Lars Møller er chef for Søværnets Minørtjeneste og har et mangeårigt samarbejde med Jens Møller bag sig. Når politiet skal finde noget under vandet, ringer de til Lars Møller, der er kendt for at presse sig selv og sine mænd til det yderste og nægter at give op, før en opgave er løst.
Serie
onsdag 16. december
09:00
Læs omtale
Raised by Wolves følger to menneskelignende androider, Mother & Father, som har fået til opgave at opdrage menneskebørn på en mystisk jomfruplanet. Da den voksende koloni af mennesker pludselig er i fare for at blive ødelagt på grund af religiøse forskelle, finder androiderne ud af, at det er en svær opgave at kontrollere menneskers tro.
Danske Amanda Collin (Undtagelsen, En frygtelig kvinde) spiller hovedrollen som Mother, og Abubakar Salim (Fortitude, Jamestown) spiller Father. Desuden medvirker Winta McGrath (Aloft, Red Dog: True Blue), Niamh Algar (The Virtues, Calm With Horses), Jordan Loughran (Infiltratoren, Emerald City), Matias Varela (Narcos, Point Break), Felix Jamieson (Game of Thrones, The Ghost), Ethan Hazzard (The Long Song, Damned), Aasiya Shah (Call the Mormife, Unforgotten) Ivy Wong (Star Wars: Rogue One, Maleficent 2) og Travis Fimmel (Vikings).
Serien er skabt og skrevet af Aaron Guzikowski (Prisoners), og Ridley Scott har instrueret de første to episoder af serien, hvilket markerer hans debut som serieinstruktør. Scotts produktionselskab, Scott Free Productions, har produceret sammen med Guzikowski, David W. Zucker (The Man in the High Castle), Jordan Sheehan (The Terror), Adam Kolbrenner (Prisoners) og Mark Huffam (The Martian).
Vi har fået et brugertip. Serien har dansk premiere allerede nu via TNT, så har du Yousee eller Canal Digital og deres app, så er der to afsnit i arkivet allerede nu, her hvor vi skriver dette.
søndag 20. september
21:00
White Wall Serie Svensk, Thriller
Se Trailer her
SVT1
Læs omtale
Svenske SVT1 har 20. september premiere på White Wall, en svensk / finsk thrillerserie der foregår i et minesamfund i det nordlige Sverige.
I en nedlagt grusmine langt oppe i Nordsverige, leder chefingeniør Lars Ruud arbejdet med at bygge et af verdens største slutdepoter for kernekraftaffald. Projektet er voldsomt forsinket, og Lars er under et stort pres. Aktivister gør alt for at stoppe arbejdet, og få uger før depotet skal stå klart, dør tre arbejdere i en sprængningsulykke i en dybtliggende tunnel. Ulykken blotter en mystisk hvid væg.
Opdagelsen af den mystiske hvide væg viser sig snart at få store menneskelige konsekvenser for seriens hovedpersoner, som på hver sin vis spiller en rolle for det nye fund. Den hvide væg består af et materiale, der aldrig før er set af det menneskelige øje. Kan den fremmedartede materie i dybet have større betydning end nogen af dem aner?
De tvinges til at træffe en vanskelig beslutning: skal de efterlade væggen som et mysterium eller undersøge, hvad der er bag den? Hvor høj en pris er de villige til at betale, for de svar de søger?
søndag 11. oktober
20:00
Ulven kommer Serie Dansk DR1
Læs omtale
DR har 11.oktober premiere på deres nye søndagsdrama ‘Ulven kommer’, der stiller skarpt på, hvad en familie vil gøre for at overleve – og hvor svær en opgave det er for en udefrakommende at sikre børn deres ret til en god barndom.
Som en anden detektiv arbejder socialrådgiveren Lars sig ind på at afsløre en families hemmelighed: Hvem lyver – og hvem taler sandt? Hans beslutninger vil få afgørende konsekvenser for de to børn, Holly og Theo, og deres familie. Hvilke valg er de rigtige at træffe? Tvivlen vokser, og Lars er kun sikker på én ting: Der er noget galt i den familie.
Medvirkende er blandt andet; Bjarne Henriksen (socialrådgiveren Lars), Flora Ofelia Hofmann Lindahl (pigen Holly), Peter Plaugborg (Hollys stedfar Simon), Christine Albeck Børge (moren Dea) og Noah Storm Otto (drengen Theo).
Hovedforfatter er Maja Jul Larsen, konceptuerende instruktør Pernille Fischer Christensen, producent Claudia Saginario.
mandag 14. september
21:00
Sommeren 85 – ny svensk serie starter 14/9 (1:6) Serie Drama
Se Trailer her
SVT1
Læs omtale
SVT er klar med ny humoristisk dramaserie der ruller tiden tilbage til 1985 og tegner et kærligt portræt af tre kvinder i tre generationer og ikke mindst en tid med store drømme og diskomusik.
Vi befinder os i 1985 i Vestsverige. Beboerne i det lille lokalsamfund Braxinge, har gang i noget stort. De forbereder en ny tradition – Den store pølsefest – som én gang for alle skal sætte byen på verdenskortet.
Men ikke alt er som det skal være. Den femtenårige Lena og hendes mor Åsa længes bort fra det lille Braxinge. Åsa vil væk fra sin krævende men meget velvillige mor, Barbro, og drømmer om sommerdage på Korfu og hæmningsløs sex med hotte græske mænd.
Lena, som om ganske få dage går ud af 9. klasse, forestiller sig, at den kommende sommerferie skal blive den bedste nogensinde. Lige rundt om hjørnet venter nemlig den varmt ventede sprogrejse til Hastings i England. Her kan hun endelig leve et liv helt uden bekymringer, uden den kvælende småstadsmentalitet og de fjollede knallertdrenge, som slet ikke har øje for hende.
Når sommeren endelig står for døren, og Lenas drøm skal gå i opfyldelse, sker det, der ikke må ske. Åsas nye chef sætter kæppe i hjulet, så Åsa ikke længere kan finansiere sprogrejsen. Pludselig ser ingenting ud til at blive, som det var tænkt.
Rundt om hjørnet bor Åsas mor, Barbro på 58. Hun er i vildrede, hendes datter og barnebarn er på vej væk, så hvad skal der blive af hende, uden den fast definerede rolle som familiens matriark.
Samtidigt længes hun efter en ny opblomstring af ægteskabet med Stickan, som altid har hovedet fyldt op af de mange nye altaner, der skal bygges.
Noget må Barbro gribe i, og hun gør sig selv til primus motor for Braxinges nye tradition, den første årlige pølsefest. Hun gør, hvad der står i hendes magt, for at engagerer hele byen, koste hvad det koste vil.
Når sommeren 1985 er overstået, er ingenting som tidligere.
onsdag 23. september
22:00
Station 19 – sæson 3 Serie Action, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Xee er i uge 39 klar med en ny sæson – sæson 3 – af den populære serie Station 19 – en serie skabt af folkene bag “Greys Hvide Verden”, “Scandal” og “How to Get Away with Murder”. Station 19 er et amerikansk action-drama om livet på Station 19.
Serien følger en gruppe heroiske brandfolk på Seattle Fire Station 19, lige fra chefen til den nyeste rekrut, i deres risikofyldte hverdag. Brandfolkene er “first responders” og sætter ofte deres eget liv på spil, når de forsøger at redde andre. Alle ansatte er som familie og den farefyldte hverdag giver et sjældent bånd mellem dem alle, uanset om man er på job eller ej.
mandag 21. september
21:00
MacGyver – sæson 4 Serie Action
Læs omtale
Den populære action- og adventureserie MacGyver er tilbage med en dugfrisk sæson 4, der først blev stoppet pga Covid-19, men nu er Xee klar til at servere den nyeste sæson fra USA.
Genindspilningen af den klassiske serie har været en succes i tre sæsoner og nu er sæson 4 endelig klar. Macgyver er et dramatisk action-eventyr, som følger Angus “Mac” MacGyver, stifteren af “Department of External Services” (DXS), en hemmelig organisation inden for den amerikanske regering.
Her udnytter han sit ekstraordinære talent for ukonventionelle problemløsninger og videnskab til at redde liv. Udover MacGyver, består DXS-teamet af den tidligere CIA-agent Jack Dalton, den tidligere feltagent Patricia Thornton, og den uforudsigelig hacker Riley Davis.
Macgyver er atter sprængfyldt med opfindsomhed, spænding og drama. I den nye sæson møder vi igen Angus MacGyver, spillet af Lucas Till. I første asfsnit er den tidligere MI6-agent, Russ Taylor, i gang med at rekruttere tidligere Phoenix Foundation-medlemmer som Mac, Riley, Bozer, Matty og Desi. De skal nemlig finde og destruere et biologisk våben, som en mystisk organisation har planlagt at bruge til et ødelæggende angreb på en amerikansk storby
mandag 28. september
20:00
Efterforskningen (1:6) Serie Dansk, Krimi
Se Trailer her
TV 2
Læs omtale
Så har TV 2 sat premiere på deres nye danske serie Efterforskningen. ‘Efterforskningen’, der er baseret på opklaringen af ubådssagen og er skrevet og instrueret af den Oscar-nominerede manuskriptforfatter og instruktør Tobias Lindholm, får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY mandag 28. september. I øvrigt samme dag som svenske SVT sender serien. Serien er på 6 afsnit.
