Serie
fredag 9. oktober
09:00
Læs omtale
Da et spøgelse hjemsøger kvarterets boghandel og sender opdigtede skabninger ud i den virkelige verden, må fire børn slå sig sammen for at løse et spændende mysterium.
fredag 8. januar
09:00
Dickinson – sæson 2 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Apple+ har offentliggjort premieredatoen for sæson to af deres serie Dickinson. Den nye sæson får premiere 8. januar 2021.
Dickinson er en mørk komedieserie om årene fra barn til voksen og skildrer de begrænsninger, som samfundet, ens køn og familie har, set gennem den unge rebelske digter Emily Dickinsons øjne.
Samtidigt med premieredatoen, så har Apple også bekræftet, at der kommer en sæson 3 af serien.
torsdag 1. oktober
22:00
South Park – The Pandemic Special Serie Komedie
Læs omtale
Den tegnede komedieserie South Park er kendt for at gøre grin med selv de største tabuer og hændelser i samfundet.
Det bliver også tilfældet i det særafsnit med titlen “The Pandemic Special”, der får dansk premiere på tv-kanalen Paramount Network på torsdag den 1. oktober kl. 22.00.
I afsnittet, der er en hel time langt, møder vi alle de kendte indbyggere i byen, der på hver deres måde er hårdt ramt af COVID-19. Vennerne Stan, Kyle, Cartman og Kenny er tilbage i skole – men med mundbind, omringet af beskyttende plastikbobler og med en bevæbnet detektiv som ny klasselærer.
Stans far Randy er fast besluttet på at få det bedste ud af pandemien, og i traileren ser vi ham i spidsen for et særligt pandemi-event i forsøget på at tjene penge på den tragiske krise.
Vi ser også en konflikt udspille sig mellem vennerne, hvor Cartman iført pyjamas nægter at komme tilbage til skolens slaveanstalt, mens Kyle beskylder ham for at sprede livsfarlig virus i hjemmet.
torsdag 22. oktober
21:30
Sunday – sæson 3 Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Tv-serien Sunday er den mest sete og streamede danskproducerede serie på Xee, og i sæson tre spiller de to komikere, Melvin Kakooza og Mick Øgendahl, for første gang overfor hinanden. Mens Melvin Kakooza fortsat spiller kenyanske Sunday, som er blevet hentet til Fredericia for at redde det lokale fodboldhold, spiller Mick Øgendahl den tidligere fodboldlegende, Tommy Olsen, som er den nye chef for trænerteamet.
Der er 8 afsnit også i den nye sæson.
Mere om handlingen i Sunday sæson 3
I tredje sæson må Sunday og anføreren Jonas gå sammen for at vippe Marias nye kæreste af pinden, mens FC Fredericia kæmper med svigtende opbakning fra fans og sponsorer. Ledelsen ansætter en ny cheftræner, den tidligere falske 9’er og østtyske mester Tommy Olsen, der har en noget nonchalant tilgang til sit nye job. Til den tidligere cheftræner Frederiks store irritation elsker alle Tommy. Samtidig skal Sunday bevise, at han er god nok til at blive på holdet, for hans kontrakt udløber ved sæsonens afslutning.
“Jeg har fået lov til at smugkigge hele sæson tre, og jeg er i al beskedenhed meget begejstret. Egentlig mest på kollektivets vegne. Holdet foran og bagved kameraet formår at bringe det hele til live. Jeg tror det bliver en kærkommen chance for at streame løs og varme sig i de kolde måneder med en fed serie,” siger Mick Øgendahl.
Melvin Kakooza er også blevet godt tilfreds med den nye sæson af Sunday og ser frem til, at den nu snart bliver vist på Xee.
”Jeg er super stolt over, hvad vi har opnået i sæson tre. Jeg synes virkelig, det er blevet godt, og de nye karakterer blender flot ind og klæder universet meget godt. Man får både et godt grin, og så er det også en sæson med mange følelser, så man bliver faktisk også lidt rørt, og det er fedt, at en komedieserie kan gøre det,” siger Melvin Kakooza.
Birthe Neumann, der som Birgit indtager direktørkontoret i FC Fredericia, er også med igen i tredje sæson, mens Jesper Rofelt som sædvanlig indtager instruktørstolen og har skrevet manus sammen med Søren Felbo.
De bærende roller spilles af Melvin Kakooza (Sunday), Birthe Neumann (Birgit Schaefer), Mick Øgendahl (Tommy Olsen), Anders Brink (Frederik), Thue Ersted Rasmussen (Jonas) og Kurt Dreyer (Bent Åge).
Mens Xee snart har premiere på tredje sæson af Sunday, er optagelserne til fjerde sæson allerede gået i gang. I fjerde sæson vender Lars Hjortshøj tilbage i rollen som sportsdirektøren Bjarne Skoubo. Fjerde sæson forventes at have premiere på Xee i efteråret 2021. Første og anden sæson kan streames på Xee allerede nu.
søndag 23. maj
00:00
Thunder in my heart Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
De fleste herhjemme kender hende nok bedst som pigen bag nummeret ’What’s in it for me’, som stor-hittede i 00’erne. Men nu står Amy Deasismont bag serien ’Thunder in my heart’ – en ny dramaserie på Viaplay, hvor hun desuden selv spiller hovedrollen.
’Thunder in my heart’ har premiere på Viaplay i hele Norden og de Baltiske lande 23. maj. Serien består af otte afsnit af 30 minutter.
Thunder in my heart’ er en karakterdrevet dramakomedie, hvor vi følger en gruppe venner i mødet med det – til tider – komplicerede voksenliv. Vi følger dem gennem glæder, sorger og kærlighed – og vi er med, når de hver især forsøger at finde ud af, hvem de er, og når de forsøger at komme overens med deres fortid.
”Det er en drøm, der er gået i opfyldende at realisere denne fortælling sammen med dette fantastiske cast. ’Thunder in my heart’ er en dramaserie, jeg skrev for fem år siden med dét ønske at sætte fokus på de glæder og sorger, der rammer os i vores ’unge’ voksenliv – og jeg vil gerne have, at det både skal være irriterende og smertefuldt”, siger Amy Deasismont.
”Amy imponerede os i den grad med sit store talent og sin lidenskab, da hun præsenterede ’Thunder in my heart’. Som Nordens førende dramaproducent er vi ikke kun stolte af at præsentere en serie, der kommer til at gøre stort indtryk på seerne, men også at give et ungt kvindeligt supertalent den mulighed, hun fortjener siger”, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.
mandag 28. september
21:00
Babylon Berlin – sæson 3 Serie Drama DR2
Læs omtale
Den tyske dramaserie ’Babylon Berlin’ er tilbage med tredje sæson mandag klokken 21.00 på DR2. I denne omgang er ’Babylon Berlin’ på seks afsnit, der vises de kommende mandage.
Den foregår i Berlin, september 1929. Kriminalassistent Gereon Rath kaldes ud til Babelsberg-filmstudierne. Stjernen Betty Winter er omkommet under mystiske omstændigheder. Var det en ulykke eller mord? Samtidig graver både Rath og Charlotte Ritter i sagen om attentatet på chefpolitiinspektør Benda. Men de er oppe imod stærke kræfter, der ikke ønsker, at sandheden kommer frem.
søndag 4. oktober
09:00
The Walking Dead: World Beyond Serie Horror
Se Trailer her
Læs omtale
The Walking Dead: World Beyond er den seneste serie i The Walking Dead-universet, I denne serie fokuseres på den første generation af unge voksne i den post-apokalyptiske verden.
onsdag 7. oktober
09:00
To The Lake Serie Scifi
Se Trailer her
Læs omtale
Efter en frygtelig pandemi sætter en gruppe mennesker livet, kærligheden og medmenneskeligheden på spil i kampen for at overleve på randen af civilisationens sammenbrud.
torsdag 1. oktober
09:00
Oktoberfest: Beer & Blood Serie Drama
Læs omtale
I München i år 1900 bruger den ambitiøse brygger Curt Prank brutale taktikker i sit forsøg på at bygge en ølhal, som skal dominere byens lukrative Oktoberfest.
fredag 9. oktober
09:00
The Haunting of Bly Manor Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Død betyder ikke væk. En au pair dykker ned i en afgrund af uhyggelige hemmeligheder i denne gotiske romance fra skaberen af The Haunting of Hill House.