæreste og deres toårige datter.

Anna og Martin elsker at lege. Men efter hun har stiftet familie, og de begge har meget at se til, har de haft for lidt tid til at dyrke venskabet. De ønsker sig derfor et fælles frirum og oplevelsen i at skabe det sammen. Anna har stor tilknytning til Skagen og er kommet der hver sommer som barn.

De er begge glade for genbrug og går meget op i bæredygtighed, og deres sommerhus skal være varmt, hjemligt og inddrage Skagens kunst og kultur.
Martin er ud af en snedker/tømrer-familie, men har ikke selv erfaring med større projekter. Anna er heller ikke særlig erfaren. De kaster sig begge gerne ud i nye udfordringer.

finale10
Ann og Signe-Marie Foto: Hans Ravn/TV 2

Ann og Signe-Marie – veninder og tidligere kolleger

Ann (40) og Signe-Marie (30) er veninder og tidligere kolleger. Ann arbejder som modestylist og kampagneproducer, og Signe-Marie er restaurantchef. De lærte hinanden at kende, da Signe-Marie var piccoline for Ann for en del år siden. Og hvad der startede som et kollegialt samarbejde, blev til et stærkt venskab, og det vil de gerne hylde med et fælles fristed.

De vil finde en fælles stil mellem Anns forkærlighed for skandinavisk minimalisme og Signe-Maries mere legende og farverige univers. Ann har sat sit eget kolonihavehus i stand, og Signe-Marie kommer fra en familie, hvor de laver tingene selv – men hun har ikke så meget byggeerfaring som Ann.

Sommerdrømmen går i opfyldelse

I finalen skal parrene optimere hele sommerhuset – både ude og inde. Og så er det op til dommerne og 100 lokale skagboere at kåre et vinderpar, der ikke kun får en sommerdrøm til at gå i opfyldelse, men også får et sommerhus til tre millioner kroner ved smukke Skagen.

vaertogdommere02
Dommerne Camilla Kjems og Patrick Bentsen Foto: Hans Ravn/TV 2

Dommerduoen består igen i år af indretningsekspert Camilla Kjems og tømrermester Patrick Bentsen, der også var makkerpar i sidste sæson.

mandag 22. april
Pigerne vi glemte TV 2 Echo
22 apr 2024
06:01

Pigerne vi tabte

TV 2 Echo
Dokumentar
Læs omtale

Fra mandag 22. april kan du møde Ronja, Louisa og Annesofie i dokumentarserien ‘Pigerne vi tabte’ på TV 2 Echo. De har alle turbulente anbringelsesforløb bag sig, og i tre episoder følger vi dem, efter de fylder 18 år og pludselig skal stå på egne ben.

I afsnit 1:

For Ronja, Louisa og Annesofie er deres 18-årsfødselsdag ikke kun en festdag. De har alle turbulente anbringelsesforløb bag sig og ved godt, at det kan blive svært pludselig at stå på egne ben. Men hvad sker der, når den vante hjælp fra den ene dag til den anden forsvinder?

I afsnit 2: 

Annesofie frygter at ryge tilbage i det gamle miljø med stoffer og kriminalitet, når hun snart skal flytte i egen lejlighed. Ronja kan ikke få svar på, hvor hun skal bo, og det ender med at få fatale konsekvenser.

onsdag 24. april
Bordellernes bagmænd TV 2
24 apr 2024
20:40

Bordellernes bagmænd

TV 2
Dokumentar
Læs omtale

TV 2 Dokumentar går i to programmer bagom de danske bagmænd, der tjener styrtende med penge på at leje huse ud til prostitution, selvom det er ulovligt.

Dokumentarholdet er gået undercover i bordelbranchen for at afdække en underverden, hvor udenlandske kvinder bliver groft udnyttet. Hvem er bagmændene? Og hvorfor slipper de så nemt for straf?

En skjult og ulovlig sexindustri lever i bedste velgående i Danmark. Den finder sted i en underverden af ulovlige bordeller, hvor skruppelløse danske bagmænd groft udnytter udenlandske kvinder og tjener styrtende med penge på, at kvinderne sælger sex.

Det afdækker i en ny TV 2-dokumentar, ‘Bordellernes bagmænd’, i to episoder. Den ulovlige bordeldrift foregår under elendige forhold i lejligheder, på villaveje og i faldefærdige huse langt ude på landet.

– Det her er som at standse vand ned ad et bjerg, fordi indtjeningen er så enorm. Altså, der er internationale organisationer og kloge hoveder, som siger, at det her er helt på højde med narko- og våbenhandel. Så pengenes magt gør, at det er næsten umuligt at komme til livs, siger Tom Nørskov, specialkonsulent i Central Efterforskning, Midt- og Vestjyllands Politi.

De danske bagmænd

I sexindustrien er der en lang kæde af bagmænd, der tjener penge på, at kvinder sælger sex. De bagmænd, der organiserer rejsen hertil. Dem, der driver bordellerne i Danmark. Og så de danske bagmænd, som TV 2 Dokumentar sætter fokus på. Nemlig dem, der lejer gamle huse og lejligheder ud til prostitution og tjener styrtende med penge på det.

Det kaldes medvirken til rufferi – og det er ulovligt. Man må ifølge loven nemlig ikke tjene penge, at andre sælger sex.

For at komme helt tæt på udlejerne og for at undersøge, hvordan det ulovlige sexmarked fungerer, går TV 2 Dokumentar undercover med skjult kamera i prostitutionsmiljøet. Med udgangspunkt i hundredvis af sexannoncer på nettet kommer journalisterne på sporet af flere danske bagmænd.

Bagmændene fortæller, at de tjener 30.000-50.000 kroner om måneden på udenlandske kvinder, der sælger sex og betaler husleje til dem. De fortæller også, hvordan de instruerer kvinderne i, hvad de skal sige, når politiet kontrollerer bordellerne. På den måde kan bagmændene undgå at blive stillet til ansvar.

Kradser kun i overfladen

– Indtjeningen er meget høj – enormt høj – for dem, der er bagved. Det er svært afdække dem. Og når vi så afdækker dem, er der minimal straf. Og det er jo ærgerligt. Vi ønsker jo at ramme dem, der står bagved og ikke pigerne, siger Tom Nørskov, som indrømmer, at bagmændene generelt har alt for let spil:

– Vi kradser jo kun i overfladen, siger han.

TV 2 Dokumentars afdækning løber over flere måneder og viser, hvad der ligner en organiseret og systematiseret sexindustri med mange bagmænd, der tjener store penge, og mange kvinder, der bliver groft udnyttet.

– Der er ingen tvivl om, at hvis politiet ville have det her som et indsatsområde, så er der tusindvis af sager derude. Så er det bare at gå i gang og tage det fra en ende af, siger Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort prostitutionsmarkedet er i Danmark. Den seneste opgørelse er fra 2020, hvor det nationale forskningscenter VIVE anslår, at 4.500 personer sælger sex i Danmark. På en enkelt dag finder TV 2 Dokumentar 1.859 annoncer fra personer, der tilbyder sex.

mandag 29. april
Badehotellets Kokkeskole TV 2 Fri
29 apr 2024
20:40

Badehotellets kokkeskole

TV 2 Fri
Underholdning
Læs omtale

Fra mandag 29. april kan ‘Badehotellet’-fans hoppe over på TV 2 Fri og TV 2 Play og se ‘Badehotellets kokkeskole’. Mød blandt andre Merete Mærkedahl og Ulla Vejby, der udfordrer sig selv i at lave lækre danske retter, som ‘Badehotellet’s gæster har nydt godt af sæson efter sæson.

I løbet af seks programmer får de hjælp i køkkenet af flere af skuespillerne fra den populære serie samt kok Claus Holm og madhistoriker Bettina Buhl.

Udover Merete Mærkedahl og Ulla Vejby så kan du i Badehotellets kokkeskole programmerne møde Ena Spottag, Mia Helene Højgaard, Sigurd Holmen Le Dous, Kamille Wenneberg, Hannah Gass Sibbesen, Bodil Jørgensen.

Claus Holm blev udlært i det klassiske mormorkøkken som kokkeelev i 1980’erne. Og som selverklæret fan af ’Badehotellet’ var han hurtig til at sige ja til at medvirke i ’Badehotellets kokkeskole’.

– Jeg synes, det er en spændende udfordring at tage fat i gamle, traditionelle danske retter.

– Jeg blev helt stolt, da jeg så billeder fra første optagedag, hvor jeg havde kokkejakke med messingknapper på og repræsenterede et kokkefag. Normalt har jeg min skjorte og en hat, men det gjorde noget at tage fat i de gamle dyder, siger Claus Holm.

Selvom optagelserne er slut, har Claus Holm ikke droppet mormormaden.

– Inspirationen blev vakt til live, og jeg har lavet pandestegt kylling med persille, mørbrødgryde og bare lige tilføjet en lille smule sundhed, siger han.

I program 1:

Martha er god til at røre i gryderne på ‘Badehotellet’, men kan skuespilleren Ena Spottag lave mad i den virkelige verden? Det vil vise sig, når hun sammen med Mia Helene Højgaard besøger badehotellets kokkeskole, hvor dagens menu står på kaninragout og vandbakkelser.’

I program 2:

Sigurd Holmen Le Dous og Mia Helene Højgaard er gæster på kokkeskolen, hvor de bliver udfordret med ‘Badehotellet’s ikoniske åbningsmenu: stegte rødspætter og rødgrød. Første benspænd er at få skindet af en fisk – og derefter skal de ramme den rette tykkelse på rødgrøden.

Sport højdepunkter i april 2024 på TV 2 Play

I april er det tid til årets første store højdepunkter inden for cykelsporten – forårsklassikerne. Glæd dig til knogleraslende cykelsport af den helt hårde slags. Her får du oversigten over løbene, der sendes på TV 2 Play:

  • 6. april: Paris-Roubaix Femmes
  • 7. april: Paris-Roubaix
  • 14. april: Amstel Gold Race (mænd og kvinder)
  • 17. april: Fleche-Wallonne (mænd og kvinder)
  • 21. april: Liége-Bastogne-Liége (mænd og kvinder)

Britbox premierer på TV 2 Play i april 2024

Filtrér oversigten

onsdag 3. april
Happy Valley | Series 3 Trailer - BBC
3 apr 2024
00:04

Happy Valley – Sæson 3

Serie | Krimi | 8.5 | 2014–2023
Læs omtale

Blackbuster er fra 3. april klar med tredje og sidste sæson af den britiske prisbelønnede krimiserie Happy Valley.

Da Catherine opdager resterne af et offer for et bandemord i et tømt reservoir, sætter det en kæde af begivenheder i gang, som fører hende direkte tilbage til Tommy Lee Royce (James Norton). Hendes barnebarn, Ryan (Rhys Connah), er nu 16 år gammel og har sine egne forestillinger om, hvilken relation han ønsker at have til manden, som Catherine insisterer på ikke er hans far. Imens bliver Catherines søster, Clare (Siobhan Finneran), fanget i midten af det hele. I en anden del af dalen bliver en lokal apoteker fanget i en vanskelig situation, han ikke kan slippe ud af, efter en nabo bliver anholdt

 

Last Tango in Halifax: Season One Trailer
3 apr 2024
00:04

Last Tango in Halifax – Sæson 1-5

Dokumentar | Drama | Komplet Serie | 8.4 | 2012–2020
Læs omtale

Skrevet og skabt af Sally Wainwright (Happy Valley, Unforgiven).

Alan Buttershaw (Jacobi) and Celia Dawson (Reid) er begge i 70’erne, og deres tidligere ægtefæller er afdøde. Da deres børnebørn opretter en Facebook-profil til dem, genopdager de følelser for hinanden, der er lige så stærke og smukke, som dem, de oplevede for 60 år siden, da de var teenagere. Fortællingen om deres forhold er en hyldest til den glæde, som kærlighed kan skabe i alle aldre. Det er også en fortælling om familie, og den er lige så dyster, som den er komisk. Både Alans og Celias familie bærer på fortidens skygger. Alans datter Gillian (Nicola Walker) og Celias datter, Caroline (Sarah Lancashire) er som nat og dag. Den kaotiske og selvstændige Gillian passer familiens gård med sin teenagesøn, Raff, efter hendes mands pludselige død i en arbejdsulykke. Den arrogante og højt respekterede Caroline, der er rektor på en succesfuld skole, forsøger at håndtere følgerne efter hendes mand, John, har haft en affære. Ingen af døtrene kunne forestille sig at stå i vejen for deres forældres lykke, men livet – og kærligheden – er sjældent helt så enkelt. Cast: Derek Jacobi, Anne Reid, Sarah Lancashire, Nicola Walker

onsdag 10. april
Acorn TV Original | London Kills Season 3 | Official Trailer
10 apr 2024
00:00

London Kills – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson | 6.8 | 2019–
Læs omtale

Britisk krimiserie med Hugo Speer. Fra skaberen af successerien Suspects kommer London Kills, en mørk, britisk krimiserie af den bedste slags. Londons bedste kriminalbetjente efterforsker svære sager anført af kriminalkommissær David Bradford (Hugo Speer fra Det bar’ mænd). Brutale mord, forsvundne personer og mørke motiver er atter hverdagskost i 3. sæson for Storbritanniens hårdeste elitestyrke af kriminalbetjente.

Verdens mest spændende by sætter stemningen og fungerer som den ‘femte karakter’ for alle de mord, der efterforskes af en eliteefterforskningsgruppe. Denne elitegruppe ledes af den erfarne og til tider uortodokse detektivinspektør, David Bradford. I tredje sæson er det ‘business as usual’, når David forsøger at lægge mordet på et vidne bag sig fra slutningen af anden sæson. Men et nyt mord sætter skarpt fokus på fortiden og retter opmærksomheden mod kriminalbetjent Vivienne Coles personlige liv, især fordi hun handler efter sine egne regler. Davids team inkluderer også den dygtige og etisk stærke kriminalbetjent, Rob Brady, samt kriminalassistent Billie Fitzgerald, der lærer af sine fejl og vokser med erfaringen.

Cast: Hugo Speer, Sharon Small, Bailey Patrick, Tori Allen-Martin

Make It at Market Britbox
10 apr 2024
00:04

Make It at Market

Underholdning
Læs omtale

Make It at Market vender tilbage med sæson to, som er optaget i Oxfordshire. Dom Chinea er tilbage som vært, og hans hold, bestående af forretnings- og håndværkereksperter, vil bringe reel forandring ind i en række håbefulde iværksætteres liv, der ønsker at leve af deres hobby. Den inspirerende serie præsenterer et mangfoldigt udvalg af talentfulde hobbyister fra forskellige dele af Storbritannien. Vi møder Des, tidligere lærer, og som håber på at kunne lave en karriere inden for pileflet. Hayley er mor og ønsker at ændre familiens formue gennem en polstringsvirksomhed. Will er en farveblind, pointillistisk kunstner. Iværksætterne får alle knyttet en ekspert-mentor til sig, som giver dem praktiske tips og ærlige råd, mens de vurderer, om amatør iværksætterne har, hvad der skal til, før de træder ud i den virkelige verden for at tjene penge på deres håndværk

onsdag 17. april
Stath Lets Flats - Sæson 1-3 Britbox
17 apr 2024
00:04

Stath Lets Flats – Sæson 1-3

Serie | Komedie | Seriepremiere | 7.7 | 2018–
Læs omtale

Den BAFTA-vindende komedieserie med søskendeparret Jamie og Natasia Demetriou samt AI Roberts i hovedrollerne. Serien er skrevet af Jamie Demetriou

Stath er desperat for at bevise, at han kan føre forretningen videre, når hans excentriske far går på pension. Det eneste problem er dog, at Stath er elendig til at udleje lejligheder. Hans eneste støtte er hans optimistiske søster, Sophie, som drømmer om at blive danser, på trods af at hun ingen talent har inden for dans – og hans meget generte kollega AI. Kan Stath vinde sin fars tillid og overtage styringen af forretningen?

Three Girls - BBC Player
17 apr 2024
00:04

Three Girls

Serie | Drama Krimi | 8.1 | 2017
Læs omtale

Three Girls fortæller historien om sagen i Rochdale i 2012, hvor tre unge blev ofre for manipulation, menneskehandel og seksuelt misbrug. Holly (Molly Windsor) er ny i Rochdale og desperat efter at finde venner og passe ind. Hun bliver draget ind i en verden, hun ikke kan slippe væk fra, på trods af hendes bøn om hjælp. Det er en verden, som er meget velkendt for seksualsundheds- arbejderen Sara (Maxine Peake), som har opdaget og rapporteret om tilfælde af børnemisbrug i årevis. Three Girls er udviklet i samarbejde med ofrene og deres familier for at fortælle deres historier: Hvordan de blev overset og ignoreret af myndighederne, der burde have beskyttet dem, og hvordan misbruget har påvirket deres liv.

Cast: Molly Windsor, Ria Zmitrowicz, Liv Hill, Maxine Peake

torsdag 25. april
Beyond Paradise S2 - Trailer | BBC
25 apr 2024
00:00

Beyond Paradise – Sæson 2

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.3 | 2023–
Læs omtale

Beyond Paradise, spin-off af den populære serie Death in Paradise, er tilbage med en ny sæson i april på britbox, naturligvis igen med Kris Marshall i hovedrollen.

Shipton Abbott holder forsat DI Humphrey Goodman (Kris Marshall) og hans team beskæftiget med en ny, kompleks forbrydelse i hver episode.

Fra et dødsfald på et damplokomotiv til en forsvunden lærer er opgaverne er langt fra nemme. I mellemtiden fortsætter Humphrey og Martha (Sally Bretton) muligheden for at blive plejeforældre, hvilket er deres måde at finde en ny fortolkning af, hvad en familie kan være. Marthas mor, Anne, kaster sig ud i online dating, mens en venlig gestus fra Esthers (Zahra Ahmadi) datter, Zoe, truer med at afsløre en længe bevaret hemmelighed.

Hovedrollerne:

Kris Marshall som Humphrey Goodman
Sally Bretton som Martha Lloyd
Zahra Ahmadi som DS Esther Williams
Dylan Llewellyn som PC Kelby Bright
Felicity Montagu som Maggie

I samme kategori

Back to top button