Julemåneden er over os, og der er intet bedre end at krybe sammen i sofaen med en god julefilm. På DRTV kan du lige nu streame en lang række klassikere og hyggelige film, der spreder julestemning for både store og små. Uanset om du er til hjertevarme komedier, actionfyldt jul eller familievenlige eventyr, er der noget for enhver smag.
Amerikansk actiondrama fra 2021.
1300-tallets Frankrig. Soldaterne Jean og Jacques er bedste venner – indtil de bliver dødelige rivaler. Jean gifter sig med den smukke Marguerite. Da Marguerite bliver voldtaget af Jacques, nægter hun at holde tand for tunge. Med livet som indsats træder hun frem for at anklage Jacques for hans ugerning. Jean udfordrer Jacques til duel, og snart mødes de i en drabelig kamp til døden.
Medvirkende: Matt Damon, Adam Driver, Jodie Comer, Ben Affleck m.fl.
Instruktion: Ridley Scott. Udløber: 12. aug 2026
Tysk actiondrama fra 2008.
(Nordwand)
I 1936 har ingen endnu overlevet forsøget på at bestige bjerget Eiger i Alperne fra den næsten lodrette nordside. Men forud for OL i Berlin har Hitlers propagandamaskine brug for tyske helte. Løfter om guld og ære lokker vennerne Toni og Andi til foden af bjerget sammen med rivaler fra hele Europa. Vil det lykkes nogen af dem at besejre alpetoppen, der kaldes “dødens bjerg”?
Toni Kurz: Benno Fürmann.
Andi Hinterstoisser: Florian Lukas.
Luise Fellner: Johanna Wokalek.
Instruktion: Philipp Stölzl. Udløber: 9. okt 2026
Amerikansk Oscarnomineret drama fra 2021.
I 1950’erne er den amerikanske komedieserie ‘I Love Lucy’ et gigantisk tv-hit. Men bag scenen er der problemer i paradis for seriens hovedrolleindehavere – ægteparret Lucille Ball og Desi Arnaz. Parret rammes af en række arbejdsmæssige og personlige kriser. Kriser, der truer både deres karrierer og deres ægteskab.
Medvirkende: Nicole Kidman, Javier Bardem, J.K. Simmons m.fl.
Instruktion: Aaron Sorkin. Udløber: 11. sep 2026
Bien Maja og hendes ven Willi går på opdagelse uden for bikuben. Pludselig hører de den grønne myre Chomp råbe på hjælp. Han er på flugt fra næsehornsbillerne Rumba, Henchie og Boof, som vil stjæle det gyldne æg, han er på vej til myrekolonien på toppen af Bonsai Bjerget med. Men Chomp har forstuvet foden, så Maja tilbyder at hjælpe. Sammen med deres gamle venner, de røde myrer Arnie og Barney, begiver Maja og Willi sig nu ud på en farefuld færd med mange overraskelser og forhindringer undervejs. Udløber: 25. jul 2026
Norsk kultklassiker fra 1975 af dukkemesteren Ivo Caprino.
(Flåklypa Grand Prix)
Cykelsmed Teodor Fælgen læser i avisen, at hans tidligere lærling Rudolf Blodstrup Mose stiller op til det store racerløb med sin uovervindelige racerbil. Uovervindelig er han, fordi han har hugget en opfindelse fra Teodor Fælgen. Teodor bliver rasende og beslutter selv at forsøge at vinde over banditten.
Danske stemmer: Vigga Bro, Claus Ryskær, Ulf Pilgaard m.fl.
Instruktion: Ivo Caprino. Udløber: 8. aug 2026
Du har sikkert hørt eventyret om de tre bukke bruse, som skulle ud til græsengen for at æde sig fede? I denne sjove og skøre version af eventyret gider de tre bukke bruse ikke at tage til græsengen endnu en gang på grund af trolden under broen. Så denne gang tager de i stedet til badeland! Alt imens lægger den skrupsultne trold en plan sammen med sine udspekulerede kragevenner, hvori han vil forsøge at overraske de tre bukke bruse med alle sine smarte tricks. Vil de tre bukke bruse kunne klare at nå frem til badelandet uden at blive spist af trolden? Udløber: 24. aug 2026
Dansk spillefilm fra 2023.
Maries liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, Rasmus, har fået job som lærer på en højskole. Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og lærer, at Velling måske alligevel er et sted for hende – og at hun selv har noget at tilbyde det lille samfund med den brevkasse, hun skriver. Meter i sekundet er en film om at falde til i de korte sætningers land – og om at falde til i sig selv.
Filmen er baseret på Stine Pilgaards roman.
Medvirkende: Sofie Torp, Thomas Hwan, Anders Agger, Lotte Andersen m.fl.
Instruktør: Hella Joof. Udløber: 21. okt 2026
Amerikansk animationskomedie fra 2001.
Det elskelige monster Sullivan og hans vittige makker Mike arbejder på skræmmefabrikken Monsters, Inc. Her indsamler man børneskrig for at skaffe strøm til monsterverdenen Monstropolis. Men er der noget monstrene selv frygter, er det menneskebørn. Så der bliver kaos, da den lille pige Bøh ved et uheld havner i Monstropolis.
Danske stemmer: Peter Aude, Donald Andersen, Augusta Christiansen, Mads Mikkelsen m.fl.
Instruktion: Pete Docter, David Silverman, Lee Unkrich. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk komedie fra 1994.
Når den undselige Stanley Ipkiss tager sin mystiske grønne maske på og forvandler sig til den ustoppelige “The Mask”, gør forbryderne klogt i at krybe i skjul. “The Mask” får også tid til at forføre supersilden Tina Carlyle, inden han redder byen fra den fæle Dorian.
Medvirkende: Jim Carrey, Cameron Diaz, Peter Riegert m.fl.
Instruktion: Charles Russell. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk komediedrama fra 2018.
Teenageren Willowdean er datter af skønhedsdronningen Rosie. Nu arrangerer Rosie den lokale skønhedskonkurrence, og til alles overraskelse beslutter den overvægtige Willowdean at stille op. Det bringer hende ud af sin komfortzone og fører til alt fra høje hæle til en dragklub fuld af Dolly Parton-kloner. Måske er hun alligevel ikke så alene, som hun føler sig?
Medvirkende: Danielle Macdonald, Jennifer Aniston, Odeya Rush m.fl
Instruktion: Anne Fletcher. Udløber: 2. jan 2027
Dansk spillefilm fra 2022.
Maren, en viljestærk ung kvinde, ses af myndighederne som uhøflig og promiskuøs. Bekymret for, at hendes uregerlige adfærd vil opildne andre, sendes hun til en kvindeinstitution på Sprogø. Her skal hun lære at opføre sig som en ordentlig ung kvinde. Hun skal dele værelse med Sørine, der skal hjælpe Maren med at finde sig til rette på Sprogø og hjælpe med at ændre hendes adfærd. Men Marens modstand mod systemet fører til frygtelige konsekvenser for dem begge. Filmen er inspireret af virkelige hændelser fra kvindeinstitutionen på Sprogø i Danmark i 1930’erne.
Medvirkende: Emilie Kroyer Koppel, Jessica Dinnage, Lene Maria Christensen, Amalie Drud Abildgaard m.fl.
Instruktør: Malou Reymann. Udløber: 18. nov 2026
Amerikansk autentisk drama fra 2022.
“Jeg har en bombe”. Det er ordlyden på en seddel, som eks-marineinfanteristen Brian Brown-Easley afleverer i en bank. Brian er vendt hjem fra tjeneste, plaget af dårligt mentalt helbred. Da hans invalidepension tilbageholdes, beslutter han at tage drastiske midler i brug. I banken tager han gidsler, men hans handlinger er dybest set et råb om hjælp.
Medvirkende: John Boyega, Michael Kenneth Williams, Nicole Beharie m.fl.
Instruktion: Abi Damaris Corbin. Udløber: 5. aug 2026
Dansk spillefilm fra 2020.
I det isnende kolde Europa er folk ved at komme videre efter det chokerende terrorangreb på Charlie Hebdo tidligere på vinteren, men i København har den prøveløsladte kriminelle, Omar, sine egne planer. Filmmanden, Finn, den jødiske vagtmand, Dan, og den nedslidte aktionsstyrkebetjent, Rico, lever deres forskellige liv uden at vide, at de inden længe vil have krydset Omars spor på en fatal og skelsættende nat.
Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Lars Brygmann, Albert Arthur Amiryan, Adam Buschard m.fl.
Manuskript: Ole Christian Madsen, Lars K. Andersen.
Instruktion: Ole Christian Madsen.
Produktion: Creative Alliance i samarbejde med bl.a. Det Danske Filminstitut og DR. Udløber: 1. okt 2026
Amerikansk drama fra 2018.
Den 20. juli 1969 bliver Neil Armstrong det første menneske på månen. I 1961 arbejder han som testpilot, da hans lille datter dør af cancer. Den sorgramte Neil bliver astronaut, og han og hans kone, Janet, flytter til Houston, hvor Neil hurtigt stiger i graderne. Men det ambitiøse rumprogram er langt fra ufarligt, og astronautteamet rammes af den ene tragedie efter den anden.
Medvirkende: Ryan Gosling, Claire Foy, Jason Clarke m.fl.
Instruktion: Damien Chazelle. Udløber: 3. aug 2026
Irsk Golden Globe-belønnet komediedrama fra 2022.
Pádraic og Colm er naboer i en lille by i 1920’ernes Irland. De har været venner hele livet, da Colm pludselig meddeler, at han ikke længere ønsker at tale med Pádraic. Hver gang Pádraic taler til ham, vil Colm skære en af sine fingre af. Det er et “løfte”, der får foruroligende følger for dem begge.
Medvirkende: Colin Farrell, Brendan Gleeson, Kerry Condon m.fl.
Instruktion: Martin McDonagh. Udløber: 1. sep 2026
(Finding Nemo)
Tegnefilm med danske stemmer.
Mød Nemo, en ung og nysgerrig klovnfisk, der bliver fanget af en sportsdykker og havner i et akvarium på en tandlægeklinik i Sydney. Nu er det op til Marlin, Nemos ængstelige far, at redde ham! Han får selskab af den hjælpsomme men meget glemsomme kirurgfisk Dory, og sammen begiver de sig ud i det store og farlige ocean. Undervejs tvinges de til at passere skrækindjagende hajer, surfende hav-skildpadder, lumske gopler, sultne måger og meget mere. Samtidig udtænker Nemo og de andre fisk i akvariet en dristig flugtplan, der måske kan føre dem tilbage til havet… Find Nemo tager dig med til en fantastisk undersøisk verden, fuld af nyskabende computeranimation, storslåede scenerier og masser af gode grin for hele familien! Udløber: 2. aug 2026
Amerikansk romantisk komedie fra 2019.
Den supertjekkede politiker Charlotte og den kaotiske journalist Fred har intet til fælles – bortset fra, at Charlotte i sin tid var Freds babysitter. De genforenes, da Charlotte beslutter sig for at stille op som præsidentkandidat. Ganske spontant hyrer Charlotte Fred som sin taleskriver. Fred er i den grad ude af sit rette element på de bonede gulve, og samtidig begynder der tilmed at stå gnister mellem ham og Charlotte.
Medvirkende: Charlize Theron, Seth Rogen, June Diane Raphael m.fl.
Instruktion: Jonathan Levine. Udløber: 31. aug 2026
Amerikansk Oscarbelønnet drama fra 2013.
I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed.
’12 Years a Slave’ modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.
Solomon Northup: Chiwetel Ejiofor
Epps: Michael Fassbender
Bass: Brad Pitt
Instruktion: Steve McQueen Udløber: 16. aug 2026
Amerikansk musical fra 2018.
I 1979 sætter den unge Donna kurs mod den idylliske græske ø Kalokairi sammen med to veninder. På sin rejse møder hun tre attraktive unge mænd og bliver sanger på en taverna. 35 år senere beslutter Donnas datter Sophie sig for at renovere selv samme taverna. Og snart ankommer Donnas to veninder til øen for at tage del i den festlige åbning af den lille restaurant.
Medvirkende: Lily James, Amanda Seyfried, Meryl Streep, Pierce Brosnan m.fl.
Instruktion: Ol Parker. Udløber: 30. aug 2026
Amerikansk musical fra 2008.
På en idyllisk græsk ø er hotelejeren Donna ved at forberede sin datter Sophies bryllup. Gæsterne tæller ikke blot Donnas ældste og bedste venner, men også tre mandlige bekendtskaber fra hendes ungdomsår. Dem har Sophie inviteret. Hun er nemlig sikker på, at den ene af dem må være hendes far!
Medvirkende: Meryl Streep, Amanda Seyfried, Pierce Brosnan m.fl.
Instruktion: Phyllida Lloyd. Udløber: 30. aug 2026
Dansk familiefilm fra 2001.
Erik Lund er en anerkendt professor i børnepsykologi. Da hans søster og hendes mand tager på ferie, får han mulighed for at afprøve sine teorier i praksis. Han har nemlig tilbudt at passe hendes fem børn i deres faldefærdige hus, men ved bestemt ikke, hvad han har sagt ja til. Og snart kommer Erik Lunds teorier om fri opdragelse på en hård prøve.
Medvirkende: Peter Gantzler, Wencke Barfoed, Niels Olsen, Lotte Andersen m.fl.
Instruktion: Tomas Villum Jensen. Udløber: 16. aug 2026
Dansk familiefilm fra 2013.
Min søsters børn vinder en rejse til Afrika, men da forældrene ikke har ferie, må Onkel som altid træde til. I Afrika bor de ved siden af et dyrehospital, hvor de skal hjælpe dyrene. Idyllen bliver dog hurtigt brudt, da Fru Flinth også viser sig at være rejst til Afrika for at få fred for naboens børn. Men da hun bliver bortført af to krybskytter, må Onkel og børnene på en hæsblæsende jagt over den afrikanske savanne for at redde både Fru Flinth og de dyr, krybskytterne har stjålet.
Medvirkende: Peter Mygind, Mille Dinesen, Thomas Levin m.fl.
Manuskript: Martin Miehe-Renard og Michael Obel.
Instruktion: Martin Miehe-Renard.
Fotograf: Lars Reinholdt.
Produktion: Obel Film i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 16. aug 2026
Dansk familiefilm fra 2004.
Da far ved et uheld ikke kommer med flyet og de fem ældste unger til Ægypten, står de pludselig alene i Cairos lufthavn. Gode råd er dyre! Men ved et held (eller måske uheld) er familiens snobbede nabo fru Flinth med samme fly. Og så bliver det en helt anden ferie, end nogen havde forventet.
Medvirkende: Lotte Andersen, Wencke Barfoed, Niels Olsen, Neel Rønnholt m.fl.
Instruktion: Kasper Barfoed. Udløber: 16. aug 2026
Dansk spillefilm fra 2010.
Den anerkendte professor i børnepsykologi, Onkel Erik, får mulighed for at afprøve sine teorier om fri opdragelse og familie-sameksistens i Nordjylland, hvor han med hjælp fra sin søsters fem børn vil åbne et familie-teambuilding-center for kriseramte børnefamilier. Det viser sig ikke at være så nemt, som Onkel Erik og hans søsters børn havde håbet på. Der er nemlig stærke kræfter omkring det luksuriøse golfresort ved siden af, der modarbejder Onkels planer om at åbne centret.
Medvirkende:
Onkel Erik: Peter Mygind.
Fru Flinth: Mille Dinesen.
Svendsen: Søren Malling.
Borgmesteren: Preben Kristensen.
Amalie: Mathilde Høgh Kølben.
Jan: Sebastian Kronby.
Michael: Lasse Guldberg Kamper.
Pusle: Frida Luna Roswall Mattson.
Rumle Risom: Blob.
m.fl.
Manuskript: Michael Obel og Martin Miehe-Renard.
Instruktion: Martin Miehe-Renard.
Fotograf: Lars Reinholt.
Scenograf: Peter de Neergaard.
Musik: Søren Hyldgaard.
Stills: Henrik Ohsten.
Produktion: Obel Film A/S i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 16. aug 2026
Amerikansk komedie fra 2019.
Bogholderen Casey er en forsagt sjæl. Da han bliver overfaldet af en rockerbande, beslutter han sig for at lære at forsvare sig selv. Han begynder at gå til karate, og snart opdager han en ny verden af voldelig handyrsmentalitet.
Medvirkende: Jesse Eisenberg, Imogen Poots, Alessandro Nivola m.fl.
Instruktion: Riley Stearns. Udløber: 26. dec 2026
Svensk komediedrama fra 2022.
(Året jeg sluttade prestera och började onanere)
Hanna er midt i livet og karrieren og vil have et barn til med Morten, men i stedet slår han op. Hanna gør, hvad hun kan for at få sit liv tilbage, hvilket fører til en række mindre katastrofer. En nat møder hun Liv, som giver hende mod til at begynde at lytte til sig selv og nyde alt, som livet har at byde på.
Medvirkende: Katia Winter, Jesper Zuschlag, Henrik Dorsin m.fl.
Instruktion: Erika Wasserman. Udløber: 30. jul 2026
Norsk actiondrama fra 2018.
(Skjelvet)
Trues Oslo af et stort jordskælv, der kan lægge byen i ruiner? Det begynder geologen Kristian at frygte, da hans kollega omkommer, mens han er på arbejde i en motorvejstunnel. Kristian forsøger at advare myndighederne, men ingen vil lytte. Men Kristian har ret. Pludselig kommer jordskælvet, og nu må den desperate geolog forsøge at redde sin familie.
Medvirkende: Kristoffer Joner, Ane Dahl Torp, Edith Haagenrud-Sande m.fl.
Instruktion: John Andreas Andersen. Udløber: 27. aug 2026
Amerikansk actionthriller fra 2018.
(Sicario: Day of the Soldado)
I kampen mod narkokartellerne er der ingen regler. Da kartellerne begynder at smugle terrorister over den amerikanske grænse, tager agent Graver kontakt til den mystiske Alejandro, hvis familie blev myrdet i kartelkrigene. Alejandro kidnapper en kartelleders datter for at optrappe konflikten, men kartelbossen er villig til at ofre sin egen datter, og pludselig ligger hendes skæbne i Alejandro og Gravers hænder.
Medvirkende: Josh Brolin, Benicio del Toro, Isabela Moner m.fl.
Instruktion: Stefano Sollima. Udløber: 24. sep 2026
Amerikansk spionthriller fra 2018.
Den russiske ballerina Dominika Egorova tvinges til at blive spion. “Din krop tilhører staten”, får hun at vide. Hun er fanget i en verden, som hun er desperat for at slippe ud af, da hun sendes til Budapest for at lokke oplysninger ud af en CIA-agent.
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Joel Edgerton, Matthias Schoenaerts m.fl.
Instruktion: Francis Lawrence. Udløber: 27. jul 2026
Dansk drama fra 2013.
Da filminstruktøren Johannes kommer hjem fra et foredrag, er der sket en katastrofe. I en psykose har hans kone, Signe, dræbt parrets lille datter. Johannes forsøger at bevare fatningen og beskytte Signe mod et uforstående retssystem. Han ved, at en dom med indespærring på ubestemt tid vil efterlade hende i en håbløs situation. Han vil gøre alt for at hjælpe hende tilbage til livet. Han føler, at Signe er uden skyld. Er der nogen, der er skyldig, er det ham, fordi han ikke forstod at beskytte hende.
Medvirkende: Jakob Cedergren, Helle Fagralid, Ida Dwinger m.fl.
Instruktion: Nils Malmros. Udløber: 7. nov 2026
Fransk komedie fra 2023.
(Astérix & Obélix: L’empire du milieu)
Kejserinden af dragens rige er blevet taget til fange efter et statskup. Kejserindens datter flygter til Gallien, hvor hun beder Asterix og Obelix om hjælp. De to uadskillelige venner tager afsted for at redde prinsessens mor og befri landet. Dermed begynder et stort eventyr. Men Cæsar og hans mægtige hær, tørstige efter en ny erobring, er også på vej mod dragens rige.
Medvirkende: Guillaume Canet, Gilles Lellouche, Vincent Cassel, Marion Cotillard, Zlatan Ibrahimovic m.fl.
Instruktion: Guillaume Canet. Udløber: 25. jul 2026
Amerikansk autentisk drama fra 2019.
I 1849 er Minty slave i sydstaten Maryland. Da hendes slaveholder dør, lykkes det hende at flygte til friheden i staten Pennsylvania. Minty skifter navn til Harriet, men hun kan ikke affinde sig med at være fri, når der stadig er så mange slaver. Med livet som indsats begiver hun sig gang på gang til sydstaterne for at hjælpe sorte slaver på flugt – ikke mindst hendes egen familie.
Medvirkende: Cynthia Erivo, Leslie Odom Jr., Janelle Monáe m.fl.
Instruktion: Kasi Lemmons. Udløber: 16. jan 2027
Dansk animationsfilm fra 2023.
I det fantastiske Sommerland bor den ensomme og usikre blomsterfe Roselil. Roselils største drøm er at få en ven. En dag møder hun den seje og rebelske sommerfugl Silke, og de to bliver straks veninder, selvom de er hinandens modsætninger. Silke vil på eventyr i Sommerlandet, mens forsigtige Roselil helst vil blive hjemme i sin Rosenbusk. Men da Silke en dag bliver kidnappet af en ond Stentrold, må Roselil samle alt sit mod til at begive sig ud på en farlig rejse for at redde sin veninde.
Instruktør: Karla Nor Holmbäck. Udløber: 26. jul 2026
Amerikansk animationskomedie fra 1995.
I børneværelset vågner Anders’ legetøj til live, når menneskene er ude af døren. Træcowboyen Woody er Anders’ favorit, og alle de øvrige legetøjsvæsener ser op til ham. Men så en dag lander plastikvidunderet Buzz Lightyear, der bliver Anders’ nye favorit. Børneværelset er ikke stort nok til dem begge, men i kampens hede ender de begge uden for hjemmet, fortabt i den store fremmede verden.
Danske stemmer: Preben Kristensen, Thomas Eje, John Hahn-Petersen m.fl..
Instruktion: John Lassiter. Udløber: 26. jul 2026
Menneskeheden er forsvundet fra verdenen, men deres tilstedeværelse trækker stadig spor gennem den vilde natur. I dette forladte terræn lever en kat, der foretrækker at holde sig for sig selv, men da dens hjem bliver ramt af oversvømmelse, tvinges den ombord på en båd sammen med forskellige andre dyr. Vi møder det trætte flodsvin, den muntre retriever, lemuren, der kan lide at samle på ting og den strenge sekretærfugl. Båden bevæger sig roligt gennem mystiske, oversvømmede landskaber, hvor dyrene, hvis de vil overleve rejsen, må lære at samarbejde på trods af deres mange forskelligheder. Udløber: 25. jul 2026
Dansk spillefilm fra 2022.
Første dag efter sommerferien skal eleverne på Basserup Kommuneskole til prøve. Og da den ellers så glade dreng, Mugge, viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere, går hele systemet i panik. Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner. Han døber skolen Friheden. Samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på den militante eliteskole Killer Instinct School System. Mugge og Sofia glider langsomt fra hinanden, og snart hænger deres venskab i en tynd tråd. Da konkurrencen “Kommunemesterskabet i skole” annonceres, optrappes Mugge og Sofias konflikt yderligere og de står overfor et endeligt opgør…
Instruktører: Anders Morgenthaler og Mikael Wulff. Udløber: 26. jul 2026
Tysk drama fra 2020.
(Persischstunden)
I 1942 bliver Gilles arresteret og sendt til en fangelejr i Tyskland. Han undgår at blive henrettet ved at påstå, at han ikke er jøde, men perser. Løgnen redder Gilles, men nu bliver han beordret til at lære lejrens øverstkommanderende, Koch, at tale farsi. Gilles ved, at det gælder hans liv, og udvikler et snedigt system til at opfinde og huske nye ord på farsi. Men Gilles forstår, at hans hemmelighed snart vil blive afsløret.
Medvirkende: Nahuel Pérez Biscayart, Lars Eidinger, Jonas Nay m.fl.
Instruktion: Vadim Perelman. Udløber: 25. jul 2026
Britisk fængselsdrama fra 2008.
Fem mænd, fire mure, én plan. Frank sidder i fængsel på livstid. Han har accepteret sin skæbne – men alt ændrer sig, da hans datter bliver alvorligt syg. Frank er desperat efter at se hende, og han begynder at planlægge at flygte fra fængslet. Hvis det skal lykkes, må han alliere sig med nogle af sine medfanger. Men samtidig rager Frank uklar med fængslets ondskabsfulde uofficielle leder.
Medvirkende: Brian Cox, Joseph Fiennes, Damian Lewis m.fl.
Instruktion: Rupert Wyatt. Udløber: 5. nov 2026
Dansk drama fra 1983.
Den gamle rocksanger Benny beslutter trods sin fremskredne alder at gendanne sit gamle band. Først skal drengene fra dengang samles op og støves af, for de er endt i forskellige former for ulykkeligt forfald. Det, der tæller, er rocken, sammenholdet og de oprindelige drømme. Der gror ikke mos på en rullesten.
Medvirkende: Leif Sylvester, Erik Clausen, Bjørn Uglebjerg m.fl.
Instruktion: Erik Clausen. Udløber: 7. aug 2026
Cæsar siger til Kleopatra, at hendes folk, ægypterne, ikke er så stolte og dygtige som hans folk, romerne. For at modbevise dette indgår de et væddemål: Ægypterne skal bygge et prægtigt palads på tre måneder. Arkitekter og håndværkere går i gang, men det er kun ved Asterix’ og hans venners hjælp, samt den uundværlige trylledrik, at foretagenet lykkes. Udløber: 18. jul 2026
Britisk komediedrama fra 2022.
I 1950’ernes England drømmer rengøringsdamen Ada Harris om at eje en Christian Dior-kjole. Hun begiver sig til Paris for at gøre sin drøm til virkelighed. Men hos Dior synes den intimiderende madame Colbert virkelig ikke, at en tarvelig rengøringsdame skal gå klædt i haute couture. Mrs. Harris giver dog ikke op så let. Og hendes stædighed ender med ikke blot at ændre hendes egen situation – men selve Diors fremtid.
Medvirkende: Lesley Manville, Isabelle Huppert, Lambert Wilson m.fl.
Instruktion: Anthony Fabian. Udløber: 17. jan 2027
Amerikansk autentisk drama fra 2020.
Efter terrorangrebet den 11. september 2001 bliver advokaten Kenneth Feinberg udpeget til at lede en fond, der skal uddele erstatninger til ofrene. Nu står han over for den umulige opgave at bestemme, hvor meget et liv er værd, for at hjælpe de familier, som har lidt umådelige tab.
Medvirkende: Michael Keaton, Amy Ryan, Stanley Tucci m.fl.
Instruktion: Sara Colangelo. Udløber: 18. aug 2026
Teenageren Charlie er tvunget til at leve et hårdt liv på Chicagos gader. Han må blive voksen i en fart for at overleve og lære at være rap i replikken og endnu rappere på fingrene. Han aner ikke, at der mange tidsaldre tidligere raser en krig mellem fem helte og den onde erobrer Kun-Yi. Gennem en række vanvittige hændelser rejser Charlie på magisk vis tilbage i tiden til den gådefulde glemte by Sanxingdui, hvor han må overvinde sin frygt for at blive en af Den Gyldne Maskes helte og standse Kun-Yi. Udløber: 18. jul 2026
De to venner Ræv og Hare opdager, at Ugle er forsvundet. Da de leder i skoven efter ham sammen med deres venner, ser de en sø, som ikke var der før. Kan søens pludselige opståen have noget at gøre med Ugles forsvinden? Men de må skynde sig, for vandet synes at stige, og snart er de to venner viklet ind i et spændende og sjovt eventyr. Udløber: 19. jul 2026
Amerikansk komediedrama fra 2015.
Mesterkokken Adam havde medvind og Michelinstjerner i Paris, men satte det hele over styr i en sky af sprut og stjernenykker. Nu vil Adam starte forfra i London. Målet er at skabe en restaurant i absolut topklasse og erobre den tredje, sjældne Michelinstjerne. Først må Adam hyre branchens bedste kokke, men det er ikke let, når man har brændt alle broer bag sig.
Medvirkende: Bradley Cooper, Sienna Miller, Omar Sy m.fl.
Instruktion: John Wells. Udløber: 29. okt 2026
Dansk børnefilm fra 1996.
Rosa er forelsket i klassens flotteste fyr, Mads – men Mads er desværre mere interesseret i Rosas rival, Henriette. Rosa har mange odds imod sig – bl.a. har hun et kunstigt ben – men hun er ikke sådan at slå af banen.
Medvirkende: Erik Clausen, Niels Hausgaard, Leif Sylvester, Christina Brix Christensen m.fl.
Sang: Søs Fenger.
Manuskript: Erik Clausen.
Instruktion: Stellan Olsson. Udløber: 31. jul 2026
Fransk komediedrama fra 2023.
(Une année difficile)
Albert og Bruno står i gæld til op over begge ører. En dag møder de nogle unge klimaaktivister, der inviterer dem med til et møde. Lokket af løftet om gratis øl og chips tager de med. Uden den store overbevisning og med skjulte motiver bliver Albert og Bruno en del af bevægelsen. Og det bliver ikke mindre kompliceret af, at de ender med at finde venner og et uventet fællesskab blandt aktivisterne…
Medvirkende: Pio Marmaï, Jonathan Cohen, Noémie Merlant m.fl.
Instruktion: Olivier Nakache og Éric Toledano. Udløber: 29. jul 2026
Amerikansk actionthriller fra 1998.
(The Mask of Zorro)
Den maskerede fægtemester Zorro – alias Don Diego de la Vega – driver gæk med Californiens guvernør Don Rafael, men Don Rafael tager en grusom hævn. Han dræber Don Diegos kone, kaster Don Diego i fængsel og adopterer hans spæde datter. Tyve år senere lykkes det Don Diego at flygte. Han udser sig banditten Alejandro som sin efterfølger, og snart er Alejandro i lære som maskeret hævner. Kan den upolerede ungersvend løfte arven fra den oprindelige Zorro? Og kan han erobre den smukke Elena?
Medvirkende: Anthony Hopkins, Antonio Banderas, Catherine Zeta-Jones m.fl.
Instruktion: Martin Campbell. Udløber: 8. aug 2026
Farmor sidder på et underligt hjem, der hedder Lykkebo. Sammen tager hun og Eva på jagt efter Evas farfar, Åge, som forsvandt i sin postflyver efter tre dejlige dage og nætter med farmor. Han havde desværre den uheldige egenskab, at han altid faldt i søvn, når han var meget glad, så de fleste regner ikke med at se ham igen. Bortset fra farmor, som er overbevist om, at de skal mødes i Rom, sådan som de aftalte det for snart mange år siden. Eva og farmor drager afsted gennem Danmark med mor og far i hælene. Udløber: 27. jul 2026
Dansk komediedrama fra 2019.
Jetsetteren Markus varetægtsfængsles. Han får nogle rockere på nakken og går i frivillig isolation blandt de svageste indsatte. I denne afdeling af fængslet har de et fængselskor med Niels som selvudnævnt korleder. Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er en kamp, der udkæmpes med list, tyranni og højskolesange.
Medvirkende: Jacob Lohmann, Anders Matthesen, Christopher Læssø m.fl.
Instruktion: Frederikke Aspöck. Udløber: 8. sep 2026
Amerikansk adventuredrama fra 1989.
