Stream dansk – Her er de danske serier i efteråret 2021
Der er en række danske serier, der har haft eller får premiere lige om lidt. Så hvad enten du har TV 2 Play, DRTV, Netflix, HBO Max, Xee eller Discovery+, så kan du læse videre herunder.
Danske serier i efteråret 2021 September – November
Fredløs
Dansk dramaserie, baseret på virkelige hændelser. En maskeret mand begår et voldsomt røveri i en spillehal i København. Året er 2013 og her begynder fortællingen om Mo og Ida. En fortælling om kærlighed, tvivl og om kampen for at høre til. Se alle otte[…..]
Dansk dramaserie, baseret på virkelige hændelser.
En maskeret mand begår et voldsomt røveri i en spillehal i København. Året er 2013 og her begynder fortællingen om Mo og Ida. En fortælling om kærlighed, tvivl og om kampen for at høre til.
Se alle otte afsnit fra den 3. september kl 06:00 på DRTV.
Blå Bog For Evigt
Blå Bog For Evigt
Forestil dig at være fanget på en lille ø til en reunion med dine klassekammerater ti år efter gymnasiet. Det er præcis, hvad der sker for seks gamle gymnasievenner i TV 2 ZULUs nye danske fiktionsserie ‘Blå Bog For Evigt’.
Forestil dig at være fanget på en lille ø til en reunion med dine klassekammerater ti år efter gymnasiet. Det er præcis, hvad der sker for seks gamle gymnasievenner i TV 2 ZULUs nye danske fiktionsserie ‘Blå Bog For Evigt’.
Serien skildrer på humoristisk vis det, vi alle frygter – at stå ansigt til ansigt med vores gamle jeg, vores nye jeg, ungdommens forventninger og uforløste drømme.
Serien er på 5 episoder og har premiere 5. september på TV2 Play og på Zulu ligeefter Comedy Galla 2021.
Mere om handlingen i Blå Bog for evigt – på Zulu og TV 2 Play
Det er ti år siden, at 3.w. gik ud af gymnasiet og sidst var samlet. Nu er de inviteret til gymnasieunion, og den famøse fest bliver holdt på en lille ø. Men det er ikke alle, der glæder sig lige meget. Da festen hen på natten dør ud, og de fleste klassekammerater for længst har forladt øen, bliver seks tilbageværende gymnasievenner fanget og tvunget til at være i hinandens selskab, da øens eneste færge støder på grund.
Det er den perfekte setting for en reunion gone wrong, når gamle roller, intriger og romancer igen blusser op, og de seks gymnasievenner for alvor skal gøre op med deres fælles fortid. For hvem var de engang? Og hvem er de nu?
Det er med sommerfugle i maven, at klassens nørd og nu ph.d.-studerende My (Nouha Albrecht) møder op for at se sit gamle gymnasie-crush, Theis (Christopher Læssø), der var hendes gode ven og hele gymnasiets entertainer. Theis blev spået en lovende standup-karriere, men i dag arbejder han som lærervikar på en folkeskole og glæder sig til få sin gamle “scene” tilbage.
My overvejer at lave et move på Theis til reunion’en, der er bare et lille problem. Theis er stadig sammen med Josefine (Josefine Tvermoes), der var klassens leder og gymnasiets dronning. Mens Josefine har styr på karrieren, hænger parforholdet til Theis i en tynd tråd. Hun håber derfor, at gymnasie-reunion’en vil vække den gamle, selvsikre Theis, som hun engang blev forelsket i.
Ida (Sofie Jo Kaufmanas) har også glædet sig til at få vækket sin indre festabe igen. Hun er ti år efter gymnasiet gift og mor til to børn og trænger i den grad til at bryde med hverdagens trivialiteter, bleer og opkast. Ida ser sit snit til at starte en hurtig flirt med Sejer (Kasper Løfvall Stensbirk), der altid har prioriteret festen og det bekymringsløse liv. Han kommer fra en velhavende familie og arbejder i dag i en pseudo-stilling i sin fars virksomhed. Imens søger Konrad (Jesper Ole Feit Andersen) en ti år gammel undskyldning fra Theis, der gjorde hans tid i gymnasiet til et helvede.
Mere om Karaktererne i Blå bog for evigt
My – klassens nørd
(Nouha Albrecht)
My er begavet og belæst. Her ti år efter studentereksamen er hun i gang med at skrive en ph.d., men de boglige meritter har dog aldrig kunnet overskygge, at hun altid har følt sig socialt akavet og uden for fællesskabet. Særligt i gymnasiet følte hun ikke rigtig, hun havde nogle venner – bortset fra Theis, skolens stjerne, som hun gennem alle tre år var hemmeligt forelsket i. My har ikke fundet kærligheden siden og har ofte stillet sig selv spørgsmålet: ‘Var Theis the one that got away’?
Theis – klassens stjerne
(Christopher Læssø)
Theis var hele gymnasiets entertainer, og alle spåede ham en stor karriere inden for standup. Men ti år efter gymnasiet er han på ingen måder slået igennem og arbejder nu overvejende som lærervikar på en folkeskole, mens han krampagtigt holder fast i karrieredrømmen, og hvem han engang var. Theis er kæreste med gymnasiets dronning, Josefine, men han føler sjældent, han får den opbakning fra hende, som han forventer. Han er derfor enormt spændt på gymnasiereunion’en, hvor han endelig kan få sin gamle “scene” tilbage.
Josefine – klassens leder
(Josefine Tvermoes)
Josefine, også kaldet “Jose”, er en struktureret og arbejdsom karrierekvinde med stor succes som McKinsey-konsulent. Hun kæmper hårdt med at holde parforholdet til Theis oven vande. Jose har nemlig svært ved at acceptere måden, hvorpå Theis lever i fortiden, ligesom hun har svært ved at give ham den konstante opbakning og bekræftelse, han kræver. Hun håber derfor inderligt på, at denne gymnasiereunion vil genkalde den gamle, selvtillidsfyldte Theis, som hun engang blev forelsket i.
Ida – klassens festabe
(Sofie Jo Kaufmanas)
Ida er mor til to børn og gift med Lars. Hun har virkelig glædet sig til denne reunion, da hun i den grad trænger til at bryde med hverdagens trivialiteter, bleer og opkast. Familielivet og hendes mand Lars, der går mere op i sin triatlon-cykel end hende, hænger nemlig Ida langt ud af halsen, og hun savner de gode gamle og frie tider. Ender festen i en kort affære, har Ida gjort op med sig selv hjemmefra, at det både er acceptabelt og nærmest fortjent.
Sejer – klassens rige slacker
(Kasper Løfvall Stensbirk)
Sejer kommer fra en velhavende familie og har derfor aldrig manglet noget. Han er typen, der altid hopper over, hvor gærdet er lavest. Nu arbejder han i en pseudo-stilling i sin fars succesfulde virksomhed, hvor han rejser verden rundt og “undersøger trends”, som han selv formulerer det. Sejer har altid prioriteret festen og det bekymringsløse liv, men hans egocentriske livsstil har efterhånden også skabt en lurende ensomhed i ham. Måske er det tid til at comitte sig til noget?
Konrad – klassens mobbeoffer
(Jesper Ole Feit Andersen)
Konrad havde det enormt svært i gymnasiet, og hans overvægt gjorde ham til et nemt mobbeoffer. Navnlig Theis hævdede sig selv ved at latterliggøre Konrad, og særligt én episode i gymnasiet satte sig som et traume for Konrad. Konrad arbejder nu i Spejder Sport og har udgivet selvhjælpsbogen ‘Gå Din Vej’, der handler om hans mange terapeutiske vandreture i Europa. Mon Konrad får den undskyldning, som Theis har skyldt ham i ti år?
Interview med manuskriptforfatter Claes Quaade
Hvordan opstod idéen til ‘Blå Bog For Evigt’?
– Idéen til ‘Blå Bog For Evigt’ var inspireret af den amerikanske serie ‘Last Man on Earth’, hvor en gruppe personer overlever et apokalyptisk virusudbrud.
– Jeg havde derfor lyst til at lave en dansk pendant med mit eget take, og helt intuitivt dukkede præmissen om en gruppe gamle klassekammerater, der blev fanget til en reunion, bare op. Det var den første sætning, jeg nedfældede på projektet, og selvom idéen efterhånden er tre-fire år gammel og haft forskellige formater, så har det hele tiden været kernen.
Hvad er det, der gør en ti-års gymnasiereunion til en god setting for en serie?
– Det er bare et setup, der er ladet med utrolig meget. Fortidens forventninger til en selv, andres forventninger til en, hierarkier, gamle roller, stridigheder og fortabt kærlighed. Gymnasietiden er en ret definerende tid, som nogle tænker tilbage på med stor nostalgi og andre med et mere komplekst forhold. Så at genbesøge den tid som voksen, hvor du måske falder tilbage i din gamle rolle, prøver at flygte fra den eller ikke vil give slip – det er der bare meget komik og drama i.
Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til karaktererne i serien?
– Uh. Jeg har gjort mig mange tanker. Det har været en lang proces at finde frem til et cast på seks karakterer, der spillede så godt – og dårligt – sammen som overhovedet muligt. Det har naturligvis været vigtigt at finde nogle arketyper, som vi alle sammen kan genkende fra gymnasietiden. Nogle var konger, andre dronninger, nogle var usynlige, og andre blev mobbet. Nogle drømmer sig tilbage til den tid og er nærmest fanget af løfterne fra dengang, mens andre vil vise, at de er blevet en anden eller er på vej til det.
Hvad er du allermest stolt af i forhold til serien?
– Jeg er virkelig stolt af den indsats og dedikation, der har været fra hele holdet. Jeg er altid stor tilhænger af inddragelse og medindflydelse, uanset om man er på den ene eller anden side kameraet. Det er naturligvis hovedforfatteren og instruktørerne, der er de primære tovholdere, men specielt i dette projekt, hvor tempoet har været højt, har det været en gave, at skuespillerne har taget så meget ansvar. Kæmpe ros til instruktørerne og skuespillerne for deres arbejde undervejs og på set.
– Derudover er jeg enormt stolt over seriens personlige stil og udtryk. Vores konceptuerende instruktør Peter Amelung kom til mig og sagde, at han tænkte at køre det dogmestil. Den visuelle identitet betyder utrolig meget for mig, men jeg tænkte egentlig ikke, det var muligt at lege så meget i en serie på TV 2 ZULU. Meget ros til dem for, at vi fik lov at lave vores ‘pastel-dogme’. En reunion er desuden en konstellation, hvor du i høj grad ser tilbage i tiden, hvorfor det giver mening for mig, at vi har nuppet et visuelt greb fra en svunden tid.
Sunday – sæson 4
SUNDAY SÆSON 4 - TRAILER
Melvin Kakooza indtager som altid rollen som kenyanske Sunday, mens komiker Lars Hjortshøj vender tilbage som den udspekulerede sportsdirektør, Bjarne Skoubo.
Torsdag den 9. september er der sæsonpremiere på fjerde sæson af Xee’s prisbelønnede serie ’Sunday’.
Komiker Lars Hjortshøj vender i den nye sæson tilbage som den udspekulerede sportsdirektør, Bjarne Skoubo.
I seriens fjerde sæson er FC Fredericia igen i fuld gang med fodboldsæsonen, da Bjarne vender tilbage til klubben med hemmelige planer. Denne gang er det dog ikke fodbolden, der har Sundays fokus. Sunday har nemlig ikke opgivet at vinde Marias hjerte. Og nu er han sikker på at have fundet vejen – Sunday vil være dansk! Det viser sig dog hurtigt at være en sværere opgave, end han havde regnet med. Samtidig kommer Frederiks drøm om Superligaen nærmere, da han bliver tilbudt et job i en superligaklub i København. Men kan Frederik virkelig sige farvel til Fredericia og Sunday?
Medvirkende i fjerde sæson: Melvin Kakooza, Lars Hjortshøj, Birthe Neumann, Thue Ersted Rasmussen, Anders Brink Madsen, Nadia Kvist, Kurt Dreyer, Mick Øgendahl, Per Teglhus, Marco Ilsø, Josefine Tvermoes, Rikke Bilde og Judith Rothenborg
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle ende med at blive en så succesfuld tv-serie, at vi nu er klar med en fjerde sæson. Det har været et kæmpe eventyr, som jeg er super stolt over. Og jeg glæder mig helt vildt til at høre, hvad seerne synes om den nye sæson,” fortæller Melvin Kakooza.
Lars Hjorthøj glæder sig til at sparke den nye sæson i gang, når han vender tilbage til fodboldklubben med en snu plan som sportsdirektøren Bjarne Skoubo.
”Bjarne Skoubo er en af mine absolutte yndlingsroller. Som altid har han skumle planer, men viser også nye og mere følsomme sider af sin personlighed,” fortæller Lars Hjortshøj.
Instruktørstolen indtages igen af Jesper Rofelt, og han håber, at danskerne vil tage godt imod den nye sæson.
Skyld – Sæson 2
Dansk fiktionsserie fra 2021 Ingen kan mærke en skid mere, og tiden skal jo gå med noget. Så i stedet for at gribe i egen barm er det nemmere at råbe lidt ad hinanden. Se serien fra den 24. september kl 06:00 på DRTV. Alle otte afsnit lægges til binge
Dansk fiktionsserie fra 2021
Ingen kan mærke en skid mere, og tiden skal jo gå med noget. Så i stedet for at gribe i egen barm er det nemmere at råbe lidt ad hinanden.
Se serien fra den 24. september kl 06:00 på DRTV. Alle otte afsnit lægges til binge
Sygeplejeskolen – Sæson 4
Sygeplejeskolen – Sæson 4
TV 2 Charlie serien Sygeplejeskolen er tilbage 26. september med sin fjerde sæson, hvor vi er fremme ved efteråret 1953, og sammenlægningen af Fredenslund og Sankt Helene er en realitet.
TV 2 Charlie serien Sygeplejeskolen er tilbage 26. september med sin fjerde sæson.
Det er efteråret 1953, og sammenlægningen af Fredenslund og Sankt Helene er en realitet. Hospitalsdirektøren ansætter den tidligere oversygeplejerske fra Sankt Helene, den religiøse søster Elisabeth, som ny viceforstanderinde, og det bliver ikke helt problemfrit. For under overfladen lurer mørke hemmeligheder, og sygeplejeeleverne roder sig ud i svære etiske dilemmaer.
Mere om handlingen i Sygeplejeskolen – sæson 4
Forstanderinde Margrethe (Benedikte Hansen) er skeptisk overfor søster Elisabeth, for bag facaden og det høflige smil gemmer der sig alt andet end gode kristne værdier. Med sig til Fredenslund har søster Elisabeth taget diakonisseleven Marie (Andrea Heick Gadeberg), der hurtigt fanger Bjørns (Jesper Groth) opmærksomhed. Marie flytter ind på det trange pigeværelse med Anna (Molly Egelind) og Else (Ulla Vejby). Mens Else har travlt med at lave skønhedsklinik på deres fælles værelse, udvikler Anna og Marie et nært venskab. Men Marie skjuler en alvorlig hemmelighed.
Lis (Anna Stokholm) og Else knokler for at læse op til den afsluttende eksamen, men Lis’ moderne fremtræden provokerer den nye viceforstanderinde, der i det skjulte begynder at gøre livet surt for hende. Søster Elisabeth er til gengæld venligheden selv overfor Anna, der er elevrådsformand. Men langsomt får Anna også øjnene op for søster Elisabeths sande jeg, og sammen med Marie og de andre elever tager de kampen op mod den nye viceforstanderinde. Det viser sig dog at være sværere end som så.
