reslfj

Forum-svar oprettet

Login Registrer
Viser 15 indlæg - 346 til 360 (af 382 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Hjælp til antenne i Haderslev #58009
    reslfj
    Deltager

    Jay sagde:

    Hvis jeg er ligeglad med kanalerne fra Tyskland, og bare skal modtage fra Aabenraa (30km) – vil jeg så engang i fremtiden kunne flytte UHF-antennen ind på loftet? Eller vil signallet blive dæmpet for meget? Det er et gammelt teglstens tag.


    Vi plejer at komme med ret syrlige bemærkninger til loftsantenner, da den antenneplacering er ganske meget bedre.

    Når det er sagt, så kan det ikke udelukkes at ville virke, især hvis dit hus ligger højt og frit og dit tag her direkte udsigt til senderen.

    Jeg mener at huske, at nogle tidligere har skrevet, at de har modtaget Tyskland og Danmark på samme (store) loftsantenne.

    Den var rettet midt mellem Rødekro og  Flensborg og pindene var 45 grader på vandret.

    Som jeg skrev tidligere vil kanal 3 og 4  ikke mere blive anvendt til antennefjernsyn – DTT -,  så den store antenne skal ikke anvendes mere.

    Men den mindre VHF antenne er ret sikkert god til kanal 7, som blev anvendt i analogtiden og som også er tildelt Aabenraa til DTT, men Danmark anvender pt ikke sine VHF frekvenser (mux8) til at sende på.  Det kan ændre sig.

    Selvom denne mindre VHF antenne er bygget til at være bedst på kanal 7, kan den nok også modtage DAB, der sender i samme bånd  kanal 11c og 13B (lodret), hvis nogen så gider DAB. 

    Men til både FM og DAB kan mindre antenner let fange signalet.

     

    Lars 🙂   

    som svar til: Dansk TV i Sydslesvig #57978
    reslfj
    Deltager

    kram5610 sagde:

    Så har jeg fået svar fra ministeret:

    Kulturministeriet kan i forlængelse af ministeríets brev af 29. oktober 2009 oplyse, at undersøgelserne om mulighederne for at øge sendeeffekter på Flensborg-senderen nu er afsluttede. Det har desværre vist sig umuligt at øge sendeeffekten på senderen af ophavsretlige årsager. Det vil derfor ikke ske en øgning af sendeeffekten på Flensborg-senderen.

    Ministeriet beklager den sene besvarelse.”

     

    Ikke særlig opløftende… men sådan er det jo…


    Men det viser jo at ophavsrettighederne ikke blot koster borgerne penge, det medfører også en væsentlig nedsat værdi for borgerne.

    Det er som om  kulturministerierne ikke forstår, at folk der lever af ophavsrettigheder ikke skal have ret til at udnytte sådanne rettigheder på monopollignende måde, men at det skal være lige så surt sammenskrabede penge fra et tv show, som fra en lang arbejdsdag på fx et slagteri.   

    Der er nogen i ‘kultureliten’ der ikke forstår, at  afregningen for rettigheder skal forhandles ligeså kyninsk og benhårdt som andre lønninger.  Husk, at de virkelige skurke her er superrige personer og store firmaer.  Den lille digter med 400 solgte digtsamlinger, står jo ikke i vejen i denne sag.

    Man skal blot ændre loven, så alle aftaler om ophavsrettigheder for Danmark gælder mindst 100 km udover dansk område. 

    Lars    Smile 

      

    som svar til: Hjælp til antenne i Haderslev #57968
    reslfj
    Deltager

    Jay sagde:

    Mange tak for svarene begge to – jeg må op på stigen og kigge lidt nærmere efter filtre osv. 🙂


     

    Jay,  prøv at anvende earth.google.com  til, at finde retningerne til senderne.  Du kan se   mastern direkte, hvis du zoomer.

    Flensborg Engelsby:   54°47’31.20″N   9°30’13.01″E

    Aabenrå/Rødekro:      55° 1’58.66″N    9°14’55.45″E

    Det er muligt, at du kan fange både Danmark og Tyskland på samme UHF antenne, hvis du monterer den lidt på sned.  Disse ‘havelåger’ har en rimelig stor åbningsvinkel, men de er polariserede. I Haderslev er der omkring 30 grader mellem sigteretningerne.

     

    Jeg er lidt nysgerrrig efter, at  få mere info om dine VHF antenner ?     

    DR1 på Fyn kanal 3 slukkede jo 1 november 2009 og efter hvad jeg har fået oplyst slukke analogt tv fra  Flensborg kanal 4 i foråret 2005. 

    DR1 fra Rangstrup  kanal 7 sendte også til 1 november 2009.

    Lars  Smile

     

    PS! Husk tjek dine forsikringer (og stigen) før du går i luften.

    som svar til: Hjælp til antenne i Haderslev #57958
    reslfj
    Deltager

    per drage sagde:

    Jay sagde:

    Så har jeg fået taget et nyt billede :

     


     
    Hej

    Den øverste antenne er en uhf gitterantenne og den dækker hele uhf området udmærket

    Mvh Per

    http://www.antenne.dk


     

    Den meget store antenne ligner en VHF bånd I antenne, der måske har været brugt til  analogt DR1 på kanal 3 fra Fyn?  Den kan også have været til kanal 4 fra Flensborg ? – men det er rigtigt mange år siden, der blev sendt på denne kanal fra Flensborg.

    Den antenne skal du ikke bruge i fremtiden til TV!  Bånd I – kanal 2,3 og 4 – udgik sammen med det analoge signal. Danmark har ikke længere rettigheder til disse kanaler og DVB-T/T2 er ikke defineret til at anvende VHF bånd I. 

    Det er muligt at FM radio også modtages af denne antenne, men en langt mindre antenne tilpasset FM vil være rigeligt. 

    Derimod kan VHF antennen nederst igen komme i brug, hvis Danmark åbner MUX8 på VHF båndet.  Tag den ned og gem den, hvis den ikke er tæret helt i stykker.

    Det er meget lettere mht filtre ol.  når der kun er  een UHF antenne.  Her kan du dog evt. få brug for en lodret UHF antenne mod Flensborg også – lidt afhængig af dit behov for tyske kanaler og meget af evt. skygge fra de lokale bakker.

    Du skal være opmærksom på, at kanal 64 anvendes midlertidigt intil Danmark og Tyskland er blevet enige om en anden kanal til Aabenraa. Der går dog nok 1-2 år endnu.   Kanalerne 61-69 er i Tyskland netop blevet solgt til mobilt bredbånd og Danmark har også besluttet at kanal 61-69 skal anvendes til mobilt bredbånd.    

    Lars 🙂

     

    som svar til: Kommerciel DAB radio i DK #57948
    reslfj
    Deltager

    martin sagde:

    LTE burde virke fint på 2,5 GHz båndet, da det vil dække op til en kilometer med 800 brugere. LTE på 800 MHz båndet, som vil dække omkring otte kilometer vil kun kunne have 200 brugere på samme tid, hvilket hurtigt kan give pladsproblemer. Er der dækning fra alle fire selskaber, vil det være henholdsvis 3200 og 800 brugere.

    Hvis man anvender multicast og alle vil høre det samme kan flere brugere nok dækkes.

     

    Tilbage til DAB: Jeg har netop købt en DAB radio, da min gamle radio er stået af. Er som sådan ikke utilfreds med det udbud der er fra DR eller Nova FM.

    Men indholdet er jo uden betydning for valg selve transmissionen. Det er fint med mange kanaler så mange behov dækkes, men kommer man over et-to dusin, så bliver der for alvor brug for smarte programguides ol.

     

    Jeg kan godt se fordelene i både DAB+ og DVB-T2A.

    Jeg kan ikke se andet end at DAB+ er et sidespor.  Hvis man havde lavet DAB+ i år 2000 – som det siges BBC’s teknikere faktisk foreslog – så havde det nok set anderledes ud.  Der er intet nyt i DAB+, som ikke allerede var udviklet i 1996-98 til DVB-T.

    Det eneste, der er nyere, er brugen af HE-AAC og ikke kun AAC lydkodning, men det havde man uden problemer kunnet tilføje  uden at genere ældre rene AAC modtagere.

    Vi er imidlertid i et lille land helt afhængige af udviklingen  omkring os. Men vi kan påvirke udviklingen ved klart at ‘afmelde DAB’  og vi kan lade vore universiteter deltage i den fælles udvikling i Europa.

    Vigtigst! vi kan underholde alle, der gider høre og også alle dem der ikke gider, med vore krav til kun at anvende de bedste standarder og de over de næste 15-30 år mest økonomiske standarder.

    Alle behov  ‘her og nu’ er helt ligegyldige.

    Der er en interessant udvikling igang med en håndholdt version af DVB-T2 – DVB-NGH (next generation handheld) til fx mobil-tv.   Desværre er det kun video-folket (DVB) der udvikler og jeg er ikke helt sikker på, at  de forstår de benhårde krav til low-cost, som radio stiller.

    Det vi kalder T2A er jo blot DVB-T2 helt uden alt unødvendigt og bygget til bitrater passende til behovet for HE-AAC  lyd. 

     

    Og så  kan og bør vi  få replanlagt det FM bånd, så alle, der har et rimeligt behov for at sende ‘indhold’, kan få en frekvens.   

    Med de nuværende uhyrlige angreb på DR’s kanaler, burde DR virkeligt tænke over, hvorfor de har valgt spillet deres radiokort så tåbeligt over de sidste 10 år.  Hvis DR havde ønsket det, så var FM allerede replanlagt  nu.

     

    Lars Smile

     

    som svar til: Kommerciel DAB radio i DK #57941
    reslfj
    Deltager

    martin sagde:

    PS: Der burde være regionale DAB-frekvenser, som kunne dække samme områder som TV 2 Regionerne. De regionale frekvenser kunne udbydes efter skønhedskonkurrence, hvor dem der levere mest lokalt indhold, vinder plads.


    Men der er kun frekvenser til 3 DAB muxer i Danmark. Heraf er kun det den ene opdelt lidt regionalt. Der er ingen mulighed for at lave en MUX  i fx hver af de større byer.  Det ville nok også blive uhyre dyrt i forhold til FM.

    Hvis man mener – men personligt er DR helt fint for mig –  at man gerne vil have flere radiokanaler, så skal man se at få replanlagt FM nettet.

    Den høje pris man mente, dette ville koste, virker meget ‘politisk forhøjet’ på mig.  Jeg har netop genlæst ‘FM prøveplanlægningen’  og kan ikke se andet end at det godt kan gennemføres – også med hensyntagen til lokale stationer.

    Der skal blot en lille gulerod foran og en noget større kæp bagved – så skal det som nok bevæge sig.

     

    Der er nogle alternative muligheder for lokalradio, men det afhænger af andre frekvenser og en del inovation.  Derfor er FM langt at foretrække i dette og ind i næste årti – IMHO.

     

    Lars Smile

    som svar til: Kommerciel DAB radio i DK #57940
    reslfj
    Deltager

    avh sagde:

    Hvordan er forholdet i sendeomkostninger mellem f.eks. den kommende LTE teknik i multicast og f.eks. DVB-T2, altså prisen pr. udsendt mængde data..

    Altså er en 2 vejs forbindelse i multicast, selv med forskellig op og hastigheder meget uøkonomisk??

    Det med priser – sådan i kroner er ikke let -. Det er jo klart, at skal kun en enkelt modtage et bestemt signal, er det lige så effektivt at streame det direkte til dennes mobile broadband enhed, som at sende det som broadcast.  Ja faktisk er det bedre, for med mobilt bredbånd aftaler basestationen og den mobile enhed den kodning, fejretning og dermed hastigheden efter den aktuelle signalkvalitet.

    Man bruger derfor mindre kapacitet, når man er tæt på senderen. Dette er en effektiv måde at sende, hvis der kun er en eller få, der hører samme program indenfor en basestations dækningområde. Skal man imidlertid sende det samme signal til mange, må man nødvendigvis kode og tilføje nok fejlretningsbits for at den mobile enhed, der modtager svagest, også kan få et fejlfrit signal. Det betyder, at man alligevel ikke bruger en kapacitet svarende til sin egen afstand til basestationen, men deler en kapacitet svarende til den fjerneste enhed.

    Her er det, de egentlige broadcast standarder kommer ind. De er bygget og optimeret til at give maksimal dækning og hastighed uden feedback. De er i sådanne tilfælde bedre end fx LTE. Her er et kort blog indlæg fra DVBWorld2010, der omtaler prof. Ulrich Reimers* indlæg. Desværre har jeg ingen link til selve foredraget.

    Men tilbage til DVB-T2 vs. DAB+ udsendt i samme 1.7MHz VHF kanal fx kanal 11C.  DAB/DAB+ overfører normalt 1152 kbit/sek og anvender 1/12 heraf til den ekstra fejlretning i DAB+. Tilbage er en bitrate på 1152*11/12 = 1056 kbit/sek.

    En tilsvarende DVB-T2A transmission med samme sendestyrke og samme grundlæggende robusthed vil kunne overføre mellem 2200 og godt 3000 kbit/sek. DVB-T2A vil desuden være bedre indendørs og være mindre følsom for fx impulsstøj (gnister ol). Hvis man kun ønsker at overføre 1056 kbit/sek vil sendestyrken for DVB-T2A kunne nedsættes med 3-5 gange.  Det er der rigtigt meget økonomi i.

    Husk at rimelig lyd kan opnås med under 64kbit/sek HE-AAC, dvs én DVB-T2A kanal kan overføre mellem 40 og 60 radiokanaler. Hvor DAB er bundet til MPEG-1 level 2 lyd (MP2), så overfører DAB+ HE-AAC lyd, der fylder langt mindre og lyder langt bedre.

    DVB-T2 overfører blot bits – fejlfrit – så her kan både lyd og andet let overføres på en effektiv måde. Det skal dog siges, at når man skal modtage under bevægelse, så varierer det radiosignal, som man modtager og det giver særlige ekstra behov. Det drejer sig fx om at sikre modtagelse når man går/kører under en bro, hvor signalet er svagt. Ligeledes skal signalet kunne klare Doppler effekter.  

    Men det gælder også om at en radio kan skifte mellem muxer når og hvis dækningen ophører (som fx en FM bilradio kan). Man arbejder også på, at en mobil modtager kan skifte fra at modtage broadcast til fx at modtage via internetet og WiFi(trådløst LAN). Herved forventer man, at kunne dække indendørs og i kældre uden kæmpe broadcast sendere.

    Med muligheden for over 40 kanaler i én mux er der også et stor behov for en enkel måde at få overblik over udbuddet og let kunne vælge program – før bilen ender i grøften. Du er selv inde på det umulige i at bruge tiden til at styre tænd, sluk og optag. Disse ting og en del flere skal også afklares før en transmissionsstandard bliver til en radio. Men de fleste er grundlæggende heller ikke afklaret med DAB/DAB+.

    På mange måder ville jeg synes at det var lettere det hele blot var et netværk, blot forskellige karrakteristika..Med en ordentlig 2 vejs kommuniaktion, vil der kunne laves meget mere elegante løsninger, ligesom online tjenester jo kræver 2 vejs-forbindelse… 

    Noget radio kunne lige så godt virke som podcast, hvor man abonnere på diverse programmer..

    Men der er jo et behov for anden type radio også, der er jo noget i live radio, som viderebringer tingene/ personerne mens det sker i virkeligheden. 

    Som det er nu, kan en DAB-radio ikke noget (til stationær brug) som man ikke lige så godt kan anvende en netradio til. (via sin netopkobling) 

    Det er nok en endnu større anke mod DAB/DAB+ – end den ringe 1. generations teknologi – at DAB er bygget specielt til radio. Al udvikling går i retning af fælles IP netværk. Her er tovejs et klart behov – sommetider – og det er jo også indbygget fx i alle de nye DVB-T2 modtagere. Ligeledes kan man jo udemærket anvende sit mobile bredbånd som returkanalen ol. medens det streamede signal kommer via effektivt broadcast.

    Men der er behov for forskellige netværkteknologi til at sende/modtage under forskellige forhold. En tv-antenne, der er fast monteret og justeret,  kan modtage og rette langt flere bitfejl end en ‘pind’ på taget af en bil kan. Men man bør anvende de samme teknologier til alle netværk og kun justere parametre efter det aktuelle behov.

    Man skal dog huske, at netop radio kan være og ofte er en baggrundsaktivitet – man vågner til radio, man kører i bil til radio, man laver mad til radio – og her ønsker man som oftest blot et rimeligt kanaludvalg – og en super lav pris. Netop det med en lav pris er yderst vigtigt – både for stationernes distribution  og for lytterne.

    Der skal være basis for en ‘radio i alt’ og det vil kræve fælles standarder og en benhård fokus på kun ‘det nødvendige’ for at produktions volumen kan være meget højt, så priserne kan holdes nede – helt nede.

     

    Det er i sidste ende ‘The economy – stupid’

     

    Lars Smile

     

    * prof. Ulrich Reimers fra det tekniske universitet i Braunschweig, Tyskland er den ledende person i udviklinge af digitalt tv. 

    som svar til: Kommerciel DAB radio i DK #57926
    reslfj
    Deltager

    martin sagde:

    Er der nogen der ved hvordan det kan være at der kun er én kommerciel radiokanal på DAB?


     

    Der var 256 kbit/sek til  det 5. og 6. radiosendenet. Pt. er det kun det 5. net der anvendes af Nova. Radio 100FM er kun lokalradio i de store byer, men  de 6. net kommer i udbud snarest (eller er det allerede, tjek selv KUM.dk).

    DAB er imidlertid et rædsel i sendeomkostninger og dækker dårligt –  det er simpelthen en gammel og dårlig transmissionsstandard.  DAB+ er lidt bedre, men langt fra godt. 

    I forhold til moderne digitale standarder skal selv  DAB+ sendes med 3-5 gange så stor effekt eller kan med samme effekt kun sende 30-40% af bitraten for  en moderne sendestandard.  Det betyder uhyre meget, at man kan fordele omkostningerne ved sendere mv på 2.5-3 gange så mange radio kanaler.

    DAB har så den kodede MP2 lyd helt integreret med selve transmissionen og virker ikke som en ren datakanal.  Det svarer til at man for adgang til internettet skulle have et ADSL modem til lyd, et andet til billeder, et til E-mail og et til download etc.   Sådan  er det naturligvis ikke (længere*), nu har man ét LANkabel/trådløs forbindelse til ÉT  ADSL modem (eller ét webspeed modem) og herover kommer alle bits uanset om disse bits er lyd, tekst, billede eller fx en digital underskrift. 

    Det er meget normalt,  at de første generationer af et produkt er bygget til et specielt formål, men at man senere erkender, at det er langt bedre at bygge fleksibelt.  Tænk fx. på moderne containerskibe, der helt har overtage fra  gammeldags fragtskibe – det er helt samme ide.   

    DAB er også kun opdelt i to områder –  øst og vest for lillebælt, så det ikke særligt egnet til regionale annoncer og slet ikke til de lokale.

    Der er solgt lidt over 1 million DAB radioer over de  sidste 10 år, men mange anvendes til FM og mange anvendes ikke længere (fx min). Det giver ikke et godt grundlag for kommerciel radio.  Der skønnes at være i omegnen af 20 millioner FM radioer i landet.

    Nu vi har DAB er det vel OK, at  anvende det et stykke tid. Men medens de nyeste broadcast standarder er mere økonomiske end de kommende 4G LTE mobilsignaler i multicast, så er DAB/DAB+ klart ringere.  Når LTE mobilt bredbånd kommer i 800MHz båndet  vil det ret sikkert kunne udkonkurrere DAB/DAB+ (uden statsstøtte).  

     

    Lars   Smile

      

    som svar til: Antenne i loftrum? #57922
    reslfj
    Deltager

    reslfj sagde:

    Men når den svenske VHF DVB-T2 mux starter på kanal 10 senere i år (2010), kan denne antenne muligvis bruges (hvis den modtager kanal 10). Man ved dog endnu ikke om de frie svenska HD kanaler kommer på MUX6(kanal 22) eller MUX7 (Kanal 10). Så gem VHF antennen.

    Lars Smile


     Jeg har fra Teracom fået oplyst, at  Hörby vil sende kanal 10 med  4 kW, Malmø kanal 10 med 800W og Helsingborg/Olympia kanal 10 med 400W. Jeg kender ikke VHF antennehøjden og heller ikke evt. dæmpning mod Danmark.

    Disse sendestyrker betyder, at Hörby og Malmø vil få omkring samme signalstyrke i København, da Hörby er 2-3 gange længere væk end Malmø, men sikkert har en højere antenneposition.

    Helsingborg vil blive overraskende kraftig 1:10 i forhold til  Hörby på VHF, hvor den er 1:25 på UHF.

    Lars    Smile 

     

    PS! Jeg tænker, at udsendelserne må være ret tæt på, da den nøjagtige sendestyrke kendes. 

    som svar til: Antenne i loftrum? #57910
    reslfj
    Deltager

    Troels Østergaard Jørgensen sagde:

    Problemet er her at antennen sidder på en hul stang som går gennem tagfladen, og står på et beslag på gulvet i loftrummet. Der løber så vand og/eller kondens inde i røret og ud på gulvet gennem beslaget,

    Nu er jeg bestemt ikke bygningsekspert, men er røret lukket i toppen, så kommer der da kun lidt kondensvand og det kan umuligt være ret meget. Men taget skal naturligvis være tæt også omkring antennemasten/røret.


    Som man kan se på det vedhæftede billede er det en 3-delt antenne-installation. Skal jeg ikke kun bruge en del af det til at modtage digital tv? Radio (DAB) tager jeg via stueantenne… 


     

    Er det rigtigt forstået, at den øverste antenne er rettet mod Hörby, den mellemste mod Hove eller Gladsaxe og den lodrette er VHF/DAB antennen er rettet mod Gladsaxe ?

    Det er helt sikkert ikke nødvendigt med en tag-antenne til DAB så tæt på Gladsaxe. Men når den svenske VHF DVB-T2 mux starter på kanal 10 senere i år (2010), kan denne antenne muligvis bruges (hvis den modtager kanal 10). Man ved dog endnu ikke om de frie svenska HD kanaler kommer på MUX6(kanal 22) eller MUX7 (Kanal 10). Så gem VHF antennen.

    Det er en stor antenne du har mod Gladsaxe (eller er det mon mod Hove ?) i forhold til den ringe afstand. 2.5 km til Gladsaxe. Derimod synes din Sverigesantenne at være lille i forhold til de godt 75 km der er til Hörby.

    Jeg ville nu nok stadig forsøge at tætne taget, men elllers foreslår jeg du prøver at placere en antenne på loftet og tilslutter et lille TV og en boks direkte på loftet uden forstærker. Hvis du kan få de svenske kanaler ind, vil jeg tro, at Gladsaxe netop hos dig også ‘brager’ igennem antennen bagfra – selve signalstyrken er ca 200 gange højere fra Gladsaxe.

    Husk du skal tune til program-kanaler på alle de danske og alle de svenske muxer uanset om de pt. er kodede. En antenneinstallation skal virke til alle de mulige kanaler.

    Du kan evt. nedtage din sverigesantenne for at prøve, men husk lige at tjekke ulykkesforsikringen FØR du går på taget.

     

    Lars Smile

    som svar til: Antenne i loftrum? #57892
    reslfj
    Deltager

    Troels Østergaard Jørgensen sagde:

    Hej

    Jeg bor i hus med en gammeldags tagantenne som jeg ser tv fra, men jeg har langvarige problemer med utætheder og kondens gennem taget. Så nu overvejer jeg at flytte antennen ind i tagrummet. Tagrummet er u-udnyttet og der vil kun være teglsten mellem antennen og det fri.

    Mit spørgsmål er så om jeg kan få et fornuftigt signal med denne placering, og om jeg kan bruge min eksisterende antenne?


    Men en gammeldags*  tagantenne – er den  bedste type antenne man har.  Hvis den er OK, ville jeg nok ofre et nyt kabel og en tæt indføring.  En god antennemand  ved hvordan coax kommer igennem taget uden også at lukke regnen ind.

    Jeg ville give dette mindst en chance til.

     

    Mht. loftet vil svaret normalt være – ikke godt – da signalet let kan dæmpes 3-10 gange på vej ind på loftet. Det kan endog være langt værre, hvis der er metaldele i tag eller gavl.

