Serie
søndag 7. marts
00:00
Delete Me Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Den norske dramaserie ‘Delete Me’ har premiere på Viaplay den 7. marts. Serien stiller skarpt på aktuelle temaer som sociale medier, hacking og et ungdomsliv, hvor man vil gøre næsten alt for at blive populær. Serien har premiere på Viaplay den 7. marts, og alle syv episoder bliver frigivet samtidigt.
I Viaplays nye ungdomsdrama udforsker skaberen bag ’Delete Me’, Marie Kristiansen (’Unge Lovende’), hvordan det er at vokse op i en tid, hvor alt kan – og ofte bliver – dokumenteret på de sociale medier.
De to veninder Marion (Amalia Holm) og Marit (Thea Sofie Loch Næss) har fremtidsplanerne klar: Overleve studentertiden; sikre et stipendium til Miami og udforske livet sammen. Alt ændres dog, da en intim video af Marion begynder at florere uden hendes viden eller samtykke.
Marie Kristiansen har talt med en række unge, der har oplevet lignende hændelser, som inspiration til serien. Hun mener, at det er blevet sværere at være ung, efter de sociale medier er blevet en del af folks hverdag.
”Sociale medier og internettet har gjort det farligere at være ung. Før var ungdomsårene et relativt lukket univers. Hvis du lavede en fejl, forblev visheden om denne ofte i et lille, lukket miljø. Nu risikerer du, at en lille fejl bliver en del af din person resten af dit liv, uden du nødvendigvis selv har været skyld i fejlen,” fortæller Maria Kristiansen.
’Delete Me’ beskæftiger sig med ungdomshierarkiet og de grupperinger, som især unge piger opdeles i.
”Jeg ville lave en ambitiøs thriller for unge baseret på den virkelighed, de lever i. Målet er at underholde dem med temaer og historier, de genkender. Manuskriptet er baseret på interviews og møder, jeg har haft med målgruppen. Dette er ikke en ’pege-fingre-historie’, hvis formål er at tegne et dystert billede af unge. Formålet er at kaste et lys over, hvordan samfund og populærkultur påvirker os, og hvor let små handlinger kan få store konsekvenser online,” siger Maria Kristiansen.
På rollelisten finder man nogle af Norges største skuespiltalenter bl.a. Thea Sofie Loch Næss (’Wisting’), Axel Bøyum (’Heksejagt’), Amalia Holm (’Motherland: Fort Salem’), Sofia Tjelta og Sjur Vatne Brean (’Ud og stjæle heste’). Det svenske stjerneskud, Happy Jenkell, spiller også en central rolle i ungdomsdramaet.
Historien i ’Delete Me’ fortælles baglæns, så den ikke opfattes som moralsk stødende. Derudover vil det fortællende greb give publikum mulighed for at udforske, hvilke af begivenhederne i serien, der danner rammen for det dramatiske klimaks, som finder sted i starten.
torsdag 11. marts
00:00
Genera+ion Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Genera+ion er en ny ungdomsserie fra HBO Max, der blander drama og komedie, og som følger en dynamisk flok venner på en high school i USA. Genera+ion får eksklusiv premiere på HBO Nordic den 11. marts.
Serien er skabt af Daniel og Zelda Barnz, der er far og datter, og Lena Dunham, som de fleste kender fra den anmelderroste HBO-serie, Girls, har været med til at skrive manuskript og producere serien.
Det handler Genera+ion om
I Genera+ion udforsker de unge hovedpersoner moderne seksualitet, udfordrer den gængse forestilling om, hvordan “man” skal opføre sig, og tester, hvad kærlighed, familieliv og venskaber betyder for dem.
Det nye og forholdsvist ukendte cast består af Nathanya Alexander, Chloe East, Nava Mau, Lukita Maxwell, Haley Sanchez, Uly Schlesinger, Nathan Stewart-Jarrett, Chase Sui Wonders, Justice Smith og Martha Plimpton.
Der er også flere tilbagevendende gæsteoptrædener fra blandt andre J. August Richards, Mary Birdsong, Alicia Coppola, Patricia De Leon, Diego Josef, Anthony Kevyan, Sydney Mae Diaz, John Ross Bowie, Marwan Salama, Marisela Zumbado og Sam Trammell.
Genera+ion er skabt af Zelda Barnz & Daniel Barnz, som også fungerer som executive producers sammen med Ben Barnz, Sharr White, John Melfi og Lena Dunham.
Blandt seriens manuskriptforfattere er Zelda Barnz, Daniel Barnz, Lena Dunham, Sharr White, Max Saltarelli, Eli Wilson Pelton og Christina Nieves.
Første sæson består af 16 episoder, og sæsonen er delt op i to dele. Første del består af otte episoder, og der kommer tre episoder på premieredagen, derefter to episoder den 18. marts og 25. marts og til sidst en afsluttende episode den 1. april. Senere i år kommer anden del af sæsonen.
mandag 19. april
00:00
Mare of Easttown (1:7) Serie Drama, Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Kate Winslet spiller hovedrollen i den nye HBO-miniserie, Mare of Easttown. På rollelisten finder man også Guy Pearce, Jean Smart og Julianne Nicholson. Serien består af syv episoder og får eksklusiv premiere den 19. april på HBO Nordic.
Mare of Easttown – det handler den om
I Mare of Easttown spiller Kate Winslet Mare Sheehan, der er efterforsker i en lille by i Pennsylvania. Da hun bliver sat til at efterforske en lokal mordsag, får sagen stor indvirken på hendes eget liv. Hun opdager alle de dystre sider af det lille samfund og finder ud af, hvordan fortidens spøgelser er med til at definere nutiden.
Winslet genforenes i Mare of Easttown med Guy Pearce, som også spillede overfor hende i den Emmy-vindende HBO-miniserie, Mildred Pierce. På rollelisten finder man desuden Julianne Nicholson (HBOs The Outsider), Jean Smart (HBOs Watchmen), Angourie Rice (Black Mirror), Evan Peters (American Horror Story), Cailee Spaeny (Devs), David Denman (Outcast), John Douglas Thompson (HBO Max’ Let Them All Talk), Patrick Murney (Seven Seconds), James McArdle (Ammonite), Sosie Bacon (HBOs Here and Now), Joe Tippett (Rise) og Neal Huff (HBOs The Wire).
Mare of Easttown er en co-produktion mellem HBO og wiip, og det er Brad Ingelsby (The Way Back), der har skrevet serien og fungerer som showrunner. Craig Zobel (The Leftovers) har instrueret og er også executive producer sammen med Ingelsby, Paul Lee, Mark Roybal, Gavin O’Connor, Gordon Gray og Kate Winslet.
Mare of Easttown (7×60 minutter) får eksklusiv premiere den 19. april på HBO Nordic. Der kommer én episode om ugen.
torsdag 11. marts
00:00
The Drowning (1:4) Serie Drama, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
The Drowning er en britisk krimiserie om en mors søgen efter sin forsvundne søn. Der er premiere på [CMore] torsdag den 11. marts.
Det handler The Drowning om
Efter ni års sorg ser Jodie en, som hun er sikker på, er hendes forsvundne dreng. Et håb tændes og inden længe styrer hun mod en yderst farlig og grænseoverskridende handling ud over al fornuft. Kan Jodie bevise, at manden som passer på drengen, ikke er hans rigtige far men hans kidnapper?
Rollelisten tæller blandt andre Jill Halfpenny (EastEnders, Liar), Jonas Armstrong (Line of Duty, The Bay) og Rupert Penry-Jones (Whitechapel, Spooks).
The Drowning består af fire afsnit. De to første afsnit får premiere på [CMore] torsdag den 11. marts, mens de to sidste bliver tilgængelige ugen efter.
fredag 1. december
09:00
New Amsterdam – sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
I sæsonens første afsnit: New Amsterdam kæmper stadig med pandemien, da et fly styrter ned i East River. Mens efterforskere forhører flybesætningen, er Iggy i kapløb med tiden for at hjælpe piloten med at afdække sandheden.
søndag 28. februar
20:55
Sommerdahl – sæson 2 (1:8) Serie Dansk, Drama, Krimi
Se Trailer her
TV 2 Charlie Stream her
Læs omtale
TV 2 har nu sat premieredato på den nye sæson af deres TV 2 Charlie serie, Sommerdahl. Anden sæson af ‘Sommerdahl’, der består af otte afsnit, får premiere på TV 2 PLAY og TV 2 CHARLIE søndag 28. februar 2021.
Peter Mygind, Laura Drasbæk, André Babikian er naturligvis tilbage i deres roller. I anden sæson af ‘Sommerdahl’ får serien selskab af gæsteoptrædener fra bandmedlemmerne fra Magtens Korridorer samt Therese Glahn, Andrea Vagn Jensen, Caspar Phillipson, Maria Erwolter, Lars Hjortshøj m.fl.
Chefefterforsker Dan Sommerdahl befinder sig i sit livs krise. Hans kone gennem 25 år, Marianne Sommerdahl, har forladt ham, og nu vil han gøre alt for at vinde hende tilbage.
Han foreslår derfor Marianne, at de sammen rejser til Bali for at finde hinanden igen. Men da hun takker nej, efterlader det Dan så vred og såret, at han forlanger, at de i stedet bliver skilt.
Imens bliver deres fælles ven og politimakker Flemming Torp boligløs. Politiinspektør Hanegaard har opdaget, at han bor ulovligt i et badehus og beordrer, at han finder et andet, lovligt sted at bo.
Dan, der er uvidende om Flemmings følelser for Marianne, foreslår, at Flemming flytter ind hos Marianne, så hun har råd til at blive i huset. Men kan Flemming holde sine følelser tilbage, når han flytter ind i Mariannes anneks?
Et sandt trekantsdrama udfolder sig, når de tre venner forsøger at balancere både venskab og kærlighed med arbejdet på politistationen, hvor mord fortsat skal opklares og forbrydere fanges.
I afsnit 1 af sæson 2
Efter bruddet med sin kone, Marianne, er efterforsker Dan Sommerdahl fast besluttet på at vinde hende tilbage. Han må dog ændre fokus, da det verdensberømte bysbarn, rockmusikeren Razor, bliver fundet død på Helsingør kirkegård – og noget tyder på, at motivet bag gemmer sig i familien.
Der venter også en sag om et mistænkeligt dødsfald på en tidligere elitesportsmand og et jalousidrama i Helsingørs restaurationsbranche.
‘Sommerdahl’ er skrevet af manuskriptforfatter Lolita Bellstar frit efter Anne Grues krimiserie om den skaldede detektiv. Anden sæson er instrueret af Carsten Myllerup og produceret af Sequoia med producent Janni Helleskov i spidsen.
‘Sommerdahl’ er frit fortalt efter Anna Grues romanserie.
fredag 2. april
00:00
Manifest – Sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Sæson 3 af den mystiske dramaserie får premiere 2. april. Spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til at se, hvad der venter passagerne.
Der kommer som udgangspunkt et afsnit om ugen, men der er tale om en serie der vises på NBC i USA, så der kan være uger med pauser, eftersom HBO Nordic viser serien dagen efter USA premieren.
tirsdag 16. marts
09:00
Vaffel og Mochi Serie Børn
Se Trailer her
Læs omtale
Vaffel og Mochi er en ny børneserie med den tidligere førstedame Michelle Obama. Kan ses fra 16. marts på Netflix.
Det handler Vaffel og Mochi om
Der var engang to bedste venner ved navn Vaffel og Mochi, der boede dybt inde i Landet af Frossen Mad. De havde én fælles drøm: at blive kokke! Det eneste problem var, at alt, hvad de tilberedte, var lavet af is. Men da de to smagskammerater pludselig bliver ansat som de nyeste medarbejdere i et finurligt supermarked, er de klar til deres livs kulinariske eventyr.
Med hjælp fra venlige, nye ansigter – som supermarkedsejeren fru Obama – og en magisk, flyvende indkøbskurv som deres guide drager Vaffel og Mochi ud på globale ingrediensmissioner og rejser til køkkener, restauranter, gårde og hjem over hele verden, hvor de tilbereder opskrifter med hverdagsingredienser sammen med kendte kokke, huskokke, børn og berømtheder. Om de plukker kartofler i Andesbjergene i Peru, prøvesmager krydderier i Italien eller laver Miso i Japan, udforsker disse nysgerrige opdagelsesrejsende madens vidundere og opdager, at hvert måltid er en mulighed for at få nye venner. Vaffel og Mochi er et spændende initiativ til at få børn og voksne til at gå i køkkenet sammen for at lave mad og stifte bekendtskab med kulturer over hele kloden.
