Dansk

1961

For tredie gang, skal vi nu møde Poeten og Lillemor, den populære filmatiserede tegneserie. Alt er fryd og gammen i den lille hyggelige landsby, hvor de bor. Det er blevet forår, og det kan få mange finurlige fornemmelser frem i enhver. Bageren ansætter bl.a. en svend, der har sangstemme, kabinescooter og et godt øje til bagerens kone. Slagteren har et godt øje til en yndig pin-up. Og Poeten, der er totalt blottet for økonomisk sans, har et godt øje til et motoriseret køretøj. Dette kunne godt gå hen og få katastrofale følger, men som alle andre eventyr ender alt i fryd og gammen, så man bliver helt i forårshumør.

1961

1960

Poeten og Lillemor venter deres første barn og da tiden endelig er inde til den store begivenhed, bliver Poeten et stort nervevrag og må hente assistance, hos den altid hjælpsomme barber, Anton. En lille pige kommer til verden og hun bliver kaldt Lotte. Hun bliver hjemmets lille solstråle, der inspirerer Poeten til mange smukke digte. Men der opstår alvorlige bryderier, da Lotte skal have sin første tand og Poeten ikke får ro til at digte. Lillemor anbringer ham i udhuset og Poeten gør oprør. Efter en mislykket eskapade, vender han slukøret tilbage. Der sker meget andet i det lille, landlige samfund. Vera vinder 5,000 kr. i en gættekonkurrence og gevinsten får højst overraskende konsekvenser. Bageren er blevet gift med den yndige Lise, men en skønheds-konkurrence griber forstyrrende ind i idyllen og han må på en håndfast måde ordne problemet. Poeten oplever den store, men lidet indbringende ære, at blive kåret til “Årets Digter”. Mørke skyer trækker op, økonomien vakler og de risikerer at miste digterhuset, men i sidste øjeblik tilsmiler lykken Poeten og Lillemor – takket være Lotte.

1960

Dansk films største stjerner – som hurtigtrækkende cowboys! Det lyder skægt – det er det også! Efter de italienske spaghettiwesterns, kommer her en vaskeægte dansk kartoffelwestern – højt til hest, med vilde indianere, larmende slagsmål, muntre replikker – og indlagte overraskelser… Med Dirch Passer, Paul Hagen og Preben Kaas i sadlerne kan man overleve mangt og meget og en parodi, med alle de kendte, klassiske detaljer, holder krudtet tørt og humøret oppe.

1970

Sognepræsten i Vejlby bliver dømt og henrettet for mordet på sin gårdskarl, Niels Bruus. Herrredsfodgeden må bøje sig for beviserne og dømme ham, selvom han faktisk skulle havde været gift med sognepræstens datter, Mette. Adskillige år senere dukker Niels pludselig lyslevende op og dramaet tager en ny og uventet drejning…

1931

1964

Melodrama om en berømt skuespiller (Preben Lerdorff Rye), hvis karriere og mentale habitus plages af rygter om, at han skulle have forgiftet sin afdøde kone. Filmen viser med flash-backs omstændighederne ved konens død, men den plagede mand vil ‘i nutiden’ ikke desto mindre gennemfører sit arbejde som skuespiller – også selv om populariteten er på frysepunktet. Det er en mørk film og tungsindig film med et psykologisk menneskeligt drama placeret i en nådesløs hverdag. En sjælden teknisk detalje er et afsnit med opførelsen af “Trold kan tæmmes”, der er i farver – i kontrast til resten af filmens sort/hvide billeder.

1964

Den 6. december er der premiere på anden sæson af TV 2’s ungdomsserie ’Puls’. Anden sæson består af ni afsnit.

I ungdomsserien ‘Puls’ følger vi en gruppe venner, der alle gemmer på en hemmelighed. Forhold slutter, søskende svigtes, og venskaber går i stykker, når alle pludselig har noget på hinanden, og sandhederne ser dagens lys.

Hele første sæson kan ses på TV 2 Play, mens anden sæson får premiere på streamingtjenesten den 6. december – tre afsnit af gangen.

Efter at være blevet løsladt fra et 13 måneder langt fængselsophold, bliver Tonny konfronteret med en ny virkelighed: Han har fået et barn og stiftet gæld til sin far, Smeden, den mest frygtede gangster på Amager.

2004

Da den unge lærerinde Eva ankommer til Grønland for at overraske sin forlovede, finder hun ham i armene på en anden kvinde. Såret og ulykkelig søger hun tilflugt hos udstedsbestyreren Jens Lauritzen i den lille, idylliske fangerbygd Sermilik. På overfladen virker Lauritzen menneskesky og aggressiv. Men snart finder Eva ud af, at hun ikke bærer bygdens eneste knuste hjerte…

1956

Rune ankommer til Horsens Statsfængsel, Danmarks hårdeste fængsel, for at afsone en voldsdom. Hans intention er at holde sig for sig selv og undgå problemer for derved at komme ud af sin kriminelle løbebane. Men fængslet er fyldt med regler, æresbegreber, skjulte dagsordener og interne overenskomster som han forsøger at navigere rundt i. Men skal Rune overleve i denne verden, er han nødt til at finde sin plads i det interne hierarki. I en verden hvor tremmer og fængslets tykke mure isolerer ham fra friheden og hvor blodstænk på vægge og gulve vidner om en barsk verdensorden, er Rune reduceret til at være et nummer og et bogstav: R.

2010

Hvad vil det sige at vokse op i en moderne familiekonstellation, og hvilken betydning har det for forståelsen af, hvem du er? ‘Rainbow’ er en ny fiktionsserie på TV 2 PLAY om at finde sig selv og tage ejerskab på sin egen fortælling.

‘Rainbow’ består af i alt syv episoder á 12-15 minutter, og i episoderne oplever du blandt andet skuespillere som Thure Lindhardt, Peter Plaugborg, Jakob Fauerby, Susanne Storm, Claus Riis Østergaard og Caspar Philipson.

Mere om Rainbow på TV 2 Play

Som barn i en regnbuefamilie er Molly (Fanny Leander Bornedal) vokset op med to mødre. Hun har aldrig kendt sin far, men hun har et stort behov for at finde ham for at kunne finde sig selv og sin egen identitet.

På sin 18-års fødselsdag tager Molly derfor sammen med sin bedste ven, Tobias (Nikolaj Groth), hen til en fertilitetsklinik for at få svar på, hvem hendes biologiske far er. Svaret er dog ikke som forventet, og Molly bliver forvirret, da hun opdager, at hendes mødre har løjet om, hvem hendes biologiske far er.

Finder Molly ud af, hvor hun kommer fra, når hun konfronterer sine mødre med, hvordan hun egentlig kom til verden? Se med, når Molly og Tobias tager på en grænseoverskridende rejse i jagten på at finde DNA og spor på de mænd, der måske kan være hendes far.

En træner beskyldes for at have dopet en hest, og da han selv begynder at efterforske sagen, får han ribbet op i en lang række skumle og betændte forhold blandt overklassens penge- og bagmænd…

1984

1935

I en lille gade i byens yderkant ligger der to små forretninger ved siden af hinanden. Indehaverne er de godmodige rivaler, Nummesen og Mikkelsen. Og da Mikkelsen en dag vil sælge sin gamle blikkenslagerforretning, tager begivenhederne fart. Til byen kommer den unge Vilhelm, der har et godt øje til både butikken og Mikkelsens yndige datter. Imens er vaskekonen Rasmine ved at bukke under for sin søn, Kristians, pres for at kende sin fars identitet. Og Kristian selv er ved at bukke under for sin Lottes store forventninger til hans cykeltalent. Der skal noget til, for at den affære kan ende med ikke bare ét, men to lykkelige bryllupper!