    Men i dit tilfælde vil det ret sikkert gå fint med de danske signaler, da du kun bor 2-3  km fra Gladsaxesenderens 10kW.  En stueantenne er normalt nok, hvor du bor.    Anderledes stiller det sig med Sverige, hvor du kan håbe, det går  (evt. med en større antenne).  

    Hvis du retter din antenne mod Sverige – Hörby (evt. Malmø) – kan du meget muligt få et Gladsaxe signal ind  sådan lidt bagfra – fordi det er et meget kraftigt signal hos dig. 

    Det kan også være en masteforstærker monteret ved antennen kan være nødvendig for at sende signalet rundt til dine fjernsyn.

    Men andre der bor blot lidt længere væk fra senderen skal huske at kommer man dobbelt så langt væk, så bliver signalet 4 gange svagere.  

     

    Lars Smile

    * En gammel antenne kan være tæret, og skal så skiftes. men normalt med en antenne af ca. samme størrelse og udseende.

    PS!  Husk at Sverige vil begynde at sende 7-8 HD kanaler via mux6/kanal 22 og en ny mux7/VHF kanal 10  fra senere i 2010. Det vides endnu ikke hvor de frie HD kanaler placeres, men mux7 vil kræve en VHF antenne.  Begge vil anvende DVB-T2. 

     

    som svar til: Installation af antennestik? #57884
    reslfj
    Deltager

    Du må fortælle lidt mere om hvorfra du får dit signal – antenne, kabel eller (nok ikke) satellit.   Hvis du er tilsluttet kabel  må også fortællle om du bruger de analoge kanaler eller modtager digitalt.

     

    Lars   Smile

    reslfj
    Deltager

    Teracom har meddelt at kanalerne i  Mux6/Nät6 og den finske kanal, der sendes sammen med SVT-HD  i Mälerdalen (Stockholm), bliver flyttet til Mux5/Nät5   den 1. juni 2010.

    Mux6/Nät6 og den nye VHF mux – Mux7/Nät7 – vil derefter starte med at sende DVB-T2.  Nok ikke lige fra 1. juni, men licenserne til de nye – forventeligt HD – kanaler vil også blive tildelt pr. 1 june , så  der sker nok noget rimeligt snart.

     

    Lars 🙂

    som svar til: Dansk TV i Sydslesvig #57848
    reslfj
    Deltager

    kram5610 sagde:

    Hej

    Den tidligere kulturminister (Carina Christensen), meddelte den 4. juli. at hun vil se på hvilke muligheder der er for bedre dansk tv dækning i Sydslesvig.  Tjek evt: http://www.kum.dk/sw86380.asp

    Jeg skrev i oktober måned til Kulturministeret og spurgte om der var noget nyt. Her fik jeg det svar, at man stadig arbejdede på sagen.

    Da der endnu ikke er sket noget, skrev jeg den 2. marts igen for, at spørge om der var noget nyt i sagen. Da jeg endnu ikke havde fået svar den 20. april gensendte jeg min e-mail. Jeg har stadig ikke hørt noget.

    Er der nogen som ved noget om ovenstående? Signalet i Flensborg by / den sydlige del af Sydslesvig er meget dårligt.

     På forhånd tak.


    Morten Hesseldahl
     



     

    Du burde klage over det manglende svar – til KUM eller ? .  Det ligner ikke noget Angry, at borgerne ikke kan få besvaret rimelige spørgsmål  kort og direkte uden at være nødt til at kræve aktindsigt eller være nødt til at henvende sig til ombudsmanden.  

    Måske skulle vi kræve en løbende  jobrotation mellem ministerierne  så gammel dårligdom kan luges ud. 

     

    Lars   Smile

     

    som svar til: Spørgsmål om DVB-T2 & C2 #57837
    reslfj
    Deltager

    dkscan sagde:

    Der er ingen tvivl om, at hele processen med overgang til digitalt tv kunne være gennemført mere rationelt.

    Men når det er sagt, så tror jeg ikke et sekund, at nogen politiker eller anden beslutningstager vil gå ud og meddele de hundredetusindvis af forbrugere, der har investeret i nye fjernsyn og bokse, at deres udstyr er forældet allerede om 2 år.

    DVB-T2 kommer, men det ligger lidt længere ude i fremtiden.


    Jeg skal ikke undlade at påpege, at jeg allerede i 2007 skrev  – her, men også til rette myndighed – om det tvivlsomme i at tage beslutninger om den digitale fremtid uden nogen form for overvejelse omkring DVB-T2.  Viden, viden, viden efterfulgt af tænke, tænke, tænke er simpelthen den eneste seriøse metode, når man skal beslutte noget, der skal holde langsigtet. Men det står jo ikke til at ændre nu,  nye beslutninger kan vi derimod forsøge at gøre bedre.

    Der har jo netop været en høring om MUX8 i VHF bånd III – som bla Preben har omtalt tidligere.  Her blev der – noget kortfattet – gjort rede for, at DVB-T2 vil være nødvendig i VHF båndet, med mindre man udbygger sendermastenes antallet kraftigt og det er helt urealistisk dyrt.

    MUX7 muligheden findes ikke mere, da frekvenserne heldigvis er overgået til  brug for mobilt bredbånd – kanal 61-69/ 790-862 MHz.  Disse frekvenser har Finland, Sverige, Norge,Danmark,Tyskland,Østrig,Schweiz,Frankrig,Spanien,Portugal,Irland og England mfl. allerede aftalt at anvende til mobilt bredbånd.  Disse frekvenser muliggør dækning også i  ‘Udkantsdanmark’  ja endog udover kysten, hvis passende og benhårde krav stilles til tele-operatørene.

    Der er således  kun Boxers MUX6, som skal starte til efteråret, tilbage i UHF bånder.  Efter aftalen skal MUX6 sende DVB-H mobil-tv – men man må da bestemt håbe, at det ændres til   HD kanaler (og brugen ikke overlades til Boxers egen beslutning. (Boxer skal naturligvis yde noget for at slippe for rædslet DVB-H) 

    Og så er der VHF bånd III, hvor der med DVB-T2 kan sendes én mux og ved aftale om samarbejde med Sverige – ret sikkert kan sendes 2 muxer i hvert land.

    Sverige vil opbygge en ny VHF bånd III DVB-T2/MPEG-4 mux kaldet mux7 eller Nät7 . Desuden  vil man lade den eksisterende  UHF mux6 (Nät6) overgå til DVB-T2/MPEG-4.   Hovedparten af Sverige vil være dækket af mux6 og mux7  inden udgangen af 2010.  Der vil være kapacitet til 7-8 HD kanaler i disse to muxer (eller et større antal SD kanaler)

    Sverige har netop modtaget ansøgninger om ca 40 nye kanaler, heraf ca 20 HD kanaler.   Radio- och Tv-værket vil til juni udvælge og give  licens til nogle af disse 40  kanaler.  Derudover vil SVT forventeligt få regeringens tilladelse til at sende 2 HD kanaler i mux 6/7.

     

    Dette betyder, at  vi, der bor i hovedstadsområdet, vil kunne få glæde af  en DVB-T2 modtager allerede i år, hvis vi kan modtage fra Sverige.  Det er naturligvis kun FTA kanalerne – SVT-HD1, SVT-HD2 og evt. TV4-HD, som bliver FTA og kan modtages i Danmark.

    Der vil blive sendt på kanal 22 (mux6) og kanal 10 (mux7) fra Malmø/Hörby/Olympia. 

     

    Til Turbo må jeg sige – DVB-T2 er helt klar NU!   Stort set alle de store fabrikater kan levere indbygget DVB-T2 tuner i deres TV-apparater.    Disse skal dog hos os og i Sverige godkendes af Boxer, da der er nogle få firmware forskelle – fx MHEG interaktive services – på Nordig og den engelske D-Book. Men DVB-T2 tuneren er den samme.      

    Hvis man søger efter fx Sony KDL-32EX503, så er det ‘vort’ KDL-32EX500 med DVB-T2 og engelsk firmware. (sony.co.uk / sony.dk)

    Lars   Smile

Login Registrer
Viser 15 indlæg - 346 til 360 (af 382 i alt)
Back to top button