TV-Guide

DR1

DR1

20:00
Danmarks næste klassiker (4:6) Lys fra oven

Det er usandsynligt svært, siger Kasper Salto om den næste opgave. Kan designerne tænke lysende klart, når de bliver kastet ud i en disciplin, der for flere af dem er helt uprøvet? De skal skabe en ny pendel-klassiker - intet mindre. En opgave der vækker både glæde og frygt hos designerne. Tiden føles knap, når store beslutninger skal træffes - og for nogle af designerne står svaret ikke lysende klart fra start.

21:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

21:25
Drabet på færgen – kæresteparret på skibsdækket (1:2)

En sommeraften i 1987 bliver et ungt tysk kærestepar brutalt overfaldet, mens de ligger og sover på skibsdækket på passagerfærgen Viking Sally. En 18-årig dansk spejder bliver udråbt som helt, da han forsøger at hjælpe det kvæstede tyske par. Men mange år senere står en dansk mand pludselig mistænkt for forbrydelsen på Viking Sally. Men hvem er denne mand, og hvad skete der ombord på færgen?
Tilrettelægger: Nicolaj Kenneth Pedersen

22:10
Professor T: Sandhed og retfærdighed

Britisk krimiserie fra 2023.
Professor T skal for retten, og han må beslutte, om han vil redde sig selv eller sin gamle elskerinde Christina. Samtidig bliver en fængselsbetjent fundet myrdet i vaskerummet. En mistænkt melder sig hurtigt, men Professor T tror ikke på hans tilståelse.

23:00
Infiltrator (5:5)

Britisk autentisk dramaserie fra 2022.
(The Walk-In)
Robbie Mullen må stå ansigt til ansigt med sine tidligere venner fra National Action i retssalen. Nynazisterne står anklaget for at planlægge at myrde en politiker. Men sagen mod dem afhænger af Robbies evne til at vise, at han er blevet et bedre menneske.

23:50
Vild kærlighed III (2:8)

Parrene afsløres endelig - nogle bliver skuffede, andre glade. Men hvordan går det, når de skal bygge tømmerflåder sammen? Og hvordan tilbringer de første nat sammen?

TV 2

TV 2

20:10
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Sara Lygum og Christian Borregaard kaster sig igen ud på det hæsblæsende boligmarked. Sara Lygum hjælper Dzenita og Admir fra Odense med at finde et bud på en bolig tæt på Aarhus og familien. De får vist huse i både Odder, Solbjerg og Silkeborg. Christian Borregaard har fået til opgave at finde en familiebolig til Gritt og Lasse i en landsby på Sjælland, og her går turen til Arnakke, Gadstrup og Skibby.

På boligjagt i Aarhus-området og på Sjælland

20:50
Landstrænerne

Det danske herrelandshold i fodbold har i mere end 40 år klaret sig fantastisk. På tærsklen til VM-slutrunden i 2022 har TV 2 samlet koryfæerne Sepp Piontek, Bo Johansson, Morten Olsen, Åge Hareide og Kasper Hjulmand på Hotel Marienlyst i Helsingør, hvor de får en god fodboldsnak - både om fortiden og nutiden. Humøret rammer topformen, da Sepp Piontek fortæller, hvordan han disciplinerede danskerne. For det kan godt være, at 1980'er-holdet ikke vandt pokaler, men til gengæld vandt de hjerter verden over.

Tysk disciplin - og lidt dansk hygge

21:30
21.30 News
22:00
Regionale nyheder
22:15
Newsroom

'Newsroom' behandler dagens vigtigste nyhedshistorier i berigende selskab og fortæller dem med et nyt og originalt perspektiv. Cecilie Beck, Miriam Zesler, Troels Mylenberg og Søren Lippert er på skift din personlige og engagerede vært på programmet.

Dagens vigtigste nyhedshistorier

22:50
Stormy – kvinden der kan vælte Trump

Stormy Daniels kom i det internationale søgelys, da nyheden om en hemmelig betaling, hun modtog for at tie om et møde med en vis amerikansk præsident, kom frem. Hun blev et kendt navn fra den ene dag til den anden, og da historien spredte sig, havde alle en mening om den tidligere pornostjerne og hendes engagement med Donald Trump.

DR2

DR2

20:00
Filmperler: Parallelle mødre

Spansk drama fra 2021.
(Madres paralelas)
Janis og Ana har to ting til fælles: De er singler og er blevet gravide uden at planlægge det. De kender ikke hinanden, men havner på samme stue på fødegangen. Janis er midt i livet og ser frem til at blive mor. Teenageren Ana er skræmt og usikker, men ønsker ikke hjælp fra sine travle og velhavende forældre. De to nye mødre knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre deres liv for altid.
Medvirkende: Penélope Cruz, Milena Smit, Israel Elejalde m.fl.
Instruktion: Pedro Almodóvar.

22:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

22:15
Deadline

Udfordrende og overraskende perspektiver på dagens og tidens væsentligste historier.
Følg Deadline på Facebook.com/DR2deadline.

22:40
Eddie Murphy – Fra standup til superstjerne

Fransk dokumentar fra 2023.
(Eddie Murphy - Hollywood's Black King)
Han har filmbranchens mest berømte latter. Stand-up-superstjerne og skuespiller Eddie Murphy var 1980'ernes groveste komiker. Han ramte tidsånden, fejrede lige store triumfer på tv og i film og opnåede verdensberømmelse. Men trods sin succes holdt han aldrig op med at kritisere det racistiske amerikanske samfund. Her dykker vi ned i Murphys liv og karriere og ser, hvordan han nu fejres som en pioner, der åbnede dørene for kommende generationer og ændrede sorte mænds omdømme.

23:35
DNA Detektiven – Eske Willerslevs vilde opdagelser (3:3)

Dansk dokumentar fra 2015.
Professor Eske Willerslev har siden sin barndom været dybt fascineret af de nordamerikanske indianere, og har altid drømt om at sekventere et genom fra de tidligste amerikanere. Han forsøger ihærdigt at få fingre i urgamle knogler fra Amerika, men det mislykkes gang på gang. Da han endelig inviteres til at udvinde DNA af et 12.600 år gammelt barneskelet fundet i Montana, viser opdagelsen sig at være så revolutionerende, at Eske må konfrontere sin barnedrøm og rejse ud til Montanas indianerstammer for at modtage deres kritik af de genetiske analyser, han har lavet på deres forfaders knogler.