martin

Forum-svar oprettet

Login Registrer
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 162 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Selfsat indendørs #64165
    martin
    Deltager

    Jeg har gjort forsøget med en lignende flad-parabol, uden held. Med forsatsruder var det helt umuligt og signalet var heller ikke godt gennem mine gamle ruder.

    Mit bud er derfor at du ikke vil få signal med termoruder eller forsatsruder.

    som svar til: SlimSat SA62 – Manglende kanaler #64028
    martin
    Deltager

    Jeg kan ikke lige huske alle de kanaler der mangler, men det er blandt andet TV3 og Eurosport, hvis jeg husker rigtigt. TV 2 HD går fint igennem, men TV 2 SD-kanalerne mangler. Der er kanaler fra både horisontale og vertikale frekvenser.

    Vi har søgt på ny og vi har også haft tilsluttet en USB DVB-S2 tuner og søgt kanaler på computeren og den finder de samme kanaler.

    Modtageren er en Maximum TS-4000 CX CI+ PVR, som har voldet nogle problemer (den fryser, dog ikke lige så ofte som i starten, da de næsten har fået det løst med firmwareopdateringer). Senest er den begyndt at smide indstillingerne, men heldigvis har jeg gemt en kanalliste, som min far kan indlæse når det sker. Men da kanalerne er de samme på USB-tuneren, tror jeg ikke at dette skyldes modtageren.

    som svar til: Ribe antenneforening nedlægges #63882
    martin
    Deltager

    Ripenser sagde

    Ripenser sagde
    Se ( Ribe.nu )

     

    Det er 4 – 5 år siden tilslutningspligten blev ophævet i Ribe. Iforbindelse med at Syd Energi lægger fiber ud i dele af byen. Og mange gik over til dem. Idag er Boxer meget populær med deres mellempakke til 199 kr. pr. mdr. Her tager antenneforeningen 300 kr. pr. mdr. Da det er dyrt at vedligeholde og renovere anlægget. Folk køber hvor det er billigst.

    Jeg ved godt at teknikken er en anden, men de må kunne nærme sig samme priser som eks. Parknet.dk eller Bryggenet.dk – som er noget billigere.

    som svar til: Ribe antenneforening nedlægges #63870
    martin
    Deltager

    Det ærgerlige er nok, at Ribe Antenneforening ikke har set mulighederne (det samme gælder i øvrigt alle andre der køber hele pakken fra Stofa).

    Der er specielt mange penge at spare på internetforbindelserne, hvor Stofa og YouSee tjener gode penge på at være leverandør til en antenneforening.

    Tag eksempelvis Glentevejens Antennelaug, som selv står for internetforbindelserne til deres medlemmer:
    http://www.glenten.dk/internet

    Mindste internetpakke koster 99 kr. og priserne er generelt lavere end hos Stofa.

    Det vil selvfølgelig koste en investering, men den vil også kunne tjene sig hjem på få år – og i alle årene give en besparelse til medlemmerne. Det lugter for mig som om, at bestyrelsen har fået lidt for meget kaffe og kage af Stofa – og ikke har fået ekstern rådgivning til, hvordan de kan gøre det billigst.

    som svar til: IPTV direkte på dit Smart TV (Samsung, Philips og LG) #63816
    martin
    Deltager

    Undskyld hvis jeg spørger dumt – mit tv er fra før “smart-alderen” :)

    Kan man kombinere IPTV med DVB-T/C/S? Eller lever de inde i en app, som man skal åbne?

    (Jeg undre mig i øvrigt over det med apps, hvordan det kan være at der ikke findes “channel apps” – eks. at man kunne komme Netflix ind på kanal 9)

    som svar til: Optage digitalt tv til afspilling flere steder #63807
    martin
    Deltager

    Jeg ved godt, at det jeg foreslår ikke er den billigste løsning – og det kan måske gøres billigere med en Windows eller Linux maskine.

    I mit set-up har jeg en Mac Mini med en EyeTV 610 tuner (den produceres ikke mere, men hvis man er heldig har Humac en liggende). Dertil har jeg et CA-modul og et kort til YouSee.

    Med EyeTV softwaren kan jeg nemt eksportere i forskellige formater, så kan eks. eksportere i H.264 (MPEG-4). På den måde kan det afspilles af næsten alt.

