Serie
torsdag 1. oktober
00:00
Other Parent – sæson 1/2 Serie Drama
Læs omtale
En gruppe hippe forældre beslutter sig for at starte en ny form for fælles daginstitution og reflekterer i bedste mockumentary-stil over deres meget personlige oplevelser med institutionsverdenen og opdragelse i det hele taget. Blandt de medvirkende er Lavinia Wilson, Jasin Challah og Nadja Becker
fredag 30. oktober
09:00
Big Hero 6 sæson 2 Serie Børn
Læs omtale
Based on Walt Disney Animation Studios’ Academy Award®-winning feature filminspired by the Marvel comics of the same name, Disney Channel’s “Big Hero 6 The Series” picks up immediately following the events of the feature film, continuing the adventures and friendship of 14-year-old tech genius Hiro and his compassionate, cutting-edge robot Baymax. Along with their friends Wasabi, Honey Lemon, Go Go and Fred, they form the legendary superhero team Big Hero 6 and embark on high-tech adventures as they protect their city from an array of scientifically enhanced villains. In his normal day-to-day life, Hiro faces daunting academic challenges and social trials as the new prodigy at San Fransokyo Institute of Technology.
mandag 26. oktober
09:00
The Undoing (1:6) Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
HBO havde 26. oktober premiere på Susanne Biers miniserie med Nicole Kidman og Hugh Grant.
Susanne Bier har instruereret alle seks episoder og David E. Kelley har skrevet manuskript og er også seriens executive producer sammen med Kidman, Per Saari, Bruna Papandrea og Susanne Bier.
I The Undoing møder vi Grace og Jonathan Fraser (Kidman og Grant), der lever det perfekte liv på Manhatten med deres fælles søn, Henry (Joah Jupe). Men i løbet af en enkelt nat åbner der sig en kløft i deres liv, som involverer et voldsomt dødsfald og fører en række gruopvækkende afsløringer med sig. Grace står pludselig tilbage med en ubehagelig anerkendelse af, at hun har glemt at lytte til de selvsamme råd, hun har givet andre. Hun skal nu lægge ét liv bag sig og starte et nyt.
Foruden Kidman og Grant medvirker også danske Sofie Gråbøl i en fremtrædende birolle samt Donald Sutherland, Edgar Ramirez, Lily Rabe, Ismael Cruz Cordova, Matilda De Angelis og Noma Dumezweni.
mandag 10. maj
09:00
Top Dog (1:8) Serie Krimi
Læs omtale
To forskellige verdener mødes i Top Dog, som er seneste skud på stammen af C More Originals. Den nye dramaserie kan ses på DR TV fra 31. maj, og er baseret på trilogien ”VIP-rummet” af Stockholms krimikonge Jens Lapidus.
Se alle otte afsnit fra den 31. maj på DRTV.
Josefin Asplund (Himmelsdalen, Vikings) og Alexej Manvelov (Chernobyl, Sthlm Rekviem) spiller hovedrollerne som et umage makkerpar, der forenes i jagten på en forsvundet person.
Advokaten Emily Jansson (Josefin Asplund) og den prøveløsladte Teddy Maksumic (Alexej Manvelov) vil noget meget forskelligt. Hun vil op. Han vil ud. For at Emily kan nå sit mål, må hun finde den kidnappede Philip, som er søn af advokatfirmaets vigtigste klient. For at Teddy kan vende sit kriminelle liv ryggen, må han finde Philips bortfører. Et livsomvæltende samarbejde og et meget usædvanligt venskab opstår, da deres veje krydses.
– Vi har længe ønsket at arbejde med Jens Lapidus, og det gør os ekstra stolte, at vi nu har mulighed for at lave en serie baseret på hans succesrige trilogi, siger Josefin Tengblad, som er eksekutiv producent og dramachef på C More og TV 4.
mandag 28. september
09:00
The Comey Rule Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
HBO Nordic har sikret sig rettighederne til den nye Showtime-miniserie, The Comey Rule, der er baseret på James Comeys bestseller A Higher Loyalty.
Jeff Daniels og Brendan Gleeson spiller FBI-direktør James Comey og Præsident Donald Trump.
The Comey Rule (4x60minutter) får premiere på HBO Nordic den 28. september, hvor de to første episoder frigives. De sidste to episoder frigives dagen efter.
The Comey Rule er et nervepirrende drama, hvor man følger den omtalte sag mellem Donald Trump (Brendan Gleeson) og FBI-direktøren James Comey (Jeff Daniels), som stod i spidsen for undersøgelsen af Trumps forbindelser til Rusland under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Serien er en skildring af to meget forskellige personer, hvis syn på etik og loyalitet sendte dem på kollisionskurs.
Foruden Daniels og Gleeson medvirker også Holly Hunter (The Piano), Michael Kelly (Tom Clancy’s Jack Ryan), Jennifer Ehle (Zero Dark Thirty), Scoot McNairt (Halt and Catch Fire), Jonathan Banks (Better Call Saul), Oona Chaplin (Game of Thrones), Amy Seimetz (The Girlfriend Experience), Steven Pasquale (The People vs. O.J. Simpson: American Crime Story), Peter Coyote (The Disappearance) og Kingsley Ben-Adir (High Fidelity).
The Comey Rule er instrueret af den Oscar-nominerede manuskriptforfatter, Billy Ray (Captain Phillips), der også fungerer som seriens executive producer sammen med Shane Salerno, Alex Kurtzman og Heather Kadin. Serien er produceret af CBS Television Studios i samarbejde med Home Run Productions, The Story Factory og Secret Hideout. Den internationale distributør er ViacomCBS Global Distribution Group.
tirsdag 10. november
09:00
Gangs of London (1:10) Serie Action
Se Trailer her
Læs omtale
Den nye gangsterserie, Gangs of London, får dansk premiere på C More den 10. november. Flere end 16 millioner så med, da Gangs of London rullede over skærmen i England.
Serien har blandt andet danske Laura Bach og Mads Koudal på rollelisten.
Gangs of London fortæller en nutidig historie om en multikulturel hovedstad, der bliver hærget af en voldelig magtkamp mellem de internationale bander, der styrer storbyen. Der opstår et vakuum i magtbalancen, da lederen for Londons mest magtfulde gangsterfamilie bliver likvideret.
Gangs of London er Skys største satsning nogensinde og rollelisten tæller en række stjerner fra serier som Peaky Blinders, Game of Thrones og Star Trek.
Gangs of London består af 10 afsnit. De to første afsnit får premiere på C More den 10. november – herefter får du to nye afsnit hver tirsdag.
Mere om Gangs of London
Tove og Leif lyder som et fredeligt ældre ægtepar på en stille villavej i Danmark. Men i Gangs of London ønsker du ikke at komme i kløerne på Tove og Leif, som spilles af Laura Bach (Den som dræber) og Mads Koudal (Upstairs). I Gangs of London styrer Leif nemlig The Danish Militia – som er en meget organiseret, effektiv og våbentung dansk milits, der ernærer sig som lejemordere. I samme gruppe finder du Laura Bach i rollen som lejemorderen Tove.
Gangs of London er skabt af den walisiske instruktør og action koreograf, Gareth Evans, der tidligere har arbejdet sammen med Mads Koudal i forbindelse med indspilningen af den indonesiske actionfilm Merantau. Gareth Evans er desuden kendt for sine prisbelønnede indonesiske kampsportsfilm The Raid 1+2. Derfor er Gangs of London ikke overraskende spækket med action og avancerede kampscener.
I 20 år var Finn Wallace (Colm Meaney) den mest magtfulde gangster i London. Han havde en meget indbringende forretning og stærk organisation, men nu er han død og ingen ved, hvem der bestilte mordet på ham. Det er derfor op til hans impulsive søn Sean Wallace (Joe Cole) at træde i faderens fodspor med hjælp fra Dumani-familien, der har farens barndomsven Ed Dumani (Lucian Msamati) i spidsen.
Sean Wallace er ude efter hævn, og med ham i førersædet går det ikke stille for sig. Den eneste der måske kan hjælpe ham, er Elliot Finch (Sope Dirsu), som ellers ikke har mange sejre i livet og er en chancerytter med en mystisk interesse i Wallace-familien. Men skæbnen bringer Elliot helt ind i magtens centrum hos den største mafiaorganisation i London.
Joe Cole, der spiller hovedrollen som Sean Wallace, er ikke uvant i rollen som søn i en gangsterfamilie. I flere sæsoner spillede han rollen som John Shelby i Peaky Blinders. Irske Colm Meaney, der er familiens patriark i Gangs of London, husker du måske som kaptajn Miles O’Brien i Star Trek: The Next Generation og Star Trek: Deep Space Nine.
Michelle Fairley spiller hustruen Marian Wallace, der forsøger at holde sammen på familien efter sin mands død. Hun er bedst kendt for rollen som Catelyn Stark i Game of Thrones, hvor hun er mor til Robb, Sansa, Arya og Rickon. Hun var også Hermiones mor i Harry Potter og Dødsregalierne del 1, og spillede også en central moderrolle i The White Princess.
Serien skulle i øvrigt være fornyet med en sæson 2.
tirsdag 20. oktober
00:00
Lykkebugten Serie Drama, Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
’Lykkebugten’ er en klassisk sæbeopera i en moderne stil skabt af den berømte svenske forfatter Camilla Läckberg. Camilla Läckberg er en af Sveriges mest succesrige forfattere med over 24 millioner solgte bøger i hele verden. Nu har hun indgået et samarbejde med Viaplay Reklame-link om serien ’Lykkebugten’ – en mordkrimi, der handler om det lille svenske samfund Lykkebugten, hvor en seriemorder er løs.
I serien følger man hovedpersonen Johanna. Johanna er politibetjent, og hun vender tilbage til sit barndomshjem på et kort besøg i forbindelse med sin mors begravelse. Men da liget af en ung kvinde pludselig dukker op i bagagerummet på en bil, trækkes Johanna ind i efterforskningen og kastes direkte ind i gamle minder, konflikter og forhold.
’Lykkebugten’ har nordisk premiere på Viaplay og TV3 d. 20 oktober. På Viaplay frigives to afsnit d. 20. oktober, mens der sendes et enkelt afsnit på TV3 kl. 21.00. Derefter frigives der ét afsnit hver uge på både Viaplay og TV3.
Serien består af 16 episoder fordelt på to sæsoner.
”Jeg har meget længe gerne ville lave en moderne sæbeopera, så det er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig med ’Lykkebugten’. Derudover er jeg er fantastisk stolt over, at jeg har fået nogle af Sveriges absolut bedste skuespillere med ombord, fortæller Camilla Läckberg.
’Lykkebugten’ er optaget i Trollhättan i Sverige og er co-produceret af Nordisk Film TV med Charlotte Berlin (‘Maria Wern’) som kreativ producent og Film i Väst.
’Lykkebugten’ distribueres globalt af Eccho Rights, der for nylig har solgt NENT Groups Original-serie ‘Honor’ til RTL i Tyskland og VRT i Belgien.
fredag 15. januar
09:00
Læs omtale
Disney+ har i januar 2021 premiere på Marvel Studios serien WandaVision, blander klassisk sitcom med Marvel-universet.
Wanda Maximoff (Elizabeth Olsen) og Vision (Paul Bettany) – to væsener med superkræfter og idylliske forstadsliv – begynder at indse, at alt ikke er, som det ser ud.
Den nye serie er instrueret af Matt Shakman, Jan Schaeffer er hovedforfatter, og der er en trailer ude nu.
fredag 18. september
09:00
Becoming Serie
Læs omtale
Becoming er produceret af LeBron James og Maverick Carter og lader kunstnere og sportsfolk fortælle deres egne livshistorier. Hvert afsnit følger en berømthed, der besøger de steder, der har haft betydning for deres udvikling, mens de ser tilbage på de anstrengelser og succeser, der har ført dem til det sted, de er i dag. Familiemedlemmer, trænere, lærere, mentorer og nære venner deler deres personlige minder fra tiden før, hovedpersonerne slog igennem. Disse sjældent delte historier fremhæver personernes enestående vej mod berømmelsen.
onsdag 4. november
09:00
Kærlighed og anarki Serie Drama, Svensk
Se Trailer her
Læs omtale
Netflix har annonceret premieredatoen for denne kommende svenske serie Kærlighed og anarki. Serien er skabt af Lisa Langseth.
Kærlighed og anarki består af otte episoder og handler om Sofie (Ida Engvoll) – en karrieredrevet konsulent og gift mor til to. Da Sofie får til opgave at modernisere et gammelt forlagshus, møder hun den unge IT-fyr, Max, og der opstår helt uventet en flirt mellem dem. Sofie og Max udfordrer i al hemmelighed hinanden til at gøre ting, der sætter spørgsmålstegn ved samfundsnormerne. Det starter uskyldigt, men i takt med at legen bliver mere og mere vovet, begynder konsekvenserne at vokse ud af proportioner.
De medvirkende inkluderer Ida Engvoll, Björn Mosten, Reine Brynolfsson, Björn Kjellman, Johannes Bah Kuhnke, Gizem Erdogan, Lars Väringer, Elsa Ageman Reiland, Benjamin Shaps, Malin Levanon, Fredrik Hammar, Ejke Blomberg, Carla Sehn og Ruben Lopez.
Kærlighed og anarki er skabt og instrueret af Lisa Langseth, der sammen med Alex Haridi også er hovedforfatter. Den otte-delte serie bliver produceret af FLX og holdet bag Quicksand; producerne Fatima Varhos og Frida Asp sammen med executive producere Pontus Edgren og Martina Håkansson.