Streamingtjeneste Tests

Test: GOLFTV – Streamingtjenesten for golfentusiaster

golftv præsentationGOLFTV har her fra 2019 overtaget den amerikanske US PGA Golf i Danmark. Der er tale om en streamingtjeneste, der udbydes af Discovery, der også står bag Eurosport kanalerne og streamingtjenesten Eurosport Player. Der er også udvalgt golf fra tjenesten på Eurosport 2, men for de fleste golffans, så vil dette nok ikke være nok. Flertallet af turneringerne har heller ikke live dækning af finale runderne på Eurosport, så GOLFTV tjenesten er stedet, at det skal ses.

Tilgængelighed

golftv deviceGOLFTV er, da vi tester her primo februar 2019, tilgængelig på PC/Mac, Apple iOS enheder, Android samt Chromecast. Sidstnævnte er således den mest enkle måde at se golfen på din fladskærm. Der er endnu ikke rigtig Airplay, det skulle dog være på vej. Der er en Apple TV GOLFTV Mobile app, men det er en gammel app, hvor GOLFTV login ikke virker på. Der kommer dog en Apple TV app, lover GOLFTV.

Abonnementsvarianter og indhold

Det skal nævnes, at der en smule gratis indhold på GOLFTV. Turneringstrailers og forhåndsvisninger samt visse korte on demand-features kan ses på GOLFTV’s hjemmeside og app, men ellers er det primært en betalingstjeneste.

GOLFTV findes i to abonnementsvarianter

  • GOLFTV Live-abonnenter kan se direkte indhold, højdepunkter og on demand-features til alle turneringer. I Danmark er det pt. US PGA-turneringerne, samt US Tour Champions (Senior Tour) og Web.com touren.
  • GOLFTV Pro-abonnenter har adgang til alle GOLFTV Live-abonnementsfeatures samt personaliserede højdepunkter og videoarkiver.

Man kan få 30 dages gratis adgang og man kan streame på op til 4 enheder samtidigt.

Det koster GOLFTV

  • GOLFTV Live-abonnement koster 49 kr. / måned eller 449 kr./år
  • GOLFTV Pro-abonnement koster 79 kr. / måned eller 699 kr./år

GOLFTV det kan du se

golftv appRent indholdsmæssigt så er der altså masser af golf fra den amerikanske tour med de store golfstjerner. Der er udvidet live dækning med featured groups signalet, der går i gang inden den mere officielle live dækning af golfrunderne. Featured groups er med amerikanske kommentatorer, mens du på den mere officielle dækning kan vælge mellem signal med danske eller amerikanske kommentatorer. Kommer du ind senere end starten, så kan du vælge mellem at se live eller starte fra begyndelse af transmissionen.

Størst interessere er der naturligvis for US PGA-turneringerne, der også har danske kommentatorer på hovedtransmissionerne.

De danske kommentatorer på GOLFTV er:

  • Søren Hansen: Ekspert og medkommentator
  • Andreas Hartø: Ekspert og medkommentator
  • Jeppe Huldahl: Ekspert og medkommentator, stadig aktiv golfspiller
  • Mark Haastrup: Ekspert og medkommentator, stadig aktiv golfspiller
  • Anders Sigdal: Kommentator
  • Morten Buckhøj: Kommentator
  • Thomas Troels-Schmit: Kommentator
  • Jesper Knudsen: Hovedkommentator og redaktør på GolfTV

Det skal da også nævnes, at der på GOLFTV i Danmark kan ses dækning fra US Tour Champions (Senior Tour) og Web.com touren.

En ting vi bemærkede er, at der er en 30 sekunders reklame, inden man kan komme i gang med at se, det man vælger. Der er hvad enten det er live eller on demand indhold. Lidt ærgerligt, at det er nødvendigt på en betalingstjeneste som denne, også når det, lidt irriterende var samme golfkølle reklame hver gang.

I forhold til selve live dækningen, så er tjenesten desværre fortsat bundet op på kildesignal fra tv-kanaler, der kan afbryde for reklamer i USA, så mens disse vises i transmissionen, får man bare vist scoretabellen eller naturbilleder på GOLFTV. Mest fremtrædende synes dette dog på featured groups signalet.

App’en, som vi har testet på Android smartphone, er på engelsk. På computer er der lidt mere dansk i forhold til brugeroverfladen, men det er ikke helt optimalt, at sendetiderne på live transmissioner skrives som GMT tider og altså er en time bagud fra dansk tid.

Der er menupunkter for European Tour og Ladies Tour, men her er der i Danmark bare information om den aktuelle turnering ingen video, da man ikke har rettighederne til disse her.

Vi tester GOLFTV Pro abonnementet, og er du golf nørd, så er der masser at kigge på, også når der ikke streames live golf, så du kan nærstudere din favoritspiller på den amerikanske tour, se de bedste slag generelt og fra udvalgte spillere og meget mere.

GOLFTV billedkvalitet

GOLFTV Screemshot videoFor dig der gerne vil se golf fra GOLFTV på din fladskærm via en Chromecast, så kan vi sige, at vi vores test vare ret godt tilfreds med billedkvaliteten. Der ser ud til at blive streamet i HD opløsning med en ganske god bitrate, så man ikke føler sig generet af komprimering.

Skal man finde noget at kritisere på billedkvalitetsfronten, så er det, at der ikke streames med 50 eller 60 billeder i sekundet. Selv om Golf ikke just er en action sport, så bemærker man alligevel, at billedet ikke er helt så flydende, eller skulle vi sige så levende som traditionelt tv. Vi havde lejlighed til at sammenligne live torsdag aften, hvor Eurosport 2 også sendte live fra samme turnering.

GOLFTV det synes vi

Skal vi opsummere, så er GOLFTV et oplagt bud på en streamingtjeneste til golf entusiaster, der gerne vil følge med i den amerikanske tour. For mange vil Live abonnementet sikkert være fint og til en rimelig pris specielt for 12 måneders adgang.

Billedkvaliteten og stabiliteten på tjenesten, havde vi ikke problemer med, men som nævnt kunne vi godt have ønsket os, at der blev streamet med samme antal billeder pr. sekund som på almindeligt flow tv, så man ikke kunne se forskel. GOLFTV oplyser til DIGITALT.TV, at de kigger på mulighed for dette engang i fremtiden.

Læs også

I samme kategori

Back to top button