Dansk
mandag 9. oktober
00:10
Alt For Karrieren Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Den unge ingeniør Ole Eriksen har i nogle år været ansat i firmaet Møller & Søn. Han er lykkelig gift med den søde husmoderlige Ingelise, men han er i høj grad utilfreds med sin stilling på fabrikken, fordi han aldrig får lejlighed til at udfolde personligt initiativ. Seniorchefen hylder det princip, at alt kan vente, og den unge Hr. Møller er mere optaget af sine talrige veninder end af forretninger. Ole bliver til sidst så gal i hovedet, at han beslutter at sige op, endskønt Ingelise indtrængende advarer ham. Hvordan skal de klare det daglige udkomme, når han står uden stilling?
1943
søndag 26. maj
00:00
Alt og Eva Serie Dansk, Drama, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
’Alt og Eva’ er Viaplays nye svensk-danske dramakomedieserie med den talentfulde danske skuespiler, Joachim Fjelstrup, og de to kvindelige svenske skuespillere Tuva Novotny og Sissela Kyle i hovedrollerne. Eva (Tuva Novotny) tror ikke på kærligheden, men når hun mindst venter det, finder hun den i Mads (Joachim Fjelstrup). Det eneste problem er, at hun allerede er gravid, med hans barn, uden at han ved det. Serien er skrevet og instrueret af Johanna Runevad.
Serien får premiere på Viaplay 26. maj og bliver dermed en af de få nye serie premiere på tjenesten her i 2024, efter Viaplay har solgt en stor del originalt videre til andre tjenester.
Mere om handlingen i Alt og Eva
I Viaplays nye dramakomedieserie ’Alt og Eva’ møder vi Eva (Tuva Novotny), som ikke tror på kærligheden. Hun har dog besluttet sig for at få et barn alene og tager til København for at få doneret sæd og vælger en åben donor, Mads (Joachim Fjelstrup), som virker perfekt. Men aftenen før den store insemination kan hun trods alt ikke lade være med at tænke over, om hun har valgt det rigtige donorvalg. Hun beslutter sig derfor at opsøge ham med en skjult dagsorden. Mads viser sig at være normal, venlig, rar og frem for alt ikke en psykopat. Eva vender derfor, helt efter planen, tilfreds hjem til Stockholm, nu med et lille embryo i maven. Men Mads kan ikke lade være med at tænke på Eva og har helt andre planer – uden at kende sin hemmelighed.
– Det her er en meget anderledes rolle for mig, men dramaet fangede mig virkelig. Det, at serien er en hybrid mellem både København og Stockholm, tiltrak mig virkelig. På den ene side minder danskere og svenskere meget om, hvordan vi tænker på mange måder, men samtidig kan vi også se verden i helt andet lys i andre sammenhænge. Det føles rigtig spændende at kunne være med og forme, når disse to verdener mødes i denne serie, siger Joachim Fjelstrup.
– ’Alt og Eva’ er højt og lavt, komedie og tragedie, og ikke mindst kaos og orden, lige som livet selv. Jeg elsker Johannas tonalitet og er utrolig glad for at arbejde med hendes skønne blanding af humor og sorthed, i en meget relaterbar historie og karakter om, at livet ikke altid går som planlagt, siger Tuva Novotny.
’Alt og Eva’ er en serie med humor, varme og sårbarhed, men frem for alt fokus på alle livets forskellige relationer og de udfordringer karaktererne står over for. Mor Inger (Sissela Kyle) vil hele tiden være tæt på Eva, noget som måske ikke altid bliver værdsat af alle parter i mor-datter forholdet.
Joachim Fjelstrup (Drømmeren – Karen Blixen bliver til, Itsi Bitsi, Den fremmede) blev nomineret til prisen som et af Europas toptalenter af European Film Promotion 2015. Tuva Novotny (Annihilation, Eat Pray Love, Riget Exodus) og Sissela Kyle (Kronprinsen som försvann, Fröken Frimans krig, Enkelstöten) er to af Sveriges førende og prisbelønnede skuespillere.
– Vi er enormt stolte over, at nogle af Skandinaviens førende skuespillere er med i vores svensk-danske dramakomedie ’Alt og Eva’. Manuskriptet er fantastisk, hvor ægte parforholdssituationer blandes med humor og latter. Jeg ser meget frem til, når serien får premiere her på Viaplay, for jeg er sikker på, at vores seere kommer til at holde af seriens skønne karakterer, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos Viaplay Group.
fredag 4. oktober
00:10
Alt på et bræt Film Dansk, Komedie
Læs omtale
To arbejdsløse skuespillere og en instruktør keder sig. Så for at få tiden til at gå, planlægger de en ganske særlig forestilling. Den skal foregå på Københavns Hovedbanegård, nærmere betegnet stationens offentlige toiletter. Men hele meningen med forestillingen er, at “publikum”, netop IKKE skal lægge mærke til dem. Trioen dukker op i de mærkeligste forklædninger for uhindret at kunne få adgang til en bankboks på banegården, der indeholder 5 mill. kroner.
1977
lørdag 10. august
00:10
Ambulancen Film Action, Dansk
Læs omtale
Da et bankrøveri, der skal sikre deres mor en livsvigtig operation, går galt, flygter de to brødre Tim og Frank over hals og hoved i en stjålen ambulance! For sent ser de, at der i ambulancen befinder sig en skrækslagen sygeplejerske – og en hjertepatient, der vil dø, hvis han ikke straks kommer på hospitalet. Med hele Københavns politistyrke i hælene står Tim og Frank over for deres livs valg: skal de flygte eller overgive sig? Det er ikke lige tiden for de to brødre at blive uvenner… Men det er svært at undgå, når man ikke lige kan blive enige om hverken livets eller ambulancens kørselsretning!
2005
onsdag 12. juni
00:10
Amor i telefonen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Et letsindigt væddemål sætter alle forviklingerne i gang. En magister i litteratur, der er i færd med at skrive et større værk om “erotikkens betydning for verdenshistoriens store mænd”, møder tilfældigt i et tog en italiener, der taler dansk. Magisteren er en temmelig distræt herre, han ser slet ikke på det pikante i sin bog, mens italieneren med sydlændingens charme og dristighed finder emnet vældig interessant. Han påstår over for magisteren, at han med lethed kan forgøre fire danske kvinder. Skæbnen vil imidlertid, at det bliver magisterens egen søde, lille kone, der bliver italienerens første ‘offer’.
1957
onsdag 8. marts
00:10
Ang.: Lone Film Dansk, Drama
Læs omtale
Socialrealistisk drama om den 16-årige københavnerpige Lone, som flygter fra et pigehjem i Jylland, forgæves søger forståelse og accept hos sine plejeforældre og ender i det grå, københavnske baggårdsmiljø.
1970
lørdag 30. december
06:01
Anker Serie Dansk, Drama
Læs omtale
TV 2 er snart klar med deres nye dokudramaserie ‘Anker’. Serien bygger på de store hændelser i Anker Jørgensens liv og karriere. Den nye serie ’Anker’ har premiere på TV 2 Play lørdag 30. december og på TV 2 søndag 7. januar 2024
Igennem tre afsnit fortæller dokudramaserien ‘Anker’ historien om socialdemokraten Anker Jørgensens liv og karriere i årene 1972 til 1979.
Anker Jørgensen spilles af Lars Ranthe, og over for ham ses Maria Rich som Ankers hustru, Ingrid. Lisbet Dahl spiller Ankers faster, Carla.
Fra Christiansborg møder vi politikerne Erhard Jakobsen (Ole Lemmeke), Ritt Bjerregaard (Natalie Madueño), Per Hækkerup (Ole Boisen), Mogens Glistrup (Esben Dalgaard), Svend Auken (Magnus Haugaard), Jens Otto Krag (Frank Thiel), Henning Christophersen (Jesper Ole Feit Andersen) og Knud Heinesen (Carsten Svendsen). Jens Jørn Spottag spiller rollen som LO’s formand, Thomas Nielsen.
’Anker’ tager sit afsæt i 1972, da Anker Jørgensen – meget overraskende – bliver statsminister. Han har ikke selv søgt jobbet og kommer fra en baggrund som ufaglært arbejder. Serien følger hans liv igennem et hektisk årti, hvor han både mister magten og efterfølgende genvinder den adskillige gange, mens han samtidig går den svære balancegang mellem at gøre det rigtige for landet uden at få den magtfulde fagbevægelse på nakken.
Det er en kold tid med oliekrise, krig i verden og nye politiske vinde, der blæser – som da Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet stormer ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973.
Familien betyder alt
Med Lars Ranthe i rollen som Anker Jørgensen kommer vi tæt på mennesket Anker, der igennem 1970’erne også oplever udfordringer på hjemmefronten. Familien betyder alt for ham, men hans nye magtfulde position udfordrer familiens bånd. Ankers hustru, Ingrid, der spilles af Maria Rich, er ikke glad for al den opmærksomhed, der følger med titlen som statsministerfrue. Sønnen Peter (Magnus Juhl Andersen) synes ikke, at Anker gør nok for arbejderne, og Kirsten (Nanna Koppel), Anker og Ingrids datter, udfordrer sin fars forestilling om kernefamilien og kvinderollen.
’Anker’ viser os magtens skjulte kroge og forhandlingernes hårde spil og leder os tæt på privatlivets følsomme sandheder. Det er historien om mennesket Anker, der trods heftige op- og nedture i den politiske rutsjebane – og livet generelt – endte som folkets statsminister.
En sand historie
Som dramadokumentar bygger ’Anker’ på virkelige begivenheder. Fortællingen om Anker Jørgensen foldes ud gennem en blanding af arkivklip og fiktion, hvor store danske skuespillere indtager rollerne som 1970’ernes mest indflydelsesrige politikere.
En stor del af tv-serien udspiller sig på Christiansborg blandt magtfulde folk som Per Hækkerup (Ole Boisen), Ritt Bjerregaard (Natalie Madueño), Svend Auken (Magnus Haugaard), Erhard Jakobsen (Ole Lemmeke) og Mogens Glistrup (Esben Dalgaard) samt LO’s formand, Thomas Nielsen, der spilles af Jens Jørn Spottag.
Dramadokumentaren på tre afsnit er produceret af Pipeline Production for TV 2 med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.
Anker – de tre episoder
Episode 1: Ufaglært statsminister
Mod alle odds bliver Anker statsminister i 1972. Han har ikke selv søgt jobbet, er ufaglært arbejder og har aldrig været minister. Anker vil kæmpe for arbejderne og de svageste, men han lærer hurtigt, at politik ikke kun kan komme fra hjertet. Han kommer i modvind og står pludselig midt i en oliekrise og en stigende inflation. Den største modstand kommer dog fra egne politiske rækker, hvor Anker må indgå en pagt. Og i hjemmet i Sydhavnen er der også optakt til krise, da ikke alle er begejstrede for den nye opmærksomhed.
Episode 2: Duellen om Danmark
Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet er buldret ind i Folketinget efter det historiske jordskredsvalg, og Anker må for alvor trække i arbejdstøjet for at erobre vælgerne tilbage. Det er nu, Anker må spille det politiske spil og lægge sin ordentlighed og manglede erfaring til side, hvis han vil gøre sig håb om at bekæmpe populisten.
Episode 3: Mod afgrunden
I en kold tid med økonomisk krise er Anker tvunget til at gå i regering med rivalerne fra Venstre i et forsøg på at redde landets katastrofale økonomi. Han opfordrer samtidig til, at selv de lavestlønnede holder igen. Værre bliver det derfor, da medierne afslører, at hans undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, har haft et stort forbrug på Hotel Ritz i Paris under en konference. Anker kan ikke styre sin forargelse og reagerer impulsivt. Inden længe står han i et skæbnevalg mellem SV-regeringen og fagbevægelsen.
lørdag 17. juni
00:10
Applaus Film Dansk, Drama
Læs omtale
Efter et afvænningsophold må kvinden og divaen Thea, kæmpe sig tilbage for at indtage hendes sværeste rolle af dem alle; rollen som mor. Det er nødvendigt at bryde med fortiden, hvis det skal lykkes hende at skabe kontrol og genvinde sine børns kærlighed.
2009
fredag 24. maj
00:10
April Film Dansk, Komedie
Læs omtale
April Bergen er en af de yngste og kønneste sygeplejersker på det mondæne og idyllisk beliggende Vallerød Nervesanatorium. Foruden at passe sine pligter som sygeplejerske virker April som assistent for en af sanatoriets læger, dr. Vagn Jocumsen en lovende ung videnskabsmand, der bruger hvert minut af sin fritid til forskningsarbejde. Aprils iver efter at være sin chef til størst mulig hjælp og støtte skyldes nok ikke interesse for arbejdet alene; men tilsyneladende er den unge læge altfor distræt og optaget til at lægge mærke til pigen bag den fikse sygeplejeuniform.
1963
onsdag 18. september
00:10
Århus By Night Film Dansk, Drama
Læs omtale
Frederik er en ung, håbefuld instruktør, der har fået penge til at lave sin debutfilm – men hans verden skrider i dobbelt forstand sammen, da han konfronteres med et hold af københavnske filmarbejdere, der skal klare det praktiske. De lever et hårdt, spændende liv – på arbejdet effektive og kontante, men efter fyraften indstillet på at more sig maksimalt. Der skal scores damer og kæves bajere – i deres kølvand er der en hørm af billig mandfolkelir… Frederiks illusioner brister dagligt – og dog bliver det den måske mest spændende tid i hans liv.
1989
lørdag 6. januar
00:10
Arven Film Dansk, Drama
Læs omtale
Efter faderens selvmord presses den stockholmske restaurantejer Christoffer Borch Møller af sin mor til at overtage direktørstolen i familiens fjerdegenerations stålværk. Men for at redde virksomheden fra den truende konkurs, tvinges Christoffer til at træffe svære beslutninger, der får konsekvenser for hele familien.
2003
mandag 3. april
00:10
Arvingen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Den dygtige Anders Janssen, en såkaldt uægte søn af storgodsejeren, lader sig ansætte hos faderen, uden at denne fatter mistanke om, hvem den unge driftige mand er. En ambitiøs kvinde lægger kraftigt an på godsejeren med det mål at blive “borgfrue”. Hun opdager imidlertid, at Anders er godsejerens søn, og hun kaster i stedet kynisk øjnene på ham – til stor bekymring for godsets stuepige, der er forelsket i Anders. Far og søn er i mellemtiden blevet nære venner, og de står sammen mod det net af intriger, der spindes.
1954
onsdag 4. september
00:10
Attentat Film Dansk, Drama
Læs omtale
Politisk kriminalfilm om de politistatslignende forhold, der opstår i Danmark, da en folketingsbetjent skydes ned i Folketinget på en sådan måde, at alle tror energiministeren var målet. Efter en række dramatiske begivenheder, hvor politiets efterretningstjeneste gentagne gange krænker borgernes rettigheder, viser det sig, at mordet har rent private motiver.
1980
onsdag 16. oktober
00:10
Avismanden Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Ib Schønberg i den alt-dominerende rolle som avismanden på Vesterbros Torv. Han både kan og vil andet end lange aviser over disken. Han er det hyggelige midtpunkt og den helt centrale sjælesørger på stenbroen. Han hjælper alle, der har behov for det. Han sørger for, at de husvilde kommer ind i kirken, han hjælper den prostiturerede og den arbejdsløse, og hvis det bare drejer sig om en snak og en kop kaffe, ja så er avismanden også leveringsdygtig. Han er med andre ord godheden selv i egen, runde person. Der er næppe andre skuespillere end Schønberg, der så fornemt ’sælger’ en sentimental fortælling.
1952
fredag 10. marts
00:10
Babettes Gæstebud Film Dansk, Drama
Læs omtale
Hvem er denne Babette, som en uvejrsnat i 1871 ankommer til den jyske vestkyst på flugt fra Paris? Hun har mistet sine nærmeste og alt, hvad hun ejede. Babette søger tilflugt hos to fromme præstedøtre, og skønt hun stadig er omgærdet af mystik, bliver hun i deres tjeneste hurtigt en uundværlig del af det lille samfund, som er underlagt den afdøde pastors strenge leveregler. Babettes eneste forbindelse til fædrelandet er en lotteriseddel. Pludselig efter 14 år vinder hun den store gevinst på 10.000 francs. Men i stedet for at forlade stedet beder hun de to søstre om at få lov til at tilberede en fransk festmiddag i anledning af hundredårsdagen for præstens fødsel. Som gode kristne har de altid overholdt religionens bud – og nu frygter de, at Guds vrede skal ramme dem p.g.a. det overdådige gilde, Babette omhyggeligt tilbereder. Så oprinder dagen, der endelig afslører, hvem Babette egentlig er: En stor kunstner!
1987
fredag 11. november
06:00
Bad Bitch Serie Dansk, Drama
Læs omtale
Dansk fiktionsserie fra 2022.
For Nikki skal hver dag være en fest med cornrows, cocktails og casual sex. Hun arbejder som frisør på afrosalonen Crown med sine to bedste venner Pascal og Gaia. En dag møder Nikki sin barndomsven Ade, og en mulig romance cockblocker hendes ellers frigjorte liv. Mødet puster samtidig til nogle undertrykte følelser. For selv om Nikki har totalt styr på sit job, sit hår og sit sexliv, er der kaos indeni.
søndag 3. marts
06:01
Badehotellet – Sæson 10 Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
Den allersidste sæson af ’Badehotellet’ får premiere søndag 3. marts på TV 2 og TV 2 Play. Den nye sæson, der er på hele ni afsnit, tæller episoderne 56-64, og dermed afsluttes en tv-serieæra i særklasse, som gennem årene har samlet danskerne i stort tal.
Forrige sæson sluttede i sommeren 1945, og den nye sæson kommer til foregå præcis et år efter.
Et skæbneår for hotellet
Sommeren 1946 tegner på alle måder lovende. Besættelsestiden er så godt som glemt. Nu er vi atter herre i eget hus, og ingen udefra skal mere komme og bestemme over os.
Gæsterne strømmer da også til det lille paradis, hvor der i år endda er en gammel kending i køkkenet samt to nye stuepiger til at varte op.
At hotellets værtinde har barn med en tysk officer, er stadig en hemmelighed, men heldigvis er alle vanen tro mest optagede af deres egne vigtige gøremål. Om det så er forbudte møder i sommernatten eller nye drømme om ære og berømmelse.
Eller planer om den store gevinst efter mødet med en hovedrig dansk-amerikaner, der flytter ind på hotellet. Han har ikke været hjemme i fædrelandet i 33 år og mødes af varme fra alle sider. Den amerikanske velstand efter krigen er svært tillokkende. Kunne man mon få del i den?
Men det er ikke alle, der så grundigt har glemt krigen. I Nürnberg kører en proces mod de øverste nazister, og på hotellet og i den nærmeste omegn er der også opgør, der skal tages. For enkelte af den slags, hvor man kigger indad og forsøger at forsone sig med de valg, man selv traf dengang.
Det er dog undtagelsen, for langt de fleste er jo kommet for at holde ferie! Og som sagt tegner sommeren på alle måder lovende.
Ja, intet tyder ved sæsonens start på, at den skal blive den mest dramatiske i hotellets historie. Og at der indtræffer en række begivenheder, der pludselig truer selve det lille hotels fremtid.
Sæsonens ni afsnit byder på et gensyn med alle dem, seerne kender så godt, men derudover dukker gamle kendinge op, ligesom nye gæster flytter ind, siger skaberne og forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe.
I tiende sæson bliver der gensyn med blandt andre Kitty Hansen, der spilles af Andrea Øst Birkkjær, og Martha, der spilles af Ena Spottag. Rosalinde Mynster vil også være tilbage i sin rolle som Fie.
Nye karakterer og tyskerne i sæson 10 af Badehotellet
John Henry Seerup og Ellinor
Seerup (Olaf Johannessen) kommer fra små kår i det nordjyske, men emigrerede til USA for 33 år siden. Her har han gjort stor karriere som byggematador i Wisconsin og har giftet sig med guvernørens datter, Ellinor (Stephanie Hayes). Denne sommer kommer han for første gang tilbage til Danmark for at deltage i Rebildfesten og bliver slået af, hvor meget han har savnet sit fødeland. Han må hente sin hustru med over og dele det hele med hende. Men Ellinor er ikke sådan at imponere.
Lily og Trine
Lily (Hannah Gass Sibbesen) og Trine (Kamille Wenneberg) er hotellets nye, unge stuepiger. Lily er usikker og genert og bliver helt ulykkelig over den mindste kritik fra gæsterne, mens Trine er ligefrem og uforfærdet med et lille oprør over for gæsternes selvoptagethed. De kendte ikke hinanden, før de fik arbejde på hotellet, men falder straks i hak og skaber hurtigt deres eget lille rum, hvor de kan fjolle uforstyrret. Sommeren bliver en personlig rejse for begge piger på hver sin måde.
Direktør Konradsen
Så toner han endelig frem i egen høje person, selveste direktør Konradsen (Henning Jensen) fra Det Kongelige Teater. En mand, vi kun har hørt om, når Weyse har haft småproblemer med arbejdet. Men denne gang er det alvor. Nu vil direktør Konradsen gerne have at vide, hvad Weyse har gjort ved instruktøren Arthur Bonderose, der er kommet på nervesanatorium, så han ikke kan iscenesætte den næste forestilling. At Weyse selv overtager instruktionen, beroliger på ingen måde direktør Konradsen, der fortryder, han er blevet på posten så længe og kun holdes oppe af beroligende kamferdråber.
