Dansk
tirsdag 24. september
21:00
1920’erne Serie Dansk, Drama DR2 Stream her
Læs omtale
I den nye dramadokumentariske serie ’1920’erne – festen der forandrede os’ tager krigsmillionæren Olaf Bigler og skuespillerinden Ellen Ferslev os med tilbage til 1920’erne og den ekstravagante otte-dages fest på Bangsbo Herregård ved Frederikshavn, der blev startskuddet på de brølende 1920’ere.
Under Første Verdenskrig forvandlede den unge Olaf Bigler sig til en dristig børsspekulant, og med sin nyvundne rigdom og excentriske livsstil blev han både beundret og lagt for had som krigsmillionær.
Midt i krigens kaos og den spanske syge købte Olaf Bigler Bangsbo Herregård, og sammen med sin hustru skuespillerinden Ellen Ferslev planlagde han kort efter krigens slutning en fest, der ikke bare skulle være vildere, mere løssluppen og dekadent men også mere ekstravagant end noget, man tidligere havde set. Festen blev ikonisk for det kommende årti, 1920’erne.
I rollen som Ellen Ferslev og Olaf Bigler ses henholdsvis Carla Philip Røder og Kristoffer Eriknauer.
Første afsnit af ’1920’erne – Festen der forandrede os’ kan ses på DR2 fra tirsdag den 24. september klokken 21.00 og de følgende fire tirsdage på samme tidspunkt. Alle fem afsnit kan ses på DRTV fra tirsdag den 24. september fra klokken 6.00.
1920’erne – mere om de 5 afsnit
De nye millionærer (1:5):
Under 1. verdenskrig forvandles den unge Olaf Bigler til en dristig børsspekulant, der tjener millioner. Med sin nyvundne rigdom og excentriske livsstil bliver han både beundret og frygtet som krigsmillionær. Midt i krigens kaos og den spanske syge køber Bigler en herregård og planlægger en fest, der skal gå over i historien.
Et kulturclash (2:5):
Biglers og Ellens overdådige fest og spirende kærlighedshistorie udspiller sig midt i 1920’ernes kulturkamp. Gamle traditioner og normer står for fald, mens nye idéer om seksualitet og kønsroller vinder frem. Bigler kæmper for at finde sin plads, mens Ellen, som allerede er gift, risikerer alt ved at indlede en affære med ham – hendes ry hænger i en tynd tråd.
En ny kvinde (3:5):
1920’erne markerer starten på en revolution for kvinder. Med korte frisurer, nye roller uden for hjemmet og større seksuel frihed, kæmper de for kontrol over deres liv. Ellen står ved en afgørende skillevej – skal hun følge sit hjerte, vælge moderskabet eller forfølge sin karriere? Hun finder inspiration og mod fra tidens store filmstjerner Asta Nielsen og Emilie Sannom.
En lukket fest (4:5):
I en tid præget af rationeringer, arbejdsløshed og efterkrigstidens fattigdom fremstår Biglers og Ellens overdådige fest på Bangsbo Herregård som et provokerende symbol på ‘gullasch-kapitalismen’. Festen møder hård kritik, og Bigler og Ellen tvinges til at se ud over deres luksuriøse boble. Samtidig er der oprør Danmark med demonstrationer og voldelige opstande, hvor mange kæmper for en ny velfærdsstat.
Tømmermænd og kollaps (5:5):
Biglers og de øvrige krigsmillionærers succes vakler, da en økonomisk nedtur rammer efter 1. verdenskrigs afslutning. Den legendariske gullaschbaron Harald Plum bedrager og mister alt. Bigler står over for konkurs og en mulig skilsmisse fra Ellen. I et desperat forsøg på at redde sin formue, sit omdømme og sit ægteskab, reflekterer han over livet og sine valg.
Alle fem afsnit kan ses den 24. september klokken 06:00 på DRTV.
mandag 20. december
21:30
2 Døgn: Et juleeventyr Serie Action, Dansk
Se Trailer her
Læs omtale
YouSee Originalen ’2 Døgn: Et juleeventyr’, følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.
Juleafsnittet varer ca. 25 min. og kan streames fra den 1. december, mens det kan ses på flow den 20. december kl. 21.30. Har man ikke set sæson 1, kan denne streames hos YouSee allerede nu.
