Lyd og andet tilbehør

Test: Blue Ember XLR mikrofon med Blue Icicle XLR til USB converter

Så er det igen blevet tid til en mikrofon test her på DIGITALT.TV. Tilbage i juli 2018 testede vi Blue Yeti USB-mikrofonen, og denne gang har vi igen haft lejlighed til at tjekke et produkt fra Blue, nemlig deres nye Ember model.

Ember er ikke en USB-mikrofon, men en traditionel XLR-mikrofon. Så for at koble den til din computer, skal du have noget, der kan konvertere XLR til USB. Der har Blue også en løsning på i form af deres Icicle enhed, som vi tester i samme forbindelse.  Med denne monteret kan Ember altså fint benyttes som Podcast eller Gamer mikrofon koblet til en computer.

I denne test kan du læse mere om Blue Ember og Icicle, og du får også lejlighed til at sammenligne Blue Ember med Blue Yeti i en lydtest.

Produktet er stillet til rådighed af Blue, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Hvad koster de?

Blue Ember koster omkring 900 kroner, mens Blue Icicle er fundet til 349,- på testtidspunktet via Pricerunner.dk

Til sammenligning kan Blue Yeti USB mikrofonen fås fra omkring 700,- her på testtidspunktet. Find den laveste dagspris på Blue Yeti hos Pricerunner.dk her

Udpakning og Design

blue ember kasseBlue Ember kommer godt og sikkert pakket i skumgummi. I æsken finder man udover Blue Ember mikrofonen også en holder.

blue ember mic holderHolderen der medfølger, er nem at skrue på en mikrofonarm eller stativ. Man kan enkelt stramme holderen om mikrofonen, så du kan styre retningen.

Det er værd at notere, at der ikke medfølger noget XLR-kabel, så det skal du altså selv sørge for.

Blue Ember vs YetiDesignet på Blue Ember er ret forskelligt fra Blue Yeti, som vi tidligere har testet. Hvor Yeti var en ordentlig moppedreng, så er Ember slankere og mere elegant. Farven er blålig med kromringe i top og bund, og generelt giver den et godt kvalitetsudtryk. Der er ikke nogen knapper eller noget på Ember, hvilket også adskiller den fra Blue Yeti mikrofonen.

blue ember mic armEftersom der er tale om en retningsbestemt mikrofon, så er det vigtigt at bruge den korrekt. Mikrofonen er beregnet til brug til tale eller fra instrumenter, hvor lyden kommer ind forfra, hvilket Blue i øvrigt også minder om med illustration i kassen. Fordelen er at den er mindre følsom for at opfange lyd fra andre retninger, så bruger du den til podcast eller gamer mic, hvor du er alene om at tale i den, så er det praktisk nok.

Tilslutning Blue Icicle

blue icicle stik

XLR-mikrofoner er typen, der typisk anvendes i studier, og umiddelbart kan man ikke koble dem til en computer, som vores mål er i denne test. Typisk har man skulle erhverve sig en form for mixer enhed med XLR-input og USB-udgang til computer. Disse er dog ikke helt billige, og kan måske mere, end man har behov for. Er målet bare at få lyden fra en XLR-mikrofon ind i en computer, så er Blue’s Icicle en mere prisgunstig og enkel mulighed.

 

Blue Ember signalvej

 

Både på PC og Mac er det bare at koble din XLR-mikrofon (i vores tilfælde Blue Ember) i den ene ende af Blue Icicle med XLR-kabe,l og sætte det medfølgende USB-kabel i den anden ende af Icicle og så i en USB-port på din computer, så virker den. Du skal ikke engang til at rode med drivere eller anden software installation.

Efter 10 sekunder var vi klar til at optage lyd med Windows 10 stemmeoptager app’en. Altså ikke mere besværligt end at bruge en egentlig USB-mikrofon.

Blue Icicle lyser op. når den er tilsluttet, der ser ret flot ud. Så gør det ikke så meget. at den er lavet i rent plastik. På Icicle finder man en enkelt drejeknap til justering af følsomheden.

Blue’s Icicle er også oplagt, hvis du har en god XLR-mikrofon i forvejen, som du gerne vil benytte med en computer. Den har fungeret glimrende i vores tests, og det er super simpelt at komme i gang med den eftersom man ikke skal rode med drivere eller noget.

Lydsammenligning Blue Ember vs Blue Yeti

Vi har lavet en lille lydoptagelse med henholdsvis Blue Ember og Blue Yeti, for at du kan få et indtryk af forskellen mellem de to.

Blue Ember vs Blue Yeti lydtest

Blue Ember vs Blue Yeti lydtest

Vi synes at Blue Ember lyder mere naturlig end Blue Yeti. Sidstnævnte er lidt mere metallisk i lyden, mens Ember er mere blød i lyden. Havde jeg mestret et musikinstrument, så havde jeg gerne testet dette også, men vi tør godt fastslå, at Blue Ember nok også ville være i front her, hvor det naturlige har endnu større vægt end ved ren stemmelyd.

Konklusion – Skal du købe Blue’s XLR eller USB-mikrofon?

Blue Ember yeti questionBlue Ember er en glimrende XLR-mikrofon, der leverer en rigtig god velbalanceret og naturlig lydkvalitet. Eftersom det er en XLR-type, så kræver det dog ekstra udstyr, at få den koblet til en computer. Det er naturligvis værd at tage med i betragtning, hvis man står og skal vælge mellem en USB eller XLR-mikrofon.

I vores test her, har vi sammenlignet Blue’s Ember (XLR) med deres Yeti (USB) model, så det er naturligt at runde af med at se på, hvad vi vil anbefale. Det afhænger efter vores mening af, hvad du skal bruge den til.

Bedste lyd – enkelt bruger / eller brug med musikinstrument eller sang

Hvis du ikke skal sidde sammen med flere og lave podcast, eller gerne vil synge eller optage et musikinstrument, så er vores anbefaling Blue Ember. Den giver den bedste lydkvalitet, synes vi.

Bedste lyd – face 2 face interview eller flere omkring et bord

Her er Blue Yeti USB-modellen klart at foretrække. Denne har nemlig indstillingsmuligheder, der egner sig til flere optagelsessituationer, hvor alle ikke sidder foran mikrofonen.

Mest praktisk til podcast

Igen er Blue Yeti den vi ville vælge her. Den har f.eks. en mute knap indbygget, hvis du lige skal hoste eller noget, og der er indbygget udgang til hovedtelefon, som også kan være praktisk.

Blue Ember Logo anbefaling

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard