Serie
tirsdag 9. februar
21:00
9-1-1: Lone Star – sæson 2 Serie Action, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
I den nye sæson tager serien blandt andet corona-epidemien op, og i sæsonens første afsnit må de 126 mand på stationen i Austi, Texas, midt i epidemien respondere på en alarm om en militærtank, der er løs i midtbyen. Owen (Rob Lowe) bliver i sæson 2 genforenet med sin ekskone Gwyneth (spillet af Lisa Edelstein), men holdet det? Og hvad siger sønnen TK?. Beredskabsstationens ansatte oplever i sæson 2, der er optaget i løbet af 2020, de samme corona-udfordringer, hele verden slås med mht. smitte, sygdom og død.
Serien “9-1-1: Lone Star” er en spinoff af den populære serie 9-1-1, og sætter fokus på de folk, der altid skal være klar til at redde andre. Historien bygger på Owen Strand (spilles af Rob Lowe), der for tyve år siden var den eneste overlevende fra sin beredskabsstation på Manhattan, da to fly fløj ind i World Trade Center den 11. september. Alle hans kollegaer omkom, og i kølvandet på terrorangrebet fik Owen som eneste overlevende den ubehagelige opgave at skulle genopbygge stationen.
I sæson 1 forlod Owen New York og blev ansat på en beredskabsstation i Austin, Texas, for at bruge sin erfaring fra New York til at hjælpe dem med at genopbygge deres redningstation efter en katastrofal hændelse. Owen er flyttet til byen sammen med sin udfordrende søn, T.K.
På overfladen er Owen meget “storby-like” og selvsikker, men inderst inde kæmper han med en hemmelighed, som han skjuler for omverden . Han lider nemlig af posttraumatisk stress uden at ville vise det. I Austin har Owen dog mødt den dygtige, men uimponerede paramediciner Michelle Blake (spilles af Liv Tyler), samt politibetjent Carlos Reyes, der begge hjælper ham. De to er stadig med i sæson 2, så hvordan det går, når hans ekskone ankommer, må tiden vise!
“9-1-1: Lone Star” sæson 2 kan naturligvis også streames på Xee – dagen efter et afsnit er vist på Xees tv-kanal. Serien er produceret af 20th Century Fox Television.
mandag 1. februar
00:00
Parks and Recreation – alle sæsoner Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
I denne Emmy-nominerede komedie føler en energisk og idérig ansat i en landlig Parks and Recreation-afdeling sig tynget af bureaukratiet.
onsdag 17. februar
00:00
Behind her Eyes Serie Thriller
Læs omtale
En alenemor hvirvles ind i et kompliceret psykologisk spil, da hun indleder en affære med sin psykiaterchef og samtidig bliver veninder med hans mystiske hustru.
mandag 15. februar
00:00
The Crew Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Teamlederen på et NASCAR-hold kan ikke følge med de teknologivante millennials, der er blevet hentet ind til at modernisere holdet. Med Kevin James i hovedrollen.
fredag 19. februar
00:00
Tribes of Europa Serie Scifi
Se Trailer her
Læs omtale
I året 2074 drager tre søskende ud for at ændre Europas skæbne, efter at en global katastrofe har opdelt kontinentet i utallige småstater, der slås om overherredømmet.
onsdag 3. februar
00:00
Firefly Lane Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Tully og Kate er bedste veninder og støtter hinanden i både op- og nedgangstider. Deres ubrydelige bånd hjælper dem igennem fra teenageårene til de er i 40'erne.
fredag 19. februar
09:00
For All Mankind – sæson 2 Serie Drama, Scifi
Se Trailer her
Læs omtale
For All Mankind, Apple TV+ original serien, er tilbage med sin anden sæson fra 19. februar.
“For All Mankind” er en serie fra Ronald D. Moore, der tager udgangspunkt i hvordan ville verden have set ud, hvis Sovjetunionen var kommet først til månen og havde beholdt førertrøjen i rumkapløbet? Rumprogrammet forbliver således centralt for amerikansk kulturs håb og drømme.
I sæson 2 af For All Mankind springer vi et årti frem til 1983. Den kolde krig og spændningerne mellem USA og Sovjetunionen er på sit højeste. De større ambitioner inden for videnskab og rumforskning træder i baggrunden mens USA og sovjeterne går op mod hinanden for at kontrollere steder på månen, der er rige på ressourcer. Forsvarsministeriet er flyttet ind i Mission Control, og militariseringen af NASA bliver central for flere personers historier: nogle bekæmper det, andre bruger det som en mulighed for at fremme deres egne interesser, og andre befinder sig på randen af en konflikt, der kan føre til atomkrig.
mandag 22. februar
21:30
2 døgn Serie Action, Dansk
Se Trailer her
Læs omtale
YouSee Original ’2 døgn’ er nu også at finde på HBO Max. Serien er optaget på Københavns Vestegn, hvor instruktøren selv er vokset op, og hvor de unge fra området også inddrages i serien. Der vil være 6 afsnit a ca. 30 min.
Med et nik til ikoniske film som blandt andet ’Pusher’ er ambitionen med ’2 døgn’ at forsøge at genopfinde actiongenren i Danmark og med et moderne greb lave en ungdomsserie med et spændende plot. Serien foregår på Københavns Vestegn og giver et autentisk indblik i forstadsmiljøerne omkring den danske hovedstad. Serien er inspireret og formet af instruktør Nicolai Achtons egen opvækst i præcis dette miljø.
Hvad der skulle have været en sjov og uskyldig bytur for de to fætre Otto (Oscar Giese) og Christian (Kasper Stensbirk) ender katastrofalt, da de får en kriminel bagmand ind på livet. De bliver sat i en knibe, der blandt andet involverer en død kvinde og en taske fuld af stoffer. Her starter to hæsblæsende døgn for de to hovedpersoner, der spiller over for erfarne kræfter, her i blandt Dejan Cukic, Clara Rosager og Maria Rich.
“Jeg har altid gerne ville lave en fortælling, som tager udgangspunkt i Vestegnen. Jeg er selv vokset op i Tåstrup, hvor serien skal optages, og alle karaktererne tager udgangspunkt i personer eller typer fra min opvækst. Det er især en stor oplevelse at få lov at filme i boligområdet Tåstrupgård, hvor jeg har forsøgt at inddrage flere af de unge fra området i serien. ’2 døgn’ er mit drømmeprojekt, og jeg glæder mig til at lave et poetisk billede af Vestegnen,” fortæller instruktør Nicolai Achton.
’2 døgn’ er udtænkt af skuespiller og manuskriptforfatter Oscar Giese og instruktør Nicolai Achton og skrevet af Oscar Giese og Simon Weil. Den er inspireret af det minimalistiske udtryk fra slut 90’erne og begyndelsen af 00’erne, som skaberne selv er vokset op med. Serien er Oscar, Nikolai og Simons kærlighedserklæring til de mere brogede dele af Danmark og de lyssky karakterer, der lever i periferien.
“Vi prøver at skildre et miljø, baseret på mange af de mennesker vi selv er vokset op med. Flere af dem er direkte inspireret af virkeligheden. Derfor er det her et dybt personligt projekt for mig, og jeg ser det som et kæmpe privilegium, at jeg både har fået muligheden for at skrive manuskriptet og spille hovedkarakteren i serien,” siger Oscar Giese.
De to hovedpersoner sendes ud på en rejse, der over to døgn udfordrer deres venskab, grænser og moral. Men frem for alt tvinges de undervejs til at se sig selv, hinanden og deres fortid i øjnene. For hvem er du inderst inde, når du er tvunget til at kæmpe ikke kun for dit eget liv, men også for dine nærmeste?
De medvirker i 2 Døgn på Xee
- Medvirkende: Oscar Giese, Kasper Stensbirk, Maria Rich, Dejan Cukic, Clara Rosager, Amanda Radeljak, Morten Poulsen, Sebastian Bull, Lukas Løkken m.fl.
Musikken i 2 Døgn på Xee
Der er i samarbejde med Universal Music lavet et originalt soundtrack til 2 Døgn med bl.a. kunsterne som Tessa, Artigeardit og ICEKIID. Alle sangene er skabt specielt til serien og udgives i takt med det afsnit, hvor sangen bliver præsenteret.
”Soundtracket til 2 Døgn er vores forsøg på at videreudvikle soundtrack-formatet både kunstnerisk og strategisk. Serien skildrer et miljø og en underverden, som er så tæt forbundet med netop hiphop og rap, hvorfor det ikke alene handler om et stærkt lydbillede, men også om at tappe ind i og skabe en kultur, hvor musikken og serieuniverset spiller sammen, og hvor begge parter løfter hinanden,” siger Sara Chloé Cantor fra Universal Music.
Soundtracket indeholder numre fra række meget forskellige kunstnere, som f.eks. Tessa, Artigeardit, ICEKIID, Jamaika, Carmon og Shooter Gang mens det også præsenterer nogle af morgendagens stjerner som f.eks. Lamin, Michael Williams, J-Mix, Speedy, 8Trappy og BeneBoom.
torsdag 14. januar
22:05
Stolthed og forfald Serie Drama NRK1
Læs omtale
Stolthed og forfald er en ny satirisk dramaserie fra NRK. Her får vi indblik i sygeplejersken Merethes liv efter hendes yngste datter er flyttet hjemmefra, og en helt ny livsfase sætter ind.
Vi møder Merethes vendinder, kollegaerne fra sygehuset og hendes mand Sigurd i hverdagslivet i Vestlandet i trygge lille Norge.
Hvor langt er mennesker villige til at gå for at føle sig elsket og for ikke at tabe ansigt? Meget meget langt i Merethes tilfælde. Og det skal vise sig at skabe en hel del kaos i hendes liv.
lørdag 23. januar
00:00
It’s a Sin Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Den nye, britiske dramaserie er skrevet og executive produceret af Emmy-nominerede Russell T. Davies (Queer as Folk, A Very English Scandal, Years and Years) og handler om et venskab mellem tre unge, homoseksuelle mænd i London i 1980’erne.
It’s a Sin består af fem episoder, der alle bliver tilgængelige 23. januar på HBO Nordic.
It’s a Sin følger Ritchie (Olly Alexander), Roscoe (Omari Douglas) og Colin (Callum Scott Howells), der alle tre flytter til London i begyndelsen af 1980’erne. I starten kender de ikke hinanden, men som serien skrider frem, bliver de en stor del af hinandens liv. Samtidig med, at de udlever deres drømme og ungdomseventyr, vokser AIDS-epidemien omkring dem, og snart bliver de udfordret på måder, de aldrig havde forestillet sig.
Foruden Olly Alexander, Omari Douglas og Callum Scott Howells medvirker også Neil Patrick Harris, Stephen Fry, Lydia West, Nathaniel Curtis, Keeley Hawes, Shaun Dooley og Tracy Ann Oberman.
Serien er produceret af RED Production Company via STUDIOCANAL og co-produceret af HBO Max. Foruden Russell T. Davies fungerer Nicola Shindler (Happy Valley, The Stranger) også som executive producer. Seriens internationale distributør er all3media.