2 Døgn: Et juleeventyr – det handler den om
Det er juleaftensdag, og Otto og Christian arbejder for den serbiske gangster-boss Vaso. Han har siden sæson 1 holdt dem i et jerngreb, og brugt dem til diverse stikirenddreng-opgaver. Christian glæder sig til gaverne senere, og til at se sin familie, men Otto deler til hans store forvirring ikke begejstringen for højtiden. De to bliver enige om at være uenige og vil bare have dagens opgave overstået, men de ender med at få rodet sig dybt ind i en konflikt, der involverer både penge, ære og samuraisværd. Kun ved at hjælpe hinanden kan de komme helskindet gennem aftenen, og hvem ved – måske vil de, når dagen er omme, være tættere end nogensinde før? Christian lærer i hvert fald, at juleaften ikke altid kun er flæskesteg og brun sovs. Nogle gange er det blod, sved og afhuggede lemmer.
”Vi synes, det er vigtigt at investere i kvalitetsindhold med en stærk dansk identitet, og med vores YouSee Originals ønsker vi at fortælle vedkommende historier, der både kan overraske, underholde og røre seerne. Vi håber, at de vil tage godt imod denne actionspækkede julespecial, som er original i sin genre og fuld af sort humor,” siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.
”Julen er forskellig for alle. For nogle er det den bedste tid på året, og for andre er det en tid fuld af skuffelser og ødelagte drømme. Den påmindelse slår vi et slag for i vores juleafsnit – samtidig med, at vi har skruet helt op for både humor og action,” siger Oscar Giese og Nicolai Achton fortsætter:
”Vi har forsøgt at skabe en actionkomedie i juleforklædning, som gør grin med alle juleklicheerne – og vi har skruet ekstra op for absurditeterne. Så selvom tematikken er alvorlig, håber jeg mest af alt, at folk bliver underholdt og ikke tager alting for seriøst. Som Otto siger i starten af afsnittet til sin fordrukne mor: “Det er bare jul for helvede”.
Ligesom i seriens første sæson, der indeholdt et originalt soundtrack med numre fra bl.a. Tessa, Artigeardit og ICEKIID, er der i ’2 Døgn: Et juleeventyr’ også fokus på musikuniverset. Carl Knast har nemlig kastet sig ud i at producere et urbant julenummer til afsnittet. Og det er der en helt særlig grund til.
”Carl Knast har den der “outsider”-vibe, som en der er lykkedes med at få hustlet sig ind ad døren til mainstream Danmark, men som egentlig ikke burde være der. Det passer perfekt til ’2 Døgn’-universet, og derfor var det et match made in heaven,” siger Oscar Giese.
Der bliver i forbindelse med optagelserne produceret en musikvideo til nummeret. Begge dele bliver tilgængeligt i forbindelse med premieren den 1. december, hvor afsnittet kan streames hos YouSee og den 20. december, hvor det vises på Xee.
lørdag 13. juli
00:10
2 ryk og en aflevering Film Dansk, Familie
Læs omtale
Det er røvsygt at gå i 1.G., så Jakob og vennerne Bo og Mikkel fordriver tiden på den lokale grillbar, i videobutikken og ikkemindst på fodboldbanen. Bo har talentet til en fodboldkarriere, men han er faldet i kløerne på den ældre og noget suspekte Jagger. Jakober vild med fodbold og store bryster, og han er forelsket i Mathilde, men hvad skal han vælge: Fodbold og venskab, eller pigen og sex og hvorfor kan man ikke få det hele på én gang?
2003
mandag 6. februar
00:10
24 Timer Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Ebbe Rode er dommer Poul Berger. En tør, stillestående og verdensfjern embedsmand,der har været så svineheldig, at han er blevet gift med Marianne (Astrid Villaume). En dag sidder dejlige Marianne i en togkupe og er på vej hjem (24 timer) før manden venter hende. Imidlertid har hun glemt både billet og penge, så situationen er lidt pinlig, indtil den letsindige storcharmør og verdenspianist,Hugo Strand (Mogens Wieth), træder til.
1951
fredag 28. juli
00:10
5 Mand Og Rosa Film Dansk, Komedie
Læs omtale
5 mand og Rosa er en helstøbt dansk action-farce, der bygger på en helt barok idé: Et bankkup foretaget pr. fjernstyring fra en hospitalsstue! Og kuppets leder er en byretsdommer! For at redde den unge karrierediplomats penge og omdømme fra en lumpen pengeafpresser, lader dommeren sig overtale til at bryde ind i Borgerbanken og sprænge boksen i luften – for at sikre sig afpresserens fatale papirer.
1964
mandag 13. maj
00:10
5 raske piger Film Dansk, Komedie
Læs omtale
De fem raske piger er musikalske, ’jazzende’, søstre med deres eget blæserorkester. Karina Bell og Marguerite Viby slår de muntre toner an, og da pigerne af en godsejer-onkel (Frederik Jensen) inviteres på landet, er der lagt an til, at amorinerne kan flyve frit med musikken.
1933
mandag 29. april
00:10
6. trækning Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Før tipstjenester og elektroniske lottospil kunne man henvende sig til centralt placerede medborgere, der solgte lotteri-sedler. En sådan er Peter Blomberg, og hos ham vinder slagter Lund og hans kone en kvart million gode danske kroner! I 1936 var det så mange penge, at man kunne strø om sig med dem og radikalt ændre sin levevis. Og det gør hr. og fru Lund på festligste facon… og Blomberg skal også have lidt af kagen…
1936
lørdag 8. april
00:10
9. April Film Dansk
Læs omtale
I krigsfilmen “9. april” befinder vi os ved den dansk-tyske grænse den skæbnesvangre nat i 1940, hvor Europas stærkeste hær invaderer fra syd.Danmark er i krig, og for at bremse overmagten sendes en dansk fortrop bestående af cykel- og motorcykeldelinger i felten. Sekondløjtnant Sand og hans deling skal som de første møde fjendens kampvogne og overlegne militære magt. Alligevel kæmper de danske soldater en indædt kamp for fædrelandet.
2015
torsdag 1. juni
09:00
A Beautiful Life Film Dansk, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Netflix har nu afsløret den første sang teaser trailer for A Beautiful Life – en dansk Netflix-spillefilm med den danske popsanger Christopher i sin første hovedrolle nogensinde. A Beautiful Life har premiere globalt på Netflix den 1. juni 2023.
A Beautiful Life er en spillefilm om Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær stemme, som får sit livs chance, da den højtprofilerede manager Suzanne opdager ham til en fest. Elliott spilles af sangeren Christopher i sin første hovedrolle nogensinde.
Filmen er produceret af SF Studios i co-produktion med Rocket Road Pictures og er instrueret af Mehdi Avaz.
Mere om handlingen
Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær stemme, får sit livs chance, da han bliver opdaget af den succesfulde, højtprofilerede musikmanager Suzanne. Suzanne sætter snart Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lily. På vej til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun hans store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lily.
Christopher: ”Mehdi kom til mig med den her mulighed, og det har været en helt sindssyg rejse. At få lov til at være en del at processen fra start til slut har gjort det til en af de sjoveste kreative projekter, jeg nogensinde har været en del af. Det har været noget af det mest krævende og grænseoverskridende at spille skuespil for første gang, men samtidig en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Det har været helt vildt at spille en karakter som Elliott, som ligger så langt fra mig selv. Han er en meget kompleks karakter med en vild og mørk fortid, og han er, ligesom jeg selv, på en vild rejse i den her film. Vi har dog et par enkelte ting til fælles – blandt andet kærligheden til musik.”
Mehdi Avaz: “Da jeg fik ideen til ’A Beautiful Life’, var det min drøm at lave filmen med Christopher. Vi mødtes, og Christopher skrev nogle sange inspireret af historien, og derfra startede et eventyrligt samarbejde. Vi har brugt rigtig mange timer sammen i forberedelserne på at udvikle Christopher som skuespiller og på at koble musikken sammen med filmen. Jeg glæder mig meget til at vise hele Danmark resultatet på Netflix næste år.”
lørdag 19. august
00:10
Aberne Og Det Hemmelige Våben Film Animation, Dansk
Læs omtale
Ude i junglen var der engang to abefamilier: Weismüllerog Atillafamilierne. Lige så længe nogen abe kunne huske, havde de set skævt til hinanden. Og det havde alt sammen noget at gøre med en gammel krig og et hemmeligt våben. Men en dag mødes de to små aber, Hektor og Elvira, og sød abemusik opstår. Men hvis de to skal have hinanden, skal der ske ting og sager i junglen… og dét gør der!
1994
onsdag 2. oktober
00:10
Adam og Eva Film Dansk, Komedie
Læs omtale
En emsig ungdomsskoleleder, Johansen, tager en lille bog i gråt omslag med hjem fra Paris. Hans søn, Adam, får fat i den – og en ny, forunderlig verden åbnes for ham. Naturligvis må han dele oplevelsen med sine kammerater, og hans ven Claus får bogen med hjem for at studere den nærmere. Men da Claus’ mor får fat i bogen, bliver hun stærkt chokeret. Og den må gå videre til den unge landsretssagfører, Peter, som er gift med Lise. Men som for en tid glemmer sin jura til fordel for sin kønne sekretær…
1953
lørdag 30. september
00:10
Adams Æbler Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Som præst ser Ivan det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Nynazisten Adam modtages med åbne arme i Ivans verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af den alkoholiske kleptoman og tidligere tennisstjerne Gunnar, den rørstrømske Sarah og den hævngerrige tankstationsrøver Khalid. Men præsten Ivan har også selv en temmelig ustabil forbindelse til virkeligheden. Og snart er der afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis…
2005
lørdag 13. april
00:10
Af banen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
David er 13 år og efter forældrenes skilsmisse er det hans far, Torben, der kører ham til fodboldtræning. Men David er langt fra stolt af sin arbejdsløse far, der efter en karriere som superligaspiller, nu er rykket ned på tilværelsens 2. hold. Uheldigvis for David bliver hans far tilbudt at træne drengeholdet, hvor David spiller, da deres faste træner – den diktatoriske Lennart – bliver fisket af ærkerivalerne i Brøndby. David og de andre drenge er ikke trygge ved den nye situation, og det bliver ikke spor bedre, da Torben langer ud efter modstanderens træner under første kamp og selv ender med en tur på hospitalet. Men nogen gange ligner tilværelsen lidt en fodboldkamp: man må tro på sig selv, når ingen andre gør det.
2005
fredag 16. december
00:10
Affæren I Mølleby Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Mølleby er en hyggelig lille købstad. Vi er i 1924, hvor synet af en Rolls Royce fra København er en sensation. Men alt er ikke så idyllisk, som det er ud til. Der er krig på kniven mellem den forrige borgmester, den skrappe direktør Lund, og den nye initiativrige borgmester Clemmensen. Lund gør alt for at sætte en kæp i hjulet for Clemmensens højtflyvende planer om at få bygget et teglværk, der vil betyde alt for den lille bys fremtid, og Lund har gode kort på hånden, for Clemmensen og hans to kompagnoner er tydeligt nok i svære økonomiske vanskeligheder. Deres eneste mulighed for redning er den indflydelsesrige københavnske advokat Kølle, som har vist en vis interesse for projektet. Samtidig viser Kølles unge ambitiøse jurist-søn mere end en vis interesse både for borgmesterens Clara og for enhver tænkelig skandale i byen. Men Clara har nu engang kastet sin kærlighed på smedesvenden Ivar, skønt han er drabeligt uvenner med hendes far. Kommunekasserer Mortensen med den lyriske åre har sin egen affære med evige lån fra kommunens kasser for at finansiere trykning af sine poetiske udgydelser. Et dramatisk uheld bringer Clemmensen og hans kompagnoner i en desperat situation, der giver direktør Lund den længe ventede chance til at fælde både den ene og den anden. Et spændende kapløb venter. Kan hjælpen nå frem, før han slår til?
1976
fredag 8. november
00:10
Affæren i Mølleby Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Mølleby er en hyggelig lille købstad. Vi er i 1924, hvor synet af en Rolls Royce fra København er en sensation. Men alt er ikke så idyllisk, som det er ud til. Der er krig på kniven mellem den forrige borgmester, den skrappe direktør Lund, og den nye initiativrige borgmester Clemmensen. Lund gør alt for at sætte en kæp i hjulet for Clemmensens højtflyvende planer om at få bygget et teglværk, der vil betyde alt for den lille bys fremtid, og Lund har gode kort på hånden, for Clemmensen og hans to kompagnoner er tydeligt nok i svære økonomiske vanskeligheder. Deres eneste mulighed for redning er den indflydelsesrige københavnske advokat Kølle, som har vist en vis interesse for projektet. Samtidig viser Kølles unge ambitiøse jurist-søn mere end en vis interesse både for borgmesterens Clara og for enhver tænkelig skandale i byen. Men Clara har nu engang kastet sin kærlighed på smedesvenden Ivar, skønt han er drabeligt uvenner med hendes far. Kommunekasserer Mortensen med den lyriske åre har sin egen affære med evige lån fra kommunens kasser for at finansiere trykning af sine poetiske udgydelser. Et dramatisk uheld bringer Clemmensen og hans kompagnoner i en desperat situation, der giver direktør Lund den længe ventede chance til at fælde både den ene og den anden. Et spændende kapløb venter. Kan hjælpen nå frem, før han slår til?
