YouSee: Her er alle prisstigningerne fra 2025
YouSee, Danmarks største tv-distributør, har nu afsløret de konkrete prisstigninger, der vil træde i kraft fra januar 2025. Det skriver Flatpanels.dk
Alle kunder med en tv-pakke vil opleve væsentligt højere priser sammenlignet med tidligere år.
Tilbage i september 2024 annoncerede YouSee, at tv-pakkerne ville stige med op til 50 kroner om måneden, men det var først nu, at de præcise prisændringer er blevet offentliggjort.
Herunder ses en oversigt over de nye priser sammenlignet med de tidligere:
YouSees tv-pakker priser i 2025
YouSees Grund-, Mellem- og Fuldpakke stiger fra januar 2025 med henholdsvis 20, 40 og 50 kr. pr. måned.
- Grundpakken: Ny pris: 379 kr./md. (tidligere 359 kr./md.)
- Mellempakken: Ny pris: 659 kr./md. (tidligere 619 kr./md.)
- Fuldpakken: Ny pris: 809 kr./md. (tidligere 759 kr./md.)
Priserne kan variere afhængigt af individuelle aftaler i boligforeninger.
YouSee Bland Selv priser i 2025
Bland Selv-pakkerne bliver også dyrere i 2025, hvor prisstigningerne vil afhænge af antallet af point i pakken. Prisstigningen i Bland Selv er op til 30 kr./md., og den skal lægges oveni stigningen på Grundpakken.
- Bland Selv 10: Ny pris: 250 kr./md. (tidligere 230 kr./md.) — I alt 629 kr./md. inkl. grundpakke
- Bland Selv 20: Ny pris: 320 kr./md. (tidligere 300 kr./md.) — I alt 699 kr./md. inkl. grundpakke
- Bland Selv 36: Ny pris: 430 kr./md. (tidligere 400 kr./md.) — I alt 809 kr./md. inkl. grundpakke
- Bland Selv 46: Ny pris: 520 kr./md. (tidligere 490 kr./md.) — I alt 899 kr./md. inkl. grundpakke
Ekstra point prisstigninger i Bland Selv
Streamingtjenesterne Viaplay, Max og C More kræver flere point fra 2025. Viaplay og Max stiger fra 6 til 8 point, og C More fra 5 til 6 point.
Årsager til prisstigninger
YouSee forklarer prisstigningerne med stigende omkostninger, særligt inden for sportsrettigheder. Der er ikke tilføjet nyt indhold, der kan forklare prisstigningen.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link