Prime Video

Fallout

Serie | Action, Adventure | 2024–
IMDB
Officiel trailer | Prime video Danmark

Prime Video har frigivet de første billeder fra den længe ventede nye serie, Fallout, som får eksklusiv premiere den 11. april 2024 i mere end 240 lande verden over.

Fallout er baseret på en af de største videospilserier nogensinde og er historien om dem, der har noget, og dem, der ikke har noget, i en verden, hvor der næsten ikke er noget tilbage at have. To hundrede år efter apokalypsen tvinges indbyggerne i de luksuriøse beskyttelsesrum til at vende tilbage til det bestrålede helvede, som deres forfædre efterlod – og de bliver chokerede over at opdage det komplekse, underlige og meget voldelige univers, der venter dem.

Ella Purnell spiller Lucy, en optimistisk vault-beboer med gåpåmod og stor viljestyrke. Hendes fredelige og idealistiske natur bliver sat på prøve, da hun bliver tvunget op i ødemarken for at redde sin far. Aaron Moten spiller Maximus, en ung soldat, der stiger til væbnerrang i den militaristiske fraktion, Brotherhood of Steel. Han vil gøre alt for at fremme broderskabets mål om at bringe lov og orden til ødemarken. Walton Goggins spiller Ghoul, en moralsk tvetydig dusørjæger, der bærer på 200-års historie om den postnukleare verden.

Serien kommer fra Kilter Films og de to executive producere Jonathan Nolan og Lisa Joy. Nolan har instrueret de første tre afsnit. Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner fungerer som executive producers, forfattere og co-showrunners.

Serien har Ella Purnell (Yellowjackets), Walton Goggins (The Hateful Eight) og Aaron Moten (Emancipation) på rollelisten.

Karakterbeskrivelser

  • Ella Purnell spiller “Lucy”. Lucy er en optimistisk Vault Dweller med en amerikansk “can do”-ånd. Hendes fredelige og idealistiske natur bliver sat på prøve, når folk gør hendes kære fortræd.
  • Aaron Moten spiller “Maximus”. En ung soldat, der skjuler sin tragiske fortid, mens han tjener i en militaristiske gruppe Brotherhood of Steel. Han tror på det ædle i broderskabets mission om at bringe lov og orden til ødemarken – og vil gøre alt for at fremme deres mål.
  • Walton Goggins spiller “The Ghoul”. The Ghoul overlever i ødemarken som dusørjæger. Han er pragmatisk, hensynsløs og skjuler en mystisk fortid.
  • Kyle MacLaughlin spiller “Overseer Hank”. Hank er opsynsmand for Vault 33 og Lucys far. Han er ivrig efter at ændre verden til det bedre.

Seriens rollebesætning omfatter Moisés Arias (The King of Staten Island), Kyle MacLachlan (Twin Peaks), Sarita Choudhury (Homeland), Michael Emerson (Person of Interest), Leslie Uggams (Deadpool), Frances Turner (The Boys), Dave Register (Heightened), Zach Cherry (Severance), Johnny Pemberton (Ant-Man), Rodrigo Luzzi (Dead Ringers), Annabel O’Hagan (Law & Order: SVU) og Xelia Mendes-Jones (The Wheel of Time).

Athena Wickham fra Kilter Films er også executive producer sammen med Todd Howard fra Bethesda Game Studios og James Altman fra Bethesda Softworks. Amazon MGM Studios og Kilter Films producerer serien i samarbejde med Bethesda Game Studios og Bethesda Softworks.

Hvor kan man se Fallout?

Du kan se Fallout på Prime Video fra 11. april 2024

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste

Nyt om ny sæson

Fallout – Sæson 2 - bekræftet 19/04/24

Prime Video serien er blevet godt modtaget og får en sæson mere


JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Prime Video presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button