TV-Nyt

VM i sejlsport i Aarhus på TV – Se det på DR

Fra den 30. juli til den 12. august bliver VM i sejlsport afviklet i Aarhus, og i den forbindelse har DR indgået en aftale med VM i Sejlsport og Aarhus Events. Den sikrer, at DR har de eksklusive danske rettigheder til at sende fra Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018, som er det helt officielle navn på begivenheden. Du kan se udvidet live dækning af VM sejlsport på DR TV streamingtjenesten via linket her også når der ikke sendes på DR1.

Verdensmesterskabet bliver den største sejlsportsbegivenhed nogen sinde på dansk grund, og der er tale om et officielt VM i de olympiske sejlsportsklasser, og konkurrencerne gælder samtidig udtagelsen af sejlere til OL i Tokyo i 2020.

”Sejladserne foregår over 10 dage. De første dage vil DR levere en massiv webdækning, mens der den sidste uge bliver med masser af direkte transmissioner på DR1 i dagtimerne og intens dækning i øvrigt på DRs platforme,” forklarer chefkonsulent Jan Rosendal fra DR Medier, som forhandler sportsrettigheder for DR.

Fra mandag den 6. august til søndag den 12. august vil DR1 typisk sende sejlsport fra Aarhus hele eftermiddagen med Frederik Lindved og Bo Hasseriis som kommentatorer. Derudover sender DR1 højdepunkter hver aften.

Du kan se udvidet live dækning af VM sejlsport på DR TV streamingtjenesten via linket her eller i deres app på Android og Apple enheder samt Apple TV.

Du kan finde mere info om VM i sejlsport på VMs hjemmeside: www.aarhus2018.dk

Kilde: DR

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button