Som barn på grænsen til voksenlivet kan der nemt opstå en masse spørgsmål om både stort og småt, som det kan være svært at finde et godt svar på. I en ny programserie – ‘Under dynen med Anna Lin’ – ser man nærmere på nogle af de spørgsmål, der fylder mest, hvilket man blandt andet har brugt Sex & Samfund og BørneTelefonen til at hjælpe med at finde frem til.
Alle programmer kan ses på DRTV fra den 8. februar klokken 6.00.
For Anna Lin er programmerne et tilbud, som hun godt selv kunne have ønsket sig, da hun gik igennem de ting, som børnene slås med.
– Jeg havde sygt mange spørgsmål dengang, og det kan jeg mærke på de børn, der henvender sig til mig nu, at de også har. Det er så vildt at være teenager, og man kan være i tvivl om alt fra ens krops udvikling, seksualitet til det helt essentielle: ’Hvem er jeg egentlig?’ Derfor håber jeg, at jeg med programmerne kan indtage en slags storesøster-rolle og få talt om de ting, som man måske synes det er lidt pinligt eller svært at tale med sine venner eller familie om, siger Anna Lin.
Børnenes eget udgangspunkt
For at sikre, at programmernes spørgsmål er relevante for målgruppen, har man i DR-regi brugt sine egne kanaler til at indhente så mange spørgsmål fra børnene som muligt og været i kontakt med over 200 børn blandt andet via Ultrapanelet.
Man har ligeledes brugt både BørneTelefonen og Sex & Samfund som konsulenter i forhold til om indholdet har den rigtige både tone og fokus i forhold til børnenes behov og sted i livet.
DR har ligeledes fået 13 lærere fordelt på fem skoler til at teste materialet i deres undervisning for at sikre, at det giver værdi for børnene. Og især i forhold til de lidt mere pinlige eller akavede ting, mener David Borup Rasmussen fra Vestermose Friskole i Slagelse, at serien kan noget i forhold til den 7. klasse, som han har præsenteret det for.
– Når det handler om pubertet og sex, så er der jo noget, der for børn i den her alder kan være svært at tale om i en større kreds. Her tror jeg, at det at have et visuelt udgangspunkt, der berører specifikke emner, kan være med til at åbne diskussionen op. Så jeg tror, at programmerne kan være en god vej ind til en større snak. Og så giver Anna Lin som vært samtidig en genkendelighed over for eleverne, som er god at bygge videre på, siger David Borup Rasmussen.
Hvad er normalt?
Hos BørneTelefonen mærker man dagligt børns behov for at få svar på spørgsmål omkring krop, identitet og seksualitet. BørneTelefonen, der primært taler med de 12-15 årige havde sidste år 3012 samtaler med børn og unge om seksuel praksis. Det svarer til over 8 samtaler om dagen i gennemsnit.
Børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson, mener at det er essentielt, at børnene har adgang til steder, hvor de på et faktuelt grundlag kan få svar på de spørgsmål, de slås med:
– På BørneTelefonen oplever vi et behov for, at børn og unge har et sted, hvor de trygt kan stille spørgsmål, og dele tanker ift. seksuel praksis og identitet. Det er vigtigt fordi, tanker og spørgsmål kan blive til bekymringer, hvis ikke børnene kan få lov at dele dem. Og mange børn og unge er rigtig nervøse for at spørge andre, når det kommer til krop, sex og seksualitet, siger Ida Hilario Jønsson.
Det kan for eksempel være spørgsmål om, hvad der er normalt, eller hvordan man sætter grænser for seksuel adfærd, der ofte optager børnene. Eller mere faktuelle ting, som om hvorvidt det er normalt at onanere, eller hvordan man bruge prævention.
Et fundament for god trivsel
Sex & Samfund er – som BørneTelefonen – løbende i kontakt med målgruppen, og også de ser et stort behov for, at man tager oplysningsarbejdet alvorligt og breder det ud i så mange sammenhæng som muligt, så børnene ikke står alene med deres spørgsmål eller søger svar forkerte steder.
– Grundlæggende handler seksualoplysning om at sikre god trivsel, og at vi ikke begrænser vores børn i forhold til emner som køn, normer og kroppen. Vi skal give børnene det bedst mulige udgangspunkt og hjælpe med at aflive urealistiske forestillinger om, hvordan de skal eller ikke skal være. Det ser vi til dels som en opgave i skoleregi, men det er også en mere bred samfundsopgave, som institutioner, som for eksempel DR skal bidrage til. De her emner skal være helt legitime at tale om og ikke gøres til noget fordækt og unormalt, siger konsulent i Sex & Samfund Pernille Ane Egebæk.
Et vigtigt alternativ
Stine Liv Johansen, der forsker i børn og unges medieforbrug og er formand for Medierådet, er enig i, at DR har en vigtig rolle at spille.
For selvom den digitale tidsalder, som vi lever i, åbner for en masse positive muligheder – blandt andet gennem sociale medier, i forhold til at udforske mangfoldighed og at møde ligesindede, så bliver det også let et uoverskueligt udbud at finde rundt i for børnene.
– DR har jo altid været stedet, hvor man kunne finde den her slags information, og nu hvor både porno og alle mulige andre input i forhold til krop, normer, seksualitet og teenageliv findes et klik væk for de fleste børn, så er det kun blevet vigtigere, at man holder fast i den rolle. Der er behov for, at der er nogle der tager børnene alvorligt og laver indhold med deres perspektiv som udgangspunkt og som er villige til at tage dialogen, siger Stine Liv Johansen.
Den opgave er man sig da også bevidst om hos DR, hvor man bredt set yder en målrettet indsats for at nå børn i alle aldre og altså i det her tilfælde også dem der traditionelt er svære at nå, fordi de bevæger sig mellem voksen- og børnelivet.
Det sker altid med udgangspunkt i børnenes egen virkelighed, hvad end det sker igennem fiktionen, hvor serier som ‘Niende’,’Venner for altid’ og ‘Akavet’ er eksempler eller i den aktuelle serie ‘Alle de andre’, hvor Anna Lin også går i dialog med børnene.
For chef i B&U Marlene Boel er det en rød tråd altid at følge børnenes perspektiv.
– Alle livsfaser er vigtige, men i de unge teenageår hersker der hos mange en helt eksistentiel forvirring om mange af de rigtig store ting i livet. Det er her vi formes meget af vores identitet og lægger grobunden for, hvordan vi agerer som seksuelle væsner og i fremtidige voksne relationer. I den sammenhæng skal DR naturligvis gøre sit til at bidrage til, at den proces bliver så god som mulig og foregår på et oplyst og faktuelt grundlag. Vi skal samtidig gøre vores til at tilbagevise mange af de myter og misforståelser, der er omkring pubertet, krop og sex, siger Marlene Boel.
