StreamingnytNyheder

Gangs of London

- C More viser ny britisk serie med danske skuespillere

Den nye gangsterserie, Gangs of London, får dansk premiere på C More den 10. november.  Flere end 16 millioner så med, da Gangs of London rullede over skærmen i England.

Serien har blandt andet danske Laura Bach og Mads Koudal på rollelisten.

Gangs of London fortæller en nutidig historie om en multikulturel hovedstad, der bliver hærget af en voldelig magtkamp mellem de internationale bander, der styrer storbyen. Der opstår et vakuum i magtbalancen, da lederen for Londons mest magtfulde gangsterfamilie bliver likvideret.

Gangs of London er Skys største satsning nogensinde og rollelisten tæller en række stjerner fra serier som Peaky Blinders, Game of Thrones og Star Trek.

Gangs of London består af 10 afsnit. De to første afsnit får premiere på C More den 10. november – herefter får du to nye afsnit hver tirsdag.

Mere om Gangs of London

Gangs of London danske skuespillere

Tove og Leif lyder som et fredeligt ældre ægtepar på en stille villavej i Danmark. Men i Gangs of London ønsker du ikke at komme i kløerne på Tove og Leif, som spilles af Laura Bach (Den som dræber) og Mads Koudal (Upstairs). I Gangs of London styrer Leif nemlig The Danish Militia – som er en meget organiseret, effektiv og våbentung dansk milits, der ernærer sig som lejemordere. I samme gruppe finder du Laura Bach i rollen som lejemorderen Tove.

Gangs of London er skabt af den walisiske instruktør og action koreograf, Gareth Evans, der tidligere har arbejdet sammen med Mads Koudal i forbindelse med indspilningen af den indonesiske actionfilm Merantau. Gareth Evans er desuden kendt for sine prisbelønnede indonesiske kampsportsfilm The Raid 1+2. Derfor er Gangs of London ikke overraskende spækket med action og avancerede kampscener.

Gangs of London Colm MeaneyI 20 år var Finn Wallace (Colm Meaney) den mest magtfulde gangster i London. Han havde en meget indbringende forretning og stærk organisation, men nu er han død og ingen ved, hvem der bestilte mordet på ham. Det er derfor op til hans impulsive søn Sean Wallace (Joe Cole) at træde i faderens fodspor med hjælp fra Dumani-familien, der har farens barndomsven Ed Dumani (Lucian Msamati) i spidsen.

Sean Wallace er ude efter hævn, og med ham i førersædet går det ikke stille for sig. Den eneste der måske kan hjælpe ham, er Elliot Finch (Sope Dirsu), som ellers ikke har mange sejre i livet og er en chancerytter med en mystisk interesse i Wallace-familien. Men skæbnen bringer Elliot helt ind i magtens centrum hos den største mafiaorganisation i London.

Joe Cole, der spiller hovedrollen som Sean Wallace, er ikke uvant i rollen som søn i en gangsterfamilie. I flere sæsoner spillede han rollen som John Shelby i Peaky Blinders. Irske Colm Meaney, der er familiens patriark i Gangs of London, husker du måske som kaptajn Miles O’Brien i Star Trek: The Next Generation og Star Trek: Deep Space Nine.

Michelle Fairley spiller hustruen Marian Wallace, der forsøger at holde sammen på familien efter sin mands død. Hun er bedst kendt for rollen som Catelyn Stark i Game of Thrones, hvor hun er mor til Robb, Sansa, Arya og Rickon. Hun var også Hermiones mor i Harry Potter og Dødsregalierne del 1, og spillede også en central moderrolle i The White Princess.

Serien skulle i øvrigt være fornyet med en sæson 2.

Kilde: C More presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard