Dansk

1942

Ole og Jytte er velhavende – og fester meget. Så Oles drøm om at blive klaver-virtuos bliver festet væk. Efter endnu en fest går bølgerne højt. De bliver uvenner og vil skilles. Men den gode ven, højesteretssagføreren, foreslår, at de prøver at klare sig for et minimalt beløb om måneden samt de penge, de kan tjene. Og så starter de et helt nyt liv. De bliver dog trætte af de små kår og vil flytte tilbage til luksusvillaen og leve godt af deres mange penge igen. Men nu må sagføreren indrømme, at han har spekuleret deres penge væk, så de kan kun få det mikroskopiske beløb om måneden, der blev aftalt. Og oveni det hele fortæller Jytte, at hun er gravid. Denne nyhed får Ole til at vise sig fra en helt ny side.

1942

Fru Lydia Wiljengren er en elskelig ældre dame, for hvem det i løbet af relativ kort tid er lykkedes at formøble en pæn formue. En kæmpemæssig villa er det eneste, den gamle dame til sidst har tilbage, og heri dyrker hun lidenskabeligt sin eneste hobby – den levende musik. Har man talent for sang og musik, er der altid et ledigt værelse i hendes villa – gratis! – Også for elevatorfører Gogol og havemanden Texas. Begge lider de af ulykkelig kærlighed til en anden beboer, Solvejg. Ind i dette herlige menageri kommer nu Jon Dagerman, som er søn af den rige tømmerhandler Dagerman. Jons altopslugende interesse er musik, og han vil aldeles ikke overtage fars forretning. Men farmand har en klemme på ham, for fars bror er sagfører Dagerman – og han styrer villaens meget dårlige økonomi. Som sønnen Jon ses tressernes top-dressman Frede Heiselberg.

1962

1934

Peter Malberg spiller en arbejdsløs skuespiller med en snedig plan… Efter lange, trange tørketider uden jobs og mad på bordet henvender han sig til et filmselskab og udgiver sig for at være den netop undslupne boretyv, “Lynet”. Instruktøren øjner en unik chance for at skabe en sand filmsensation og tilbyder ham straks en fed filmrolle. Men det rigtige “Lyn” er lige om hjørnet…

1934

1951

En udbrudt fængselsindsat, en bankrøver og en almindelig jysk pige mødes i lyntoget… Små fejltagelser, små tilsyneladende ligegyldigheder, rene tilfældigheder og skæbnens altid lunefulde spil bevirker – i langt de fleste film – at de skyldige fanges, dømmes og fængsles. Men disse ovenstående situationer kan også bevirke det modsatte! Og den perfekte forbrydelse – den perfekte flugt – bliver en realitet. SAGA’s idémand og manuskriptforfatter, John Olsen, fik ideen til “Lyntoget” da han så overskriften i en avis i 1949: “En farlig forbryder flygtet fra fængsel!” John Olsen fulgte nøje jagten på fangen, men da resultatet udeblev, sagde han til sig selv: Selvfølgelig. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Hvad ved vi iøvrigt om alle de forbrydelser der lykkes, og som derfor aldrig kommer til offentlighedens kendskab?

1951

Spændingsfilm om en lidt godtroende vognmand, der påtager sig skylden for at have transporteret metaller til østeuropæisk våbenindustri gennem Danmark. Handlen går ud på, at han, hvis han dækker over smugleriets bagmand, efter en mindre fængsels-straf vil kunne få en dusør. Da han efter udstået straf ikke får sine penge, tager han en helt rimelig hævn og afslører bagmanden.

1958

Det var filmsucces’en “Mig og Mafiaen” der skabte stor- og charmesvindleren Viktor “Viffer” Hansen. I denne film er han faldet så godt til som medlem af den italienske mafia, at selveste “godfather” Don Luigi vil have ham gift med sin yndlingsdatter, Donna Elvira. Elvira har en skønhed og en stemmepragt, der ka’ få en mand til at stikke a’ hjemmefra – uden aftensmad. – Og det gør Viffer! – Hjem til København hvor han flux sælger Rundetårn og “Frk. Fyn” til en oliesheik. En sådan “handel” ka’ kun la’ sig gøre, hvis man er medlem af mafiaen. Det vil Viffer ikke være mer’, så han må betale. Enten Donna Elvira – for livstid, eller dø – for livstid, eller 10 millioner dollars! På Valdes kirkeblads- og pengeseddeltrykkeri finder Viffer en løsning. – Alt imens huse, biler, folk og andet løsøre bortsprænges ad libitum.

1974

Dirch præsenterer sig denne gang i en ny rolle, ikke ny som skuespiller, men som medproducent i filmen. Omkring sig har Dirch den herligste stab af medspillere, Ove Sprogøe som majoren, en figur som Sprogøe har taget lige på kornet, Judy Gringer – hendes første virkelige hovedrolle i en dansk film, mere indtagende end nogensinde, Ebbe Langberg, Sigrid Horne-Rasmussen, Paul Hagen, Hanne Borchsenius og Ghita Nørby.Og handlingen – der sker noget, ja meget, en herlig cocktail af lidt spionageri, hemmelige rakettegninger og Dirch som soldaten, der ikke rigtig kan følge trop og derfor ender som alle tiders oppasser for en ligedan major – og så er der lagt op til den mest forrygende farce, hvor alle boltrer sig på livet løs.

1964

Malous jul – det handler den om

Malou (Karla My Nordquist) kommer i familiepleje hos det juleglade par Bibi og Leif på den lille ø Lunø. Men Malou hader både julen, øen og plejeforældrene – og situationen bliver ikke bedre, da Malou opdager at den hidsige lille gårdnisse Nils (Lars Ranthe) vil gøre alt for at få Malou smidt væk fra øen igen. Hun laver en pagt med nissen om at lave så meget ballade, at hun bliver smidt væk – men da hun fortryder det og ikke vil væk fra øen alligevel, kan pagten med nissen ikke ændres igen. Hvad gør hun nu?

Medvirkende: Malou: Karla My Nordquist, Bibi: Jytte Kvinesdal og Leif: Ulver Skuli Abildgaard Desuden medvirker: Nils: Lars Ranthe. Jeppes mor: Katja Holm. Janne: Sofie Stougaard. Manuskript: Claus Bjerre og Frederik Meldal Nørgaard. Instruktion: Claus Bjerre.

Peter Søborg og Susanne har været lykkeligt gift i en måned. Han er postbud, men meget stemmebegavet og har i et par år medvirket som korherre i Alhambra Teatrets operetteforestillinger. Peter og navnlig hans søde lille kone har stolte fremtidsdrømme, og deres fælles ven, den gamle påklæder Kragelund, som bor i samme hus, tror også på Peters evner. Der skal være premiere på operetten “Stjerneskud”, og Peter håber at kunne komme i betragtning. Men det skal vise sig ikke at være helt let…

1945

1945

1972

1986

Morten Korch skrev sin roman i 1955, men i filmen er vi i 70’erne. Ejeren af ‘Svanegården’ er i vanskeligheder, og skurken Jeppesen vil med ufine midler narrre gården fra ham. Og ikke nok med det – han vil udstykke jorden til tyskerne. Det får han naturligvis ikke held med. De gæve benzin-chauffører sørger nemlig, sammen med det til lejligheden tilkaldte ‘gamle’ feriebarn, for, at skurkens planer forpurres. Susse Wold og Bodil Udsen støtter med ynde og gennemslagskraft de gode kræfter, og filmen, instrueret af Ib Mossin, kører i sikker, tempofyldt stil mod sin forudsigelige slutning. Ondskaben har ganske enkelt ikke en chance i Korchs univers. Heldigvis.

1972

Lejemord og svindel i millionklassen åbenbarer sig, da vicekriminalkommissær Carl Mørck og Afdeling Q begynder at grave i en henlagt kriminalsag om den efterlyste pædofilisigtede embedsmand, William Stark. Ved den danske grænse har politiet anholdt en ung østeuropæisk dreng, Marco, i besiddelse af Starks pas. Det nye fund bringer Carl Mørck og Afdeling Q på sporet af årelang systematisk korruption med ulandsbistand og mod opklaringen af et bestialsk mord. Men sagen stopper ikke der, for snart ledes Carl Mørck igennem Københavns gader, ned i den kriminelle underverden og dybt ind i den danske finansverden.

2021

1958

1967

Martha er en hylende skæg komedie for hele familien. Den handler om en pragtfuld, gammel, rusten skude og dens skøre besætning. Martha sejler for et græsk rederi og er næsten blevet glemt på hovedkontoret i København. Men så pludselig en dag får rederen selv brug for at sejle med “hende”, og så begynder løjerne.

1967

Victor befinder sig i en identitetskrise. Forventningerne til ham som mand er mange og modsatrettede. For at få ro på tager han på et retreat, som dog viser sig at være noget ganske andet end forventet.

Matadorerne er titlen på en ny DR dramadokumentar. Serien har premiere den 1. januar og skildrer magtspillet mellem bankkongerne Isak Glückstadt og C.F. Tietgen i slutningen af 1800-tallet.

Matadorerne følger både historien om de to mænds rivalisering, men det er også historien om, hvordan det danske bankvæsen blev til og skabelsen af det Danmark, vi kender i dag.

Mere om Matadorerne på DR1

De fleste kender rivaliseringen mellem bankdirektørerne Hans Christian Varnæs og Mads Skjern i serien ‘Matador’, men færre kender nok historien om virkelighedens oprindelige bankmatadorer: bankdirektørerne C.F. Tietgen og Isak Glückstadt.

Det råder en ny DR-serie bod på. Her følger vi Tietgens rejse fra en fattig barndom i Odense til, at han manifesterer sig som en af de mægtigste mænd i Danmark, som direktør for Privatbanken.

Han er dog ikke alene med ambitionen om at nå den finansielle top, for direktøren for den konkurrerende bank, Landmandsbanken, Isak Glückstadt, har samme ambitionsniveau. De to mænd indleder årtiers fejde, der kulminerer i et indædt opgør om det finansielle herredømme i København.

‘Matadorerne’ er dog ikke kun historien om to mænds rivalisering. Det er lige så meget historien om, hvordan et egentligt dansk bankvæsen og iværksætterkultur blev til, og hvordan det på godt og ondt var med til at skabe dét Danmark, vi kender i dag.

De medvirker i Matadorerne

Mikael Birkkjær har i serien rollen som bankdirektør C.F. Tietgen og spiller over for Nicolai Dahl Hamilton som Isak Glückstadt. Herudover ses også Jesper Christensen i rollen som ØK’s stifter H. N. Andersen og Martin Greis-Rosenthal som Emil Glückstadt.

Mia Wagner og Johannes Langkilde fungerer som værter igennem de i alt fire programmer. Serien kan ses på DRTV fra søndag den 1. januar 2023 klokken 6.00 og på DR1 klokken 21.00 samme dag og de kommende tre søndage. Serien er på i alt fire afsnit.

Mere om dramadokumentar genren

Serien holder sig så tæt op af det historiske materiale som muligt, men der er dialog, som man af gode grunde ikke kan kende den præcise ordlyd af. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt er alle manuskripter, scener og replikker i disse tilfælde dog gennemgået med seriens historiske konsulenter for at sikre, at den fiktive dialog alligevel fremstår så historisk korrekt, som det overhovedet er muligt.

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger referat fra en samtale, eksempelvis når C.F. Tietgen er alene med sin kone, Laura C. Tietgen, er dialogen genskabt med et særligt blik på den tone, der findes i brevene mellem dem og den viden, der findes om deres samliv og omgangsform.

Et andet eksempel kan være scenen, hvor C.F. Tietgen og Isak Glückstadt mødes på Tietgens kontor på Børsen. Her kender man de historiske fakta umiddelbart før mødet og de begivenheder, som blev en direkte konsekvens af dette møde. Derudover kender vi til tonen og intentionen hos de to karakterer. Ud fra denne viden, har vi genskabt mødet og siden forelagt ordvekslingen for seriens historikere.

Der er altså visse steder tale om fortolkninger i manuskriptarbejdet.

Danmarkshistorien har områder, hvor historikere er uenige, og for eksempel C.F. Tietgens virke er beskrevet fra mange vinkler gennem de mere end 100 år, der er gået siden hans død. Alle vinkler kan ikke rummes i denne serie, og det er ikke intentionen med serien at fremlægge den endelige sandhed. Historieforståelse er organisk, og vi ser denne serie som DR’s bidrag til at blive klogere på en helt afgørende tid i vores lands tilblivelse.

Derfor vil der også uden tvivl også forekomme uenigheder i forbindelse med denne serie. Dette er uundgåeligt i en genre, hvor man fortolker historien. DR hilser den debat velkommen, da vi tror på, at det er gennem debatten, at vi udvikler os og bliver klogere på historien og os selv som nation.

DR har i denne genre blandt andet tidligere lavet serien om politikeren Jens Otto Krag og skuespilleren Helle Virkners liv.

1932

1945

1969