TV-Nyt

Lyset – Laser-shitstormen der ramte Danmark

Dokumentar
4 maj 2023 22:20

Den nye film “LYSET” handler om værket “Fredsskulptur 1995”, som blev Danmarks største kunstskandale, der trak overskrifter verden over.

Danmarks største kunstværk bestod af en laserlyslinie, som skulle gå hele vejen ned langs den jyske vestkyst og tændes den 4. maj 1995 – 50-årsdagen for Danmarks befrielse. Tidligere modstandsfolk stod i front for at få kunstværket lagt ned. Det blev samtidig startskuddet til en af Danmarkshistoriens største shitstorms.

“Når to åndeligt smalsporede kvinder, som Jytte Hilden og Elle-Mie Ejdrup Hansen er så vilde med laserlys langs vestkysten, tænker jeg stærkt på, hvor mange af de millioner showet koster, der havner i kunstnerens lomme.”

Dette er bare én af de mange overskrifter, som kunne læses i pressen tilbage i 1995, hvor kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen endte i en af Danmarkshistoriens største shitstorms med sit værk ”Fredsskulptur 1995”. Den 4. maj fejring havde indtil 1995 stået som en hyldest til modstandskampen under Anden Verdenskrig. Både Elle-Mie Ejdrup Hansen og daværende kulturminister Jytte Hilden modtager dødstrusler, og det hele ender i en Folketingsafstemning.

Instruktør Alexanders Linds nye film LYSET tager os tilbage i tiden, for at finde ud af, hvad det var, der skete? Hvor meget spillede det fx. ind, at det var en kvindelig kunstner og en kvindelig kulturminister? Og hvorfor var det her kunstværk så ”farligt”, at landets statsminister gik i flyverskjul og kunstneren Elle-Mie var persona non grata i to årtier?

Jytte Hilden og Michael Thouber m.fl. giver for første gang deres udlægninger af, hvad der skete. Problemet var blandt andet, at lyset “satte spot” på nogle af de ting omkring Anden Verdenskrig, som vi i Danmark ikke er så stolte af, nemlig de 6000 bunkere, som 70.000 danskere byggede for tyskerne under krigen.

Med en unik adgang til projektets videomateriale, der aldrig før er vist, viser filmen kunstnerens arbejde med at skabe værket og giver et gysende blik ind i 1990’ernes debatklima.

Filmen er ikke alene en arkivfilm, den bringer også nye værker i spil, der på kreativ og rørende vis tilbyder nutidige fortolkninger af det store drama. Filmen sætter nyt lys på, hvilke historier der er plads til, og udfordrer dermed, hvem der står med retten til at fortælle om Danmark under Anden Verdenskrig.

LYSET skal vises hele vejen ned af den jyske vestkyst fra nord til syd til open-air visninger fra 30. april og har gallapremiere i Grand Teatret i Kbh den 3. maj og i Århus i Nordisk Film Biograf den 5. maj. Ligesom den har TV-premiere den 4. maj på DR2 og DRTV.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Pressemeddelelse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard