Linux TV BokseParabol-TVKabel-TVAntenne-TV

Qviart Lunix 4K – kompakt combo tv-boks

For nylig testede vi topmodellen fra producenten Qviart. Det var en 4K boks, men det er denne super kompakte model, der kun måler 154 x 26,5 x 104,5 mm, skam også. Qviart kalder den selv for den mindste Linux 4K Combo tv-boks.

Qviart Lunix 4K håndQviart Lunix 4K her fylder knapt mere end en håndflade, men du får med Lunix 4K modellen her én tuner til DVB-S2X og én tuner til DVB-C/T2, og så er der endda plads til kortlæser modul. Man kan sige, at det er en oplagt boks til sommerhuset, så du f.eks. kan modtage både de gratis tyske kanaler til glæde for eventuelle tyske lejere, mens du selv kan medbringe dit Boxer tv kort og kortlæsermodul og se de danske kanaler via boksen.

Produktet er stillet til rådighed af Tektronik, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Qviart Lunix 4K kan købes hos Tektronic.dk og koster på testtidspunktet 1049,-. Tektronic har den generelle distribution af Qviart i Danmark og leverer også til forhandlere, lagerfører alle modeller og varetager også evt. RMA og support.

Hvad du får for pengene med Qviart Lunix 4K, kan du læse meget mere om i vores anmeldelse herunder.

Udpakning, Teknik og tilslutninger

Qviart Lunix 4K med i kassenMed i kassen finder vi udover selve tv-boksen:

  • Strømadapter
  • HDMI-kabel
  • Fjernbetjening med batterier
  • Manual på flere sprog herunder engelsk

Qviart Lunix 4K fjernbetjeningFjernbetjening er fornuftig og med direkte adgang til en masse via de mange knapper.

Boksen er i plastik og har ikke nogen knapper på fronten, men to dioder. Den ene lyser blåt, når boksen modtager fjernbetjeningssignaler, mens den anden er en rød diode, der lyser, når der optages tv.

Qviart Lunix 4K kort porteBoksens kompakte størrelse taget i betragtning, så er det naturligt nok nødvendigt at have den indbyggede port til kortlæsermodul og den interne kortlæser på fronten. Kortlæsermodulet stikker naturligt nok også noget ud fra boksen, når det er monteret. Så er det noget, man ikke synes om rent æstetisk, så skal man se på en større model med front klap, ala den Lunix3 4K model, vi har testet tidligere.

Qviart Lunix 4K tilslutningerPå bagsiden er der blevet plads til en del. Her finder vi:

  • SPDIF optisk lyd ud
  • Satellit-tuner ind
  • DVB-C/T2 tuner ind
  • 2 x USB 2.0 porte
  • Netværkstilslutning (kablet)
  • HDMI ud (version 2.0)
  • Strømtilslutning med fysisk on/off knap

Der er ikke WiFi indbygget, men det er muligt via USB WIFI dongle som tilkøb.

Internt i boksen sidder der en Dual Core Broadcom 7K DMIPS-processor, samt 1 GB DDR4 ram og 4 GB eMMC ram. Altså knap så stærk cpu som på den tidligere testet Lunix3 model, der også havde dobbelt så meget ram.

Installation og daglig brug

Boksen kommer med en fabrikssoftware, som er en OpenPli variant. Ligesom da vi testede Qviarts topmodel, så kunne vi her heller ikke optage tv med fabrikssoftwaren. Der er simpelt blokeret for dette for at undgå ekstra afgifter til bokse, der sælges med denne funktion.

Der er endnu ikke en fuld udgave af OpenPli softwaren tilgængelig til denne nye model fra den officielle side, så i stedet måtte vi teste med OpenATV software, som kan hentes her.

Denne pakkede vi ud til en USB-nøgle på vores computer og placerede derefter USB nøglen i USB-port på boksen og tændte for den, mens vi trykkede gentagne gange på power knappen på fjernbetjeningen, hvorefter boksen installerede softwaren.

lunix 4k setup screen res openatvSå starter boksen op med installationsguiden. Dansk er muligt som menu sprog, men man bemærker ret hurtigt, at en del er på tysk med denne, så engelsk kan være at foretrække for at undgå at møde halvt danske / halvt tyske menuer.

lunix 4k setup dvbt2 openatvVi fik gennemført en kanalsøgning på satellit og antenne. Vi bemærkede, at vi ikke fik scannet alle kanaler med DVB-T frevensområde sat til Danmark, så det kan anbefales at vælge Europa i stedet. Herefter fandt boksen alle DVB-T kanaler.

OpenATV softwaren har det med at installere en masse tyske kanallister som standard, og det er lidt irriterende, hvis man ikke bruger boksen til Astra 19,2 øst eller Hot Bird 13 øst.

Der er naturligvis EPG guide med programoversigt. I OpenPli ved et tryk som standard med tidslinje visning. Et tryk mere giver enkelt kanal oversigt.

Boksen virkede hurtig og med fin hastighed ved kanalskifte.

Vi havde lejlighed til at teste Boxer TV på boksen og kunne konstatere at vi kun kunne få kortlæsermodulet uden CI+ til at fungere. Der er i menuen for modulet ganske vist indstillinger for CI+, men ingen af disse gav billede med CI+ Boxer modul. Det virkede ellers med CI+ moduler på den tidligere testede topmodel fra Qviart, så det er muligt, at det igen bare er den rigtige software fra OpenPli, der vil gøre forskellen her.

OpenATV softwaren syntes ikke at fungere med DVB Undertekster. Selv om de var aktiveret i menuen, så kom der ikke nogen frem på skærmen.

Ligesom på Enigma2 baserede bokse generelt, så får du med Qviart Lunix 4K også adgang til webinterface og mulighed for at benytte den med apps fra din smartphone.

Optag tv

lunix 4k optag 2 openatvFor at optage på boksenm så skal du tilslutte en USB lagringsenhed. Vi har testet med en USB 2.0 250 GB harddisk som har fungeret fint.

Qviart Lunix 4K boksen har, som tidligere nævnt, to tunere indbygget: 1 x DVB-S2 til satellit-tv og 1 x DVB-C/T2 til enten kabel-tv eller tv fra egen tv-antenne. Du kan med signal til begge tunere således se en satellit-tv-kanal og optage en kabel-tv eller antenne-tv kanal samtidigt.

Optager man fra f.eks. DR2 på DVB-T2 tuneren, så er det desuden muligt at skifte til andre kanaler på samme frekvens samtidigt, f.eks. DR3, og disse kan faktisk også optages.  I kanallisten fremgår det, hvilke kanaler der kan skiftes til, mens der optages. Man skal naturligvis også lige huske på at et Boxer kortlæsermodul kun kan afkode én kanal ad gangen, så optager du en Boxer TV-kanal, så kan du ikke se en anden samtidigt også selv om denne sendes på samme frekvens.

Ved optagelse fra kanaler med tekst-tv undertekster, kan det anbefales at ændre indstillingen for forsinkelse af disse fra standardværdien til 0. Ellers vil de være bagefter, når optagelsen afspilles.

Konklusion

Qviart har med deres Lunix 4K model fået pakket utroligt meget ned i en meget lille boks. Du får 4K support, satellit,kabel og terrestrisk tv-tuner, og så er der ovenikøbet plads til kortlæser/kortlæser modul. Til de 1049,- boksen står til her på testtidspunktet, så må det siges at være meget man får for pengene. Den kunne, som vi har nævnt i starten af denne test, være oplagt f.eks. til sommerhuset.

Boksen er endnu ret ny på markedet her ultimo april 2019, hvor vi tester den. Det viste sig lidt i udbuddet af software muligheder, der var tilgængelige. Der ser ud til at være lidt flere muligheder via et spansk forum, men vi holder os til det, der er bredt tilgængeligt. Som nævnt virkede OpenATV softwaren ikke i forhold til DVB-undertekster. Der kommer en officiel OpenPli software til boksen ved frigivelsen af OpenPli 7.1 versionen, og med netop OpenPli havde vi ikke problemer med DVB Undertekster, på den Qviart model vi testede tidligere.

Ved brug med Boxer TV kortlæser modul, så ser det pt. ud til, at man skal sørge for at have et ikke CI+ modul, for at det virker i boksen.

Qviart Lunix 4K kan købes hos Tektronic.dk

Qviart Lunix 4K Logo anbefaling

Læs vores øvrige Qviart anmeldelser her:

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard