Nul stjerner – Sæson 6
Dokumentar
Stream her på DR TV
Ugentligt frem til 1. juli 2023
Så er det blevet tid til at eventyrerne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff drager på seks nye utraditionelle rejser, hvor de undersøger, om det værste udgangspunkt gemmer på det største eventyr.
DRTV viser programmerne ugentligt, så desværre kan man ikke binge denne sæson.
Nul stjerner – Storbyferie i Delhi
Nul Stjerner tager til Indiens kaotiske hovedstad, Delhi. Et tumultarisk møde med storbyens larm, det tvivlsomme gadekøkken og en kultur, hvor hellige køer huserer i gaderne. Og tilmed får Jan og Morten lov at smage på koens gyldne dråber, som eftersigende skulle have sundhedsmæssige fordele.
Nul stjerner – Cykelferie i Sydindien
Kroppen sættes på prøve, når Jan og Morten hopper på cykelsadlen og tramper sig gennem det smukke sydlige Indien. Undervejs skal de se nærmere på lokale delikatesser, alternative danseformer og moderen til al asiatisk kampsport. Alt sammen på deres to autentiske jernheste.
Nul stjerner – Forlænget weekend i Prag
Prags masseturisme sættes under lup, når Jan og Morten lader sig indfange af dårligt anmeldte restauranter og turistvenlige, timebetalte hoteller. De går også bag om turistfælderne og får de sande og overraskende historier om nogle af de største attraktioner. Endelig er Tjekkiet det land i verden, som drikker mest øl, så turen til Prag byder selvfølgelig også på gyldne dråber i forskellige afskygninger.
Nul stjerner – Budgetferie i Norge
Kan man overhovedet rejse på budget i Norge? Jan og Morten tomler sig gennem vores nordlige broderland og krejler sig til Norges uofficielle nationalret – frysepizzaen! Norge er nemlig det land i verden, som spiser mest pizza pr. indbygger. Undervejs på deres tomletur havner de i byen Voss, som overrasker med lokale delikatesser og 100 liter øl i en gryde.
Nul stjerner – Europas kedeligste land
Jan og Morten tager til Belgien.
Afsnit 6: Roadtrip i Armenien
Jan og Morten tager på Roadtrip i Armenien.