MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV i maj 2023

Så er vi klar med oversigten for maj på DRTV, hvor du kan se frem til nye afsnit af de britiske serier Vera og Sanditon. Der er også premiere på flere nye serier som Abraham Lincoln, You & Me og den svenske krimi De umage detektiver, samt en række dokumentarprogrammer.

Titler for sidste uge i maj tilføjes 5. maj, når DR frigiver oplysningerne.

onsdag 3. maj
3 maj 2023
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2023.

I 1970’erne er Storbritannien grebet af en brændstofkrise, strejker og inflation. På denne baggrund skal prins Charles krones som prins af Wales – det første skridt på hans rejse mod at blive konge. Men det er en sti præget af fare. Walisiske nationalister har anbragt fire bomber, der hvor ceremonien finder sted. Og Charles kæmper med det dilemma, som alle kongelige står over for; kærlighed eller pligt.

Se alle afsnit fra den 3. maj kl 06:00 på DRTV.

torsdag 4. maj
Lyset dokumentar
4 maj 2023
22:20
Læs omtale

Den nye film “LYSET” handler om værket “Fredsskulptur 1995”, som blev Danmarks største kunstskandale, der trak overskrifter verden over.

Danmarks største kunstværk bestod af en laserlyslinie, som skulle gå hele vejen ned langs den jyske vestkyst og tændes den 4. maj 1995 – 50-årsdagen for Danmarks befrielse. Tidligere modstandsfolk stod i front for at få kunstværket lagt ned. Det blev samtidig startskuddet til en af Danmarkshistoriens største shitstorms.

“Når to åndeligt smalsporede kvinder, som Jytte Hilden og Elle-Mie Ejdrup Hansen er så vilde med laserlys langs vestkysten, tænker jeg stærkt på, hvor mange af de millioner showet koster, der havner i kunstnerens lomme.”

Dette er bare én af de mange overskrifter, som kunne læses i pressen tilbage i 1995, hvor kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen endte i en af Danmarkshistoriens største shitstorms med sit værk ”Fredsskulptur 1995”. Den 4. maj fejring havde indtil 1995 stået som en hyldest til modstandskampen under Anden Verdenskrig. Både Elle-Mie Ejdrup Hansen og daværende kulturminister Jytte Hilden modtager dødstrusler, og det hele ender i en Folketingsafstemning.

Instruktør Alexanders Linds nye film LYSET tager os tilbage i tiden, for at finde ud af, hvad det var, der skete? Hvor meget spillede det fx. ind, at det var en kvindelig kunstner og en kvindelig kulturminister? Og hvorfor var det her kunstværk så ”farligt”, at landets statsminister gik i flyverskjul og kunstneren Elle-Mie var persona non grata i to årtier?

Jytte Hilden og Michael Thouber m.fl. giver for første gang deres udlægninger af, hvad der skete. Problemet var blandt andet, at lyset “satte spot” på nogle af de ting omkring Anden Verdenskrig, som vi i Danmark ikke er så stolte af, nemlig de 6000 bunkere, som 70.000 danskere byggede for tyskerne under krigen.

Med en unik adgang til projektets videomateriale, der aldrig før er vist, viser filmen kunstnerens arbejde med at skabe værket og giver et gysende blik ind i 1990’ernes debatklima.

Filmen er ikke alene en arkivfilm, den bringer også nye værker i spil, der på kreativ og rørende vis tilbyder nutidige fortolkninger af det store drama. Filmen sætter nyt lys på, hvilke historier der er plads til, og udfordrer dermed, hvem der står med retten til at fortælle om Danmark under Anden Verdenskrig.

LYSET skal vises hele vejen ned af den jyske vestkyst fra nord til syd til open-air visninger fra 30. april og har gallapremiere i Grand Teatret i Kbh den 3. maj og i Århus i Nordisk Film Biograf den 5. maj. Ligesom den har TV-premiere den 4. maj på DR2 og DRTV.

fredag 5. maj
Historietimen DR TV
5 maj 2023
06:00

Historietimen

Børne-TV
Læs omtale

Danmarkshistorie og spøgelseshistorier.

Historieprofessoren i skikkelse af Jesper Asholt tager os i denne serie med rundt til en række af Danmarks slotte og seværdigheder og fortæller både den rigtige historie – og stedets spøgelseshistorier. Så pas på, det kan godt blive uhyggeligt, især hvis man tror på spøgelser!

Se sæson 1 fra fredag 5. maj og sæson 2 fra lørdag den 13. maj kl 06:00 i Ramasjang på DRTV.

Royal renovering - Charles har en plan DR TV
5 maj 2023
06:00
Læs omtale

I 2007 betalte prins Charles’ konsortium 45 millioner pund for det nedslidte gods Dumfries House i Storbritannien. Hensigten var at istandsætte ejendommen og genskabe en af de største murhaver i Europa samt oprette en førsteklasses hotel- og restaurantskole, en tekstilskole og kulturarvsværksteder. Et kamerahold har fulgt renoveringen gennem ti år og lært mennesket bag den offentlige person at kende.

Se dokumentaren fra den 5. maj kl 06:00 på DRTV.

You & Me   - Trailer - ITVX
5 maj 2023
06:00

You & Me

Serie | Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.7 | 2023–2024
Læs omtale

Britisk romantisk komediedramaserie fra 2023.

Ben og Jess mødes tilfældigt ved et busstoppested i London – og det er kærlighed ved første blik. Otte år senere har tilværelsen taget hårdt på Ben. Hans liv med Jess udviklede sig med lynets hast. De flyttede sammen, og Jess blev gravid. Men pludselig ramte tragedien.

Se de første to afsnit fra den 5. maj kl 06:00 på DRTV.

lørdag 6. maj
Kroning værter DR
6 maj 2023
10:00
Læs omtale

Ulla Essendrop, Kåre Qvist og Kim Bildsøe er værter, når DR følger Kong Charles’ kroning

Klokken 10-15.30:
På dagen vil værterne Ulla Essendrop og Kåre Quist guide seerne igennem ceremonien sammen med en række gæster i programmet ‘Kong Charles bliver kronet. Historie og hyldest – direkte fra London’, som sendes på DR1 og DRTV. Blandt andre reporterer Kim Bildsøe direkte fra London, mens historiker Cecilie Nielsen, Peter James Stark, der er kommunikationsrådgiver med mange års erfaring med at følge britisk politik, samt tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen gæster studiet.

Klokken 19-20:
Om aftenen sender Kim Bildsøe højdepunkter live fra London i programmet ‘Kong Charles’ kroning: Det bedste fra en historisk dag’ på DR1 og DRTV med de største øjeblikke fra kroningen og begivenhederne omkring den.

søndag 7. maj
Sanditon, Season 3: Official Trailer
7 maj 2023
17:10

Sanditon – Sæson 3

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.7 | 2019–2023
Læs omtale

Charlotte vender tilbage til Sanditon til Georgianas 21-års fødselsdag. Med sig har hun sin forlovede, Ralph. Hun elsker ham måske ikke, men hun er fast besluttet på at gifte sig med ham. Men hendes veninde Augusta ved ikke, at Charlotte er forlovet. Og hun har bemærket gnisten mellem Colbourne og Charlotte, så hun vækker Colbournes håb og sikrer dem begge en invitation til Georgianas fødselsdag. Se første afsnit af sæson 3, samt hele sæson 1 og 2 fra den 7. maj kl 17:10 på DRTV.

mandag 8. maj
Ik´så mange penge
8 maj 2023
06:00

Ik´så mange penge

Dokumentar
Læs omtale

Fattigdom er måske et af de største tabuer i Danmark. I hvert fald for mange børn. Dokumentarfilmen, samt fire korte film med samme titel, kan ses på DRTV og DR Ultra 8. maj 2023.

Det er den p risvindende instruktør Ulla Søe der  står bag den nye dokumentarfilm: “Ik´så mange penge”, som følger børn i Danmark, der vokser op i fattigdom.

Omkring 55.000 børn i Danmark er fattige på en måde, hvor der ikke er råd til at gå til noget i fritiden eller til at invitere klassen med hjem til fødselsdag. Det er børn, som ikke har mulighed for at få de ting og oplevelser, som de fleste andre børn ser som noget helt selvfølgeligt.

De drømmer om at komme på sommerferie og kunne fortælle om oplevelserne til de andre i klassen, de kan ikke bare lige få overført en 50’er til centret efter skoletid, de inviterer sjældent venner med hjem til legeaftaler og føler ikke, at de ”ligner de andre”, når de ikke har computer, telefon, onlinespil eller det rigtige tøj.

Lotus, Isak, Mathias og Ida er nogle af de børn.

Det er deres historier, som fortælles i dokumentarfilmen Ik´ så mange penge og det er den formulering, som børnene selv bruger om deres situation. Det er historier, som handler om at være og føle sig anderledes, når man som barn ikke har det samme som andre børn.Ik´så mange penge viser fra et børneperspektiv, hvordan fattigdom er med til at gøre nogle børn til ’små voksne´, og at den sociale arv slår tydeligt igennem. Filmen giver også forskellige perspektiver på de negative konsekvenser af børnefattigdom, men viser samtidigt, hvordan ordninger i fodboldklubber, i organisationer, og forskellige kommunale initiativer kan hjælpe børn.

Instruktør Ulla Søe siger: ”Jeg var klar over, at det kunne være svært at finde børn, der ville stå frem. Igennem min søgning af børn og familier, der ville være med i filmen, oplevede jeg, at det er meget pinligt og tabubelagt at stå frem og sige, at man ikke har penge. Det handler for børnene ikke alene om pengene, men om alt det, der følger med: At føle sig anderledes og at være udenfor fællesskabet.”

Mange børn, der vokser op i fattigdom, står i en særlig sårbar livssituation, men jo mere andre børn kender til deres hverdag, og jo mere de oplever sig som forstået og inkluderet, jo mere vil det hjælpe dem til at klare sig på sigt, viser undersøgelser og indsigter fra fx Egmont Fonden. Børnene lever ikke blot med fattigdom, de lever også med en flovhed og et mindreværd, der følger med.

Ulla Søe siger: “Jeg håber, at det måske bliver nemmere for andre børn i samme situation at åbne op, bede om hjælp og føle sig mindre skamfulde. Men først og fremmest er det hensigten at nå de mange andre børn, som ikke har problematikken inde på livet, og som måske endda ikke er bevidste om, at fattigdom i dag findes. Indsigt i andre børns livsvilkår er fundamentet for den forståelse, som kan skabe grobund for forandret adfærd.”

Ik´så mange penge kan ses på DRTV og DR Ultra fra 8. maj.

Natascha Kampusch - for evigt indespærret DR TV
8 maj 2023
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2022.

Wien, 2. marts 1998. Tiårige Natascha Kampusch er på vej i skole, da hun pludselig forsvinder. Hun er blevet kidnappet og undslipper først efter 3096 dage. Her fortæller hun om sine 8½ år i fangenskab – og om den langt fra venlige modtagelse, hun fik fra offentligheden, da hun endelig undslap.

Se alle afsnit fra den 8. maj kl 06:00 på DRTV.

Soviet Bus Stops DR TV
8 maj 2023
06:00

Soviet Bus Stops

Dokumentar
Læs omtale

Dansk-canadisk dokumentar fra 2022.

Kommunisme er paradis på jord. Det var i hvert fald det budskab, som Sovjetunionens kunst og arkitektur skulle fremme. Men busstoppestederne blev overset. Deres design er unik, kreativ, særegen. Den canadiske fotograf Christopher Herwig har rejst over 50.000 km fra Ukraine til Usbekistan i løbet af de sidste 20 år. Hvem designede dem? Var disse arkitektoniske perler et oprør? Var de et stille skrig om frihed i et samfund, hvor alt blev kontrolleret?

Se dokumentaren fra den 8. maj kl 06:00 på DRTV.

tirsdag 9. maj
Møntkup for millioner DR TV
9 maj 2023
06:00
Læs omtale

Svensk dokumentarserie fra 2020.

I det svenske Kongelige Møntkabinets boks findes der en gylden skat, en af de fineste i verden. Værdi 25 milliarder svenske kroner. Men så opdages det, at mange af de mest værdifulde mønter er forsvundet. Snart er museets øverste chef mistænkt. Forbrydelsen tager os med ind i en lille, lukket, eksklusiv verden blandt samlere og handlere. Hvad er der egentlig foregået?

Se alle afsnit fra den 9. maj kl 06:00 på DRTV.

Eurovision første semifinale DR1 DRTV
9 maj 2023
21:00
Læs omtale

Eurovision Song Contest 2023 afholdes i år fra den 9. til den 13. maj i Liverpool, hvor færøske Reiley skal repræsentere de rød-hvide farver med sangen ‘Breaking My Heart’. Du kan traditionen tro følge de tre shows i DRTV og på DR1.

Danmark er ikke med i den første semifinale som vises 9. maj, hvor Norge, Sverige og Finland repræsenterer de nordiske lande.  Danske seere kun stemme i torsdagens semifinale og i lørdagens finale. Som noget nyt i år vil det i semifinalerne udelukkende være stemmerne fra tv-seerne, som afgør, hvem der kvalificerer sig til finalen.

Eurovision 2023 – Semifinale 1 sange og rækkefølge

01 Norge: Alessandra – Queens of Kings
02 Malta: The Busker – Dance (Our Own Party)
03 Serbien: Luke Black – Samo Mi Se Spava
04 Letland: Sudden Lights – Aijā
05 Portugal: Mimicat – Ai Coração
06 Irland: Wild Youth – We Are One
07 Kroatien: Let 3 – Mama ŠČ!
08 Schweiz: Remo Forrer – Watergun
09 Israel: Noa Kirel – Unicorn
10 Moldova: Pasha Parfeni – Soarele şi Luna
11 Sverige: Loreen – Tattoo
12 Aserbajdsjan: TuralTuranX – Tell Me More
13 Tjekkiet: Vesna – My Sister’s Crown
14 Holland: Mia Nicolai & Dion Cooper- Burning Daylight
15 Finland: Käärijä – Cha Cha Cha

Som sagt kan danske seere ikke stemme i denne semifinale.

Eurovision 2023 Værter

eurovision 2023 værter
Foto: BBC

Alle tre shows sendes fra klokken 21 og værterne er

    • Graham Norton (Kun i finalen)
    • Alesha Dixon
    • Julia Sanina
    • Hannah Waddingham
Hun roder med sangskatten DR TV
9 maj 2023
21:30
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2023.

Hvad sker der, hvis man giver den danske sangskat til en japansk jazzkomponist? Miho Hazama, chefdirigent for DR Big Band, dykker ned i de elskede sange med bl.a. en 70’er-rockstjerne, en bonderøv og en tidligere minister. Men kan vi holde til det, når hun laver sine egne versioner? Det er jo den danske sangskat hun roder med her!

Se alle afsnit fra den 9. maj kl 06:00 på DRTV.

torsdag 11. maj
Emil Lange bliver rig DR TV
11 maj 2023
06:00
Læs omtale

Emil lever af at være DJ, han køber, hvad han vil, fester, hænger ud med sjove mennesker og har fans i hele landet. Emil har det fedt – og han vil gøre alt for at kunne leve sådan – resten af livet. Men hvis den drøm skal realiseres, skal man være rig … rigtig rig. Derfor går han nu all in på jagten efter en giga cash cow. Men Emil er også utålmodig og indgår derfor et væddemål med Søren Rasted. Emil har 100 dage til at finde den cash cow, han skal leve af resten af livet.

Eurovision anden semifinale DR1 DRTV
11 maj 2023
21:00
Læs omtale

Eurovision Song Contest 2023 afholdes i år fra den 9. til den 13. maj i Liverpool. I anden semifinale er det færøske Reiley, der skal repræsentere de rød-hvide farver med sangen ‘Breaking My Heart’. Du kan traditionen tro følge de tre shows i DRTV og på DR1.

25-årige Reiley i den danske finale var flankeret af fire dansere, skal han nu stå helt alene på Eurovision-scenen. Til gengæld får den færøske sanger selskab af en gigantisk scene-rekvisit, der er udformet som et hus med flere forskellige, farverige rum.

Eurovision 2023 – Semifinale 2 sange og rækkefølge

01 Danmark: Reiley “Breaking My Heart”
02 Armenien: Brunette “Future Lover”
03 Rumænien: Theodor Andrei “D.G.T. (Off and On)”
04 Estland: Alika “Bridges”
05 Belgien: Gustaph “Because of You”
06 Cypern: Andrew Lambrou “Break a Broken Heart”
07 Island: Diljá “Power”
08 Grækenland: Victor Vernicos “What They Say”
09 Polen: Blanka “Solo”
10 Slovenien: Joker Out “Carpe Diem”
11 Georgien: Iru “Echo”
12 San Marino: Piqued Jacks “Like an Animal”
13 Østrig: Teya and Salena “Who the Hell Is Edgar?”
14 Albanien: Albina and Familja Kelmendi “Duje”
15 Litauen: Monika Linkytė “Stay”
16 Australien: Voyager “Promise”

Eurovision 2023 – Sådan stemmer du:

I både den danske semifinale og i finalen kan du stemme ved at sende en SMS til 1212 med deltagernummeret, for eksempel 07, 09 eller 11 (Det koster 1 krone + alm. takst at sende en stemme). Husk 0’et, hvis du stemmer på sang 1 til 9.

Du kan også stemme ved at downloade Eurovision Song Contest-appen. Hent Eurovision Song Contest-appen til iPhone og iPad her eller til Android-telefon og tablet her. En stemme i appen genererer ligeledes en SMS (Det koster 1 krone + alm. takst)

Du kan afgive op til 20 stemmer pr. telefonnummer. Du kan kun stemme i den anden semifinale, hvor Danmark er med, og i finalen på lørdag. Du kan altså ikke stemme i den første semifinale på tirsdag.

Som noget nyt i år vil det i semifinalerne udelukkende være stemmerne fra tv-seerne, som afgør, hvem der kvalificerer sig til finalen.

Eurovision 2023 Værter

eurovision 2023 værter
Foto: BBC

Alle tre shows sendes fra klokken 21 og værterne er

  • Graham Norton (Kun i finalen)
  • Alesha Dixon
  • Julia Sanina
  • Hannah Waddingham
fredag 12. maj
Politidistrikt Lapland DR TV
12 maj 2023
06:00

Politidistrikt Lapland

Serie | Drama | Seriepremiere | 6.9 | 2023–
Læs omtale

Finsk fiktionsserie fra 2023.

Politiarbejde, boksning og familieliv. Maria Pudas, tidligere verdensmester i boksning, opklarer forbrydelser i Rovaniemi i Lapland, verdens største politidistrikt. Ved siden af arbejdet lever Maria et roligt liv med sin familie. Men det ændrer sig måske, da hendes bror vender tilbage til byen med den bagtanke at få hende tilbage i bokseringen.

Se alle afsnit fra den 12. maj kl 06:00 på DRTV.

lørdag 13. maj
ABRAHAM LINCOLN Official Trailer – The HISTORY Channel 3-Night Event
13 maj 2023
06:00

Abraham Lincoln

Serie | Seriepremiere | 8.4 | 2022
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2022.

Trods en fattig opvækst på en lille gård i Indiana er den unge Abraham Lincoln fast besluttet på at blive til noget. Han flytter til Illinois, hvor han etablerer sig som politiker og arbejder som advokat. Her møder han sin kone Mary Todd. I 1860 bliver han præsidentkandidat for det nystiftede republikanske parti – og vinder. Men den nyvalgte præsident får sin sag for. Nord- og sydstaterne er dybt uenige om slaveriet, og landet er på kanten af borgerkrig.

Se alle afsnit fra den 13. maj kl 06:00 på DRTV.

Fantino mod Bonde DR1
13 maj 2023
20:00

Fantino mod Bonde

DR1
Underholdning
Læs omtale

Lørdag den 13. maj klokken 20.00 på DR1 har et nyt underholdningsprogram premiere. Her skal de to DR-værter Maria Fantino og Christian Bonde dyste mod hinanden om, hvem der er bedst til at underholde seerne.

Gennem seks lørdage skal Maria Fantino og Christian Bonde gøre alt, hvad de kan for at finde deres bedste entertainerevner frem. I kampen om publikums gunst allierer de to værter sig med alt lige fra moderne dansere til hypnotisører og bueskytter. Og så får de hver uge hjælp fra nogle helt særlige kolleger for at lykkes med deres show – heriblandt Joakim Ingversen og Stephania Potalivo, dommerne fra Bagedysten, vejrværter, stjernerne fra Cirkus Summarum, Klaus Bundgård og Kåre Quist.

I hvert program kæmper de mod hinanden i tre runder, som sender dem ud i alle afkroge af landet indenfor mange forskellige genrer. Det er publikum i studiet, der i sidste ende bestemmer hvem af de to værter, der gør det allerbedst.

– ’Fantino mod Bonde’ er vores nye format, hvor værternes skæve og alternative vinkel på verden tilfører en helt ny dimension til dansk underholdning på tv. De to er ikke blege for at sætte sig selv i spil og på spil, og vi glæder os til at invitere seerne med indenfor til en time lørdag aften, hvor vi kommer godt rundt i emnerne, der udspringer af dansk kultur. Og så er der stor mulighed for at opleve noget, man aldrig har set før, siger Erik Struve Hansen, programansvarlig chef i DR.

– Det bliver sjovt at følge, hvordan de to løser de mange underholdnings-udfordringer, som vi har givet dem, og interessant at se, hvor det i sidste ende fører showet hen. Jeg indstiller mig på, at alt kan ske, siger Erik Struve Hansen.

søndag 14. maj
We Need to Talk About Cosby | Premieres 5 February | Paramount+ Nordic
14 maj 2023
06:00
Læs omtale

Den nye dokumentar-serie WE NEED TO TALK ABOUT COSBY af den Emmy-vindende instruktør W. Kamau Bell (United Shades of America med W. Kamau Bell), kan ses på DRTV fra 14. maj

Bill Cosby, den berømte komiker, skuespiller, filantrop og afroamerikanske ikon, der gennem årtier blev anset som “America’s Dad,” står i dag kendt som tiltalt i en retssag, anklaget for seksuelle overgreb.

Dokumentarserien i fire afsnit går helt tæt på den komplekse historie om Cosbys liv og karriere og vejer hans handlinger mod hans indiskutable globale indflydelse gennem interviews med komikere, kulturkommentatorer, journalister og kvinder, der deler deres mest personlige, rystende møder med Cosby. Gennem arkivoptagelser afslører Cosby, hvem han kan have været hele tiden – en modsætning til den principfaste, offentlige person, der blev en helt, ikke kun for afroamerikanere, men for alle mennesker.

Serien i fire afsnit kaster nyt lys over Cosbys kulturelle bidrag og indflydelse til i dag, hvor han står anklaget for voldtægt, narkotika-faciliterede seksuelle overgreb, seksuelt misbrug og andre forseelser fra flere end 60 kvinder igennem næsten 60 år.

Instruktøren W. Kamau Bell, der selv voksede op med at idolisere Cosby, fortæller, hvordan Cosbys ønske om magt, der drev hans professionelle succes, måske er den samme drivkraft, der motiverede hans påståede forbrydelser mod kvinder.

WE NEED TO TALK ABOUT COSBY skræller komplekse lag af og portrætterer den geniale performer, filantrop og forbillede i kontrast til det, der definerer ham i dag: Anklaget for at være et seksuelt rovdyr. Det giver seerne chancen for at genoverveje Cosbys brand i et samfund, hvor voldtægtskultur, giftig maskulinitet, kapitalisme og hvidt overherredømme former, hvordan vi i dag revurderer sex, magt og handlefrihed.

mandag 15. maj
Lige før døden DR TV
15 maj 2023
06:00

Lige før døden

Dokumentar
Læs omtale

Lige før døden er der så meget liv. Instruktør Anne Regitze Wivel har skabt en smuk og livsbekræftende erindringsfilm om den afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun var indlagt sammen med sin mand, Svend Auken og tilbragte de sidste 12 dage af hans liv. I over 14 år har hun været draget af dette sted, og nu vender hun tilbage for at forstå, hvordan afdelingens personale formår at skabe så meget liv, nærvær og omsorg på et sted, hvor døden er konstant nærværende. Filmen er et enestående indblik i en hverdag fyldt med etiske dilemmaer og menneskeligt overskud.

Se dokumentaren fra den 15. maj kl 06:00 på DRTV.

IT boblen DRTV
15 maj 2023
20:00

IT Boblen – Ekstase og kollaps

DR1
Dokumentar | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2023 om ‘IT-Boblen dengang i Internettets unge dage. Her medvirker de centrale personer, der var med, da det hele startede. Fra Martin Buch Thorborg, Jacob Risgaard og Caroline Søeborg Ohlsen til Klaus Riskær Pedersen, Kira Eggers og Morten Wagner.

Gennem interviews med de centrale pionerer får vi historierne fra en tid, hvor man troede alting kunne ske, og det faktisk langt hen ad vejen gjorde det. De var nørder, der sad og rodede i kælderen med EDB og floppydisks, og pludselig fra den ene dag til den anden begyndte at tjene styrtende med penge.

De så muligheder i teknologier, som de færreste troede på, men som på mange måder har skabte fundamentet for den måde, som vi lever vores liv på i dag. Det var langt hen ad vejen en ekstatisk kæmpefest i storrumskontoret, hvor investorer stod i kø mellem bordfodboldborde og sækkestole for at få en bid af kagen.