Tulle Thøgersen
Tulle (Lone Bøgh Rødbroe) er hotellets nye rulle- og vaskekone. Hun er gift med Thøger, en lokal fisker som er næstformand i sognerådet. Da hendes mand møder modstand, fordi han solgte lidt rigeligt fisk til tyskerne under krigen, udfordrer det Tulles position i lokalsamfundet og gør hende til en modstander af hotellet.
Dommer Kiessling og husbestyrerinden
Uwes far, dommer Kiessling (Horst Günter Marx), lever alene med sin husbestyrerinde i det store hus i Blankenese i Hamborgs udkant, der i modsætning til selve byen står uskadt efter de allieredes bombardementer. Men er huset intakt, er den gamle dommer selv nedbrudt af sorg over, at Uwe har slået hånden af ham, fordi han støttede nazisterne under krigen. Kan Amanda og Frida gøre noget ved det?
Den trofaste Ursula (Karla Trippel) savner Uwe lige så meget som hans far. Sidste år udvirkede hun, at Amanda fik oplysninger om, hvor hun kunne lede efter Uwe, men kommer hun nogensinde til at se ham igen?
Konrad Fuchs
Den tyske oberst Fuchs (Joachim Kappl), som vi mødte under krigen, er en ræv med mange udgange. På forunderlig vis er det lykkedes ham at undslippe retsforfølgelse ved at komme til Schweiz. Nu prøver han at redde sin tabte formue tilbage.
Har samlet danskerne
Da danskerne 30. december 2013 første gang stiftede bekendtskab med Andersens Badehotel og gæster og personale, skrev vi sommeren 1928. Siden har vi gennem 55 episoder fulgt med i historien om det lille hotel og alle de elskede karakterer.
Den seneste sæson (9) er blevet set af flere end 1,8 millioner seere i gennemsnit på tværs af lineær og on-demand (inkl. genudsendelser) i første halvår af 2022.
’Badehotellet’ sæson 10 er som de foregående ni sæsoner skabt og skrevet af forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe. Fabian Wullenweber har instrueret, og serien er produceret for SF FILM PRODUCTION i co-produktion med NITRAT FILM og THORSBOE & LUNDBLAD.
Maden i Sæson 10 af Badehotellet
Episode 1: Frikadeller, æbleskiver – ærter og grøntsager
Episode 2: Jordbær, leverpostej – daphnesuppe, hornfisk i dildsovs, omelet med syltetøj
Episode 3: Hybensuppe, ovnbagt torsk med bacon, kabinetbudding.
Episode 4: Sildesalat.
Episode 5: Krustader med rejer og asparges, lammekølle med grøntsager og myntesovs. Valnøddeis.
Episode 6: Fiskefarsrouletter, fasaner, flødepandekager.
Episode 7: Alt hvad hjertet kan begære af charcuterivarer. Diverse pølser, pålæg, hjemmelavet leverpostej med sky og rødbeder, dertil fjordrejer, sild, fiskefileter, øl og snaps.
Episode 8: Brombærtærte og flødeskum. Omelet.
Episode 9: Rødspætter, rabarberkage. Festmiddag: Hummersuppe, dyreryg med tyttebær, jordbæris.
Musikken i Badehotellet Sæson 10
”Skuld gammel venskab rejn forgo”, 1927, Jeppe Aakjærs gendigtning af Robert Burns’ ”Auld lang syne” – Weyse
”There’s No Business Like Show Business” (musicalen “Annie Get Your Gun”, Dorothy og Herbert Fields, 1946) – Weyse og Kitty
”Der staar et Slot i Vesterled”, B.S. Ingemann og C.E.F. Weyse, 1838 – Otilia
“24 røvere”, James Young/Leo Mathiesen, 1944 – Weyse og Madsen
“A Kiss to Build a Dream on”, Bert Kalmar, Harry Ruby and Oscar Hammerstein II, 1935 – Weyse
“(I Love You) For Sentimental Reasons”, Ivory “Deek” Watson/William “Pat” Best, 1945 – (Nat King Coles version) – Weyse
“The parting glass” traditionel skotsk sang – Weyse
“Gå med i lunden” (sunget af Liva Weel i filmen “Odds 777”, 1932, Børge og Arvid Müller/ Kai Normann Andersen.) – pigerne synger
“If you want the rainbow” (Mort Dixon, Oscar Levant, Billy Rose, 1928, i Lee Morse’s version) – Weyse
“Yes, sir that’s my baby”, Walter Donaldsson/Gus Kahn, 1925 – Weyse
Amanda
Amalie Dollerupmandag 7. februar
20:00
Badehotellet 2022 – Sæson 9 Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
Badehotellet vender tilbage med sin niende sæson i februar 2022. TV 2 melder at det først er for ganske nylig, at de sidste optagelser til sæsonen kom i kassen. Der er fem afsnit i sæson 9 og allerede 6. februar er de to første afsnit klar på TV 2 Play. Ellers sendes de ugentligt fra 7. februar på TV 2 mandag kl. 20:00 som sædvanligt.
Mere om handlingen i Badehotellet – Sæson 9
I niende sæson skriver vi 1945 og hopper altså fire år frem. Krigen er forbi, men meget er sket for hotelgæsterne i de skæbnesvangre år, der er gået.
Besættelsen af Danmark er forbi. De tyske soldater, der har beslaglagt hotellet de sidste fire år, er rejst. Så det er tid til at fjerne alle spor fra de ubudne gæster, genfinde ferieglæden og nyde befrielsen. Der er endelig kommet fred, men spørgsmålet er, om der så også er ro?
Det skal vise sig, at ikke alle har lige nemt ved at slippe krigen. Nogle døre skal lukkes, før nye kan åbnes.
Fru Fjeldsø ankommer med sit barnebarn, den 16-årige Sarah, der til daglig bor i Sverige. Der er bare lige det ved det, at Sarah har en anden far, end hun selv går rundt og tror. Og han er gæst på badehotellet.
Medvirkende på Badehotellet i sæson 9
Bertha og Alice Frigh
Alice Frigh (Anette Støvelbæk) og hendes datter, Bertha (Lucia Vinde Dirchsen), ankommer sammen til hotellet, men kontakten mellem mor og datter har dog været begrænset de seneste år, efter Bertha er flyttet fra morens villa i Gentofte og har taget et værelse hos fru Ploug, hvorfra hun har passet sine medicinstudier på universitetet. Men Bertha har også været en del af det illegale arbejde og er plaget af et traume, hun ikke ønsker at tale med sin mor om. Men det skal vise sig, at fru Frigh bærer på sine helt egne hemmeligheder fra besættelsen.
Edward Weyse og Helene
Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) og Helene (Cecilie Stenspil) har sendt sønnerne på fodboldlejr, for der er ikke tid til ferie i år, da Weyse har fået tilbudt den bærende hovedrolle i den store modstandsfilm ‘De røde enge’. Men da Weyse på hotellet møder den 16-årige Sarah, der viser sig at være hans ukendte datter, udfordres alle planer og stiller den gode skuespiller i et dilemma: Skal han spille med på løgnen eller fortælle pigen, at han er hendes far? Weyses optagethed af dette spørgsmål giver hans hustru lyst til at dyrke sine helt egne eventyr.
Fru Fjeldsø og Lydia Vetterstrøm Ploug
Fru Fjeldsø (Birthe Neumann) og Lydia Vetterstrøm Ploug (Sonja Oppenhagen) kommer i år hver for sig, for fru Fjeldsø ankommer fra Sverige ledsaget af barnebarnet, den 16-årige Sarah. Hun får et chok, da hun erfarer, at Edward Weyse befinder sig på hotellet, da hun på det bestemteste var blevet lovet, at han ikke ville komme i år. Panikken skyldes, at Sarah er vokset op i den tro, at Adam Fjeldsø er hendes far. Hun har aldrig fået at vide, at det i virkeligheden er skuespiller Weyse.
Grev Ditmar
Grev Ditmar (Mads Wille) er stærkt svækket tilbage på godset Frijsenholm, efter han kom hjem fra koncentrationslejren Dachau. Da han henlægger rekonvalescensen til hotellet, gættes der blandt gæsterne ivrigt på, hvilket modstandsarbejde der var årsagen til, han endte i kz-lejr, og hvem der stak ham. Ditmar selv har mest af alt lyst til at lægge det hele bag sig og tilgive. Men det er ikke helt nemt at forsone sig med vedkommende, når der bliver sat navn på, hvem det var.
Grosserer Madsen og Therese
Grosserer Madsen (Lars Ranthe) og Therese (Anne Louise Hassing) er tilbage i topform, ikke mindst for at støtte op om datterens hotel og for at være sammen med barnebarnet Frida, Amandas lille datter. Her i opgørets tid er Madsens samvittighed ren som sne, for han standsede jo samarbejdet med tyskerne allerede i 1941. Men en ung anklager, der undersøger bunkersbyggeriet langs Vestkysten, mener pludselig at kunne spore Madsen som en af aktørerne, hvilket snart skal få grossererens kendte temperament i kog.
Hjalmar Aurland
Hjalmar Aurland (Peter Hesse Overgaard) er søgt over på hotellet denne sommer i håb om at vende besættelsestiden ryggen. Men den idealistiske kontorchef havner ikke desto mindre igen og igen i diskussioner med de andre gæster, når talen falder på, hvordan værnemagere og stikkere bør behandles.
Amanda og Frida
Amanda (Amalie Dollerup) ankommer straks efter befrielsen til hotellet for at rydde op efter tyskerne, der i de forløbne fire år har anvendt det som kommandocentral. Amanda er i de mellemliggende år blevet mor til lille Frida (Lara Azimi-Busekist), men har over for gæster og ansatte ikke lyst til at tale om Fridas far, andet end han er svensk og bor i Göteborg. Da den tyske oberst Fuchs’ danske sekretær, fru Knudsen, pludselig krydser Amandas vej, bliver Amanda nysgerrig på, hvad der skete med den unge, tyske soldat Stefan Berger og hans løjtnant Uwe Kiessling, efter de begge i 1941 blev sendt til Østfronten.
Otilia og Edith
Otilia (Merete Mærkedahl) har savnet den årlige stuepigetjans som adspredelse for den lange, ensomme sommerferie som skolefrøken i Skørping. Men allermest har hun savnet samværet med kontorchef Aurland. Som årene er gået, er det blevet stadig vanskeligere for Otilia at skjule for sig selv, at betagelsen bunder i mere end snak om bøger. Men hvordan får hun det sagt, når den tørre kontorchef ikke er i stand til at gætte det mindste selv?
Edith (Ulla Vejby) vender også tilbage fuld af forventning og tager straks aktiv del i gæsternes historier på godt og ondt. Men hun forstår ikke Amandas tilgivelse af fru Knudsen, der i fem år jo selv valgte at arbejde for den tyske oberst. Til alt held formår Otilia ikke i samme grad som tidligere at hyle hende ud af den med sin skolemesterfacon.
Molly Andersen
Molly Andersen (Bodil Jørgensen) er blevet enke, siden vi forlod hende i sommeren 1941. Peter Andreas’ hjerte kunne ikke klare, at tyskerne begyndte at plastre klitterne til med bunkers og slet ikke at være vidne til, hvor ivrigt deres naboer valgte at hjælpe fjenden med byggeriet. Datteren Ane mødte endda en af de tilrejsende håndværkere og flyttede siden med ham til Bogense med datteren Emma. Så nu er Molly alene på det lille husmandssted, hvor dagene til tider kan føles meget lange. Så alle uventede besøg er velkomne.
Philip Dupont
Philip Dupont (Sigurd Holmen Le Dous) indtager atter pladsen som køkkenchef efter at have hjulpet Ditmar gennem den første svære tid tilbage fra kz-lejren. Bekymringerne for vennens uvisse skæbne i den tyske lejr har taget hårdt på Philip, og han er ikke i samme grad indstillet på forsoning med dem, der sendte Ditmar derned.
Nye ansigter i Badehotellet sæson 9
Sarah (Ella Hammarsten Liedberg) er 16 år og fru Fjeldsøs svenske barnebarn. Det er i hvert fald den historie, hun er vokset op med i Uppsala, hvor hun bor med sine forældre, Adam og Sibylle. Ingen har fortalt hende, at hun i virkeligheden er Edward Weyses datter. Heller ikke Weyse selv, der møder pigen for første gang her på hotellet. Selv om den gode skuespiller kæmper imod, er Sarah en pige, det er svært ikke at falde for. Især da det viser sig, at hun har et udpræget talent for sang og optræden. Sarah forstår ikke, hvorfor både fru Fjeldsø og Weyse kæmper om hendes opmærksomhed. Men så er der heldigvis andre eventyr sammen med den lokale fiskerdreng Lauritz.
Bent Ødegaard Andersen (Jens Jørn Spottag) er grosserer Madsens sagfører med sommerhus i Skagen, hvorfor han meget belejligt kan træde til, da Madsen pludselig bliver genstand for en overivrig anklagers undersøgelser. Det viser sig hurtigt, at den charmerende sagfører har andre passioner end det rent juridiske, da flere af de kvindelige gæster straks bliver genstand for hans meget direkte opvartning.
Lauritz (Sigurd Dalgas) er 16 år og fra Skagen, hvor han er søn af en af byens store fiskere. Han fascineres af den eksotiske, svenske og jævnaldrende Sarah. En interesse, der snart viser sig gensidig.
Jens (Morten Holst) er Lauritz’ noget ældre storebror. Modstandsmand af nyere dato, der ikke desto mindre nidkært går forrest, når det gælder om at stille tyskertøser og værnemagere til regnskab.
Marcus Hertz (Asger Reher) er Sarahs elskede, jødiske morfar og Sibylles far. Da han efter hjemkomsten til København efter tiden som flygtning i Sverige erfarer, at hans og hustruens livs opsparing er blevet stjålet, mens de var væk, reagerer han overraskende fattet i modsætning til alle omkring ham.
Ursula (Karla Trippel) er dommer Kiesslings husbestyrerinde. I modsætning til dommeren er hun stærkt interesseret i at finde ud af, hvad der skete med Uwe Kiessling under krigen.
Dommer Kiessling (Horst Marx) er løjtnant Uwe Kiesslings far, bosiddende i Hamborg-forstaden Blankenese. Tidligere topnazist, desillusioneret over den tabte krig og tilsyneladende uinteresseret i sin søns skæbne.
De vender tilbage i Badehotellet sæson 9
Arne Kokholm (Henrik Birch) har været en aktiv del af modstandsbevægelsen i Aalborg, men drømmer nu om at komme videre og se fremad. Da han får mulighed for at forpagte sin gamle gård, flytter han tilbage og bliver således nabo til hotellet og Molly Andersen.
August Molin (Søren Sætter-Lassen) og Alma (Lisa Werlinder) kommer på besøg fra Sverige, hvor livet i de forløbne år har været anderledes eventyrligt. Ægteparret har tydeligt været begunstiget af økonomisk optur, efter fruen fik sin vilje, så hr. Molin droppede sit samarbejde med grosserer Madsen og udelukkende helligede sig fruens karriere som entertainer og skuespiller. Hr. Molin har endda en betydelig kapital, som han gerne vil sætte i grosserer Madsens virksomhed i håb om at genoptage samarbejdet. Så længe hans hustru ikke opdager det.
Claus Villumsen (Andreas Jebro) tog vi afsked med for fire år siden som den falske arkæolog og den ikke alt for heldige modstandsmand efter en kort kærlighedsaffære med Bertha Frigh. Nu mødes de to igen, begge forandrede af krigen.
Fru Knudsen (Mette Alvang) har vi i to sæsoner kort mødt som den tyske oberst Fuchs’ danske sekretær. Da hendes vej krydser Amandas, tilbyder hun at undersøge, hvordan det gik den unge, tyske soldat Stefan Berger og hans løjtnant Uwe Kiessling, efter de blev sendt til krigen på Østfronten i 1941.
Morten Enevoldsen (Morten Hemmingsen) kan som officer i de allierede styrker ikke få lov til at lægge krigen bag sig. Dertil er der for meget at rydde op i efter tyskernes nederlag. En ny udfordring er de mange tyske flygtninge, der har søgt ly i Danmark på flugt fra den fremrykkende Røde Hær. Så selv om Morten har allermest lyst til at vende tilbage til Newcastle og Fie og deres to børn, er der ting, der skal løses inden.
Sibylle Fjeldsø (Neel Rønholt) var tidligere hustru til Weyse, men har i de seneste 17 år været gift med fru Fjeldsøs søn, Adam, og er mor til 16-årige Sarah, der i år ledsager fru Fjeldsø til hotellet. Da Sibylles forældre, der som andre jøder måtte flygte til Sverige i oktober 1943, efter hjemkomsten til København erfarer, at hele deres opsparing er stjålet, mens de har været væk, må Sibylle forlade hjemmet i Uppsala og rejse til Danmark for at hjælpe.
Redaktør Bruun (Ole Lemmeke) og grevinde Anne-Grethe (Benedikte Hansen) har måttet holde meget lav profil efter befrielsen på grund af redaktørens medlemskab af det nazistiske parti. Men grev Ditmars ønske om tilgivelse og forsoning er måske lige det, der kan hjælpe dem.
Musikken i Badehotellet – Sæson 9
- ‘We’ll Meet Again’ (Vera Lynn/Ross Parker, Hugie Charles, 1939)
- ‘It’s Been a Long, Long Time’ (Jule Styhne/Sammy Cahn 1932) sunget af Kitten Kallen, 1945
- ‘Sjösala Vals’ (Evert Taube, 1941)
- ‘Summertime’ (George Gerswhin fra operaen ‘Porgy and Bess’, 1935)
- ‘I’m Beginning to See The Light’ (Duke Ellington, Johnny Hodges, Harry James/Don George, 1944)
- ‘A Sentimental Journey’ (Bud Green/Les Brown, Ben Homer, 1944)
- ‘I dit korte liv’ (Poul Henningsen/Kai Normann Andersen, Dagmar-revyen 1941
Menuerne i Badehotellet 2022
- Rabarbersuppe
- Fiskeruller med blomkål og rejer
- Blommedessert
- Frikadeller, sildesalat, leverpostej, ærtesuppe
- Makrel stegt som kylling
- Lagkage af lagkagebunde stegt på pande
- Frisk hummer hos Ødegaard Andersen
- Skinkeruller i sky
- Unge duer stegt i kasserolle
- Stikkelsbærmarengs
- Stegte rødspætter
- Rødgrød med fløde
fredag 3. marts
00:10
Bag De Røde Porte Film Dansk, Drama
Læs omtale
Bag de røde porte ligger Dyrehaven med de grønne bøge og den berømte dyrehavsbakke – gøglernes brogede verden. Professor Labardi står bag den populære sangerindepavillon, hvor hans unge datter, Gulnare, optræder. Efter en regnfuld sommer er der økonomisk lavvande på Bakken, og familien er fristet til at søge hjælp hos Gulnares foretagsomme bejler, Carlo Petersen. Men Professor Labardi bærer på en hemmelighed: gøglerfamilien har slægtsbånd til den fine juristverden uden for portene… Der er konflikt, pengetransaktioner, kærlighed, skinsyge og skurkestreger, når den fine verden og bakkefolket mødes.
1951
fredag 29. december
06:00
Bag enhver mand Serie Dansk, Drama, Komedie DR1 Stream her
Læs omtale
Bag enhver mand er titlen på en ny DR serie. Den ny serie ’Bag enhver mand’, der er skabt af det succesfulde makkerpar Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag, har nu fået premieredato. Serien er centreret om en restaurant og kredser om aktuelle emner som køn, magt og forandring.
’Bag enhver mand’ får premiere den 29. december på DRTV og herefter på DR1 den 1. januar klokken 21.00 – og herefter hver fredag klokken 21.25. Serien er på otte afsnit af 30 minutter.
Bag enhver mand – det handler den om
I ’Bag enhver mand’ må den erfarne og succesfulde køkkenchef Michael pludselig forsvare sin position, da den nye souschef Naja vil modernisere hans restaurant.
Michael sidder ellers trygt på pinden som køkkenchef på den populære restaurant ‘Værk’ i København, som han kører ’som han altid har gjort’. Men Naja kommer med et helt andet syn på, hvad ledelse, ligestilling og god tone er i dag.Der opstår derfor med det samme konflikt mellem dem. Det viser sig dog, at der er en større trussel under opsejling, som vil gå ud over dem begge, hvis de ikke formår at samarbejde og stole på hinanden trods deres forskelligheder.
Serien stiller således ultimativt spørgsmål om, hvad der sker, når vi forlader polerne i debatten og tvinges ind mod midten og bliver nødt til at lytte til og prøve at forstå hinanden?
De medvirker i Bag enhver mand
Udover Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag så finder vi på rollelisten desuden: Ann Eleonora Jørgensen, Lars Bom, Camilla Lau, Andreas Jebro, Kenneth M. Christensen, Ari Alexander, Sara Fanta Traore, Morten Brovn, Anders Brink Madsen, Eva Jin, Mathias Skov Rahbæk, Ditte Hansen, Frederik Cilius, Karoline Hamm, Bertram Bisgaard, Kasper Nielsen, Mathias Helt.