
Der er masser af premieretitler denne weekend på streamingtjenesterne her op til påskeugen. Her er fem af slagsen, der måske kunne fange din interesse.
Stranger Things: Nye Sæson 4 afsnit på Netflix
Der er gået seks måneder siden Slaget ved Starcourt, der bragte både rædsel og ødelæggelse til Hawkins. Vores gruppe af venner kæmper nu med eftervirkningerne og er for første gang adskilt – og det at skulle navigere i den kompleksitet, der følger med high school, har ikke gjort tingene nemmere. Som alting er allermest sårbart, dukker en ny og rædselsvækkende overnaturlig trussel op – og med den følger et gruopvækkende mysterium, der, såfremt det bliver løst, potentielt kan gøre en ende på rædslerne fra The Upside Down.
Obi-Wan Kenobi – På Disney+
“Obi-Wan Kenobi” begynder ti år efter de dramatiske begivenheder i “Star Wars: Revenge of the Sith”, hvor Obi-Wan Kenobi oplever sit største nederlag – da hans bedste ven og Jedi-lærling Anakin Skywalker bliver korrumperet og lokket over på den mørke side som den onde Sith-fyrste Darth Vader.
Ewan McGregor er tilbage i sin vante rolle i den nye serie og Hayden Christensen som Darth Vader.
Grace -sæson 2 – Britisk krimi på DRTV
Der er ny britisk krimi når DRTV i denne weekend har premiere på nye afsnit af serien Grace. Den dygtige kriminalkommissær Roy Grace og makkeren Glenn Branson efterforsker brutale mord i den britiske kystby Brighton. Samtidig plages han af sin kones mystiske forsvinden for seks år siden. Der er nye sager der skal løses i den nye sæson 2, der altså har premiere på DRTV fra 27. maj.
Dag & Nat
Lone Scherfig står bag den nye TV 2 serie Dag & Nat, der har officiel premiere 29. maj, snigpremieren var godt nok ude en uge før, men vi nævner den alligevel i denn weekend guide. ‘Dag og nat’ beskrives en rørende og højaktuel dramaserie om hverdagen på en dansk fødegang.
Sofie Gråbøl har hovedrollen som Ella, en ledende jordemoder på et moderne, dansk supersygehus. Sammen med sine nærmere kolleger møder og hjælper hun en generation af fødende og deres pårørende. Men jordemødre og læger er godt slidt ned, afdelingen er underbemandet og overbelagt, og man kan ikke skynde på en fødende kvinde. Sammen oplever personalet konflikter og nedture, traumer og triumfer, fødsler og forelskelser. For ét er sikkert: Ingen, der kommer igennem fødeafdelingen, går uforandrede derfra.
Emergency – Ny film på Prime Video
Tre collegestuderende, der er klar til en legendarisk festaften, må vurdere fordele og ulemper ved at ringe til politiet, da de står over for en uventet situation.
Tjek vores komplette weekendguide her for endnu flere premieretitler
Prøv C More med Britbox indhold til 0 kr. i 14 dage
Bestil her reklame-link