Dansk

    fredag 15. januar
    danskfilmskatlogocropped
    15 jan 2021
    00:00
    Læs omtale

    1937

    mandag 3. juli
    Nordisk Film+
    Mille
    3 jul 2023
    00:10

    Mille, Marie Og Mig
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Er den medicinstuderende ”Klaus”, refrænsangerinden Mille og stuepigen Marie i virkeligheden én og samme person? De har i hvert fald ét fælles – de er meget betaget af professor Klitgaard – der ved alt om medicin og især om hjertets funktioner. Måske bortset fra sit eget.

    1937

    fredag 16. juli
    danskfilmskatlogocropped
    16 jul 2021
    00:00
    Læs omtale

    1998

    fredag 7. maj
    danskfilmskatlogocropped
    7 maj 2021
    00:00
    Læs omtale

    1955

    onsdag 3. maj
    Nordisk Film+
    Min Datter Nelly
    3 maj 2023
    00:10

    Min Datter Nelly
    Film Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Drama baseret på teaterstykket “Moderhjertet” af Leck Fischer. Det er kontrasterne mellem provinsen og storbyen, der er den centrale konflikt i historien, men det er den 18-årige Nelly, der lægger krop og sjæl til. Hun er vokset op på landet, hos sin plejemor, som har taget sig kærligt af hende. Da hendes biologiske mor vil have hende igen, kommer hun til København og et helt andet og overfladisk miljø, end det hun kender til. Poul Reichhardt er på hjerte-jagt, og Bodil Steen er tørstig overklassefrue, så der er charme og humor i alvoren.

    1955

    fredag 11. juni
    danskfilmskatlogocropped
    11 jun 2021
    00:00
    Læs omtale

    1994

    mandag 16. januar
    Nordisk Film+
    Min Kone Er Husar
    16 jan 2023
    00:10

    Min Kone Er Husar
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Et meget, meget tidligt forstudie til Soldaterkammerat-filmene. I 30’erne var der husarer til og som en sådan er en ung, nygift mand på selveste sin brudenat indkaldt. Han vender lige omkring kasernen, men ‘deserterer’ og skynder sig så hjem til sin brudeseng. I mellemtiden har hans kone, Marguerite Viby, fået kolde fødder af hans forsvindingsnummer, og hun ender med at skulle være stand-in for sin mand i husar-regimentet. En pige blandt mænd – og ikke bare mænd, men soldater! Det er benzin til en farce, og med Marguerite Viby som omvendt drag folder lystspillet sig helt ud som en rigtig god, ‘gammel’ vittighed.

    1935

    fredag 6. august
    danskfilmskatlogocropped
    6 aug 2021
    00:00
    Læs omtale

    1961

    fredag 17. november
    Nordisk Film+
    Min Kone Fra Paris
    17 nov 2023
    00:10

    Min Kone Fra Paris
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Den unge Erik studerer ikke kun musik i kærlighedens hovedstad i Paris… Han falder pladask for den dejlige Colette og uden sine forældres vidende, gifter han sig prompte med hende. Hjemme i lille Danmark har Eriks far imidlertid ganske andre planer for Erik, så han bliver kaldt hjem og tvunget til at forlove sig. Selvfølgelig kan det være herligt med to dejlige damer, men også temmelig kompliceret – især når den ene er ens kone…

    1961

    fredag 2. april
    danskfilmskatlogocropped
    2 apr 2021
    00:00
    Læs omtale

    1966

    fredag 31. marts
    Nordisk Film+
    Min Søsters Børn
    31 mar 2023
    00:10

    Min Søsters Børn
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Ideen med at lade en teoriplaget børnepsykolog passe børn var genial. Axel Strøbye er cand. psyk. Erik Lund. Han er ungkarl, med et videnskabeligt erfaringsmateriale der består i meget svære ord for ret enkle begreber. Begreber, som enhver mor og far vil nikke genkendende til, og som dagligt løses af tusinder af familier som en del af hverdagen. Men, da Erik Lund skal til at forsvare sin doktordisputats i børnepsykologi, vil skæbnen, at han skal passe sin søsters 6 frække unger! – en uge! – Og som altid – når videnskaben blander sig – ender det i et afsindig festligt, organiseret kaos. Ved hjælp af naboens datter, Lisbeth – der heldigvis er barneplejerske, overlever paniske onkel Erik. Men han erkender, at hele den psykologiske verdens tiljublede teorier, måske bare ER teorier, sålænge børn ER forskellige. Og det er de – lykkeligvis.