1935

1942

Gyser-komedie fra før den genre-betegnelse var rigtig forbrugerorienterende. Det er en film med manuskript af Kjeld Abell om en velhavende kvinde (Berthe Quistgaard), der vil have et barn, men ikke være gift. Hun finder sammen med en tiltrækkende mand og mulig donor (Mogens Wieth), og under et voldsomt regnvejr finder de ly i et hus, hvor to ældre damer (Clara Pontoppidan og Sigrid Neiiendam) lever i et voldsomt had-kærligheds-forhold. Den ene dominerer den anden på det grusomste. Der skal både politi og sund fornuft på banen for at løse den dramatiske konflikt, midt i den lidt amoralske romance-historie.

1942

Rejsen til Saturn er det første danske folkerumeventyr i verdenshistorien. En film om ære, respekt, kærlighed og integritet. En historie om at sætte livet på spil, for at forsvare de danske værdier: hjørnesofaen, kolonihaven og den kælderkolde pilsner.

2008

Først 7 år efter 2. Verdenskrigs afslutning turde man forsøge sig med lidt humor i film fra det militære miljø. At denne genre senere skulle blive en guldgrube, anede ingen, da Rekrut 67-Petersen havde premiere i 1952. Lily Broberg er den “ganske almindelige pige” med det store hjerte, der roder sig ind i forviklinger, prøvelser og fristelser. Hun er ledetråden i filmen, og som sådan oplever hun (og vi) livet i Danmark – dengang. – Fra starten, i den gamle ejendom på Christianshavn, over en personalefest i et stormagasin, videre som deltager i radioens daværende “Gøglervognen” og for så som motorordonnans at spurte rundt i hele “det gamle” Nordsjælland på bøndergårde, herregårde og slotte. Filmen indeholder en masse af datidens humor, som var yderst dresseret. Det var derfor vovet, når Lily Broberg i filmen udbryder: “Jeg har tilbragt natten i selskab med 100.000 mand.” En anden sjov ting: Det var den eneste gang (26-årige) Dirch Passer stod (næst) nederst på en filmplakat, men det var osse kun hans fjerde film.

1952

1970

Den københavnske privatdetektiv, Anthonsen, er på en af sine utallige utroskabssager, da han overværer et bestialsk mord. Mordet har forbindelser til den styrtede guateraguanske præsidents kontrarevolution, og 2 millioner dollars til en omfattende våbensmugling fra et dansk Nato-lager er forsvundet. Nu går den store jagt ind på Anthonsen. Han er af den opfattelse, at mord og tyveri er forbrydelser, der bør opklares og straffes, men helt så enkelt ser man ikke på det i de højere kredse. Som f.eks. efterretningsvæsenet i Kejsergade…

1970

Et rørende og voldsomt drama om den psykisk syge Kriss, der har delt verden op i “det gode og det onde”. Ligesom i det gamle sort/hvid melodrama, Rene Hjerter, om den unge pige Lindas trængsler i tilværelsen. Den gamle film er omdrejningspunktet i Kriss’ og hans ven Willys liv på den lukkede afdeling, hvor de ser filmen igen og igen. Et voldsomt sammenstød med en af afdelingens patienter betyder at Kriss forbydes at se Rene Hjerter. Kriss’ frustration er overvældende, indtil han finder ud af, at Linda inde i filmen faktisk eksisterer ude i virkeligheden. Kriss og Willy sætter ild til afdelingen og flygter ud i natten, ud for at finde Linda – og lykken, for “livet er hvad man gør det til”.

2006

1961

Reptilicus er fra 1961 – og er Danmarks første og eneste science fiction-film i farver. (Der findes desværre ikke farvebilleder til filmen). Denne dansk/amerikanske samproduktion skal ses i lyset af den fantastiske popularitet, genren havde haft gennem 1950’erne i USA – og hvoraf flere i dag har opnået reel kultstatus. Historien er ikke ny, men den er så god, at den sidst har været brugt af Spielberg i 1993. Det, at videnskaben finder “noget”, som de kun har en svag mistanke om, hvad er, og som så vokser – helt uden for kontrol – har alle dage været go’ guf for fantasien. Med den samlede danske våbenmagts hjælp manes uhyret selvfølgelig i jorden. Men en ægte science fiction-slutning holder altid spørgsmålet åbent: Er den nu osse RIGTIG død?

1961