Kærligheden blomstrer på Fredenslund. Anna og Ole (Kasper Dalsgaard) har fundet sammen igen. Men Ole er havnet i store økonomiske vanskeligheder, som han ikke vil indrømme overfor Anna. Sygeplejeeleven Peter (Mikkel Becker Hilgart) og stewardessen Birgit (Neel Rønholt) beslutter at gøre deres forhold offentligt, men en ulykke spænder ben for kærligheden. Samtidig udvikler Nina (Katrine Greis-Rosenthal) og Johns (Jon Lange) forhold sig, og Nina får sit højeste ønske opfyldt, men under umulige omstændigheder.
Dr. Neergaard (Jens Jørn Spottag) gør store fremskridt med sin mavesårsforskning, og dr. Friis (Thue Ersted Rasmussen) øjner chancen for at stige i graderne ved at hjælpe ham. Anerkendelsen udebliver dog, og dr. Friis søger i stedet til John Neumanns kirurgiske afdeling. Da afdelingssygeplejerske Frk. Madsen (Anette Støvelbæk) begår en alvorlig fejl i forbindelse med mavesårsprojektet, som hun prøver at dække over, risikerer Fredenslund helt at miste de nødvendige forskningsmidler.
Nye karakterer i Sygeplejeskolen sæson 4
Søster Elisabeth
Den religiøse søster Elisabeth bliver ansat som ny viceforstanderinde på Fredenslund Sygehus. På overfladen er hun en sød og venlig kristen kvinde, der holder på formerne og etiketten, men bag facaden og det høflige smil gemmer der sig en intrigant kvinde, som straffer eleverne psykisk og fysisk. Især Lis’ moderne fremtræden bliver en torn i øjet på søster Elisabeth, som i det skjulte begynder at straffe og nedgøre Lis. Søster Elisabeth har lumske planer om at overtage styringen af den daglige gang på Fredenslund og skubbe den nuværende forstanderinde, Margrethe, af pinden, og hun skyr ingen midler for at nå sit mål. Samtidig dækker søster Elisabeth over en mørk hemmelighed fra Sankt Helene.
Marie Skov
Marie er ny sygeplejeelev på Fredenslund Sygehus. Hun flytter ind på det trange pigeværelse til Anna og Else, hvor hun og Anna udvikler et nært venskab. Marie er en sød og uskyldig pige, der ikke kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd. Fra start får Marie hurtigt et godt øje til Bjørn og viser ham interesse, men så snart han gør tilnærmelser til et kys eller andet kærligt, afviser hun ham og sætter et skjold op. Det viser sig, at Marie gemmer på en alvorlig hemmelighed, som søster Elisabeth er indblandet i. Sammen med Anna forsøger Marie at afsløre søster Elisabeths sande jeg.
Kastanjemanden
Kastanjemanden | Officiel teaser | Netflix
Så kan de se den nye danske satsning Kastanjemanden på Netflix. Det er en dansk psykologisk thriller fra skaberen af Forbrydelsen, Søren Sveistrup
Så kan de se den nye danske satsning Kastanjemanden på Netflix. Det er en dansk psykologisk thriller fra skaberen af Forbrydelsen, Søren Sveistrup. Serien, der har rødder i Nordic Noir-genren, har blandt andre Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard og Iben Dorner på rollelisten.
Kastanjemanden er baseret på Søren Sveistrups anmelderroste debutroman af samme navn, der er blevet oversat til 33 sprog og udgivet i 50 lande.
Kastanjemanden på Netflix – det handler den om
Kastanjemanden foregår i en stilfærdig forstad til København, hvor politiet på en stormfuld oktobermorgen gør en forfærdelig opdagelse. En ung kvinde bliver fundet brutalt myrdet på en legeplads, og en af hendes hænder mangler. Ved siden af hende ligger en lille kastanjemand. Den ambitiøse, unge detektiv Naia Thulin (Danica Curcic) bliver sammen med sin nye partner, Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard), tildelt sagen. Inden længe finder de et stykke mystisk bevismateriale på kastanjemanden – et bevismateriale, der forbinder det hele til en pige, der forsvandt et år tidligere og formodedes at være død: Datteren til socialminister Rosa Hartung (Iben Dorner).
Rollelisten tæller blandt andet:
- Danica Curcic (The Mist, Equinox)
- Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære, Borgen)
- Iben Dorner (Borgen)
- Lars Ranthe (Druk)
- David Dencik (Chernobyl, Bond 25: No Time To Die)
- Esben Dalgaard
- Morten Brovn
- Jens Jørgen Spottag
- Camilla Lau
- Peder Thomas Pedersen
- Marie-Lydie Melono Nokouda
- Anders Hove
Overleverne
Overleverne
Den nye dramakomedieserie ‘Overleverne’ får premiere til efteråret på TV 2 PLAY og TV 2 i forbindelse med Knæk Cancer-ugen.
Den nye dramakomedieserie ‘Overleverne’ får premiere 25. oktober på TV 2 PLAY og TV 2 i forbindelse med Knæk Cancer-ugen. Der er 6 episoder i alt.
