Månedens danske film nyheder på Nordisk Film+

Frederik er en fræk teenager, der er meget interesseret i det modsatte køn. Sammen med klassekammeraterne Allan og Dan ynder han at diskutere emnet at “duske” piger. Midt i disse uskyldigheder rykker omverdenen ind i Nærum med stort politiopbud. Der skal foregå et stort topmøde i nærheden. En gruppe terrorister indtager Frederiks villa som samlingssted, hvilket bevirker at Frederik og hans familie tages som gidsler. Vinduer og døre sømmes til – Frederik og hans familie skal holdes i stram line. Frederik lader sig imidlertid ikke sådan spærre inde, og takket være et godt kendskab til morse-alafabetet får han blinket sig frem til hjælp fra vennerne.

1995

Poeten og Lillemor venter deres første barn og da tiden endelig er inde til den store begivenhed, bliver Poeten et stort nervevrag og må hente assistance, hos den altid hjælpsomme barber, Anton. En lille pige kommer til verden og hun bliver kaldt Lotte. Hun bliver hjemmets lille solstråle, der inspirerer Poeten til mange smukke digte. Men der opstår alvorlige bryderier, da Lotte skal have sin første tand og Poeten ikke får ro til at digte. Lillemor anbringer ham i udhuset og Poeten gør oprør. Efter en mislykket eskapade, vender han slukøret tilbage. Der sker meget andet i det lille, landlige samfund. Vera vinder 5,000 kr. i en gættekonkurrence og gevinsten får højst overraskende konsekvenser. Bageren er blevet gift med den yndige Lise, men en skønheds-konkurrence griber forstyrrende ind i idyllen og han må på en håndfast måde ordne problemet. Poeten oplever den store, men lidet indbringende ære, at blive kåret til “Årets Digter”. Mørke skyer trækker op, økonomien vakler og de risikerer at miste digterhuset, men i sidste øjeblik tilsmiler lykken Poeten og Lillemor – takket være Lotte.

1960

Hassan er træt af Danmark, da han ofte oplever diskrimination. Så da han hører, at oliesheiken Erkan Mosque har købt Bornholm og forvandlet øen til et mellemøstligt ferieparadis kun for udlændinge, tager han straks dertil. Men er paradiset mon for godt til at være sandt, når Pia Støjmund vil lukke grænsen til Shabholm? Og hvad er Blokhavn overhovedet uden shababs?

2023

Folkekomedie med Osvald Helmuth i en glansrolle som slagter Mortensen, der vinder en formue ved roulettebordet og engagerer en baron til at oplære sig i rollen som en fuldendt gentleman. Det giver ham, synes han, en chance for at erobre syersken i hans liv. Så toptrimmet som man nu kan gøre slagter Helmuth, drager trioen sammen med baronens søster til slotsmøde med aristokratiet. Det bliver en hård prøve, og det er synd at sige, at slagteren består eksamen – til gengæld vinder han den erfaring, der ligger i at erkende: Penge er ikke alt – det er det inderste, der tæller.

1937

Stemningen er spændt, og det hele er temmelig hektisk – mere end det plejer at være op til en premiere. Og ulykken udebliver da heller ikke. Midt under forestillingen, lige for øjnene af publikum, myrdes førsteelskeren Poul Bech – uden at tilskuerne opdager det. Ifølge manuskriptet skal han nemlig skydes, og han falder som aftalt og bliver liggende. Kun en fin, varm blodstrøm afslører at der er noget galt – rivende galt…

1964

Sexforfatteren Sven Gjeholm skriver om sex og glemmer, at det egentlig slet ikke er noget man skriver, taler eller læser om. For at få arbejdsro tager han til en lille norsk by, Mårbøosen, hvor man i hast og af lutter skræk gemmer alle kvinder fra 15 til 80. Beboerne er bange for, at han skriver om byens usædelige liv. Men hotelværten er ovenud tilfreds, for turisterne strømmer til byen for at se Gjeholm. Så i stedet for at få ham ud af byen afholder man et sexorgie for alle – og der indtræffer de sælsomste ting.

1967

Folkekomedie om familien Hansen, der pludselig befinder sig i en om ikke uventet, så dog ret så alvorlig krise, da de skal flytte fra en saneringsmoden ejendom på Nørrebro. Familiens overhoved og ustabile farmand, platuglen Elvis Hansen, spillet af Steen Springborg, forsøger at holde skruen i vandet og tag over hovedet ved midlertidigt at flytte familien til Charlottenlund. Derude er man imidlertid ikke bekendt med tonen og stilen fra det københavnske bro-kvarter – og vice versa – så Hansens og deres stilfulde naboer løber ind i flere håndfaste overraskelser. Filmen lagde op til en fortsættelse, men det blev ved den ene farce, der utraditionelt for sin tid var produceret uden statsstøtte. Den kendte revy-direktør Jan Hertz instruerede løjerne.

1988

Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112 opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede.

2018

Hyggelig folkekomedie, der handler om en forhutlet teatertrup, med direktør Piper (Johannes Meyer) i spidsen, der i 1888 besøger en provinsby. De vil gøre alt for penge, og for at tækkes de lokale tilbyder de at opføre den lokale skolelærer Wangs (Richard Christensen) ’store drama’ om Erik Ejegod. Hverken stykket, skuespillerne i truppen og de provinsielle omstændigheder lægger an til den store teaterkunst, og det er da også instrukøren Svend Methlings sans for landlig humor og lokal-kolorit, der er filmens force og udgangspunkt.

1943

Bag de røde porte ligger Dyrehaven med de grønne bøge og den berømte dyrehavsbakke – gøglernes brogede verden. Professor Labardi står bag den populære sangerindepavillon, hvor hans unge datter, Gulnare, optræder. Efter en regnfuld sommer er der økonomisk lavvande på Bakken, og familien er fristet til at søge hjælp hos Gulnares foretagsomme bejler, Carlo Petersen. Men Professor Labardi bærer på en hemmelighed: gøglerfamilien har slægtsbånd til den fine juristverden uden for portene… Der er konflikt, pengetransaktioner, kærlighed, skinsyge og skurkestreger, når den fine verden og bakkefolket mødes.

1951

En varm sommer i København: På en omdiskuteret folkeafstemning har Danmark vedtaget beslutningen om atomkraft. Nu skal det første værk åbne. Og selvfølgelig er der stadig ikke fundet en løsning på alle forurenings- og sikkerhedsproblemerne. To mænd tænker i disse dage over tingene. Den ene er journalisten Niels Vinter. I en diskussion i fjernsynet fremstår han som den teoretisk begavede modstander af atomkraft. En debatør presser Niels: Hvor langt vil de gå for at standse atomkraftværket? Niels er vred og udtrykker sig for en gangs skyld meget klart: ‘Det kan blive nødvendigt at ofre menneskeliv for at redde menneskeliv’. Et sted i København noterer en mand disse ord ned. Han er enig. Han er ikke så god til at tale som Niels, men han er god til at handle. Til at skyde. Og hvor meget betyder et par menneskeliv, når det drejer sig om menneskehedens fortsatte liv på en beboelig jord?

1977

Tre unge fiskere – Svend, Knud og Valdemar – har købt sig en kutter. Kort efter bliver de alle tre indkaldt til Marinen for at aftjene deres værnepligt på det gode skib Triton. Med de tre venner ombord sejler Triton de danske farvande tyndt. Men banken forlanger penge. Kutteren skal betales. Gode råd er dyre, og et forrygende kapløb med tiden begynder. Saltvand, skumsprøjt, højt humør, et hav af friske marinere og en pige i hver en havn. Hvad mere kan man forlange?

1965

Mille bor sammen med sin mor. De har ikke mange penge, men da vi befinder os i 50’erne, og efterkrigstidens hæmninger så småt er ved at blive sluppet, er der store chancer for få sine drømme opfyldt. Og drømme det har Mille. Hun vil gerne være musicalstjerne i en film og helst med tidens største filmstjerne Johnny Rocket. Milles mor vil gøre alt for, at datteren kan få opfyldt sine drømme. Hun låner derfor 20.000 kr. af sin modbydelige og stenrige søster, så hun kan åbne milkshakebaren “Mælkepoppen” og skabe det økonomiske grundlag for Milles drømme. I filmstudierne er der problemer: Filmhelten Johnny er, til filmproducent Volles fortvivlelse, ved at være træt af kun at spille helteroller og nu vil han kun spille med en pige, som han virkelig elsker. Volle er rasende. Han har nemlig allerede købt kulisserne til Askepot fra et andet teater. Men Johnny går sine egne veje for at finde pigen, som skal være hans Askepot og beslutter sig for at lave en audition for alle byens smukke piger. Mælkepoppen går som en drøm, og Milles mor har næsten betalt sin gæld til søsteren. Men pludselig er Mille helt alene og mosteren og hendes datter, den forkælede Viola, har grimme planer for Milles fremtid. De vil selv overtage Mælkepoppen og Viola vil have rollen som Askepot. Heldigvis er der himmelske kræfter, som ser, at Mille har brug for hjælp, nemlig englene Puk og Pepperoni og den uregerlige rock ‘n’ roll fe Topper. Sammen får de i sidste øjeblik Mille tilbage på rette kurs.

2003

Gense Osvald Helmuth i hans pragtfulde rolle som den hyggelige og glade grønthandler Olsen, hvis verden pludselig bryder sammen. Han bliver nemlig udpeget som nævning i en sag mod generaldirektør Sønderfeldt, hans datters kommende svigerfar. Og ikke nok med det. Han finder også ud af, at hans søn Villy, der arbejder i generaldirektørens firma, på et tidspunkt har stjålet 500 kr. af kassen. Oven i det hele må han forvirret lytte til advokaternes lange taler, som han ikke forstår et muk af. Men den lille mand lytter til sin snusfornuft og retfærdighedssans. Han kræver at få tingene forklaret, så man kan forstå dem. Så kan det nok være, at retssalen kommer på den anden ende.

1940

Tidlig thriller om en mystisk, velhavende, ældre mand, Ib Schønberg i sin desværre sidste filmrolle, der opsøger en ung, fattig forfatter (Preben Lerdorff Rye) for at vise interesse for dennes bøger. Forfatteren, Donner, låner penge af ham, men senere myrdes den gamle mand. Da der ribbes op i sagen, viser det sig, at han havde gode forbindelser til underverdenen og kriminalitet under Besættelsen. Og endda også til Donners nærmeste familie. Schønberg er her en smart, dødsensfarlig person – venlig, men med bagtanker, imødekommende, men med forventninger om tilbagebetaling. En stor Schønberg-præstation i en klassiker.

1955

Kundskabenstræ er allerede en filmklassiker. Det er en gribende, men også morsom historie om de problemer, der opstår i puberteten, når vi forvandles fra børn til voksne. Med sikker psykologisk forståelse og indfølingsevne følger Nils Malmros en skoleklasse i Århus i slutningen af 50’erne. Han skildrer udviklingen fra den 13- åriges uskyld til den 16- åriges erfaringer med kærligheden og den ondskab, som også synes at være en uundgåelig del af tilværelsen. Følelserne er stærke, når man er et ungt menneske som Elin, Niels-Ole, Helge eller “Klister”, og det uanset om det drejer sig om (ulykkelig) forelskelse eller de intriger, som medfører, at man bliver sat uden for fællesskabet.

1981

Hermann arbejder i NATOs hovedkvarter i Bruxelles og er kun hjemme i weekenden. Han er ikke så lidt af en mandschauvinist. Derfor har hans kone Merete undladt at fortælle ham, at hun har gjort karriere i hæren – og er blevet løjtnant. I Meretes regiment mistænker seniorsergent Vasby hende for at være spion p.g.a. hendes “mystiske” samtaler til NATO. Det udvikler sig til en morsom spionjagt – og mange bliver indblandet. Da Hermann bliver genindkaldt, “glemmer” han at fortælle det til sin kone. Hvordan Merete og Hermanns møde i trøjen foregår, og hvad enden på det hele bliver, må De hellere selv se!

1976

Tonny (Ulrich Thomsen) får efter en tiltrængt skilsmisse endelig bevilget nogle timers samvær alene med sine to børn. Gensynet fejres med en tur i biografen for at se den nye film af den verdensberømte og anmelderroste danske instruktør Claus Volter (Nikolaj Lie Kaas). Men filmen er slet ikke det mesterværk, som plakaten lovede, børnene græder, og Tonny kan ikke få sine 471 kroner tilbage for billetter og slik. Men Tonny giver ikke op! Han opsøger Claus Volter for at få en forklaring og pengene igen. Det er dog nemmere sagt end gjort at få penge ud af en mesterinstruktør…

2006

En ung, ihærdig Røde Kors-læge (Poul Reichhardt) får en lille østrigsk pige anbragt som ’Wienerbarn’ hos en dansk familie, der har kapacitet og overskud til at hjælpe krigens mange ofre. Det er en oplysningsfilm, der ikke lægger skjul på, at dens formål er, at interessere danskerne for at støtte Røde Kors’ arbejde. Men den sætter også fremmed-hadet under anklage, og som sådan er den, trods sit tidstypiske (1949) grundlag, (sørgelig) aktuel den dag i dag.

1949

H.F.F.M. – “Hold fingrene fra mor” – er navnet på en forening, som fire søskende har stiftet for at holde deres mor helt for dem selv. Nu ønsker de ikke flere fremmede elementer i deres private paradis. Den lille familie bor i en hyggelig kvistlejlighed i København. Moderen er forfatterinde, og da hun er fraskilt, må hun selv klare dagen og vejen.

1951

Først var det bare frække drengestreger. De var ude på at gøre fjenden til grin – og det virkede! Men så fik gruppen et nyt medlem, Otto. Han indførte åben ild. Nu var de i krig. Syv amatører mod en af verdens største hære. Loftet over Sankt Petri Kirke var deres hovedkvarter. Kammeratskabet gav dem styrke til at sætte sig op mod autoriteterne: Forældre, lærere, det danske politi – og den tyske besættelsesmagt. De kæmpede med livet som indsats. Og sang, da de blev ført til tugthuset.

1991