Efterforskningen har fokus på opklaringsarbejdet
Serien er på i alt seks afsnit og giver et unikt indblik i Jens Møller og Københavns Politis komplekse efterforskning, der førte til opklaringen af drabet på den svenske journalist Kim Wall. Serien er blevet til i tæt samarbejde med drabschef Jens Møller, specialanklager Jakob Buch-Jepsen og Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall.
I over otte måneder følger vi drabschef Jens Møller (Søren Malling) og hans hold af dedikerede efterforskere (Laura Christensen, Dulfi Al-Jabouri, Hans Henrik Clemensen og Anders Juul) i deres utrættelige efterforskning af det, der blev danmarkshistoriens mest omtalte drabssag. På papiret lignede det en meget simpel sag: En mand og en kvinde sejler ud i en ubåd. Manden kommer alene i land. Og da ubåden hæves finder politiet blodspor fra den unge kvinde i det ellers gennemskyllede skrog. Det viser sig dog hurtigt, at sagen ikke er helt så simpel. Der er ikke noget lig, ikke nogen dødsårsag, ikke noget motiv og ikke noget mordvåben.
’Efterforskningen’ bringer os helt tæt på Jens Møllers metodiske opklaringsarbejde. Helt tæt på svenske lighunde, der er trænet til at kunne opspore lig, der ligger langt under havets overflade. Helt tæt på strømforholdene i Øresund og Køge Bugt, helt tæt på dykkerne fra søværnets minørtjeneste og helt tæt på de udfordringer, specialanklager Jakob Buch-Jepsen stod overfor i sin kamp for at klargøre sagen til retten.
Vi kommer også helt tæt på det usædvanlige og rørende venskab, der opstod imellem drabschef Jens Møller og forældrene Joachim og Ingrid Wall (Rolf Lassgård og Pernilla August). Den viser os, hvordan mødet med Ingrid og Joachim og sagen i det hele taget, blev afgørende for Jens Møllers forhold til sin egen familie og hvorfor netop denne efterforskning blev Jens Møllers sidste som drabschef.
Skuespillerne i Efterforskningen på TV 2
Søren Malling spiller Jens Møller
I offentligheden er Jens Møller kendt som drabschef. Hans korrekte titel er dog Chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet i København. Jens Møller, der har arbejdet i politiet i over 35 år, har været involveret i opklaringen af mere end 130 drab og er vel det, man kan kalde en veteran. Dette betyder dog ikke, at han har mistet hverken nysgerrighed eller opfindsomhed i sit arbejde. Jens er fokuseret, metodisk og nøgtern. Han tror ikke. Han antager ikke. Han ved – eller han ved ikke.
Jens Møller har en voksen datter fra et tidligere ægteskab og bor sammen med sin hustru, Kirstine Scharling, nord for København.
Pilou Asbæk har rollen som Specialanklager Jakob Buch-Jepsen
Jakob er både er flittig og ambitiøs, har ført utallige sager som anklager ved domstolene. Han ville sikkert ønske, at han ikke blev påvirket af sit arbejde, og at han ikke tog det med hjem. Men sådan er det ikke. Hver gang en gerningsmand går fri, fordi Jakob ikke har kunnet føre sagen ordentligt, gør det ondt. Det er derfor, han er grundig – og i nogens øjne kontrollerende. Jakob er ambitiøs, ærlig og hård. Både over for sig selv og sine kolleger.
Joachim Wall spilles af Rolf Lassgård
Joachim Wall er pressefotograf, fritidsdykker og interesseret i og vidende om alt imellem himmel og jord. Men mest af alt er Joachim Wall på jagt efter sandheden om, hvad der skete med hans datter. Og Joachim stopper ikke, før alle sten er vendt. Med et overraskende og overmenneskeligt fokus hjælper han både dykkere og det danske politi med deres arbejde. Og hvis de ikke gør, som han foreslår, foreslår han det bare igen.
Ingrid Wall spilles af Pernilla August
Ingrid Wall er, trods den situation hun står i, meget rationelt tænkende og reflekterende. Man har aldrig fornemmelsen af, at hun knækker helt. Dette må ikke forveksles med kulde. Det er mere et udtryk for en ur-kvindelig styrke. En evne til at undertrykke sine følelser og stå igennem smerten. Ingrid Wall sagde ofte til sin datter: ”Kvinder er stærke! Ofte stærkere end mænd! Det er derfor, det er os, der føder børn. Den smerte ville mænd aldrig udholde!”