Michelle Obama: ”Jeg kunne ikke være mere begejstret for at være en del af det her vanvittigt morsomme, hjertevarmende og ganske simpelt magiske show – og det siger jeg altså ikke kun på grund af den magiske indkøbsvogn. Jeg ville ønske, at Vaffel og Mochi eksisterede, da mine døtre voksede op, for det er præcis sådan et program, der er sjovt at se sammen som en familie. Og som giver forældre den der sindsro i at vide, at deres kære små faktisk også lærer noget.
På mange måder er Vaffel og Mochi en forlængelse af mit arbejde med at støtte børnesundhed som førstedame. Vi ved, at alle elsker god mad og en god historie. Og det er præcis, hvad vores nysgerrige og eventyrlige helte byder på – om de er i færd med at opdage mulighederne i kartofler, sylte-verdenen eller kunsten at gøre rent efter et klækket æg. Jeg er så glad for, at Vaffel og Mochi også involverer sig uden for settet gennem The Partnership for a Healthier America for at hjælpe børn med at udvikle sunde vaner og hjælpe familier med at få adgang til friske ingredienser til at lave mad med derhjemme. Uanset hvad de har gang i, er det altid en fornøjelse at grine, udforske madens verden og lave mad sammen med Vaffel og Mochi – og det, tror jeg også, at dine børn vil synes.”
mandag 8. marts
00:00
Jægerne – sæson 2 (1:6) Serie Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Rolf Lassgård er tilbage i rollen som den pensionerede politimand Erik Bäckström, når 2. sæson af C Mores originalserie Jægerne får premiere den 8. marts. I den nye sæson bliver rollelisten forstærket med Lisa Endre (Tynd is, Millennium-trilogien).
[CMore14dagegratis]
Det er 25 år siden, at den svenske filmklassiker Jægerne blev vist for første gang, og tre år siden C Mores populære originalserie af samme navn fik premiere. Nu kommer den længe ventede 2. sæson, hvor Erik Bäckström (Rolf Lassgård) genoptager en mordsag for at se, om han begik en tragisk fejl for 15 år siden. Og snart bliver der vendt fuldstændig op og ned på hans ellers så rolige hverdag.
– Sandheden har altid haft en høj pris i Jægerne. At holde sandheden tilbage kan vise sig at koste endnu mere. Hvad har man gjort rigtigt og forkert? Erik er i denne sæson sin egen antagonist. Han kæmper meget med sig selv, og risikerer at blive sin egen største fjende. Forhåbentlig viser det andre sider af ham, siger Rolf Lassgård om sin karakter.
I Jægerne 2 bliver Erik Bäckströms rolige tilværelse forstyrret, da Joar Särn (Simon J Berger) dukker op, 15 år efter han blev dømt for et mord, som stadig plager det lille samfund i Norrbotten. Erik får hjælp af anklageren Niki Thompson (Lisa Endre) for at finde frem til sandheden bag mordet. Eriks beslutning om at efterforske sagen på ny åbner for konflikter med hans tidligere venner, og ikke mindst nevøen Peter (Johan Marenius Nordahl), som nu arbejder om betjent. Snart befinder Erik og Peter sig på hver sin side af en eskalerende konflikt i det lille samfund.
lørdag 13. februar
23:15
Maxitaxi Drive Serie Komedie
Se Trailer her
NRK1
Læs omtale
Maxitaxi Drive er en ny norsk komedieserie, der har premiere 13. februar på NRK1 med danske undertekster. Serien handler om den ensomme taxachauffør Jan Egil, der bare så gerne vil have en at elske. Have en person i sit liv, som måske kunne få ham til at besøge lidt færre beskidte sider på internettet.
Jan Egil er nemlig afhængig af porno, og når han ikke kører taxa eller føler sig ensom, går han i terapigruppe i et forsøg på at afhjælpe sin laster.
Vi er med, da han faktisk møder sit livs kærlighed. Det sker i en McDonald’s Drive In. Hvor han efter at have tilfredsstillet sig selv i taxaen støder på den smukkeste fastfoodmedarbejder, han nogensinde har set.
Spørgsmålet i ’Maxitaxi Driver’ bliver derfor naturligvis, hvorvidt den fedtede prins i taxaen kan vinde hjertet hos sin på samme vis fedtede prinsesse.
Serien er på 6 afsnit, der vises to afsnit hver uge.