Skrevet og skabt af Sally Wainwright (Happy Valley, Unforgiven).
Alan Buttershaw (Jacobi) and Celia Dawson (Reid) er begge i 70’erne, og deres tidligere ægtefæller er afdøde. Da deres børnebørn opretter en Facebook-profil til dem, genopdager de følelser for hinanden, der er lige så stærke og smukke, som dem, de oplevede for 60 år siden, da de var teenagere. Fortællingen om deres forhold er en hyldest til den glæde, som kærlighed kan skabe i alle aldre. Det er også en fortælling om familie, og den er lige så dyster, som den er komisk. Både Alans og Celias familie bærer på fortidens skygger. Alans datter Gillian (Nicola Walker) og Celias datter, Caroline (Sarah Lancashire) er som nat og dag. Den kaotiske og selvstændige Gillian passer familiens gård med sin teenagesøn, Raff, efter hendes mands pludselige død i en arbejdsulykke. Den arrogante og højt respekterede Caroline, der er rektor på en succesfuld skole, forsøger at håndtere følgerne efter hendes mand, John, har haft en affære. Ingen af døtrene kunne forestille sig at stå i vejen for deres forældres lykke, men livet – og kærligheden – er sjældent helt så enkelt. Cast: Derek Jacobi, Anne Reid, Sarah Lancashire, Nicola Walker