    1966

    fredag 23. april
    danskfilmskatlogocropped
    Læs omtale

    1971

    fredag 30. juni
    Nordisk Film+
    Min Søsters Børn Når De Er Værst
    30 jun 2023
    00:10
    Læs omtale

    I den sidste af de fire film om “Min søsters børn” går de otte børn i aktion, da misforståelser truer med at ødelægge forældrenes ægteskab. De rejser op til Onkel Eriks ødegård i Sverige, hvor de er med til at afsløre en smuglerbande.

    1971

    fredag 9. april
    danskfilmskatlogocropped
    Læs omtale

    1967

    fredag 28. april
    Nordisk Film+
    Min søsters børn på bryllupsrejse
    28 apr 2023
    00:10
    Læs omtale

    Onkel Erik skal fejre bryllup med Lisbeth, og ungernes mor venter barn igen. Lisbeth og Onkels romantiske bryllupsrejse bliver dog hurtigt afbrudt, da alle børnene har sneget sig med på rejsen, for at fordrive tiden indtil den lille ny kommer. Vores alle sammens børnepsykolog kommer igen på arbejde!

    1967

    fredag 26. maj
    Nordisk Film+
    Min Søsters Børn Vælter Byen
    26 maj 2023
    00:10
    Læs omtale

    Fra deres velfortjente ferie- og kongresrejse til Sydamerika sender onkel og Lisbeth Pusle en fødselsdagsgave. – En lille indiansk sølvguddom til at hænge om halsen, og med den særlige egenskab, at den kan opfylde alle sin ejers ønsker – dersom man blindt tror den. – Og dét gør Pusle naturligvis! Det er i begyndelsen harmløse ting tøsen ønsker sig, men da hun er kvinde til fingerspidserne, stiger ønskerne hurtigt til dimensioner, hvor retssamfundet sætter ind. En politiassistent Møller indkredser det livsfarlige barn og hun bliver sendt til politiets overlæge i psykiatri Dr. Mogensen. Da han er færdig med at undersøge og behandle “tilfældet”, er han lige til at indlægge…

    1968

    fredag 16. april
    danskfilmskatlogocropped
    16 apr 2021
    00:00
    Læs omtale

    1968

    mandag 18. marts
    Nordisk Film+
    Mine kære koner
    18 mar 2024
    00:10

    Mine kære koner
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Lystspil med Gunnar Lauring som en berømt, populær charmør-skuespiller, der af hjertens godhed vil give en ung skuespillerinde privat-lektioner i skuespillets ædle kunst. Som ægte flødebolle har han fire knuste ægteskaber bag sig og ved et tilfælde, som kun skal og bør forekomme i lystspil-genren, beslutter hans eks-koner sig i fællesskab for, at han KUN skal give faglig undervisning. Kvindeforbrugeren står overfor en slags regnskabets time foran bl.a. Karin Nellemose og Beatrice Bonnesen, så det går ikke stille og fredeligt for sig i denne elegante Johan Jacobsen-komedie.

    1943

    fredag 14. maj
    danskfilmskatlogocropped
    14 maj 2021
    00:00
    Læs omtale

    1961

    fredag 3. november
    Nordisk Film+
    Mine Tossede Drenge
    3 nov 2023
    00:10

    Mine Tossede Drenge
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    18-årige William keder sig forfærdeligt i sit kontorjob. Det er heller ikke særlig fedt, at han stadig bor hjemme hos sine forældre.For de brokker sig, hver gang veninden Nina kommer på besøg om natten, og ikke mindst når han kaster sig over musikinstrumenternei kælderen, og spiller jazz, så hele kvarteret kan høre det. Da Williams kærlighed til musikken endelig får ham til at droppekontornusseriet, bliver det nok for hans forældre. Og så er det spørgsmålet, om man er gammel nok til at klare sig selv…

    1961

    søndag 27. august
    TV 2 Play
    Minkavlerne Sæson 4
    Ny Sæson
    27 aug 2023
    06:01

    Minkavlerne – Sæson 4
    Serie Dansk, Komedie Se Trailer her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Minkavlerfamilien er tilbage, og det bliver noget værre bøvl! Sådan lyder det fra TV 2, der nu har sat dato på fjerde sæson af komedieserien.

    Fjerde sæson af ‘Minkavlerne’ har premiere på TV 2 Play 27. august og på TV 2 Echo mandag 4. september.

    Mere om handlingen i Minkavlerne sæson 4:

    Efteråret 2020. Familien Christiansen har barrikaderet sig på deres minkfarm i et forsøg på at holde myndighederne ude. Men ligesom alle andre minkavlere bliver deres besætning slået ned, og for første gang i årtier er der ingen mink på gården.

    Inden længe har de dog udsigt til en millionstor erstatning, og det skaber straks splid i familien. For hvem har ret til pengene? De tre brødre mener alle, at de skal have del i den forventede formue, men den er Niller slet ikke med på.

    Samtidig afslører Allan over for Martin, at han har skjult familiens avlsmink, og så får Martin travlt med at lægge planer for deres fremtid som egnens nye minkkonger.

    Men som sædvanlig bliver det noget bøvl, for intet går som planlagt. Og netop som udfordringerne ikke synes at kunne blive større, går det op for familien, at deres sagsbehandler i erstatningssagen er Jakobs ekskæreste, Rebekka, og hun har stadig et horn i siden på dem alle sammen.

    Mie og Martin forsøger at blive gravide, men det viser sig at være sværere end forudset, da Martins sædkvalitet er helt i bund. Og Mie ved samtidig ikke, at Martin har travlt med at holde avlsminkene skjult.

    Maria har sagt sit job op, efter hun som områdets dyrelæge fik til opgave at aflive de lokale mink. Presset bliver ikke mindre af, at hun og Jakob er nybagte forældre, og de er nødt til at flytte ud af præsteboligen, efter Per er stoppet som præst.

    René bor stadig hos familien Christiansen og er samtidig blevet ansat af Sonja nede på kroen. Han bliver dog meget udfordret, da han får ansvaret for maden til Gerda og Nillers guldbryllup, og det eneste, han kan diske op med, er et stjerneskud.

    Nye ansigter i Minkavlerne – sæson 4

    Igen kan seerne glæde sig til at opleve et hav af store danske skuespillere i fjerde sæson af komedieserien om den nordjyske minkavlerfamilie. De nye ansigter i denne sæson er blandt andre Jacob Lohmann som Helmer, Maria Winther Nørgaard som Tulle, Rasmus Bruun i rollen som læge, og så er Julie Rudbæk tilbage som Jakobs ekskæreste, Rebekka.

    Om Minkavlerne og pandemien

    Da manuskriptforfatterne, Kasper Gross og Jonas Mogensen, oprindeligt fik ideen til ‘Minkavlerne’, var der ingen, der havde forestillet sig, at en pandemi året efter sæson ét ville lamme Danmark og få fatale konsekvenser for netop minkerhvervet, som var blevet omdrejningspunktet for netop deres fiktionsserie.

    – Vi valgte minkavl, fordi vi tænkte, at det var et erhverv, som ikke fyldte så meget i medierne, og som ikke alle havde hørt om. Det er vist en underdrivelse at sige, at det har ændret sig siden hen, siger manuskriptforfatter Kasper Gross.

    Virkeligheden skulle vise sig at overgå fantasien, og den verdensomspændende virus fik i sidste ende stor indflydelse på tv-serien.

    – Når man inddrager corona og minksagen i en komedieserie som vores, tror jeg, det handler om at holde det tro mod universet og vores karakterer. Nu hvor coronakrisen er lidt på afstand, kan vi bedre trække virkeligheden ind i vores univers, frem for at lade virkeligheden vride vores univers til ugenkendelighed, siger manuskriptforfatter Jonas Mogensen.

    Coronaens indtog i Danmark gav ifølge TV 2s executive producer Lea Løbger både et komisk og dramatisk potentiale, der var relevant for ‘Minkavlerne’, men det krævede samtidig, at komedien fandt den rette balancegang mellem grin og alvor.

    – Humorens særlige kvalitet er, at man kan behandle emner, som ellers kan være for sårbare til, at man vil beskæftige sig med dem. Samtidig har man en særlig forpligtelse til, hvordan man gør det, så man ikke støder eller sårer nogen. Deri ligger der en hårfin balance, siger Lea Løbger.

    – Vores tilgang har været at bruge coronakrisen som en ramme i universet, og minksagen som et afsæt til vores historie. Minksagen skubber dermed historierne i gang, men komedien og de store konflikter holder vi mellem vores karakterer, siger Kasper Gross.

    søndag 27. marts
    TV 2 Play
    minkavlerne sæson 3 TV 2
    Ny Sæson Ugentlige afsnit
    27 mar 2022
    00:00

    Minkavlerne Sæson 3
    Serie Dansk, Komedie Se Trailer her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Minkavlerne, ZULUs stjernespækkede komedieserie, er tilbage med sin tredje sæson fra 27. marts på TV 2 Play og 4. april på TV 2 Zulu.

    Minkavlerne Sæson 3 handling

    Vi er stadig i Nordjylland, og året er 2019. Pelsningssæsonen står for døren, og familien Christiansen bestående af Niller (Niels Hausgaard), Gerda (Kirsten Lehfeldt), Jakob (Ruben Søltoft), Allan (Jonas Mogensen) og Martin (Kasper Gross), er blandt de få minkavlere, der har de eftertragtede brune skind.
    Allan bliver løsladt fra fængslet, men intet er som det plejer, da han vender hjem. Og da Allans mystiske ven, Bjørn (Kenneth Christensen), fra fængslet flytter ind, begynder tingene at tage en uventet drejning, og familiens eksistens som minkavlere kommer i fare.

    Martin har fået sig en kæreste, og familiens ven René (Mick Øgendahl) har fået job på kroen hos Sonja (Bodil Jørgensen). Gerda har også sit at holde styr på, for sammen med byens lokale præst, Pastor Per (Frank Hvam), gemmer hun på en stor hemmelighed.

    Jakob og hans højgravide kæreste, Maria (Anna Stokholm), bor hos Pastor Per, men Maria drømmer om at få sit eget, hvor hun og Jakob kan bo sammen med deres kommende barn.

    I banken sidder den hårde og kontante bankdame Britt (Helle Dolleris), som har fået til opgave at styre familien Christiansens økonomi.

    Så man kan roligt sige, at der igen er lagt op til både drama, krimi og naturligvis masser af komik i sæson 3, der som vanligt er skrevet af komikerne Jonas Mogensen og Kasper Gross, der også selv spiller med. Den nye sæson er instrueret af Jesper Rofelt, der tidligere har instrueret ‘Klovn’, ‘Dan-Dream’, ‘Sunday’ og ‘Drengene fra Angora.

    Om karaktererne i Minkavlerne Sæson 3

    Minkavlerne Sæson 3 Martin
    Minkavlerne Sæson 3 Martin Foto: Per Arnesen TV 2

    Martin

    Martin kæmper for at få familien til at løfte i flok og hjælpe med pelsningen, samtidig med han balancerer en køkkenrenovering hos Mie, som han er blevet kærester med. Her har han i et øjebliks kådhed lovet Mie at stå for renoveringen af hendes køkken, og han nænner ikke at indrømme, at han nok har taget munden for fuld.
    Martin prøver altid at gøre sit bedste, men det går ofte galt, og han ender med at grave sig ned i et dybt hul. Han kæmper hårdt for gården, sin fars anerkendelse og ikke mindst for kærligheden – særligt i forhold til Mie og hendes søn, William.

    Minkavlerne Sæson 3 Allan
    Minkavlerne Sæson 3 Allan Foto Per Arnesen TV 2

    Allan

    Da Allan ender i fængsel efter et ‘uheld’ med en ulv (sæson 2), møder han Bjørn, som hurtigt får status som Allans bedste ven. Det er ikke gensidigt, og Allan bliver hurtigt en brik i Bjørns spil.
    Allan bliver løsladt fra fængslet, men da han vender hjem, er intet som det plejer. Allan lever livet farligt, men er ikke rigtig bevidst om, at tingene kan gå grueligt galt. Allan er utrolig naiv, hvilket man tydeligt ser i hans forhold til Bjørn.

    Minkavlerne sæson 3 Jakob
    Minkavlerne sæson 3 Jakob Foto Per Arnesen TV 2

    Jakob

    Jakob finder ud af, at Maria alligevel ikke er hans søster, da det viser sig, at Pastor Per er Jakobs far, men ikke far til Maria (sæson 2). Derfor vælger de at beholde barnet og bor nu midlertidigt sammen hjemme hos Pastor Per. Jakob har travlt med at forberede sit specialeforsvar, mens han prøver at løsrive sig fra familien ved at søge job hos Kopenhagen Fur. Det giver dog store udfordringer med hans bagland.

    Minkavlerne sæson 3 Gerda
    Minkavlerne sæson 3 Gerda Foto Per Arnesen TV 2

    Gerda

    Gerda har rigeligt at se til. Sammen med Pastor Per gemmer hun på en stor hemmelighed, der ligger begravet under Sonjas bror, Karsten Kræmmer, på kirkegården. Hun prøver på alle måder at skjule alle spor. Hun er en presset kvinde, der skal sørge for at redde gården, holde styr på sine drenge og holde nysgerrige folk på afstand, så ingen får nys om hendes bedrifter.

    Minkavlerne Sæson 3 Niller
    Minkavlerne Sæson 3 Niller Foto Per Arnesen TV 2

    Niller

    Niller er en meget stolt mand, som stadig lever højt på minkfarmens storhedstid. Niller giver aldrig op. Det samme ønsker han at give videre til sine sønner. Han så gerne familiens minkfarm leve videre, men det er svært i en tid, hvor der ikke rigtig er succes med mink.

    Minkavlerne Sæson 3 Rene
    Minkavlerne Sæson 3 Rene Foto Per Arnesen TV 2

    René

    Familiens ellers så trofaste ven, René, er flyttet væk fra gården, da han er blevet sur på dem alle sammen. Efter han har knoklet på gården i lang tid, og ingen har værdsat ham, vælger René at søge ned på kroen, hvor han har fået arbejde. Han har dog svært ved at holde sig fra Allans dumheder og ender alligevel med at blive stikirenddreng. René falder også for Bjørns historier, og sammen med Allan gør de alt for at tilfredsstille Bjørn, så de kan ende som jægersoldater, som Bjørn har lovet dem.

    Minkavlerne sæson 3 Per
    Minkavlerne sæson 3 Per Foto Per Arnesen TV 2

    Per

    Da det kommer frem, at Per er Jakobs far, forandrer det alt og skaber kaos i den lille familie. Per er dog opsat på at hjælpe Jakob – også med at få job hos Kopenhagen Fur. Samtidig har han travlt med at holde hånden over Gerda, som har begået et mord, han selv er indblandet i. Per har store moralske skrupler over, at Thordis’ lig ligger begravet under Karsten Kræmmer, så han forsøger at dulme nerverne med alkohol. Det vanskeliggør desværre hans job som præst, og menighedsrådet bliver tvunget til at tage affære.

    Minkavlerne sæson 3 Maria
    Minkavlerne sæson 3 Maria Foto Per Arnesen TV 2

    Maria

    Maria venter sit og Jakobs barn, og de er sammen flyttet ind på præstegården. Hun drømmer dog om at få sit eget, hvor hun og Jakob kan bo sammen med deres barn. Da hun har masser af tid, mens hun er på barsel, begynder hun at grave i mordet på Thordis. Hun køber en kasse med bøger fra Thordis’ dødsbo og finder Torbens gamle dagbog. Det bliver startskuddet til et detektivarbejde, hvor Maria – sammen med den lokale betjent Lasse – forsøger at opklare, hvad der i virkeligheden skete med Thordis.

    Sonja

    Sonja er den lokale kromutter, og hun har været det så længe, at hun nærmest er groet sammen med stedet. Sonja har den ultimative magt i byen, for hun er den eneste, der kan give en karantæne fra kroen.

    Minkavlerne sæson 3 Sonja
    Minkavlerne sæson 3 Sonja Foto Per Arnesen TV 2

    Mie

    Mie er Sonjas niece, og sammen med sin otteårige søn er hun flyttet i et hus på egnen efter at være flygtet fra sin ekskæreste og far til sønnen. Mie og Martin er endelig blevet kærester, men det går ikke helt efter planen for den lille familie, da Martin udgiver sig for at være noget helt andet, end han faktisk er.

    Minkavlerne sæson 3 Mie
    Minkavlerne sæson 3 Mie Foto Per Arnesen TV 2
    Minkavlerne sæson 3 Bjørn Foto Per Arnesen TV 2Minkavlerne sæson 3 Bjørn
    Minkavlerne sæson 3 Bjørn Foto Per Arnesen TV 2

    Bjørn (Kenneth Christensen)

    Bjørn er den fremmede mand, der kommer til byen. Han har mødt Allan i fængslet og er egentlig ikke interesseret i at holde kontakten, før han får en selfie fra Allan, hvor hans ekskæreste, Mie, figurerer i baggrunden. Bjørn træffer derfor en hurtig beslutning, stikker af fra fængslet og opsøger Allan.

    Bjørn er charmerende og imødekommende, men under overfladen også manipulerende, voldelig og har et voldsomt temperament. Under påskud af at være en venlig mand med gode intentioner kører Bjørn Allan og rest af minkavlerfamilien rundt i manegen, men i virkeligheden brygger på en skummel plan, der involverer Mie og hendes søn.

    Minkavlerne sæson 3 Jens Peter
    Minkavlerne sæson 3 Jens Peter Foto Per Arnesen TV 2

    Jens Peter (Bjarne Henriksen)

    Jens Peter er minkavler og nabo til familien. Han og Niller er ærkerivaler og kæmper for at overgå hinanden. Gennem årene er tiltagene i at overgå hinanden eskaleret, men Jens-Peter må nu sande, at han er nødt til at dreje nøglen om på sin minkfarm.

    Theis (Henrik Birch)

    Theis er en garvet politimand i det lokale politi. Han nærmer sig så småt pensionsalderen, men da Allan og René begynder at irritere ham voldsomt, er han fast besluttet på at finde ud af, hvordan de pludselig er kommet til penge. Han prøver på alle mulige måder at finde svar, men det er en svær opgave for selv en erfaren politibetjent.

    Samtidig irriterer det ham, at den yngre betjent Lasse bliver ved med at rode op i områdets to eneste mordsager, som Theis ellers har opklaret for længst.

    Lasse (Jesper Ole Feit Andersen)

    Lasse er forholdsvis ny politibetjent på egnen og fast besluttet på at gøre en god figur. Han har en naturlig nysgerrighed og er i bund og grund en rimelig dygtig betjent. Selvom sagen omkring Thordis’ forsvinden er lukket, nager det ham, at morderen ikke er fundet, og han begynder igen at grave videre i sagen.

    Britt (Helle Dolleris)

    Britt er en meget hård og kontant bankdame. Hun har fået til opgave at holde styr på familien Christiansens økonomi på grund af deres skrantende økonomi. Britt går op i hver eneste lille hævning på kortet og holder hele familien i kort snor. Der er ikke plads til udskejelser. Der skal tjenes penge, før de kan bruges, og sådan er det.

    Minkavlerne sæson 3 Nicklas Foto Per Arnesen TV 2
    Minkavlerne sæson 3 Nicklas Foto Per Arnesen TV 2

    Nicklas (Rasmus Botoft)

    Nicklas er en lidt hurtig sælgertype, der er ansat ved Kopenhagen Fur, og han skal aftage minkavlerfamiliens værdifulde, brune skind. Han er en fyr med store armbevægelser, og alt der lugter af penge og succes, engagerer han sig i. Men han er også den første til at forlade skuden, når den begynder at tage vand ind.

    Minkavlerne Sæson 3 Hans
    Minkavlerne Sæson 3 Hans Foto Per Arnesen TV 2

    Hans (Uffe Rørbæk)

    Hans er menighedsrådsformand i byens menighedsråd. Han har kendt Pastor Per i mange år, så da tingene begynder at gå skævt for præsten, er det Hans, der må tage affære. Men det er ikke en let opgave for den vægelsindede formand, der på bedste vis forsøger at overtale Pastor Per til at tage orlov.

    Censor (Lars Hjortshøj)

    Censoren til Jakobs eksamen er en mand, der er ved at køre død i alle de samme specialer, der følger samme struktur. Det keder ham bravt, det er tydeligt at se. Han bliver dog ret begejstret for Jakobs speciale.

    Interview - Kenneth Christen om rollen som Bjørn - Klik for at læse

    Kenneth Christensen om rollen som Bjørn

    dsc4704

    Du spiller Bjørn i den nye sæson af ‘Minkavlerne’ – charmerende og imødekommende, men manipulerende og voldelig under overfladen. Hvordan har det været at spille Bjørn?

    Jeg synes, det har været superfedt at spille Bjørn. Det er altid spændende at spille en karakter med en hemmelighed. Publikum ved, han har en anden dagsorden, men karaktererne på minkfarmen ved ikke noget, eller også er de for dumme til at fatte det, og det er både sjovt og interessant at spille på. Det gør også, man hele tiden skal være ‘alert’ på, hvor meget man afslører, og hvordan man spiller sine kort bedst.
    Og jeg tror godt, vi kan afsløre, at ‘Minkavlerne’ ikke gør det nemt for Bjørn.

    Du har spillet med i mange tv-serier, fx ‘Kriger’, ‘Dicte’ og ‘Gidseltagningen’ og ‘Valhalla’. Hvordan har det været at være med i en krimikomedie som ‘Minkavlerne’?
    Jeg har fra dag ét følt mig meget velkommen som ‘ny i klassen’. Man kan jo godt mærke, at det er en veletableret familie, man kommer ind i, både foran og bagved kameraet. Men samtidig kan man mærke en kæmpe kærlighed og generøsitet til netop serien og holdet – det er absolut ikke altid givet på en tredje sæson af en serie.
    Når alt det er sagt, så tror jeg, det har været lidt af en befrielse for mig at være med på en krimikomedie som den her. Først og fremmest er de jo gode historiefortællere, og så er de nogle pissesjove mennesker, og jeg må bare sige ærligt, at jeg, lidt for mange gange, har haft svært ved at holde masken. Lige i det øjeblik man er begyndt at vænne sig til Jonas Mogensen, Mick Øgendahl eller Kasper Gross’ timing, møder man en hel anden generation med Kirsten Lehfeldt eller Niels Hausgaard, og det gør det ikke helt nemt, skal jeg hilse og sige… virkelig sjovt! … men ikke altid nemt… Det giver afgjort lyst til at lave noget mere i samme genre.

