Reality
torsdag 8. oktober
09:00
Læs omtale
Uret tikker ned til endnu en god portion drama, når den helt nye sæson 15 af The Real Housewives of Orange County lander på hayu den 8. oktober. I den nye sæson kommer vi igen til at følge fem gamle kendinge fra forrige sæsoner. Men en sjette housewife bliver introduceret i den nye sæson, nemlig Elizabeth Lyn Vargas, der, med sin snart overståede skilsmisse, er mere end klar til at starte et helt nyt kapitel i sit liv – nemlig et liv som housewife i Orange County.
Lidt om den nye sæson
Sæsonen dokumenterer de seks housewives’ liv fra februar til august 2020 med hjemmefilmede optagelser under lockdown.
Bortset fra det, starter 2020 godt ud for de seks housewives med nye hjem, kærester, en forlovelse og sågar en ny hofte til en af damerne. Gamle hemmeligheder kommer dog på bordet, og der bliver sat spørgsmålstegn ved nyopstået kærlighed, når kvinderne kradser lidt i overfladen for at finde ud af, om alt nu er så godt, som det egentlig ser ud til.
Coronavirussen sætter også sine spor hos kvinderne hver især og på deres indbyrdes forhold til hinanden, præcis som situationen også påvirker dem på hjemmefronten, når de forsøger at tilpasse sig den nye virkelighed.
Det kan vi bl.a. forvente …
Kelly starter året på bedste vis og i lidt af en rus efter at være blevet forlovet med Fox News reporteren Rick Leventhal. Mens hun venter på, at Rick officielt bliver overflyttet til bureauet i Los Angeles, kan hun næsten ikke være i sig selv af spænding over at skulle flytte i deres nye hus i Newport. Under stay-at-home karantænen flyver Kelly landet rundt og besøger bl.a. New York. Det får bølgerne til at gå højt blandt de andre housewives. Og efterhånden som præsidentvalget nærmer sig, begynder Kellys politiske overbevisninger og upassende vittigheder igen at true hendes forhold til de andre kvinder.
2020 starter også godt ud for Shannon, der lever i en total lykkerus med sin kæreste John og hendes tre døtre i deres nye hus i Newport. Som det eneste medlem af Tres Amigas, der endnu er tilbage, beslutter Shannon sig for at slutte fred med Kelly. Det giver dog hurtigt bagslag ift. nogle af de andre kvinder i gruppen. Da nyheden om coronavirussen rammer, når Shannons angst dog helt nye højder. Lykkerusen kommer om end endnu mere på prøve, da nye husregler med børnene pludseligt bliver nødvendige under lockdown, som medfører visse spændinger mellem Shannon og John.
Efter et meget vanskeligt år er Gina lykkeligere end nogensinde før, da hun flytter ind i sit nye byhus med kæresten Travis og deres sammenbragte familie med intet mindre end seks børn. De andre kvinder lægger dog ikke skjul på, at de ikke synes om det nye hjem, hvilket giver visse ridser i Ginas ellers så fine lak og i forholdet med de andre kvinder.
Gina forsøger dog at være en god mor og beslutter sig for at invitere sin eksmand og hans nye kæreste med til fejringen af datterens fødselsdag. Men alt er ikke lutter lagkage, når Gina står over for en svær beslutning angående sin eksmand, der kan ændre dynamikken i familien for altid.
Da skolerne også lukker ned grundet coronavirus, står Gina igen over for helt nye udfordringer, når hun skal stå for at hjemmeskole børnene. Hjemmeskolingen medfører da også en del sure miner og kritik fra de andre housewives, da Gina dermed ikke har mulighed for at deltage til en ’’quarantine happy hour’’.
Med en ny hofte og et helt nyt syn på livet oplever Emily nærmest et helt nyt selv i ægteskabet med Shane. Hun går endda så vidt som til at lukke ’’sjove Emily’’ ud og finder på den måde en uventet allieret i gruppen. Da hun får mulighed for at designe en badedragt, springer hun endda hovedkulds ud i det.
I den svære lockdown-tid læner Emily og Shane sig op ad hinanden, hvilket i sidste ende bliver den ultimative prøvelse for deres ægteskab.
For Braunwyn er 2020 et år fyldt med fornyelse. Hun flytter ind i det nye 8.000 m2 store hjem i Newport. Hun fejrer 20 års ægteskab med manden Sean, og hun begiver sig ud på en rejse alene. Under lockdown bliver Braunwyn dog noget udfordret med pasning af de syv børn i hjemmet uden hjælp fra hverken barnepiger eller husholdersker. Braunwyn har med andre ord hænderne noget fulde, da hun stræber efter at give hvert barn individuel opmærksomhed lige fra at støtte sønnen Jacobs ønske om at klæde sig ud som drag og til at tackle børnenes bekymringer under lockdown.
Da hun dog åbner op for sin fortid over for resten af kvinderne, bliver der skabt et bånd mellem hende og den nye housewife Elizabeth. Dog kæmper Braunwyn stadig for at blive enig med de andre kvinder i gruppen om hendes deltagelse i de lokale protester og hendes politiske synspunkter. Og da gruppen finder ud af, at Braunwyns ven, Shari, er flyttet ind, begynder de at sætte spørgsmålstegn ved hendes valg.
Elizabeth bliver budt velkommen i gruppen gennem Kelly. Elizabeth er født og opvokset i Missouri og har altid drømt om at leve et luksusliv på strandene i Orange County. Med hjælp fra hendes kommende eksmand er hendes drøm nu blevet en realitet. Hun er sjov, uforbeholden, meget ambitiøs og arbejder i øjeblikket som CEO for en online musikvirksomhed.
Da hun bruger en del tid på sin igangværende skilsmisse, giver hendes livsstil, såvel som hendes komplekse og sexløse forhold til kæresten Jimmy, en masse spekulationer mellem kvinderne, og de begynder at grave i, hvem hun mon i virkeligheden er.
torsdag 24. september
20:00
Holder vi et år? Reality
Se Trailer her
TV 2
Læs omtale
TV 2 er klar med et nyt, stort eksperiment der tester om kærligheden og parforholdet kan sættes på formel, og udfaldet forudsiges? Programserien Holder vi et år? er på seks afsnit.
Det er første dag i et helt nyt kærlighedseksperiment, og fire nyforelskede par ankommer til Helenekilde Badehotel. Her venter tre eksperter med overvågning døgnet rundt og videnskabelige tests, der skal afsløre, om parrenes kærlighed kan stå distancen i det lange løb.
De fire par er spændte, og stemningen er fuld af kærlighed, men allerede under første test, opstår der problemer hos nogen. Mon eksperterne er overbeviste om parrenes kærlighed?
De fire par i Holder vi et år? på TV 2
Læs omtale af afsnit 2
Læs omtale om afsnit 3
onsdag 30. september
20:00
Nybyggerne Reality
Se Trailer her
TV 2
Læs omtale
Nybyggerne er tilbage på TV 2 med nye deltagere. Denne gang går turen til Silkeborg, og de fire par får travlt fra start, når de på fire døgn skal lave deres soveværelser. Christian Degn er vært på den nye sæson. Dommere er indretningsekspert Mette Helena Rasmussen og bygningskonstruktør Ask Abildgaard.
Stephanie og Kristoffer i rødt hus har en klar plan om at genskabe ‘Badehotellet’.
I gult hus laver Malene og Christian et helt grønt værelse med en meget speciel seng.
Soveværelset i grønt hus hos Trine og Mikkel får overskriften ‘Nordisk Uganda’.
Sunnvá og Martin i blåt hus vil have deres færøske rødder med, men de får problemer med at finde det rigtige gulv.
søndag 13. september
10:00
Læs omtale
I ‘Singletown’ tages pulsen på kærligheden hos en række par, der ikke helt ved, om de står dér, hvor de gerne vil. Skal de blive sammen eller gå hver til sit. Hvad end det er fordi, gnisten er ved at brænde ud, eller fordi tilliden ikke er i top, så kommer parrene på den ultimative kærlighedstest i det nye reality-format ‘Singletown’.
I programmet vælger modige kærestepar at gå hver til sit og blive hinandens eks’er. Hver for sig flytter de ind i to luksuriøse københavnerlejligheder, hvor de sommeren igennem skal på dates, feste med singler og nyde livet i hovedstaden med alt, hvad det indebærer af lir og luksus. Hver uge afsluttes med kærlighedstesten, hvor parrene – nu som eks-kærester – kommer til at stå ansigt til ansigt og skal beslutte, om de vil fortsætte eksperimentet eller går derfra som et par. En beslutning, der ikke altid er lige let, når man pludselig skal lægge kortene på bordet og stå til regnskab for det, der er sket.
– Vi har de seneste mange år set rigtig mange realityprogrammer, hvor det i bund og grund handler om at finde kærligheden. Her har vi for første gang et realityprogram, der sætter fokus på det, der kommer i kølvandet på den store forelskelse og kærligheden: nemlig parforholdets strabadser og store spørgsmål. Der er derfor noget helt andet og meget mere ægte og alvorligt på spil for de medvirkende. For er græsset virkelig grønnere på den anden side? Eller har man fundet den sande kærlighed? Det er store spørgsmål, som åbner for de helt store følelser, og som det kræver et afsindigt mod at turde vise for åben skærm, forklarer programdirektør på Discovery Networks Danmark, Pil Gundelach Brandstrup, der har stor ros til de medvirkende kærestepar, der både byder på kendte realitystjerner som Lenny Pihl og Melina, Teitur og Christel samt Sami og Lea, og en række helt nye par, der aldrig har lavet tv før.
– Vi har på produktionen været helt overrumplede over, hvordan de medvirkende med åbent sind er gået ind til det her eksperiment uden forbehold. De giver alt af sig selv, og jeg tør godt love seerne et program, der er rørende, sjovt, intenst, ærligt, ægte og meget medrivende, afslutter Pil Gundelach Brandstrup.
‘Singletown’ har premiere søndag den 13. september klokken 10.00 på Dplay, hvor du kan se de to første afsnit, og herefter bliver der frigivet to nye afsnit hver søndag.
mandag 31. august
00:00
The Olsens – sæson 2 Reality
Læs omtale
Danmarks mest almindelige glamourøse familie er tilbage! Irina er stadig en af Danmarks mest succesrige og ærlige influencere med eget make-up-brand, og nu er hun også ved at udgive sin første bog, mens Morten skriver og producerer masser af musik. Mor Mila blander sig som hun plejer, mens søster Victoria knokler som assistent for storesøster. De yngste i familien, Alexander og Allessia, har fået hård konkurrence om opmærksomheden fra deres nye ”lillebror”, hunden Hector, der allerede har udviklet sig til en ustyrlig teenager. Så alt er som det plejer hos The Olsens. Og så alligevel ikke. Corona-krisen har også ramt familien Olsen: Mortens planlagte turné crasher med et brag, Irinas indtægt er faldet drastisk, og familien må kæmpe hårdt for at få økonomien til at hænge sammen. Men The Olsens finder altid en vej ud af problemerne sammen. Sådan har det altid været, og evnen til at overleve selv de største kriser bliver Irina mindet om, da hun viser sin søster Victoria det krisecenter, hun boede på som 18-årig i en meget svær periode i sit liv. Der er med andre ord plads til både grin, tårer og masser af kærlige drillerier i sæson 2 af ’The Olsens’ på Dplay.
00:00
Wheeler Dealers – sæson 16 Reality
Læs omtale
Superbilforhandler Mike Brewer og den talentfulde mekaniker Ant Anstead har en gigantisk opgave: Finde og restaurere ikoniske biler, som de så kan sælge med fortjeneste i deres butik i Los Angeles. I denne hurtigtkørende serie har Mike den udfordrende opgave at finde køretøjer, der har potentiale til at give overskud. Så afleverer han dem til Ant, der håndterer alt fra genlakering over gearkasseskifte til at få dem ført tilbage til deres storhedsdage. Fra de solbeskinnede kyster i det sydlige Californien til de koldeste egne af Maine gennemsøger de USA fra kyst til kyst efter biler, de kan købe, restaurere, afprøve og sælge med en lille fortjeneste. Hvilke skatte finder de mon, som de kan videresælge på deres store eventyr?
tirsdag 11. august
20:00
Landmand søger kærlighed 2020 Reality TV 2
Læs omtale
TV 2 har sat premieredato på dette års omgang Landmand søger kærlighed, der trods Corona altså bliver til noget. Det bliver fra 11. august at seerne kan følge de nye deltagere.
I årets sæson optages så meget af datingprogrammet som muligt udendørs, og produktionsholdet bag er skåret ned, så man ikke risikerer at være for mange mennesker samlet.
Vært Lene Beier tager ud for at besøge landmændene, og med sig har hun en masse breve fra interesserede bejlere. Nordjyderne Stine på 26 år og Claus på 46 og landmanden Brian fra Midtjylland på 28, som aldrig har haft en kæreste, får deres breve, og så skal de hver især udvælge fem bejlere, de ønsker at se på en speeddate. Landmanden Stine skal også på speeddate med fem fyre. Det gør hende meget nervøs, men hun er spændt på at møde de fem, hun har valgt.
Her er de seks Landmand i Landmand søger Kærlighed 2020
Mads
Mads er uddannet smed og autoriseret økolog. Han bor på en moderne gård på sine forældres jord, ligesom en stor af hans familie også gør. En kommende kæreste skal derfor synes om ‘familiebofællesskabet’, for familien fylder meget i Mads’ hverdag.
Svend
Svend er en landmand på 41 år, som leder efter en kvinde, der vil elske at bo på landet, gå til koncerter og se Morten Korch film sammen med ham. Han elsker også børn, så hvis hun allerede har børn vil det bare være et plus.
Claus
Den altid kække landmand Claus på 46, leder efter kvinden i sit liv!
Claus bor på landet, har to børn, og elsker bl.a. at stå på ski. Og så mener han livet er bedst hvis man har lidt humor
– og gerne den sorte af slagsen!
Stine
Landmanden Stine er 26 år og drømmer om en kæreste, der er sjov og kan få hende til at grine. Han skal ikke være bange for at komme med en kæk bemærkning, og så skal han have lyst til at bo på landet. Stine trives bedst i naturen og elsker at være omgivet af dyr, også i sin fritid
Brian
Landmanden Brian er 28 år og søger en sød pige, som han kan slå sig ned med. Brian interesserer sig for sport, at rejse og at hygge med sin vennekreds. Og så elsker han at bo ude på landet!
Laura
Laura bor på en gammel klassisk firlænget gård. som hendes familie forpagter. Laura er for tiden i praktik som en del af EUX Landmand, hvor hun studerer og har speciale i svin. Hun elsker benzin og store maskiner – og makeup, lange negle og stiletter.
tirsdag 25. august
00:00
Læs omtale
Hvordan har de mest mindeværdige par klaret sig? De blev gift efter den 90 dage lange rejse på et K1-visum, og nu ser vi, hvordan parrene fra forrige sæson har klaret ægteskabets skær. Den hektiske nedtælling til bryllupsdagen ligger nu bag dem, men dramaet er kun lige begyndt, da parrene indser, at et ægteskab i USA ikke nødvendigvis lever op til forventningerne. Nogle af dem prøver at komme videre – alene. På det, der ville have været deres etårs-bryllupsdag, indrømmer Colt overfor sin mor, at han efter Larissa endelig er klar til at date igen. Hun ved dog ikke, at han allerede dater en brasiliansk aupair, Jess, der bor i Chicago! Angela skal søge juridisk rådgivning om sit forhold til sin forlovede, Michael, fra Nigeria, og Andrei har en stor overraskelse til Elizabeth. Er hvedebrødsdagene forbi for vores par, eller kan de bevise, at deres kærlighed er stærkere end nogensinde før?
fredag 14. august
09:00
Læs omtale
66 hold fra 30 forskellige lande kæmper om at vinde. 330 deltagere er med i programmet i alt, som styres af Bear Grylls.
fredag 7. august
00:00
Selling Sunset – sæson 3 Reality
Læs omtale
De prominente ejendomsmæglere hos The Oppenheim Group sælger et liv i luksus til velhavere i Los Angeles. Relationer betyder alt, og det giver en masse drama.