    Du kan læse mere om EyeTV her – den findes dog kun til OS X (Apple):
    http://www.elgato.com/en/eyetv/eyetv-3

    Alternativt kunne jeg forestille mig, at der findes software til Linux-bokse (Dreambox og så videre), som kan opdage og eksportere i et podcast-format (H.264).

    som svar til: DR NU på Apple TV – Det er muligt #63793
    martin
    Deltager

    Desværre har Apple lukket hullet, så det nu er blevet relativt besværligt. Jeg har set løsninger, hvor man skal indlæse certifikater på Apple TV samt serveren, men jeg har desværre ikke haft tid til at undersøge det nærmere eller teste det af.

    som svar til: Ny webserver bedre hastighed? #63775
    martin
    Deltager

    Jeg har også 60/60 (hos Parknet). Oplevede at den var langsom i sidste uge, hvor serveren normalt virkede hurtigere. Nu hvor du nævner det, kan det godt virke som om at den indlæser siderne hurtigere end for to uger siden.

    som svar til: Boxer fjerner kortafgift #63766
    martin
    Deltager

    admin sagde
    Tak for info. Havde ikke set Boxer havde lagt dem ud. TV 2 pakken står til 219,- ikke 199,- så vidt jeg kan se.

    Ja, der så jeg forkert. Retter det lige i mit indlæg, hvis nogen skulle læse det.

    som svar til: Boxer fjerner kortafgift #63764
    martin
    Deltager

    Det giver åbenbart også en prisstigning.

    Kortafgiften er på 66,50 kr. pr. måned, men generelt stiger prisen mere end 66,50 kr. pr. måned.

    Boxer TV 2 Pakken:
    Før: 129 kr. (195,50 kr.)
    Efter: 219 kr. (er rettet fra 199 kr.)

    Flex8:
    Før: 209 kr. (275,50 kr.)
    Efter: 299 kr.

    Boxer Mix:
    Før: 229 kr. (295,50 kr.)
    Efter: 319 kr.

    Boxer Max:
    Før: 299 kr. (365,50 kr.)
    Efter: 399 kr.

    som svar til: Sammenligning af tv-udbydere – jeres input #63694
    martin
    Deltager

    Udover at se på det samlede udbud, kunne der også være nogle “udbudskategorier”. Her kunne man se på, hvad der er billigst udfra hvad kunderne faktisk vil have.

    Kategorier kunen være:
    1. Kun TV 2
    2. Fodbold
    3. Sport generelt
    4. Top fem betalingskanaler (TV 2, TV3, Kanal5, Zulu, News – ifølge tv-meter)
    5. Natur og Videnskab (Disovery kanalerne og National Grographic)
    6. Film og underholdning
    7. Børn
    8. Unge

    Dette er blot nogle tilfældige kategorier. Jeg vil umiddelbart mene at det vil gøre sammenligningen meget brugbar for mange, hvis de kunne genkende dem selv i en af kategorierne.

    som svar til: 700 Mhz båndet reddet til marts 2020 – Sverige. #63473
    martin
    Deltager

    evilguy sagde

    martin sagde

    Hvor har du set, at myndighederne vil tillade det? Jeg har kun set at Telia og Telenor har fået lov til at slå deres netværk sammen under et nyt selskab. At der skulle have været givet lov til andet eller andre, eller at der skulle være blødet op, har jeg ikke kunne se nogle steder.
    Sverige kan ikke sammenlignes med Danmark, da deres netværk er betydeligt anderledes. Eks. deler 3 og Telenor 3G netværk, men Telenor deler 4G netværk med Tele2.
    Når Telia og Telenor fik lov, skyldes det at fire netværk i et lille land som Danmark måske er i overkanten. Omvendt kan to også være for lidt, hvis konkurrencen på netværk skal holdes oppe. Jeg vil faktisk gætte på, at TDC og 3 allerede har undersøgt deres muligheder hos myndighederne og har fået afslag. Hverken TDC eller 3 er dumme og de kan også godt se mulighederne for besparelser – så selvfølgelig har de forsøgt at slå sig sammen på den ene eller anden måde.

     

    Det har jeg ikke set nogen steder. Mig bekendt så har TDC og 3 ikke søgt om tilladelse til det, men den slags vil muligvis også blive behandlet meget tys-tys, da det potentielt kan påvirke selskabernes aktiekurs. Men du kan da spørge Erhvervsstyrelsen :-)

    På konkurrencestyrelsens hjemmeside kan man finde et ekstremt langt dokument omkring Telia og Telenors netværkssammenlægning – eller rettere sagt præmisserne for myndighedernes tilladelse.

    Du kan finde det her: http://www.kfst.dk/index.php?id=30866

    Ud fra dette dokument så vil JEG VURDERE, at der ikke er noget til hindre for et netværkssamarbejde TDC og 3 i mellem, men jeg er IKKE jurist med speciale i konkurrencereglerne.

    I dokumentet gennemgås en hele række forskellige positive og negative aspekter omkring netværksdeling og blandet andet også konkurrencesituationen. Side 39 og fremefter er specielt interessante, da de omhandler hvad der sker på det europæiske marked omkring netværksdeling og en omkring de overvejelser som man gør indenfor EU.

    Jeg er lodret uenig i din udlægning af situationen på det svenske marked. I Sverige har Telia en lignede markedsposition som TDC har i Danmark og alligevel, så har svenskerne givet Telia lov til at dele deres netværk med andre teleselskaber.

    Da man i tidernes morgen forbød teleselskaberne at dele deres netværk var begrundelsen at netværk var et vigtigt konkurrenceparameter, som styrkede konkurrencen. Det har ikke ændret sig, men myndighederne har indset at man ikke kan blæse og have mel i munden – man kan ikke få dækning overalt, hvis priserne stadigvæk skal være blandt de billigeste i EU. Ved IKKE at tillade netværkdeling, så risikerer man, at konkurrrencen udrydder et eller to teleselskaber med eget netværk, og så er vi tilbage i samme situation som i 1992, da Tele Danmark og Sonofon var de eneste spiller e på markedet.

    Fordelene ved at tillade netværksdeling mere end opvejer de negative aspekter som der er ved netværksdeling.

    Nu er en officiel/åben henvendelse til Konkurrencestyrelsen sjældent det første man foretager sig. Jeg er overbevist om at TDC og 3 har haft kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at undersøge deres muligheder. Hvis jeg skulle følge dit råd og spørge Erhvervsstyrelsen (eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som nok er den rette myndighed), så ville jeg sikkert få “ingen kommentar” som svar. Det er hemmeligt, af ønske fra TDC og 3.

    Der er stor forskel på reglerne i Danmark og Sverige for hhv. TDC og Telia. I Danmark har Telia, Telenor og TDC ens dækningskrav i deres kontakter med staten. 3 har nogle lidt andre dækningskrav, da de kun skal leve op til kravene for 3G. De tre andre skal leve op for dækningskrav for 2G. Sverige er 10,5 gange større end Danmark og her er det kun Telia som har strikse dækningskrav. Sveriges befolkning bor primært i Stockholm, Gøteborg og Malmø. For de tre områder gælder der regler som minder mere om de danske når det kommer til 2G og 3G. Telenor og 3 deler eks. ikke 3G net i de områder, for det må de ikke. De svenske regler er meget nuanceret samt forskellige alt efter om der er tale om storbyområde eller land.

    Ved 4G auktionerne i Sverige har nogle af de svenske teleselskaber valgt at oprette nye fælles teleselskaber på forhånd. De var allerede oprettede inden auktionen og er på den måde “herre i eget hus”. Her kunne TDC og 3 også have valgt på forhånd at lave et fælles selskab, men hvis de ikke må dele deres antenner med dette halvsøster selskab, vil det blive dyrt i Danmark at bygge et helt nyt netværk. Men det skulle de så have gjort længe før Telia og Telenor annoncerede deres nye fællesskab.

    Jeg skal indrømme at jeg ikke kender regler for 4G til bunds i Sverige, men for 3G er det som sagt ganske simpelt. Indenfor storbyområderne Stockholm, Gøteborg og Malmø må teleselskaberne ikke dele deres frekvenser, men udenfor de områder må de slå deres frekvenser sammen og gøre lige hvad der passer dem for at sikre befolkningen dækning og hastighed. Det er det vilde vesten i den svenske ødemark (og de andre tyndt befolkede områder).

    Hvem deler Telia i øvrigt netværk med i Sverige? De er hverken med i Net4Mobility eller 3GIS.

     

    som svar til: 700 Mhz båndet reddet til marts 2020 – Sverige. #63471
    martin
    Deltager

    evilguy sagde

    martin sagde
    Jeg tvivler på at de får lov til at slå deres netværk/frekvenser sammen. Så vil der kun være to netværk i Danmark og det vil staten ikke bryde sig om. Jeg tror sågar at de vil få problemer hvis de blot ville at dele antenner.

    Det er ikke det fysiske netværk, som vil spænde ben for en netværksdeling mellem TDC og 3. Myndighederne har ikke noget imod netværksdeling længere, sålænge det ikke forvrider konkurrencen, og sålænge de to selskaber ikke har adgang til data om hinandens kunder/forbrug osv. Da Telenor og Telia allerede har et samarbejde, så vil et samarbejde mellem TDC og 3 ikke skævvride konkurrencen.

     

    I Sverige har man haft to netværk i årevis uden store konkurrenceproblemer (deres bindingsperioder er dog en anden sag), og også internationalt går tendensen imod at flere og flere netværk bliver slået sammen.

     

    Hvis 3 og TDC bad myndighederne om lov i morgen, så fik de nok lov.

    Hvor har du set, at myndighederne vil tillade det? Jeg har kun set at Telia og Telenor har fået lov til at slå deres netværk sammen under et nyt selskab. At der skulle have været givet lov til andet eller andre, eller at der skulle være blødet op, har jeg ikke kunne se nogle steder.

    Sverige kan ikke sammenlignes med Danmark, da deres netværk er betydeligt anderledes. Eks. deler 3 og Telenor 3G netværk, men Telenor deler 4G netværk med Tele2.

    Når Telia og Telenor fik lov, skyldes det at fire netværk i et lille land som Danmark måske er i overkanten. Omvendt kan to også være for lidt, hvis konkurrencen på netværk skal holdes oppe. Jeg vil faktisk gætte på, at TDC og 3 allerede har undersøgt deres muligheder hos myndighederne og har fået afslag. Hverken TDC eller 3 er dumme og de kan også godt se mulighederne for besparelser – så selvfølgelig har de forsøgt at slå sig sammen på den ene eller anden måde.

    som svar til: 700 Mhz båndet reddet til marts 2020 – Sverige. #63466
    martin
    Deltager

    evilguy sagde

    martin sagde

    Hvis 3 og TDC på et tidspunkt finder sammen, så har de en lignende pulje af frekvenser til rådighed.

    Det får de aldrig lov til. Men fra 2017 og 2019, hvor 1800 MHz og 900 MHz bliver omfordelt, vil vi måske se en mere ligelig fordeling mellem de tre teleselskaber. Det samme vil ske i 2021 hvor 2100 MHz skal fordeles igen. I 2021 vil det forhåbentligt blive fordelt, så de kan få 2×20 MHz hver og dermed kan øge hastigheden betydeligt. Med 2×20 MHz på 2100 MHz båndet, skulle de gerne komme over 100 Mbit på 3G/HSPA, hvilket vil aflaste behovet for frekvenser.
    Ofte er problemet ikke mængden af frekvenser, men den dårlige fordeling af dem. Dette problem er dog løst i 4G (ikke LTE), hvor en større frekvensblok kan bygges sammen af forskellige frekvenser. De nuværende teknologier, HSPA og LTE kræver alle at frekvensblokkende er sammenhængende.

    Jo, hvis at “finde sammen” betyder, at de vil dele deres netværk med hinanden, så skal myndighederne nok tillade det. Men “finde sammen” som en fusion, det er nok utænkeligt.

    Men ellers har du helt ret i, at der er en chance for at frekvenserne bliver mere ligeligt fordelt i fremtiden, men 2017 og 2019 er MANGE år ude i fremtiden – specielt i telebranchen.

    Men vi kan allerede i dag se refarmingen af 1800 MHz – gad vide om ikke også 900 MHz vil blive refarmet til LTE på et tidspunkt. 2100 MHz bliver nok også refarmet til LTE inden for en overskuelig fremtid – jeg gætter på at 3 bliver tvunget til det, hvis de skal følge med de andre.

    Jeg tvivler på at de får lov til at slå deres netværk/frekvenser sammen. Så vil der kun være to netværk i Danmark og det vil staten ikke bryde sig om. Jeg tror sågar at de vil få problemer hvis de blot ville at dele antenner.

    som svar til: 700 Mhz båndet reddet til marts 2020 – Sverige. #63464
    martin
    Deltager

    admin sagde
    Det tyske Bundesnetagentur vil gerne have 700 Mhz båndet konverteret til bredbånd på bekostning af DVB-T

    http://www.digitalfernsehen.de/50-MBit-s-statt-DVB-T-BNetzA-will-Frequenzen-versteigern.103684.0.html

    1500 MHz som nævnes i artiklen er faktisk meget interesant og relevant. Den frekvens vil give en pæn dækning og vil øge kapaciteten betydeligt. Her kunne man evt. tilføje nogle krav, eks. at frekvensen ikke må bruges af smartphones, men at den kun er til mobilt bredbånd. Det kan måske virke lidt skørt, men ved at undgå en masse små forbindelser, vil det give højere hastighed for husstande der vælger en LTE router (eller ægte 4G, hvis standarden er klar til den tid).

Login Registrer
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 162 i alt)
Back to top button