(Indiana Jones and the Last Crusade)
Arkæologen Indiana Jones drager ud på nye eventyr – denne gang sammen med sin far. Det gælder om at finde den Hellige Gral, før nazisterne gør det, og jagten fører far og søn vidt omkring.
Medvirkende: Harrison Ford, Sean Connery, Denholm Elliott m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Amerikansk adventuredrama fra 2008.
(Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull)
Da en studerende i 1957 fortæller arkæologiprofessor Jones, at han ved, hvor man kan finde Akators legendariske krystalkranie, tager ‘Indy’ Jones straks af sted til Amazonas. Skarpt forfulgt af en flok sovjetiske agenter, der er overbevist om, at kraniet vil kunne skaffe Sovjetunionen verdensherredømmet.
Medvirkende: Harrison Ford, Cate Blanchett, Karen Allen m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Amerikansk adventuredrama fra 1984.
(Indiana Jones and the Temple of Doom)
Nedstyrtende fly, mørke gange, alskens kryb og udspekulerede dødsfælder er blot nogle af forhindringerne for Indiana Jones, der med en kinesisk knægt og en besværlig natklubsangerinde på slæb skal finde den hellige sten, som kan ophæve templets forbandelse.
Medvirkende: Harrison Ford, Kate Capshaw, Jonathan Ke Quan, Dan Ackroyd m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Amerikansk eventyrfilm fra 1981.
(Raiders of the Lost Ark)
Eventyreren og arkæologen Indiana Jones skal finde Pagtens Ark. Skrinet har en guddommelig kraft og skulle derfor nødigt falde i hænderne på nazisterne. I Ægypten møder Indiana en gammel flamme, der kan blive en stor hjælp, hvis de bare kunne enes et øjeblik. Jagten på Arken er fuld af farer, fælder, slanger og mænd, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være.
Medvirkende: Harrison Ford, Karen Allen, Paul Freeman m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Fransk komedie fra 2017.
Det velhavende amerikanske ægtepar Anne og Bob er ved at forberede en luksuriøs middag i deres hjem i Paris. Desværre viser det sig, at der er 13 til bords, så Anne overtaler sin hushjælp Maria til at forklæde sig som en gådefuld spansk adelskvinde og slutte sig til gæsterne. Et kneb, der virker bedre end forventet og får Anne til at boble over af jalousi.
Medvirkende: Toni Collette, Harvey Keitel, Rossy de Palma m.fl.
Instruktion: Amanda Sthers. Udløber: 26. jul 2026
Dansk spillefilm fra 2022.
I en nær fremtid er klimaproblemerne løst. Alt er lyst og grønt og dejligt – og alle børn har tilmed egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 11-årige Alberte har til gengæld en virkelig forældet én af slagsen – Robbi, som ligner en forvokset bamse. Derfor føler hun sig udenfor. Men hendes popularitet vender, da hun i fødselsdagsgave får den nyeste model Konrad, en meget livagtig robot. Han ligner faktisk et menneske. Alberte føler en ægte forbindelse til Konrad – men kan man være venner med en robot?
Medvirkende: Selma Iljazovski, Philip Elbech Andresen, Lars Brygmann, Kristian Ibler, Lise Baastrup, Kristian Holm Joensen m.fl.
Instruktion og manuskript: Frederik Nørgaard.
Produktion: Nimbus Film. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk thriller fra 2018.
(The Commuter)
Forsikringsmanden Michael er på vej hjem med toget. Det er en dag som alle andre. I hvert fald lige indtil han bliver kontaktet af en mystisk kvinde, som vil lege en mærkelig leg. Michael skal identificere en bestemt passager på toget inden det sidste stop. Snart går det op for Michael, at en dødbringende plan er ved at blive sat i værk. En kamp mod uret begynder.
Medvirkende: Liam Neeson, Vera Farmiga, Patrick Wilson m.fl.
Instruktion: Jaume Collet-Serra. Udløber: 9. aug 2026
Dansk drama fra 1983.
De tre drenge Bjørn, Mulle og Sten er venner, men under den kammeratlige overflade udspiller der sig en kamp om magten og overherredømmet, og i længden kan venskabet ikke holde.
Medvirkende: Adam Tønsberg, Morten Hoff, Peter Reichhardt m.fl.
Instruktion: Bille August. Udløber: 24. jul 2026
Fransk drama fra 2023.
(L’île rouge)
På Madagaskar i starten af 70’erne oplever den 10-årige Thomas den franske kolonialismes sidste krampetrækninger. Han bor med sin familie på en militærbase og inspireres til at kaste et nysgerrigt blik på sine omgivelser. Gradvist får han brudt igennem overfladen på det umiddelbart bekymringsfrie liv som udlandsfranskmand, og hans øjne åbnes for en anden virkelighed.
Medvirkende: Nadia Tereszkiewicz, Quim Gutiérrez, Charlie Vauselle m.fl.
Instruktion: Robin Campillo. Udløber: 4. sep 2026
Spansk drama fra 2021.
(Madres paralelas)
Janis og Ana har to ting til fælles: De er singler og er blevet gravide uden at planlægge det. De kender ikke hinanden, men havner på samme stue på fødegangen. Janis er midt i livet og ser frem til at blive mor. Teenageren Ana er skræmt og usikker, men ønsker ikke hjælp fra sine travle og velhavende forældre. De to nye mødre knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre deres liv for altid.
Medvirkende: Penélope Cruz, Milena Smit, Israel Elejalde m.fl.
Instruktion: Pedro Almodóvar. Udløber: 4. sep 2026
Amerikansk western fra 1995.
(The Quick and the Dead)
En ung kvinde rider ind i en støvet flække et sted i det vilde vesten, bevæbnet med en seksløber og et flammende had til byens enevældige hersker, den brutale John Herod. Hvert år afholder Herod en duel-turnering, der tiltrækker revolvermænd fra nær og fjern. Den unge kvinde melder sig også til turneringen, men kan hun hamle op med Herod – manden med byens hurtigste seksløber?
Medvirkende: Sharon Stone, Gene Hackman, Russell Crowe, Leonardo DiCaprio m.fl.
Instruktion: Sam Raimi. Udløber: 22. aug 2026
Amerikansk action-drama fra 1997 med Demi Moore og Viggo Mortensen.
(G.I. Jane)
Løjtnant O’Neil har bittert indset, at hun som kvinde næppe nogensinde kommer i kamp. Det ændres dog, da hun i ligestillingens navn, bliver tilbudt at blive den første kvinde, der får uddannelsen som elitesoldat. O’Neil griber chancen for at gennemgå verdens hårdeste træningsprogram uden at vide, at der er kræfter, der vil gøre alt for at se hende fejle.
Jordan O’Neil: Demi Moore.
John Urgayle: Viggo Mortensen.
Senator DeHaven: Anne Bancroft.
Royce: Jason Beghe.
Manuskript: David Twohy og Danielle Alexandra.
Instruktion: Ridley Scott.
Uegnet for børn.
Filmen vises i bredformat. Udløber: 1. sep 2026
Britisk actionkomedie fra 2017.
Den førende narkohandler Poppy har en plan. Hun vil have den amerikanske præsident til at legalisere narko. Som afpresning planter hun en gift i sit produkt. Hvis (mis)brugerne ikke får en modgift tids nok, vil de alle dø. Men da Poppy sprænger den tophemmelige britiske spiontjeneste Kingsmans hovedkvarter i luften, får hun farlige fjender – nemlig agenterne Eggsy og Harry Hart.
Medvirkende: Colin Firth, Julianne Moore, Taron Egerton, Mark Strong, Halle Berry, Channing Tatum, Elton John m.fl.
Instruktion: Matthew Vaughn. Udløber: 2. aug 2026
Amerikansk drama fra 2015.
(Woman in Gold)
Los Angeles, 1998. For tres år siden ødelagde nazisterne hendes familie og tvang hende til at flygte. Nu vil Maria Altmann have familiens retmæssige ejendom tilbage, deriblandt Klimts berømte maleri Kvinden i guld, som viser hendes tante Adele. Sammen med den uerfarne advokat Randy Schoenberg lægger hun sag an mod den østrigske stat. Baseret på virkelige hændelser.
Medvirkende: Helen Mirren, Ryan Reynolds, Daniel Brühl, m.fl. Instruktion: Simon Curtis. Udløber: 2. aug 2026
Amerikansk krigsfilm fra 1986.
Året er 1967, og unge Chris Taylor kastes ud i Vietnamkrigens barske realiteter, da han involveres i kampene på grænsen til Cambodia.
Instruktøren Oliver Stone, der selv gjorde tjeneste i Vietnam, beretter intenst om det mareridt, der ventede de amerikanske soldater.
Medvirkende: Tom Berenger, Willem Dafoe, Charlie Sheen, Forest Whitaker, Johnny Depp m.fl.
Instruktion: Oliver Stone. Udløber: 2. aug 2026
Amerikansk drama fra 2014.
I 1929 flytter det nygifte par George og Serena Pemberton til North Carolinas bjerge, hvor George er ved at opbygge et tømmerimperium. Den handlekraftige Serena viser sig hurtigt at være George ligeværdig, og ingen får lov til at stå i vejen for deres ambitioner. Men da Serena rammes af en tragedie, begynder det lidenskabelige ægteskab at bevæge sig mod et dramatisk opgør.
Medvirkende: Bradley Cooper, Jennifer Lawrence, Rhys Ifans m.fl.
Instruktion: Susanne Bier. Udløber: 1. sep 2026
Britisk thriller fra 2008.
Bilforhandleren Terry har pengeproblemer. Så han er ikke sen til at sige ja, da en gammel flamme dukker op med et forslag, der kan gøre ham rig i en ruf. Terry skal grave sig ind i en bank og tømme en stribe bokse for en formue i kontanter og juveler. En tilsyneladende simpel plan, som dog ikke er helt så ligetil, som Terry tror.
Medvirkende: Jason Statham, Saffron Burrows, Stephen Campbell Moore m.fl.
Instruktion: Roger Donaldson. Udløber: 1. sep 2026
Amerikansk actiondrama fra 2000.
Året er 1776. Benjamin Martin er enkemand og bor i South Carolina sammen med sine syv børn. Han har set krig nok og ønsker nu kun at leve i fred. Men da en brutal og sadistisk britisk officer tager én af hans sønner til fange, myrder en anden af hans sønner for øjnene af ham og sætter ild på hans hus, sætter han sig i spidsen for en guerillahær for at sikre amerikansk uafhængighed.
Medvirkende: Mel Gibson, Heath Ledger, Jason Isaacs m.fl.
Instruktion: Roland Emmerich. Udløber: 29. sep 2026
Dansk thriller fra 1982.
Under arbejdet i krematoriet opdager bedemand Hans Thomsen, at der i en af hans kister ligger ikke blot et, men hele to lig. Bedemanden aner en sammenhæng og sporer ligene til en forretningsmand, hvis unge steddatter nyligt er forsvundet under mystiske omstændigheder. En afpresning tager sin begyndelse.
Medvirkende: Buster Larsen, Jørgen Kiil, Agneta Ekmanner m.fl.
Instruktion: Søren Melson og Hans-Erik Phillip. Udløber: 30. aug 2026
Amerikansk komedie fra 1953.
(Gentlemen Prefer Blondes)
Korpigen Lorelei er en sexet blondine, som ikke er videre kløgtig. Det er dog lykkedes hende at finde ud af, at diamanter er en ung piges bedste venner.
Medvirkende: Marilyn Monroe, Jane Russell, Charles Coburn m.fl.
Instruktion: Howard Hawks. Udløber: 15. jul 2026
Italiensk western fra 1966.
Django kommer trækkende med en ligkiste efter sig. Han har noget at hævne, og han er hurtig på aftrækkeren. Da han dukker op, bliver fejden mellem major Jacksons lejesvende og general Rodriquez’ banditter for alvor blodig, men hvad har han egentlig i kisten?
Medvirkende: Franco Nero, José Bódalo, Loredana Nusciak m.fl.
Instruktion: Sergio Corbucci. Udløber: 3. okt 2026
Amerikansk western fra 2012.
Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Djangos kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candies kløer.
Medvirkende: Jamie Foxx, Christoph Waltz, Leonardo DiCaprio m.fl.
Instruktion: Quentin Tarantino. Udløber: 10. aug 2026
Amerikansk Oscarbelønnet drama fra 2020.
Den midaldrende Fern mister sit arbejde, da den lokale gipsfabrik bliver lukket. Der er ingen grund til at blive hængende i byen, så Fern begiver sig af sted i sin lille varevogn, der nu er hendes hjem. Ud på de amerikanske landeveje sammen med de andre nomader, der – måske tvunget af omstændighederne – har sagt farvel til hus og hjem og nu lever det hårde, men frie liv på vejene.
Medvirkende: Frances McDormand, David Strathairn, Linda May m.fl.
Instruktion: Chloé Zhao. Udløber: 21. jul 2026
Dansk spillefilm fra 2023.
Da den ensomme teenager Simone indleder et online-forhold til en sød og flot ghanesisk fyr med navnet Freeman, får hun overbevist sine modstræbende forældre om, at han kan komme til Danmark og besøge dem i nogle uger. I takt med at Simone og Freeman kommer tættere på hinanden, vokser familiens modstand mod deres relation, og Simones oprør sætter gang i en lavine, som risikerer at splitte familien ad for altid.
Medvirkende: Lina Lund Jørgensen, Daouda Keita, Mia Lyhne, Nicolas Bro m.fl.
Instruktør: Mads Matthiesen. Udløber: 18. aug 2026
Amerikansk drama fra 2010.
Sød familie, stort hus, Porsche i garagen. Bobby Walker har alt, han kunne ønske sig – indtil den dag, han mister sit velbetalte arbejde. Det samme gør en række af Bobbys kolleger, og nu må de alle forsøge at komme videre i tilværelsen uden det job, der ikke alene gav dem smør på brødet, men også var en stor del af deres identitet.
Medvirkende: Ben Affleck, Tommy Lee Jones, Chris Cooper, Kevin Costner m.fl.
Instruktion: John Wells. Udløber: 18. aug 2026
Amerikansk actiondrama fra 2022.
General Nanisca træner en gruppe kvindelige rekrutter i det afrikanske kongerige Dahomey i starten af 1800-tallet. Hun vil gøre dem til en elitestyrke af frygtløse krigere – og hun forbereder dem på at gå i kamp mod frygtelige fjender. Nemlig den skånselsløse leder af en rivaliserende stamme – og en hvid slavehandler, der er på jagt efter gratis arbejdskraft, som han vil bringe til Brasilien.
Medvirkende: Viola Davis, Thuso Mbedu, Lashana Lynch m.fl.
Instruktion: Gina Prince-Bythewood. Udløber: 29. sep 2026
Amerikansk satirisk komediedrama fra 1997.
(Wag the Dog)
USAs præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.
Medvirkende: Dustin Hoffman, Robert De Niro, Anne Heche m.fl.
Instruktion: Barry Levinson. Udløber: 19. jul 2026
Amerikansk adventure-drama fra 2021.
Kong Arthurs frygtløse nevø sir Gawain sætter sig for at dræbe den enorme og mytiske Grønne Ridder. På sin færd slås den stædige Gawain mod genfærd, kæmper og tyve og begynder en dybere rejse ind i sig selv for at finde ud af, hvad det egentlig er, han kæmper for.
Medvirkende: Dev Patel, Alicia Vikander, Joel Edgerton m.fl.
Instruktion: David Lowery. Udløber: 31. jul 2026
Dansk prisvindende spillefilm fra 2011.
Dirch Passer er blot 30 år gammel og allerede en folkekær skuespiller af mytiske dimensioner. Med et blik, en enkelt replik har han publikum i sin hule hånd. Sammen med sin makker, sin sjæleven, sin åndelige bror Kjeld Petersen er han på toppen af verden. De trækker fulde huse og lægger gader øde med deres komik i forestillinger og revyer. Næsten alt, hvad Dirch har drømt om, er blevet til virkelighed – konstant arbejde, endeløse byture og letlevende damer. Han nyder livet, men berømthed har også en pris.
Medvirkende:
Dirch Passer: Nikolaj Lie Kaas.
Kjeld Petersen: Lars Ranthe.
Stig Lommer: Lars Brygmann.
Bente: Malou Reymann.
Ove Sprogøe: Morten Kirkskov.
Preben Kaas: Martin Buch.
Hanne Passer: Laura Christensen.
m.fl.
Manuskript: Anders F. August og Martin P. Zandvliet.
Instruktør: Martin P. Zandvliet.
Fotograf: Jesper Tøffner.
Klip: Per Sandholt.
Scenograf: Peter Grant og Charlotte Garnov.
Musik: Sune Martin.
Stills: Bjørn Bertheussen.
Produktion: Koncern Film i samarbejde med bl.a. DR Udløber: 14. aug 2026
Sydkoreansk prisbelønnet romantisk thriller fra 2022.
(Heojil kyolshim)
Den samvittighedsfulde kriminalinspektør Hae-joon undersøger en mystisk sag om en klatrer, som er styrtet i døden. Afdødes forførende enke, Seo-rae, er mistænkt, men hun får snart snoet Hae-joon om sin lillefinger. For den smukke, unge kvinde er omsorgsperson for ældre mennesker, og hun kan da ikke være morder? Lidenskab og retfærdighed er drivkrafterne i en historie, hvor handlingen er umulig at forudse.
Park Chan-wook modtog Cannes-festivalens pris for bedste instruktion.
Medvirkende: Park Hae-il, Tang Wei, Lee Jung-hyun m.fl
Instruktion: Park Chan-wook. Udløber: 31. okt 2026
Britisk krimi fra 2017.
(Crooked House)
Den rige patriark Aristide Leonides dør under mystiske omstændigheder. Hans barnebarn Sophia overtaler sin gamle elsker, privatdetektiven Charles, til at rejse til familiens gods for at efterforske dødsfaldet. Blandt de tre generationer af Leonides-dynastiet hersker der en giftig atmosfære af bitterhed, nag og jalousi. Der er ikke mangel på motiver eller mistænkte – kan Charles finde morderen, inden han eller hun slår til igen?
Medvirkende: Max Irons, Stefanie Martini, Glenn Close m.fl.
Instruktion: Gilles Paquet-Brenner. Udløber: 3. okt 2026
Prisbelønnet britisk drama fra 2011.
Brandon bor i New York, arbejder på kontor – og er ude af stand til at styre sit sexliv. Han forfører dagligt nye kvinder og er storforbruger af porno både hjemme og på arbejdet, indtil hans hjemløse søster Sissy flytter ind, og det går op for Brandon, at der måske er en årsag til deres selvdestruktive adfærd.
Brandon: Michael Fassbender.
Sissy: Carey Mulligan.
David: James Badge Dale.
Instruktion: Steve McQueen. Udløber: 21. okt 2026
Britisk autentisk drama fra 2019.
I 1895 gifter den polske videnskabskvinde Maria Sklodowska sig med sin franske kollega Pierre Curie. Under navnet Marie Curie er hun en af de første, der forsker i radioaktivitet – en ny opdagelse, der potentielt både kan kurere kræft og føre til verdens undergang. I 1903 bliver Marie Curie den første kvinde til at vinde en Nobelpris, men det er ikke alle, der synes, at kvinder skal bedrive videnskab.
Medvirkende: Rosamund Pike, Sam Riley, Anya Taylor-Joy m.fl.
Instruktion: Marjane Satrapi. Udløber: 21. jul 2026
Tysk autentisk drama fra 2023.
(Stella. Ein leben)
Den tyske jøde Stella vokser op i Berlin under naziregimet. Hun drømmer om en karriere som sangerinde på trods af alle de undertrykkende tiltag. Da hun tvinges til at gå under jorden med sine forældre, forvandles hendes liv til en tragedie. Hun bliver forrådt, taget til fange og tortureret af Gestapo. For at redde sig selv og sine forældre fra deportation til Auschwitz begynder Stella systematisk at forråde andre jøder.
Medvirkende: Paula Beer, Bekim Latifi, Damian Hardung m.fl.
Instruktion: Kilian Riedhof. Udløber: 17. jul 2026
Amerikansk Oscarvindende drama fra 2019.
Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter. Men hun er ikke den eneste af søstrene, der håber på at kunne leve livet, som hun ønsker.
Medvirkende: Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh, Timothée Chalamet m.fl.
Instruktion: Greta Gerwig. Udløber: 28. aug 2026
Amerikansk actionthriller fra 2019.
Gloria er på natklub i Mexico med sin veninde Suzu, men den glade aften ender tragisk. En kartelbande skyder klubben i smadder og bortfører Suzu. Da Gloria går til det korrupte politi, bliver hun overdraget til kartellet. Hun tvinges til at udføre kartellets beskidte arbejde – men samtidig tvinger det amerikanske narkopoliti hende til at blive dobbeltagent. Nu kræver det al hendes mod og snilde at overleve.
Medvirkende: Gina Rodriguez, Ismael Cruz Cordova, Anthony Mackie m.fl.
Instruktion: Catherine Hardwicke. Udløber: 8. aug 2026
På en opdagelsesrejse finder manden med den gule hat en lille abe, som følger med ham hjem til storbyen. Den lille abe er mere nysgerrig end de fleste, og det kaster ham gang på gang ud i problemer, som dog alle ender godt.
Amerikansk tegnefilm med dansk tale fra 2006, bygget over Margret og H. A. Reys børnebog. Udløber: 31. okt 2028
Det er forår, og Peter Pedal er mere nysgerrig end nogensinde. Peter og hans bedste ven, Hundley, udforsker forårets vidunderlige mysterier sammen – blandt andet blomsterne, der springer ud, dyrene, der får unger og kano-sejlture. Men da Hundley farer vild, søger Peter op i luften for at finde sin ven og ender i et vildt eventyr, der tager en sjov og overraskende drejning. Udløber: 31. okt 2028
Da Peter møder elefanten Kayla, som lider af hjemve, beslutter han sig for at hjælpe hende med at besøge sin bror i Californien. Kayla arbejder for en tryllekunster, og hans sikkerhedschef Danno Wolfe får overbevist sig selv om, at Peter er hjernen bag en elefant-napning. Han begynder en storstilet eftersøgning for at finde Kayla. Med Wolfe lige i hælene rejser Peter, Kayla og Manden med den gule hat tværs over landet med tog, lastbil og skolebus, så hun kan blive genforenet med sin familie. Udløber: 31. okt 2028
En rørende fortælling om venskab og julens magi. Henry glæder sig sådan til jul og ønsker det samme for andre, så han begiver sig ud for at sprede julestemning ved at hænge julepynt op i sit kvarter. Men da han besøger den ældre frøken Broom med en sækfuld julekugler, der skal lyse hendes hjem op, vil hun intet have at gøre med julen og genner ham væk. Kan Henry hjælp frøken Broom med at opdage julens magi og sætte lidt kulør på hendes grå og triste verden? Udløber: 31. okt 2028
Dansk animationsspillefilm fra 2009.
Torben er et struttende blankskinnende æble med en drøm: At blive frugtafdelingens mest strålende æble. Livsdrømmen knuses, da en orm en solskinsmorgen stikker sit hoved ud gennem Torbens blanke skind. Torben rystes ned fra træet af de andre panikslagne æbler. Nede på jorden får han selskab af det knap så perfekte æble Newton, og sammen drager de dybere ind i havens vidtstrakte, ukendte land, til ormedoktoren for at slippe af med ormen, som for resten hedder Silvia og er meget flink. Rejsen byder på mange uventede oplevelser for de usædvanlige rejsefæller inden Torben beslutter sig for at lade naturen gå sin gang.
Stemmer:
Torben: Frank Hvam.
Newton: Lars Hjortshøj.
Sylvia: Sidse Babett Knudsen.
Bo: Michael Carøe.
m.fl.
Manuskript: Anders Morgenthaler og Marie Østerbye.
Instruktør: Anders Morgenthaler.
Medinstruktør : Mads Juul.
Musik: Henrik Lindstrand.
Baggrundsdesign: Niels Bach & Lars Gabel.
Produktion: Copenhagen Bombay i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 31. dec 2027
Dansk animationskomedie fra 2020.
Ali og hans venner går i 8. klasse på den værste skole i Danmark. Ali hader alt ved skolen på nær tre ting: sine venner, Yasmina fra parallelklassen og lærerinden Gertrud. Da det bliver meldt ud, at skolen skal lukke, går det op for Ali, at han risikerer at miste alt: Han kan nemlig ende på en anden skole end sine venner og Yasmina! Ali beslutter sig for at redde skolen og får overtalt sine venner til at hjælpe ham. Deres umulige redningsaktion går desværre ikke helt som planlagt. Udløber: 24. jun 2028
Dansk spillefilm fra 2018.
Året er 1648. Christian IV er alvorligt syg, og med døden i hælene tager den syge konge mod København for at dø på Rosenborg Slot. Han sender bud efter sin ekskone Kirsten Munk, som han har holdt indespærret siden deres voldsomme skilsmisse. Kirsten skal underskrive en række anklagepunkter, så Christian kan få oprejsning og sikre sit eftermæle; men gensynet sætter ild til en fortid med utroskab og jalousi. Turen mod København bliver en rejse i Christians og Kirstens stormfulde ægteskab, fra første møde og forelskelse til bitter strid og ulykkelig kærlighed. Et kammerspil i en karet, der ræser gennem kærlighed, had, synd og forsoning.
Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Rosalinde Mynster, Baard Owe, Rudi Køhnke.
Manuskript: Trine Appel og Kasper Kalle.
Instruktion: Kasper Kalle.
Produktion: Good Company Films i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 13. okt 2026
Dansk spillefilm fra 2019.
Vi nærmer os årsdagen for et stort bombeangreb i København. Et folketingsvalg står for døren, og den stærkt nationalistiske politiker Martin Nordahl fra det nystiftede parti National Bevægelsen spås en historisk jordskredssejr, der kan sikre ham statsministerposten. Den 19- årige Zakaria bevæger sig langsomt men sikkert ud på et radikalt og farligt spor, der kan koste ham og hans familie alt. På sin vej møder han Ali, der kæmper sine egne kampe og bærer på en livsfarlig hemmelighed. Mens der tælles ned til valget, tvinges Zakaria og Ali frem mod en afgørende beslutning, der vil få konsekvenser for alle. Uegnet for børn.
Manuskript og instruktion: Ulaa Salim.
Produktion: Hyæne Film i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 11. feb 2027
Dansk komedie fra 1993. Søren Faulis groteske kultfilm om 80’ernes musikalske undergrund. Når man brænder for at blive accepteret i dødskult-miljøet, hvad gør man så? Man bilder de andre ind, at man snart skal dø. Det er hvad punkguitaristen Ronni griber til, da han står til at ryge ud af sit band. Men den ene løgn fører den anden med sig…
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Søren Pilmark, m.fl.
Manuskript: Bo hr. Hansen og Søren Fauli.
Instruktion: Søren Fauli. Udløber: 13. apr 2027
Dansk animationsfilm fra 2011.
Jonathan og lillesøster Sophie er på ferie hos deres bedstefar. Jonathan gør alt hvad han kan for at slippe af med Sophie, men da det endelig lykkes, er det på en helt anden måde end Jonathan havde forestillet sig. Sophie bliver kidnappet af en gigantisk bjørn, og nu må Jonathan finde Sophie dybt inde i skoven. Snart er de blandet ind i kampen mellem skovens jæger og den kæmpe bjørn, og først da Jonathan finder Sophie, kan de redde sig selv, skoven og bjørnen.
Stemmer:
Markus Rygaard, Alberte Blichfeldt, Flemming Quist Møller, Elith Nulle Nykjær Jørgensen.
Manuskript: Jannik Tai Mosholt.
Instruktion: Esben Toft Jacobsen.
Production design: Andreas Normand Grøntved.
Animation: Johan Eremius m.fl.
Visual effects: Fateh Shams m.fl.
Musik: Nicklas Schmidt.
Produktion: CopenhagenBombay i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 31. dec 2027
Dansk prisvindende spillefilm fra 2018.
Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede og hans egen situation er ved at få sagen yderligere ud af kontrol.
Medvirkende: Jacob Cedergren m.fl.
Manuskript og instrukton: Gustav Möller.
Foto: Jasper Spanning.
Musik: Carl Coleman, Caspar Hesselager.
Produktion: Nordisk Film/SPRING i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 13. aug 2026
Trods Grøffeldyrets advarsler beslutter hans datter Grøflingen sig for at snige sig ud i skoven for at finde den store, stygge mus, som hendes far har fortalt alle de uhyggelige historier om. Men da hun endelig finder ham, synes hun mest, han ligner aftensmad. Og så er gode råd dyre for den snedige mus. Udløber: 30. nov 2028
Dansk komediedrama fra 2021.
Laura har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv som forfatter i København. Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at han skal giftes med barndomsfjenden Catrine. Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien. Nu mærker hun et stærkt ønske om at få den tilbage.
Medvirkende: Rosalinde Mynster, Bodil Jørgensen, Jens Jørn Spottag, Anne Sofie Wanstrup m.fl.
Instruktion: Lisa Jespersen. Udløber: 21. apr 2029
En halv times animeret familiefilm baseret på den elskede børnebog skrevet af Julia Donaldson og illustreret af Axel Scheffler. Historien om en skrupsulten rotte, som elsker muffins, småkager og alt, der er sødt. Langs landevejen leder han efter sukkersager, han kan stjæle, indtil hans søde tand fører ham til den klistrede ende. “Giv mig jeres wienerbrød og tærter! Giv mig jeres chokolade og kager! For jeg er Landevejsrotten, og jeg tager og tager. “En eventyrlig historie om stratenrøvere og søde sager, som hele familien vil elske”. Udløber: 30. nov 2028
Dansk spillefilm fra 2018.
Iben er på en romantisk ferie på havet med sin kæreste . Da de redder en flygtningekvinde, havner parret i et dilemma og Iben bliver konfronteret med sin fortid.
Medvirkende: Sofia Helin m.fl.
Manuskript: Nanna Vesth og Josefine Kirkeskov.
Instruktion: Josefine Kirkeskov.
Produktion: Snowglobe i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 15. dec 2026
Dansk spillefilm fra 2019.
To kvinder er på kollisionskurs. Viktoria, en ung psykolog indvilger i at behandle den suicidale patient, Jenny. Et psykiatrisk hospital bliver deres kirke, hvor de som to urkræfter søger mening og tilgivelse i tro, sex og vold. Natlige samtaler afslører sandheden om deres liv, mens døden lokker, som var den tyngdekraften. Den menneskelige lidelse er et grundvilkår. Alle og ingen overlever.
Medvirkende: Trine Dyrholm, Victoria Carmen Sonne, Lisa Carlehed.
Manuskript og instruktion: Marie Grahtø Sørensen.
Produktion: Beo Starling i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 31. jul 2026
Den lille forældreløse Maj bor hos sin onkel Sonny, som er tatovør. Maj er altid sammen med Sonny, og elsker at være med når han ‘tegner’ på skrappe damer og hårde bananer. En dag kommer Maj til at tatoverere et ordentlig brød af en mand fuld af børnetegninger og af frygt for mandens vrede må Sonny og Maj flygte i al hast. Deres flugt på Sonnys knallert leder dem ud på et spændende eventyr i en magisk skov, hvor Maj får hjælp fra den øretæveindbydende alfedreng Allan og de møder en cirkus-mor, hendes dreng og deres kæmpestore tiger, Brutalis.
Stemmer:
Lars Bom, Anna Sander Bie, Theres Glahn, Bjarne Henriksen, Jesper Christensen, Lærke Winther og Nicolai Louis Vasquez Winther Udløber: 31. dec 2027