    Hvad har været det sjoveste og vildeste under optagelserne?

    Vores tid ved Vorupør Strand var både som hold og optagelsesmæssigt helt vild fed. Instruktør Jesper Rofelt bad på et tidspunkt Niels Hausgaard om at improvisere, at han blev sur på min karakter – og jeg skal love for, at jeg fik en skideballe af dimensioner, både min generation, min person og karakter fik sig en tur i manegen. Jeg var oprigtig glad for, at jeg ikke var i frame, for jeg nærmest græd af grin…

    Interview med instruktør Jesper Rofelt - klik for at læse

    Interview med instruktør Jesper Rofelt

    Jesper Rofelt Minkavlerne
    Jesper Rofelt Minkavlerne Foto: Per Arnesen/TV 2

    Du har instrueret den nye sæson af ‘Minkavlerne’. Du har tidligere instrueret comedy som ‘Klovn’, ‘Sunday’ og ‘Drengene fra Angora’, spillefilm og tv-reklamer. Hvordan har det været at instruere en krimikomedie?

    Det har været fantastisk. Jeg er vild med blandingen af genrer, hvor der er plads til både comedy, drama og dystre krimiplots side om side. Det er noget af det, der gør ‘Minkavlerne’ til noget helt særligt på dansk jord. Jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om noget andet, der minder om det.

    Har du sat dit eget aftryk på den tredje sæson?

    Uden tvivl – det er da den bedste sæson indtil nu…ha ha. Jeg har været meget inde over manus på tredje sæson, så allerede på historieplan har jeg været med til at påvirke sæsonen. Jeg var egentlig også inde over udviklingen af anden sæson, og allerede her opstod der nogle af de idéer, vi har arbejdet med i tredje sæson. Det var idéer, der gerne skulle stå med fødderne solidt plantet i de tidligere sæsoner, men også gerne vise nye sider af de forskellige karakterer. Det er også noget af det, jeg har fokus på under optagelserne – at få flere nuancer på karaktererne og lade dem udfolde sig på nye måder. Rent teknisk har vi også grebet optagelserne an på en måde, hvor der har været endnu bedre tid til at lege med de enkelte scener, uden at vi er gået på kompromis med det visuelle.

    Hvad har været det sjoveste undervejs?

    Det har været et kæmpe privilegie at arbejde med de ekstremt kompetente kræfter foran kameraet. Det er jo et fantastisk cast – Lehfeldt, Hausgaard, Frank Hvam, Mick Øgendahl, Bodil Jørgensen, Ruben Søltoft, Kasper Gross og Jonas Mogensen, ja man kan jo blive ved… – og når der har været overskud til det, har det sjoveste klart været, når vi netop har haft tid til at lege med scenerne og prøve forskellige takes på dem. Så der både er tid til at lave det take, som umiddelbart giver bedst mening, men også det, hvor man skruer op for dumheden og giver den en over nakken. Det er en klassiker at komme hjem fra settet, og så er det slet ikke det, der var sjovest på settet, som fungerer bedst. Men nogle gange kommer der også guld i kassen på den måde. Og så må jeg sige, at jeg har været meget glad for mit tætte samarbejde med Kasper Gross og Jonas Mogensen, som er både vildt dygtige og stilsikre. Endelig kan seerne også godt glæde sig til nogle af de nye sjove bikarakterer, som tæller blandt andet Kasper Nielsen og Uffe Rørbæk. Scenerne med dem er også nogle af dem, som var virkelig sjove at optage.

     

    fredag 25. juni
    danskfilmskatlogocropped
    25 jun 2021
    00:05
    Læs omtale

    1989

    fredag 20. maj
    danskfilmskatlogocropped
    20 maj 2022
    00:00
    Læs omtale

    1955

Back to top button