En tid, hvor det hele aldrig rigtigt kunne blive vildt nok, og hvor man troede på sine drømme, gav kreativiteten frit løb og hvor alting syntes muligt.

Ekstasen over alt det nye og en verden der syntes grænseløs, kom dog brat til en ende. Og ligesom serien følger den glade optur, ser den også på de dynamikker, der førte til, at boblen braste og virkeligheden indhentede de modige og nysynede.

Serien blander personlige anekdoter og historier med et mere overordnet indblik i, hvordan tiden og samfundet på flere måder var præget af et frisind og en tro på det nye og som gjorde hele udviklingen mulig.

Serien kaster samtidig et indsigtsfuldt perspektiv på nutiden, hvor mange nok spekulerer på, hvad det næste nye store bliver, der påvirker os på samme måde som internettet. Kan kryptovaluta, chatGPT eller noget helt tredje virkelig have samme altomsiggribende effekt?

Serien har premiere på DR1 mandag den 15. maj klokken 20.00 – og fra samme morgen kan det ses på DRTV

tirsdag 16. maj
Drukkultur DR TV
16 maj 2023
06:00

Drukkultur

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2023.

Vores kultur og kunst fortæller os, at druk kan åbne sindet og sætte os fri. Forfatter og tidligere alkoholiker Jesper Stein undersøger, i samtale med andre danske kunstnere, forbindelsen mellem alkohol og kreativitet. Hvorfor er vi så optaget af alkoholens grænseoverskridende potentiale, og er rusen en genvej til dyb menneskelig indsigt og stor kunst?

I serien møder du blandt andre skuespiller Thomas Bo Larsen, musiker Katinka Bjerregaard og forfatter Lone Hørslev.

Se alle afsnit fra den 16. maj kl 06:00 på DRTV.

torsdag 18. maj
Det fantastiske byliv - Sæson 3 DR TV
18 maj 2023
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2023.

Byliv har afgørende betydning for borgernes trivsel. Den dansk-canadiske byplanlægger Mikael Colville-Andersen udforsker, hvordan man skaber et moderne og menneskevenligt bydesign.

Se alle afsnit af sæson 3, samt sæson 1 og 2 fra den 18. maj kl 06:00 på DRTV.

I hjernen på stjernen - 2023 sæson start DR TV
18 maj 2023
06:00
Læs omtale

Manuskriptforfatter Casper Christensen sendes i to dage tilbage til sit fædrene ophav i Kerteminde på Fyn, hvor Jan Hellesøe puster liv i Caspers barndomsminder og giver ham nyt blik på livets udfordringer. Imens forsøger Josefine Høgh at blive klogere på Caspers mange livsfaser og roller. Denne gang er det ikke Casper selv, som styrer slagets gang, men den dynamiske duo af Jan og Josefine, som sammen viser nye sider af Casper Christensen anno 2023. For hvem er den store entertainer? Har han lagt gadedrengen i graven? Og er han færdig med at overraske os?

Se afsnittet fra den 18. maj kl 06:00 på DRTV.

fredag 19. maj
Detektiven trailer tekster.mp4
19 maj 2023
06:00

De umage detektiver

Serie | Krimi | Seriepremiere | 6.2 | 2023–
Læs omtale

Svensk krimiserie fra 2023.

En pige forsvinder tæt på et flygtningecenter. Den detroniserede advokat Tilda ønsker at opklare sagen og får uventet hjælp fra en somalisk flygtning. Han tror, at politiet er på vildspor – og hvis Tilda stopper hans udvisningssag, vil han hjælpe med at finde pigen. Mod alle regler annullerer Tilda hans udvisning, og sammen begynder de deres egen hemmelige efterforskning. Den ene for at redde sin ære. Den anden for at redde sit liv.

Se alle afsnit fra den 19. maj kl 06:00 på DRTV.

lørdag 20. maj
Turen går fra Paris til Rom DR TV
20 maj 2023
06:00
Læs omtale

Hvordan kan rejser, smuk kunst, fascinerende kultur og ikke mindst lækker mad og drikke forsøde livet? Bettany Hughes har sat sig for at finde svaret på en storslået tur til nogle af Europas skønneste byer. Rejsen begynder i kærlighedens by – Paris. Her får hun unik adgang til Louvre og møder designeren Christian Louboutin. Turen går videre til Annecy, den sydfranske by Vence og Côte d’Azur, der bl.a. inspirerede Henri Matisse.

Se alle afsnit fra den 20. maj kl 06:00 på DRTV.

mandag 22. maj
Giv aldrig op! DR TV
22 maj 2023
06:00

Giv aldrig op!

Dokumentar
Læs omtale

Dans, drømme og dunkende beats. I mørke kældre i Oslo mødes fem unge og lovende hip-hop-dansere for at battle. De er megagode, men det er hårdt at nå til en plads i rampelyset når man samtidig lever i en kaotisk ungdomstid.

Se alle afsnit fra den 22. maj kl 06:00 på DRTV.

Verdens smukkeste togrejser - Sæson 2 DR TV
22 maj 2023
06:00
Læs omtale

Alle 10 afsnit lægges til binge
Britisk dokumentarserie fra 2022.

Oceaner, bjerge og vidtstrakte skove. Tag med på unikke togrejser gennem nogle af de mest naturskønne landskaber i verden. Undervejs møder vi de mennesker, der rejser med eller arbejder på disse helt særlige jernbaner. Her er historie, luksus og spektakulære udsigter, fortalt af den Oscar-nominerede skuespiller Bill Nighy.

Se alle afsnit fra den 22. maj kl 06:00 på DRTV.

tirsdag 23. maj
Søren Vesters Have - Forårsblomster DR TV
23 maj 2023
06:00
Læs omtale

Søren Vester er tilbage med nye inspirerende projekter fra haven i Thise. Første projekt er, at han vil forsøge at lave sin egen så- og priklejord i Dorthes ovn – for der skal forspires til både køkkenhaven og blomsterbedene. Og så er han taget til Holland for at møde en af Europas mest respekterede havedesignere og lære om tulipaner.

onsdag 24. maj
Indefra med Anders Agger - Børnehospice DR TV
24 maj 2023
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2023.

I Danmark findes der to børne- og ungehospicer, og de findes af en grund. Børn bliver syge, og familier har brug for hjælp og lindring. Over tre måneder følger Anders Agger livet på Strandbakkehuset i Rønde – hvor Sejr, Mathilde, Flora og familier kæmper deres livs kamp.
Der er børn, der ender deres liv på hospice. Men heldigvis kommer langt de fleste hjem igen. Og måske derfor insisterer de på håbet på Strandbakkehuset.

torsdag 25. maj
Nadia Nadim DR TV
25 maj 2023
06:00
Læs omtale

Fransk dokumentar fra 2022.

Da hendes far bliver henrettet af Taliban, flygter Nadia Nadim med sin mor og sine søstre til Danmark. Her kaster hun sig over fodbold, som bliver hendes billet til en professionel karriere. Nu, 20 år efter, vil hun vende tilbage til sit tidligere hjemland for at finde ud af mere om sin fars skæbne. Men det uroplagede land er sønderrevet af terrorisme. Og hendes mor gør alt for at forhindre Nadia i at begive sig ud på den livsfarlige rejse.

fredag 26. maj
Mere voksen end Bjerrehuus - Sæson 3 DR TV
26 maj 2023
06:00
Læs omtale

Oscar Bjerrehuus flytter hjemmefra, og nu står både han og hans far, Oliver Bjerrehuus, overfor at skulle genopfinde sig selv. For hvordan er livet, når man pludselig mangler sin faste wingman? Oliver overrasker alle, inklusive sig selv, ved at vælge en helt ny tilgang til sit liv. Til gengæld står Oscar overfor et nyt ansvar: at jonglere voksenlivets pligter med fristelserne fra nattelivet som DJ og natklubpromotor. Og selvfølgelig savner far og søn hinanden. Men kun indtil Oliver får idéen til et roadtrip – og en episk bytur.

Se begge afsnit fra den 26. maj kl 06:00 på DRTV.

The Bay | Season 4 Featurette: Yay! | BritBox
26 maj 2023
06:00

The Bay – Sæson 4

Serie | Krimi | Ny Sæson | 7.2 | 2019–
Læs omtale

Britisk krimiserie fra 2023.

I den nordengelske kystby Morecambe kaldes kriminalassistent Jenn Townsend ud til en dødsbrand i en families hus. Nu må hun vinde familiens tillid for at hjælpe med at opklare sagen. På hjemmefronten har Jenn sine egne problemer med at holde styr på sin sammenbragte familie.

Se alle afsnit fra den 26. maj kl 06:00 på DRTV.

lørdag 27. maj
Nul Stjerner 2023 DRTV
27 maj 2023
06:00

Nul stjerner – Sæson 6

Dokumentar | Ny Sæson | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Så er det blevet tid til at eventyrerne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff drager på seks nye utraditionelle rejser, hvor de undersøger, om det værste udgangspunkt gemmer på det største eventyr.

DRTV viser programmerne ugentligt, så desværre kan man ikke binge denne sæson.

Nul stjerner – Storbyferie i Delhi

Nul Stjerner Storbyferie i Delhi
Foto: Simon Mouridsen

Nul Stjerner tager til Indiens kaotiske hovedstad, Delhi. Et tumultarisk møde med storbyens larm, det tvivlsomme gadekøkken og en kultur, hvor hellige køer huserer i gaderne. Og tilmed får Jan og Morten lov at smage på koens gyldne dråber, som eftersigende skulle have sundhedsmæssige fordele.

Nul stjerner – Cykelferie i Sydindien

Nul Stjerner Cykelferie i Sydindien
Foto: Simon Mouridsen

Kroppen sættes på prøve, når Jan og Morten hopper på cykelsadlen og tramper sig gennem det smukke sydlige Indien. Undervejs skal de se nærmere på lokale delikatesser, alternative danseformer og moderen til al asiatisk kampsport. Alt sammen på deres to autentiske jernheste.