Laura Christensen spiller Politiassistent i afdelingen for personfarlig kriminalitet, Maibritt Porse
Maibritt Porse er den ’grønneste’ efterforsker i Jens Møllers team. Hun er ambitiøs, sårbar og benhård på samme tid. Hun har ingen kæreste og ingen børn. Hun savner det heller ikke. Maibritt har siden politiskolen måttet kæmpe for at overleve og gøre sig gældende i en mandsdomineret verden, og det har hun gjort ved at arbejde hårdere, løbe hurtigere og sove mindre end alle andre.
Musa Amin, Politiassistent i afdelingen for personfarlig kriminalitet, spilles af Dulfi Al-Jabouri
Musa Amin har også sin faste plads i Jens Møllers team. Musa har ikke let til tårer. Måske er det derfor, han har let ved at blive vred. Musa går op i sit arbejde med liv og sjæl. Han er Maibritts nærmeste kollega og en god ven, og så har han opgivet tanken om børn og familie for længe siden.
Nikolaj Storm, Kriminalassistent ved afdelingen for personfarlig kriminalitet, spilles af Hans Henrik Clemensen
Efterforsker Nikolaj Storm er en fast del af Jens Møllers team. Han er af den gamle skole og går kun op i én ting: At opklare de sager, der lander på hans bord. Opmærksomhed, hæder og politik siger ham intet. Ej heller løntrin eller karrieremuligheder. Han elsker sit arbejde, og han er god til det. Han ved, hvad det kræver.
Kirstine Scharling, Jens Møllers kone, spilles af Charlotte Munck
Kirstine er gift med Jens, og hun er god til at rumme ham og hans arbejde. Hun holder ham grounded og insisterer på, at han holder kontakten til sin voksne datter, Cecilie, som han har fra et tidligere ægteskab. Kirstine har sin egen karriere og er ikke afhængig af Jens. Måske er det derfor, de passer så godt sammen.
Om Tobias Lindholm
I Danmark er Tobias Lindholm blandt andet kendt for sine anmelderroste og prisbelønnede film ’R’, ’Kapringen’ og ’Krigen’ – sidstnævnte opnåede i 2016 Oscar-nominering – samt Thomas Vinterbergs ’Jagten’, der ligeledes opnåede en Oscar-nominering. Tidligere har Tobias Lindholm været medforfatter på DR-serien ’Borgen’, og han har gjort sig internationalt bemærket som forfatter og instruktør af to episoder af den succesfulde Netflix-Serie ‘Mindhunter’ fra 2017. Senest har han skrevet Thomas Vinterbergs ‘Druk’, som blev udtaget til årets filmfestival i Cannes og har dansk premiere i efteråret 2020.
søndag 6. september
21:15
Livstid Serie Krimi
Se Trailer her
NRK1
Læs omtale
Den 6. september har NRK premiere på den norske dramaserie ’Livstid’, der løfter både humøret og nordisk krimi til et nyt niveau under genrefornyelsen happy noir.
Serien Livstid er fortællingen om politiefterforskeren Victoria Woll og hendes efterforskningsteam. Et team, der med seriens varme undertoner drillende bliver kaldt for b-holdet blandt kollegerne.
Plottet udspiller sig som otte selvstændige episoder, der alle handler om Victoria Woll. Første gang vi møder hende, er hun i tresserne og sidder inde og afsoner en dom. Serien tager os herefter med 15 år tilbage i tiden, hvor hun er efterforskningsleder hos politiet.
Seriens helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan hun selv havner på den forkerte side af tremmerne? Hver episode omhandler en enkeltstående efterforskningssag i fortiden, men er samtidig en brik til fremtiden. Så er det op til seerne at stykke resten af historien sammen.
Livstid har premiere søndag den 6. september kl. 21.15 på NRK1, hvor afsnit 1 og 2 sendes i forlængelse af hinanden. Seriens øvrige afsnit sendes de efterfølgende søndag aftener på sammen kanal, med danske undertekster.
lørdag 5. september
09:00
Brødrene Ost Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Brødrene Millang tager på Road Trip med ost som tema. Du kan se med på TV 2 Play fra 5. september. TV 2 har ikke rigtigt leveret noget presseinfo om programmet, men du kan se en trailer herunder.
fredag 30. oktober
09:00
The Mandalorian – sæson 2 Serie Scifi
Se Trailer her
Læs omtale
Disney har løftet sløret for premieredatoen på sæson af deres hitserie The Mandalorian. Det bliver fra 30. oktober at de nye afsnit begynder at rulle ud, og dermed får de danske kunder mulighed for at se med fra starten.
Disney+ lancerede The Mandalorian med ugentlige episoder og det er det samme med sæson 2.
Serien har sikret sig 15 Emmy nomineringer.