1976
søndag 2. juli
06:01
Agent Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Den nye danske dramakomedieserie ‘Agent’, har fået premieredato på TV 2 PLAY. Nikolaj Lie Kaas står bag serien som får premiere 2. juli på TV 2 Play.
Agent – det handler den om
Nikolaj Lie Kaas har både skrevet og instruerer den nye serie, som har Esben Smed i hovedrollen som Joe, der arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen. Agentfirmaet er et gammelt familieforetagende, der ejes af Joes mor, Vibeke (Ina-Miriam Rosenbaum), men Joe har store drømme og planer med firmaet.
Men det går ikke så godt, som det kunne, og Joe skal både håndtere filmstjerner med nykker, en kæmpe gæld til Thomas Blachman og ikke mindst være far for deledatteren Tallulah. Joe drømmer stort, men må erkende, at det er ikke nemt at balancere arbejde og privatliv.
De medvirker i Agent på TV 2
I den nye serie, der på otte afsnit, medvirker Esben Smed (Joe) og Julie Agnete Vang (ekskonen Hannah), mens Ina-Miriam Rosenbaum spiller Joes mor, Vibeke. Hans datter, Tallulah, spilles af Selma Sol í Dali Pape, mens Mathilde Arcel er Joes assistent, og Hans Henrik Clemensen er advokaten Evald.
Derudover spiller masser af kendte ansigter sig selv – i nye og spændende versioner, blandt andre Dar Salim, Ulrich Thomsen, Melvin Kakooza, Thomas Blachman, Sidse Babett Knudsen, Nikolaj Coster-Waldau, Nukâka Coster-Waldau og Lars Ranthe.
Mere om de enkelte karakterer i Agent
Joe/Johan (Esben Smed)
Joe arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen i sin mors agentfirma. Det er et 40 år gammelt familieforetagende, men Joe drømmer større end det: nemlig at leve et liv som filmproducent i Los Angeles med alt det, der følger med. Joe knytter sig til sine klienter og går gerne gennem ild og vand for dem. Men nogen gange får han bare ikke truffet de rigtige valg. Privat er han fraskilt og delefar til Tallulah på ti år, som han elsker over alt på jorden, men aldrig rigtig har tid nok til.
Hannah (Julie Agnete Vang)
Hannah er Joes ekskone. Hun ønsker af hele sit hjerte, at deres fælles datter har et godt forhold til sin far, og det gør ondt på hende, når Tallulah bliver skuffet. Hannah ønsker et velfungerende forældreforhold, og hun håber, at hun kan få Joe til at erkende, at han skal tage ansvar.
Tallulah (Selma Sol í Dali Pape)
Tallulah er Joe og Hannahs datter på ti år. Tallulah elsker sin far og ved godt, at han elsker hende. Men hun oplever gang på gang, at hun kommer i anden række. Hun har taget meget ansvar på hans vegne, for Joe er utjekket og lever som en ungkarl. Hun vækker ham om morgenen, husker hvor hans nøgler ligger og vil bare gerne have et lille øjeblik af hans opmærksomhed.
Line (Mathilde Arcel)
Line er Joes assistent. Hun er ung og lidt for god af sig. Joe ville intet være uden Line. Hun klarer alt for ham, og selvom han ikke altid behandler hende lige godt, piver hun aldrig. Men man er, hvad man finder sig i, og den erkendelse må Line også komme til.
Vibeke (Ina-Miriam Rosenbaum)
Vibeke er Joes mor og ikke mindst hans chef. Hun har sammen med Joes far opbygget et respektabelt agentfirma, og hun er en business-woman. Men først og fremmest er hun et familiemenneske, der vil Tallulah, Hannah og Joe det bedste. Hun kender Joe godt og ser, at han ofte spejder ud mod horisonten efter noget mere – uden at opdage det vigtige, der allerede er lige ved hans side.
Evald (Hans Henrik Clemensen)
Evald er firmaets mand. Han er advokaten, der kan fikse det meste. Hans positive og optimistiske attitude gør ham til en sand inspiration og rollemodel for Joe, der ser op til ham som en faderfigur. Evald er altid parat til at hjælpe og støtte Joe både personligt og professionelt.
Agent serien er på 8 afsnit
‘Agent’, der er på i alt otte afsnit, produceres af Zentropa ved producer Louise Vesth, mens Pernille Bech Christensen er TV 2 executive producer.
– Jeg har altid tænkt, at der et stort potentiale i min branches originaler og historier, og jeg har altid været fascineret af mennesker og karakterer, der ikke selv kan se de åbenlyst forkerte valg, de tager, siger Nikolaj Lie Kaas, der både har skrevet og instrueret ‘Agent’.
Louise Vesth siger:
– Findes der noget bedre end et rigtig godt grin? Dem bliver der mange af i Nikolaj Lie Kaas’ serie om livet som far og arbejdsnarkoman. Det er en serie om at finde balancen i livet og om at være der for dem, der betyder noget, og for dem, der har brug for dig. Der er skruet op for komikken, men der bliver også plads til det, der går helt ind i hjertet. Nemlig kærligheden. Nikolaj bærer både det sjove og det alvorlige i sig, så jeg er sikker på, at de fleste mennesker kan finde sig selv i serien.
Det er ikke første gang, Nikolaj Lie Kaas kaster sig ud i forfatter- og instruktørrollen. For 15 år siden skrev og instruerede han serien ‘Mr. Poxycat & Co.’ med Rasmus Bjerg i hovedrollen, der blev vist på TV 2 ZULU.
mandag 12. december
00:10
Alarm Film Dansk
Læs omtale
Lystspil med spændingsmomenter om forfatteren Clark, spillet af Lau Lauritzen, der melder sig som Falck-redder for at samle stof til en ny roman. Han møder en gæv kollega, Poul Reichhardt i en at sine første større roller, og roder op i en meget betænkelig affære, som hans svigerfar (Johannes Mayer) har gang i. Som fabrikant er svigerfaderen nemlig i færd med at producere ulovlig giftgas. Victor Borge – der som bekendt hedder Børge Rosenbaum – er ikke uventet historiens morsomme mand. Der er lidt for enhver smag i denne meget tidlige danske ‘action-komedie’, og det historiske billede af Falcks Redningskorps er interessant.
lørdag 11. maj
00:10
Aldrig mere i morgen Film Dansk, Drama
Læs omtale
Tænk, hvis du fik muligheden for at se tilbage på dit liv! Måske er det bedre, end du tror? Den kendte og aldrende kunstner, Thorvald, mener, at han er både udødelig og uundværlig. Men da hans hjerte en dag holder op med at slå, er han ikke parat til at forlade denne verden. En engel giver ham en sidste chance for som usynlig og fri sjæl at gå rundt blandt sine efterladte. Thorvald indser hurtigt, at de ikke reagerer, helt som han forventer, og at hans død giver nye muligheder for både den vrede og uforsonlige søn, Vincent, den unge kone og hans bitre ekskone.
2017
lørdag 3. august
00:10
All Inclusive Film Dansk, Drama
Læs omtale
Kaotiske Ditte på 30 og hendes storesøster, den alt for fornuftige Sigrid, tager til Malta med deres mor Lise, for at fejre hendes 60-års fødselsdag. Lise er lige blevet forladt af sin mand, pigernes far, og de to søstre er ikke helt enige om, hvordan de skal få deres ulykkelige mor op af kulkælderen igen. Som ferien skrider frem, udvikler den sig til et absurd trekantsdrama, hvor søstrene stædigt kæmper om Lises kærlighed og opmærksomhed – i et virvar af charter, jalousi, familiemønstre, løgne, disco og en fingerfærdig bartender, der hedder Antonio.
2014
mandag 1. november
00:00
Alle Olsen-Banden film Film Dansk
Læs omtale
Med film fra 1968-1998 så er Olsen-banden et dansk kulturfænomen. Her fra 1. november kan alle 14 film ses på Dansk Filmskat.
Det et første gang nogensinde at alle Olsen Banden-filmene kommer på samtidigt. Tjenesten plejer normalt kun at have en tre-fire stykker liggende ad gangen.
1 | Olsen-banden | 1968 |
2 | Olsen-banden på spanden | 1969 |
3 | Olsen-banden i Jylland | 1971 |
4 | Olsen-bandens store kup | 1972 |
5 | Olsen-banden går amok | 1973 |
6 | Olsen-bandens sidste bedrifter | 1974 |
7 | Olsen-banden på sporet | 1975 |
8 | Olsen-banden ser rødt | 1976 |
9 | Olsen-banden deruda’ | 1977 |
10 | Olsen-banden går i krig | 1978 |
11 | Olsen-banden overgiver sig aldrig | 1979 |
12 | Olsen-bandens flugt over plankeværket | 1981 |
13 | Olsen-banden over alle bjerge | 1981 |
14 | Olsen-bandens sidste stik | 1998 |