Nul stjerner – Forlænget weekend i Prag

Nul Stjerner Forlænget weekend i Prag
Foto: Michael Wichmann

Prags masseturisme sættes under lup, når Jan og Morten lader sig indfange af dårligt anmeldte restauranter og turistvenlige, timebetalte hoteller. De går også bag om turistfælderne og får de sande og overraskende historier om nogle af de største attraktioner. Endelig er Tjekkiet det land i verden, som drikker mest øl, så turen til Prag byder selvfølgelig også på gyldne dråber i forskellige afskygninger.

Nul stjerner – Budgetferie i Norge

Nul Stjerner Budgetferie i Norge
Foto: Simon Mouridsen

Kan man overhovedet rejse på budget i Norge? Jan og Morten tomler sig gennem vores nordlige broderland og krejler sig til Norges uofficielle nationalret – frysepizzaen! Norge er nemlig det land i verden, som spiser mest pizza pr. indbygger. Undervejs på deres tomletur havner de i byen Voss, som overrasker med lokale delikatesser og 100 liter øl i en gryde.

Nul stjerner – Europas kedeligste land

Nul Stjerner - Europas kedeligste land
Foto: Morten Kirckhoff

Jan og Morten tager til Belgien.

Afsnit 6: Roadtrip i Armenien

Nul stjerner - Roadtrip i Armenien
Foto: Michael Wichmann

Jan og Morten tager på Roadtrip i Armenien.

 

Schlüter DR TV
27 maj 2023
06:00

Schlüter

Dokumentar
Læs omtale

Poul Schlüter er den statsminister, der efter Anden Verdenskrig har siddet længst, på trods af at han overtog et fallitbo og gennemførte hårde reformer. Den nye dokumentar serie ser nærmere på, hvad han kunne som statsmand, og hvad vi kan bruge hans historie og ledelsesstil til i dagens Danmark.

Danmark er på randen af fallit, da konservative Poul Schlüter bliver statsminister i 1982. I løbet af sine godt ti år i embedet får han blandt andet genoprettet landets økonomi – men er samtidig ekstremt upopulær hos dele af befolkningen.

Med ’Schlüter’ tegnes et helt portræt af den længst siddende statsminister i nyere tid. Fra hans største sejre til hans mest smertefulde politiske nederlag.

Serien dykker ned i mennesket bag og tegner, gennem familie og venner, et portræt af manden bag politikeren. Det sker blandt andet gennem hans ukendte datter Carina, der for første gang stiller sig frem foran et kamera og fortæller om, hvordan det var som 13-årig at finde ud af, at ens biologiske far også er landets statsminister.

‘Schlüter’ er på tre afsnit og kan ses fra lørdag den 27. maj på DRTV – 2-års-dagen for Schlüters død. Serien kan ligeledes følges fra søndag den 28. maj klokken 21.00 på DR2.

søndag 28. maj
Moosa Lane DR TV
28 maj 2023
06:00

Moosa Lane

Dokumentar
Læs omtale

Dansk prisvindende dokumentarfilm fra 2022.

En personlig familiefortælling i bredformat, hvor den dansk-pakistanske instruktør Anita Mathal Hopland ser tilbage på sine to familiers historie gennem 15 år i Karachi og København. Den danske dokumentarinstruktør Anita M. Hopland er vokset op med sin pakistanke far og norske mor i Danmark. Som 25-årig beslutter hun sig for at undersøge sin pakistanske familie gennem sit kamera. I løbet af de næste 15 år kommer hun tættere og tættere ind på livet af sin egen generation af unge i Pakistan. Anita vil undersøge, hvad vores kulturelle og nationale ophav sætter af spor i os som mennesker. I Pakistan bliver hendes kusines datter Saima et anker og fikspunkt, indtil den dag hun skal giftes bort. Tiden går, de to familier forandrer sig, og det samme gør Hopland selv. Moosa Lane er en personlig familiefortælling i bredformat, hvor alle følelser får lov at farve lærredet undervejs.

tirsdag 30. maj
Boligstylisterne DR TV
30 maj 2023
06:00

Boligstylisterne

Underholdning
Læs omtale

Dansk boligprogram fra 2023.

Danskerne går op i deres bolig som aldrig før. Seks hårdtarbejdende boligstylister hjælper danskere med deres boligudfordringer. De skaber fantastiske forandringer og løsninger, afhjælper pladsudfordringer eller gør det lettere at sælge. For hvordan får man solgt en bolig, som ikke har nogen fremvisninger? Hvordan får man plads til mange gæster, når man bor i en lille lejlighed? Og kan man have en stige i sit køkken? Boligstylisterne har de tricks, der skal til, og ved, hvordan vi får allermest ud af vores hjem.

Stockholms blodige bandekrig DR TV
30 maj 2023
06:00
Læs omtale

Et slagsmål mellem barndomsvenner efter et røveri i en Forex-vekselererbutik i 2015 bliver starten på Järva-konflikten i det nordvestlige Stockholm. En 19-årig bliver skudt ihjel. Dagen efter kommer hævnen, da en 16-årig mister livet. Det bliver én af Sveriges mest dødbringende konflikter, hvor 20 unge mister livet. Libaan, hvis søn blev skudt i 2020, forsøger at få samfundet til at forstå, at skyderierne er en virus, der spreder sig overalt.

Se alle afsnit fra den 30. maj kl 06:00 på DRTV.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard