Serie
mandag 7. december
21:00
29 – Julie og Jesper er tilbage med Julespecial på Xee Serie Dansk, Drama, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Den danske Xee serie 29, kommer i december med en julespecial. Serien er indtil videre vist i fire sæsoner, og nu kommer der altså et nyt specielt afsnit med julen som tema. Der er premiere på 29 – Julespecialen 7. december kl. 21:00 på Xee. Du kan you YouSee kunde også streame afsnittet allerede fra tirsdag den 1. december.
Fra 1. januar kan alle 8 afsnit af seriens sidste sæson 33 streames hos YouSee / YouTV, mens den vises fra 4. januar på Xee tv-kanalen. Læs mere om 33 her
Det handler 29 – Julespecial om
Julen er hjerternes fest, og juleaften samles hele familien omkring det pyntede juletræ, den fede julemad og det vilde gaveræs. En festdag uden lige – eller sådan var det i hvert fald, da man var barn. I den særlige julespecial af 29 skal Julie (Julie Rudbæk) og Jesper (Jesper Zuschlag) for første gang holde jul sammen som forældre, men hvordan holder man den helt perfekte jul, når hver side af familien har sine egne faste juletraditioner?
Medvirkende i ’29’-julespecial: Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag, Ann Hjort, Kristian Halken, Mette Horn, Christoffer Prisholm Højgaard, Morten Hauch-Fausbøll, Camille-Cathrine Rommedahl.
Serien får også en femte sæson med titlen 33, som også kan kaldes 5. sæson af ’29’. Fra 1. januar kan alle 8 afsnit af seriens sidste sæson 33 streames hos YouSee / YouTV, mens den vises fra 4. januar på Xee tv-kanalen. Læs mere om 33 her
mandag 14. december
21:30
Sunday – Julespecial Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Xee byder i december på en par julespecials af deres egne danske originalserier. Vi har tidligere skrevet om juleafsnit af serien 29, men også Melvin Kakooza serien får julespecial, der bliver i to dele. Det første juleafsnit af Sunday har premiere den 14. december kl. 21.30, mens andet afsnit har premiere den 21. december kl. 21.30 på Xee. Begge afsnit kan selvfølgelig også streames.
Sundays planer om at holde jul hjemme i Kenya går i vasken, og Sunday må derfor blive i Fredericia hen over julen. Her får han prøvet kræfter med danske juletraditioner, da han sammen med Jørgen laver julekonfekt og ikke mindst står for at tilberede sin egen version af en dansk julemiddag til Frederik og familien.
Julen bliver desuden af den dramatiske slags, idet Sunday sammen med Jørgen bryder ind i en bedemandsforretning og ender i en politijagt på tandem, mens Frederik og familien på samme tid møder en utrolig irriterende Falckmand, spillet af Martin Høgsted.
onsdag 8. juni
09:00
A Teacher (1:10) Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
A Teacher dykker ned i historien om det ulovlige forhold mellem gymnasielæreren, Claire Wilson, spillet af Kate Mara (Pose), og hendes studerende, Eric Walker, spillet af Nick Robinson (Jurassic World).
Hvad er konsekvenserne af et misbrugt tillidsforhold?
søndag 29. november
08:00
Jul med Trines mor (1:4) Serie Dansk, Julekalender, Komedie
Se Trailer her
DR2
Læs omtale
Til de voksne, er der i år på DR2 en adventskalender i fire dele af skuespiller og manuskriptforfatter Lisbeth Wulff.
Serien er tilgængelig hver søndag i advent klokken 8.00 på DRTV – første gang søndag den 29. november. De fire afsnit bliver ligeledes vist på DR2. De to første afsnit klokken 21.00. Det tredje klokken 21.10 og det sidste den 20. december klokken 21.40.
JUL MED TRINES MOR er baseret på Trines mors telefonsamtaler med Trine, som de fleste nok kender fra ‘Rytteriet’ på DR2 eller fra P1. I serien tegner alt sig i udgangspunktet lyst for Trines mor – det bliver alle tiders juleaften. Og så alligevel… for Trine er blevet fyret, har ikke været sig selv på det sidste og tager nu ikke sin telefon. Nogen må gøre noget! Ifølge Lisbeth Wulff kan man glæde sig til en videreudvikling af det univers, som vi kender, hvor telefonledningen, som en anden navlestreng, sikrer en lidt for tæt kontakt mellem mor og datter.
– Det er grundlæggende en komedie om, hvad der sker, når en person pludselig trækker sig fra familien og alle de store følelser, som det skaber. Og så også lidt en historie om at sortere skrald. Det hele pakket ind i et grotesk, sjovt, dramatisk og til tider også sørgeligt univers, der viser hvad der sker, når ’mor’ pludselig skal rejse sig fra sofaen og se sin datter i øjnene…
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Lisbeth Wulff, Jarl Forsman, Ellen Hillingsø, Roberta Hilarius Reichardt, Kit Eichler og Finn Nielsen.
fredag 4. december
00:00
Sydney & Max – sæson 2 Serie Drama
Læs omtale
Handlingen i Sydney og Max udspiller sig i nutiden, med flashbacks til 1990’erne, og kredser omkring den udadvendte 7.-klasseselev, Sydney Reynolds, der bor sammen med sin singlefar, Max, og sin progressive bedstemor, Judy.
fredag 18. december
09:00
The Stand (1:9) Serie Fantasy
Se Trailer her
Læs omtale
Det bliver HBO Nordic, der henter den nye amerikanske serieudgave af The Stand til Danmark. Serien er på 9 episoder, og der frigives en episode ugentligt. Serien er en CBS All Access serie i USA, og HBO Nordic viser serien dagen efter den amerikanske premiere.
Det handler The Stand om
The Stand er baseret på Stephen Kings bestseller af samme navn og handler om en muteret form for influenza, som på kun få uger slår størstedelen af verdens befolkning ihjel.
Vi følger en lille gruppe overlevende anført af den 108-årige Mother Abagail, som kæmper for at sikre menneskehedens overlevelse.
The Stand har en ny og anderledes slutning end den oprindelige bog, og det er Stephen King selv, der har omskrevet denne del til serien.
De er med i The Stand
The Stand har Alexander Skarsgård, Amber Heard, James Marsden, Katherine McNamara, Nat Wolff og Whoopi Goldberg på rollelisten og får premiere 18. december på HBO Nordic.
mandag 7. december
09:00
Your Honor (1:10) Serie Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
HBO Nordic har 7. december premiere på en ny dramatisk miniserie, Your Honor, af Peter Moffat med Bryan Cranston i hovedrollen.
Den nye miniserie kommer fra Showtime og i serien spiller Emmy- og Golden Globe-vinder, Bryan Cranston (Breaking Bad), den højt respekterede dommer, Michael Desiato, hvis søn bliver involveret i et hit-and-run. Desiato dækker over sønnen, og det leder til en dramatisk og højspændt sag, hvor løgne og bedrag står i kø, og hvor man ikke kan stole på nogen.
Foruden Cranston medvirker blandt andre Michael Stuhlbarg (Call Me By Your Name), Hunter Doohan (Truth Be Told), Hope Davis (For the People), Carmen Ejogo (True Detective), Isiah Whitlock Jr. (The Wire) og Maura Tierney (The Affair).
BAFTA-vinderen Peter Moffat (The Night Of, Undercover) har skrevet og produceret serien, og den Emmy-nominerede instruktør, Edward Berger (Patrick Melrose), har instrueret de første tre episoder.
Både Moffat og Berger fungerer også som executive producers sammen med Robert og Michelle King (The Good Fight, The Good Wife), Liz Glotzer (Evil, The Good Fight) og Bryan Cranston.
Your Honor er er baseret på den israelske serie, Kvodo, skabt af Ron Ninio og Shlomo Mashiach.
fredag 15. januar
09:00
Servant – sæson 2 Serie Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
“Servant” er en ny psykologisk thriller fra M. Night Shyamalan, der følger et par fra Philadelphia, der er i sorg, efter en ubeskrivelig tragedie har slået revner i deres ægteskab og åbnet døren i deres hjem for en mystisk kraft.
mandag 21. december
09:00
Sløborn Serie Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Den tyske thrillerserie, Sløborn, er skabt af manden bag Dogs of Berlin og har Roland Møller på rollelisten. Serien får premiere på HBO Nordic 21. december.
Om handlingen i Sløborn
Da en fugleinfluenza-lignende virus med oprindelse i duer opdages i det nordlige Kina, giver det ikke megen genlyd hos beboerne på en lille, idyllisk ø i Nordsøen. Men en dag skyller en sejlbåd med to lig op på øen, og det viser sig, at ligene har bragt virussen med sig.
Den nye, tyske serie blander coming-of-age-drama med pandemisk thriller. Serien følger beboerne på en lille ø i Nordsøen, hvor de unge mennesker kæmper med den første kærlighed og indviklede venskaber, og deres forældre med adskillelse, midtvejskriser og eksistentielle magtkampe. Alle er så optaget af egne problemer og hverdagsdramaer, at de ikke overvejer, at den strandede sejlbåd med de to lig ombord kan være et foruroligende tegn på en forestående apokalypse.
Langsomt begynder den dødbringende virus at sprede sig på øen, og den infiltrerer karakterernes dagligdag og bevidsthed. Før de ved af det, forsvinder statens, religionens og familiens magt, og alle autoriteter – forældre, lærere, borgmesteren, politibetjenten og præsten – mister deres indflydelse, og i værste fald bliver de sat helt ud af spil.
Medvirkende
Blandt de medvirkende finder man Wotan Wilke Möhring (Valkyrie), Emily Kusche (Cortex), Alexander Scheer (Sun Alley) og Roland Møller (R, Under Sandet, Papillon).
Sløborn er skabt og produceret af Christian Alvart (Dogs of Berlin), der også har instrueret fire af seriens otte episoder. De resterende fire episoder er instrueret af Adolfo J. Kolmerer (Snowflake). Serien er produceret af Syrreal Entertainment i co-produktion med ZDF, Tobis, Nordisk Film og ZDF Enterprises.
mandag 7. december
09:00
Quiz (1:3) Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Miniserien Quiz fortæller historien om en tidligere major, som snød sig til gevinsten på en million pund. Quiz består af tre afsnit, som får premiere på [CMore] den 7. december med et afsnit om ugen.
Han havde aldrig hørt om Craig David, og famlede sig frem til svarene på samtlige spørgsmål. Alligevel lykkedes det den tidligere major Charles Ingram at gå hele vejen, udløse konfettien og modtage checken på en million pund som vinder af den engelske udgave af det populære tv-show Hvem vil være millionær? i 2001.
Charles Ingram sikrede sig præmien med hjælp fra sine to medsammensvorne, hustruen Diana og Tecwen Whittock, der sad blandt publikum, og hostede for at lede ham i retning af de rigtige svar.
Producerne på programmet blev mistænksomme over de mange host, som særlig kom fra universitetslektoren Tecwen Whittock. Præmiegevinsten blev annulleret, episoden blev aldrig vist på tv, og det hele førte til en retssag i 2003, hvor de tre blev dømt for snyd, selvom de alle erklærede sig uskyldige.
Men var det snyd? Er det teknisk og juridisk set kriminelt at snyde i et quizprogram? Det spørgsmål gennemsyrer miniserien Quiz, som ikke leder efter svaret, men i stedet kredser om Charles og Dianas liv, og hvorfor et show, som Hvem vil være millionær?, er så populært i hele verden?
Quiz er skrevet af James Graham, der også skrev det populære teaterstykke af samme navn. Matthew Macfadyen (Succession) spiller rollen som Charles Ingram, og Sian Clifford (Fleabag) ses i rollen som hans hustru Diana Ingram. Michael Sheen (The Good Fight) har rollen som tv-værten Chris Tarrant, mens universitetslektoren Tecwen Whittock spilles af Michael Jibson (1917). Helen McCrory (Peaky Blinders) er også på rollelisten som Sonia Woodley, der er forsvarsadvokat for Ingram-parret.