‘Overleverne’ er en stor ensemblefortælling i seks afsnit med blandt andre Kirsten Lehfeldt, Ole Lemmeke, Jacob Lohmann og Marie Askehave.
Serien stiller med en stor portion humor og et højt tempo skarpt på menneskers reaktion på en livsomvæltende krise.
Overleverne – det handler den om
Serien handler om hvordan genfinder man lysten til livet efter at have snydt døden. I serien møder vi otte mennesker i alderen 25-65 år, der har været igennem et cancerforløb, men nu er raskmeldte og skal tilbage til livet. Men hvordan genvinder man fodfæstet efter en alvorlig sygdom?
De otte meget forskellige personer deltager i et kursus, hvor de i løbet af fem, intense døgn bliver konfronteret med deres største frygt, nemlig livet. Både ved hjælp af samtaler og intense, fysiske udfordringer.
De to kursusledere er ikke enige om, hvordan det skal gøres. Skal mennesker, der er i krise, holdes i hånden eller have et hårdt skub? Kursisterne når at opleve begge dele og finder på hver deres måde modet til at forlade den, de var, og i stedet se frem mod den, de kan blive.
Marie Askehave og Ole Lemmeke spiller de to kursusledere, Marlene og Niels, og de otte deltagere spilles af Kirsten Lehfeldt (Ingelise), Jacob Lohmann (Steen), Sebastian Jessen (Anders), Ari Alexander (Troels), Jeanett Albeck (Naja), Katinka Lærke Petersen (Simone), Amer Bosnjak (Benjamin) og Stine Rosenfeldt Bjerregaard (Katrine). I rollen som Rasmus, der leder kursets fysiske aktiviteter, ses Rasmus Hammerich.
Overleverne’ er skabt af Ida Maria Rydén (‘Jul i Valhal’, ‘Dicte’, ‘Når støvet har lagt sig’) og Ina Bruhn (‘Juleønsket’, ‘Tinka og Kongespillet’, ‘Håbet’, ‘Den som dræber’), og Kasper Gaardsøe (‘Lærkevej’, ‘Lykke’, ‘Dicte 3’, ‘DNA’) instruerer.
Karaktererne i Overleverne
Marlene, nytænkeren. 45 år. Psykolog
(Marie Askehave)
Marlene er et hengivent, pragmatisk menneske, der har lært at tage livet, som det kommer. Hun er mor til tvillinger, som hun deler 7/7 med sin eksmand. Da hun var psykologistuderende, havde hun en affære med Niels, der var hendes underviser. På kurset presser Marlene folk fysisk, fordi hun tror på, at tidligere cancerpatienter ikke kan tænke sig til, at de er raske. De skal mærke det.
Marlene og Niels er to nabohuse, der trods deres åbenlyse forskelligheder først bliver hele, da de bliver bygget sammen.
Niels, romantikeren, 62 år. Psykolog, foredragsholder og forfatter
(Ole Lemmeke)
Niels har haft egen praksis, undervist på universiteter i hele Norden, skrevet bøger og levet et afvekslende – men også ret kaotisk – liv. Han fortryder stadig, at det aldrig blev ham og Marlene for 18 år siden, fordi han valgte at blive hos sin kone og børn. Hans tilgang til kursisterne er helt anderledes end Marlenes – han tror på, at mennesker i krise skal holdes i hånden og støttes, ikke presses derud, hvor de mister fodfæstet nok engang.
Niels og Marlene er to nabohuse, der trods deres åbenlyse forskelligheder først bliver hele, da de bliver bygget sammen.
Rasmus, praktikeren, 45 år. Står for de fysiske aktiviteter på kurset
(Rasmus Hammerich)
Rasmus er tidligere livvagt hos PET. For ti år siden skiftede han til en privat karriere som stuntman og outdoor vejleder. Rasmus er i psykisk og fysisk ligevægt. Han kan være ironisk, drillende og meget militær-kontant, men han er frem for alt et varmt og roligt menneske.
Hvis Rasmus var et hus, var han et shelter i en skov, der giver andre mennesker ly og tryghed.
Steen, egoisten, 51 år. Kursusdeltager
(Jacob Lohmann)
Steen mener selv, at han er en gevinst for hele kurset, for ikke alene er han rigtig god til mennesker – synes han selv – men han har også virkelig lært noget af at være syg. Steen er glad for kvinder og bruger sin sygdomshistorie til at score. Men under den selvsikre overflade er han i virkeligheden bitter over, at livet ikke blev til det, han drømte om.
Hvis Steen var et hus, ville han være en 1-værelses med mug i væggene, som han selv forveksler med en strandvejsvilla med havudsigt.
Ingelise, enspænderen, 64 år. Kursusdeltageren
(Kirsten Lehfeldt)
Ingelise er i en identitetskrise, da hun ankommer til kurset. Hun har lige fundet ud af, at mens hun var syg og gik til behandlinger, havde hendes mand og hendes søster et forhold. I et misforstået forsøg på at skåne manden og søsteren for den angst, hun følte, skubbede hun dem væk fra sig – og i armene på hinanden.
Hvis Ingelise var et hus, ville hun lige have opdaget, at huset ligger på en lejet grund, som er sagt op.
Naja, tvivleren, 42 år. Kursusdeltager
(Jeanett Albeck)
Naja er en kendt tv-vært, der imidlertid har trukket sig fra jobbet og livet i sladderspalterne, fordi hun ikke vil være kendissen med cancer. Hun er kun på kurset, fordi hendes chef har presset hende til det. Naja bryder sig ikke om at være tæt på de andre i gruppen og gemmer sig under en rapkæftet og skeptisk attitude.
Hvis Naja var et hus, ville det være det smukkeste på vejen, men hun ved, at der bag den fine facade er akut fare for sammenstyrtning.
Katrine, den selvmedlidende, 30 år. Kursusdeltager
(Stine Rosenfeldt Bjerregaard)
Evighedsstudenten Katrine hænger fast i sin identitet som patient. For det var så dejligt, at nogen bekymrede sig for hende. Katrine er aldrig blevet en del af det sociale liv på sit studie eller kollegium, men da hun blev syg, fik hun endelig opmærksomhed og omsorg. Katrine higer efter andres selskab, men taler kun om sig selv og har en tendens til at klynke. Som så ofte før ender hun uden for gruppens fællesskab – i hvert fald indtil hun, takket være Niels, forstår at være noget for andre.
Hvis Katrine var et hus, ville hun efter ni år stadig ikke have vægge og lofter, fordi hun lever i håbet om, at der kommer nogen og hjælper hende med at bygge det.
Troels, den skamfulde, 29 år. Kursusdeltager
(Ari Alexander)
Troels var i gang med en karriere i militæret, da han blev syg, men selv om han nu er raskmeldt, er han ikke kommet i gang med sit liv igen. For der er meget, der hæmmer Troels. Mest af alt hans usikkerhed over for kvinder.
Hvis Troels var et hus, ville han være en solid, nydelig villa – med en mørk og rodet kælder, som han skjuler for andre.
Simone, individualisten, 32 år. Kursusdeltager
(Katinka Lærke Petersen)
Simone er en eventyrer på evig rejse, der har prøvet mange forskellige jobs både i udlandet og i Danmark. Hun er netop kommet ud af et forhold med en tidligere arbejdsgiver – fiskekongen fra Esbjerg – og så er hun gravid. Hvilket hun lige har glemt at fortælle fiskekongen. Simone virker sorgløs og stærk, men indeni tvivler hun på sine evner til at skulle være mor – og på, hvordan kræftsygdommen har forandret hende.
Hvis Simone var et hus, ville hun være et telt, der efterhånden er godt slidt.
Anders, den forurettede, 35 år. Kursusdeltager
(Sebastian Jessen)
Anders er vred over, at han blev syg. Han forstår ikke, hvorfor lige han blev ramt, når han nu altid har været en god søn, bror og kæreste og tilmed har levet sundt. Anders er ledertypen, der gerne vil kontrollere alt og alle omkring sig, så han får kam til sit hår, da han møder de anarkistiske elementer i gruppen. Især Simone, som han fra starten af er både tiltrukket og frastødt af.
Hvis Anders var et hus, ville han være en solid, grundmuret villa, hvor der desværre lige er opstået total vandskade i kælderen.
Benjamin, eskapisten, 25 år. Kursusdeltager
(Amer Bosnjak)
Da Benjamin blev syg, valgte han at trække sig fra sit studie, sine venner – selv sin familie. Han ryger hash flere gange om dagen for at holde angsten væk. Han har meldt sig ud af sin egen fremtid. Og den eneste, der kan trænge ind til ham, er den meget ældre Ingelise.
Hvis Benjamin var et hus, ville det være en pragtvilla, hvor nogen har slukket lyset – og det er ikke så godt, når man er mørkeræd.
Vores sidste sommer
Dansk dramaserie fra 2021. Nicolai, Philip og Agnes står ved en skillevej – de ved det bare ikke endnu. Dramaserien ‘Vores sidste sommer’ er et portræt af tre mennesker og en sommer, der kalder på forandring i deres liv.
Dansk dramaserie fra 2021.
Nicolai, Philip og Agnes står ved en skillevej – de ved det bare ikke endnu. Dramaserien ‘Vores sidste sommer’ er et portræt af tre mennesker og en sommer, der kalder på forandring i deres liv.
Fantomforhold
Fantomforhold - Trailer
Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien
Kærestesorger er en universel problematik, som de fleste af os vil blive ramt af i løbet af livet. Med et glimt i øjet dykker den nye YouSee Original ’Fantomforhold’, der får premiere på Xee den 1. november, ned i den svære hjertesorg og alt det, der følger med, når man får sit hjerte knust – uanset hvem man er, og hvor man er i livet.
’Fantomforhold’ har premiere på Xee den 1. november 2022. Her vil alle seriens afsnit kunne binges, mens der kommer et afsnit om ugen på flow. Serien består af 7 afsnit af ca. 30 min. varighed.
Fantomforhold – det handler den om
Hvordan lærer man at elske sig selv, når den man elsker, ikke gør det længere? ’Fantomforhold’ handler om den 28-årige Allie, som lider af kærestesorger, efter at hendes kæreste David er gået fra hende. Efter et spontant knald med den karismatiske kunstner Chresten, anbefaler han Allie en nyoprettet støttegruppe for folk med kærestesorger. Her møder hun mennesker med alle former for hjertesorger, og hun finder et fællesskab for knuste hjerter. Men samtidig med, at Allie har akut brug for psykologhjælp fra sin terapeut Ellen, ligger hun i med Ellens kæreste, og det komplicerer tingene en smule.
For skaberne bag serien, Rikke Kolding og Anna Juul, har det været vigtigt at give et ærligt billede af den tabubelagte hjertesorg.
”Kærestesorger er ofte skildret i fortællingerne på TV, men er sjældent centrum. De forbliver en sidebemærkning og noget, der skal til for at føre til noget andet ret hurtigt. Men når jeg har haft kærestesorger, har det altid føles så overvældende stort, og jeg har aldrig helt kunne forstå, hvorfor vi ikke snakker mere om det. Det er jo noget næsten alle oplever i løbet af deres liv, og det er også det, der gør en kærestesorggruppe til en interessant arena at bygge en historie og et karaktergalleri ud fra,” fortæller Rikke Kolding og Anna Juul fortsætter:
”Der har været et pågående arbejde med at tage alle følelser i en kærestesorgproces seriøst, også det komiske, det latterlige og det absurde. Noget bliver ikke mindre sorgfulgt af, at det også er lidt sjovt – sådan har jeg det i hvert fald selv. Det har også været vigtigt for mig at nuancere “ekskæresterne”, så de ikke er entydigt “dårlige” eller “gode”, for sådan er det jo sjældent i et brud. Som oftest går det jo bare ikke, og det kan være svært at finde sig i.”
’Fantomforhold’ tager sit udspring i en kærestesorggruppe, hvor deltagerne mødes og bearbejder deres individuelle kærestesorg i fællesskab. Det skal være med til at give et ærligt billede af, at alle oplever hjertesorger forskelligt og har brug for forskellige ting i sorgprocessen.
”Vi vil så gerne forstå alting, men kærestesorger går ikke nødvendigvis væk af, at man forstår dem. Der er ingen ’korrekt’ måde at komme over kærestesorger på, og forhåbentlig vil der være noget eller nogen, som de fleste seere, der har prøvet at få deres hjerte knust, vil kunne spejle sig i,” siger Rikke Kolding og Anna Juul fortsætter:
”Vi håber, at det vil få folk – eller bare én enkelt person – til at føle sig lidt mindre ensomme og lidt mere set.”
Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som bliver tilgængeligt i forbindelse med premieren. Det består blandt andet af otte fuldstøbte sange, som tager afsæt i hendes egne oplevelser med den svære hjertesorg.
”Da jeg blev spurgt, om jeg ville producere lyduniverset til serien, stod jeg selv midt i en enormt svær kærestesorg. Derfor tøvede jeg ikke et sekund med at sige ja, da jeg fik at vide, at serien ønskede at give et råt og ærligt billede af hjertesorgen, ” fortæller hun og fortsætter:
”Hjertesorg, det at miste et menneske, man elsker, er en undervurderet smerte. Jeg havde brug for at musikken var ufortyndet smertefuld, ufortyndet vred, ufortyndet smålig og ufortyndet sorgfuld. Det er blevet et meget råt udtryk, som står i kontrast til den nære og intime stemning i kærestesorggruppen.”
Med ’Fantomforhold’ har Xee for første gang modtaget produktionsstøtte fra Public Service-Puljen. Det glæder Xee, som ser frem til at give deres seere endnu mere originalt dansk kvalitetsindhold.
”Vi synes, det er vigtigt at investere i kvalitetsindhold med en stærk dansk identitet, og selvom vi er en kommerciel tv-kanal, har vi altid haft som ambition at fortælle vedkommende historier med temaer, der både kan underholde, give nye talenter en chance og ikke mindst røre vores seere. Med produktionsstøtten fra DFI har vi haft mulighed for at producere endnu mere originalt dansk fiktion og ikke mindst indhold af høj kvalitet, der tør tage fat på svære emner som ensomhed og hjertesorg,” siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.
Hvor ligger Løkken? Sæson 2
Henrik og Stephanie er på vej til Paris for at blive gift i al hemmelighed, da turen bliver aflyst i sidste øjeblik på grund af en ny corona-lockdown i Frankrig. Da det er svært at finde en kirke i København, beslutter de sig for at kombinere bryllupsr[…..]
Henrik og Stephanie er på vej til Paris for at blive gift i al hemmelighed, da turen bliver aflyst i sidste øjeblik på grund af en ny corona-lockdown i Frankrig.
Da det er svært at finde en kirke i København, beslutter de sig for at kombinere bryllupsrejse og bryllup ved at sejle til Løkken og blive gift. Men tingene går ikke helt efter planen, og der er endnu engang langt til Løkken i sæson 2.
Se alle fem afsnit fra den 19. november kl 06:00 på DRTV. Se hele første sæson her
FIXER
FIXER - Ny serie - premiere 25. november på discoveryplus.dk
Discovery præsenterer den nye fiktionsserie ’FIXER’, der får premiere på discovery+ den 25. november.
Discovery præsenterer den nye fiktionsserie ’FIXER’, der får premiere på discovery+ den 25. november, hvor de første to episoder kan se. Serien får senere premiere på Kanal 5.
FIXER – det handler den om
I ‘FIXER’ møder vi Toke, spillet af Andreas Jessen, der kan løse alle problemer – lige undtagen sine egne. Toke er gået i stå efter gymnasiet og er på sit 10. sabbatår. Han arbejder som receptionist på et hotel og bor med kæresten Mona, spillet af Josefine Tvermoes, i en lille lejlighed i Vanløse. Men Mona er træt af Tokes manglende retning i tilværelsen. Hun er så træt af det, at hun skrider fra Toke.
I første sæson af ‘FIXER’ følger vi Tokes forsøg på at vinde Mona tilbage. Det sender ham på et vildt eventyr, hvor han sammen med sin ven Hamza, der spilles af Arian Kashef, begiver han sig ned af en noget alternativ karrierevej, hvor de bruger deres evner til at løse de mest mulige og umulige problemer for andre. Deres arbejde som receptionist på et hotel giver dem adgang til mange personer, der med korte ophold har en masse umiddelbare, forskelligartede behov, som Toke og Hamza kan fikse for dem.
– Da jeg læste manuskriptet til FIXER, forelskede jeg mig med det samme i den umiddelbarhed og det naive gåpåmod, som Toke besidder. Det var en rolle og en genre, der skilte sig ud fra meget andet, jeg har lavet, og det gjorde ikke min interesse mindre. Manuskriptet var virkelig godt og ikke mindst sjovt, og efter en god snak med instruktør Stefan Pflug om hans tanker og visioner for projektet stod det helt klart for mig, at det ville blive en fed rejse, fortæller Andreas Jessen.
De medvirker i Fixer
Toke (Hovedrollen) – Andreas Jessen
Hamza – Arian Kashef
Mona – Josefine Tvermoes
Frederik – Anders Heinrichsen
Lil Pantz – Raiden Rose (musiker)
Kasper Abildgaard – Peder Pedersen
Vagn – Claus Flygare
Ole Kristoffer – Jakob Femerling
Karina – Ditte Arnth
Endnu mere fiktion på vej
‘FIXER’ er fortsættelsen af Discoverys satsning ud i danske fiktionsserier, der følger efter komedieserien ‘Fars Drenge’, som havde premiere 9. august. Begge er en del af den store fiktionssatsning på discovery+, som giver seerne et endnu bredere udvalg af indhold.
– Vi er enormt glade for at kunne præsentere Andreas Jessen i hovedrollen som Toke i vores nye fiktionsserie ‘FIXER’. Vores fiktionssatsning er allerede blevet taget rigtig godt imod, og jeg tør godt at love, at ‘FIXER’ er både underholdende, spændende og humoristisk – og for mange endda relaterbar i nogle af de problemstillinger, den skildrer. Tokes evne til at fikse selv de mest umulige opgaver og gå den ekstra mil for dem han holder af, er noget, som vi allesammen kender i et eller andet omfang, siger Pil Gundelach Brandstrup, Programdirektør hos Discovery.
Følg med i danske seriepremiere i vores guide her
Hooligan
Dansk fiktionsserie fra 2021. Hele Mads’ verden falder sammen, da hans drøm om at blive fodboldspiller knuses af en grim skade. Da Mads møder Lasse, en lokal fodboldhooligan, bliver han dybt fascineret af det rå og voldelige hooligan-miljø. Mads vil væ[…..]
Dansk fiktionsserie fra 2021.
Hele Mads’ verden falder sammen, da hans drøm om at blive fodboldspiller knuses af en grim skade. Da Mads møder Lasse, en lokal fodboldhooligan, bliver han dybt fascineret af det rå og voldelige hooligan-miljø. Mads vil være med, men må lære på den hårde måde, at alle ikke er velkomne!
Se alle syv afsnit fra den 26. november kl 06:00 på DRTV
Nisser
Nisser | Officiel trailer | Netflix
Nisser er en ny dansk juleserie med et twist af gys. Det eventyrlige familiedrama er skabt af de executive producere bag The Rain og får premiere på Netflix den 28. november.
Nisser er en ny dansk juleserie med et twist af gys. Det eventyrlige familiedrama er skabt af de executive producere bag The Rain og får premiere på Netflix den 28. november. Traileren er nu frigivet og du kan se den lidt længere nede.
Nisser – Det handler den om
I håbet om at genfinde hinanden over julen rejser en familie på fire til en afsides dansk ø. Her opdager de dog snart, at øen er styret af beboere, der lever i et stærkt religiøst fællesskab i samhørighed med farlige væsener i skoven, som viser sig at være … nisser. Virkelige, uhyggelige nisser, der inspirerede de folkesagn og myter, vi alle kender. Da pigen i familien finder en babynisse og tager den med hjem, bryder hun uforvarende balancen og kaster alle på øen ud i en livsfarlig kamp om tro, håb og ren overlevelse.
Rollelisten tæller Sonja Steen, Milo Toke Bendix Campanale, Ann Eleonora Jørgensen, Vivelill Søgaard Holm, Rasmus Hammerich, Peder Thomas Pedersen, Lila Nobel og Lukas Løkken.
Serien består af seks afsnit og er skabt og skrevet af Stefan Jaworski, instrueret af Roni Ezra og produceret af Elise H. Lund fra Miso Film. Nisser er baseret på en original idé af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo, der også er executive producere på serien sammen med Peter Bose og Jonas Allen fra Miso Film.