Serie
fredag 30. oktober
09:00
Utopia – sæson 1 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Utopia er en konspirations-thriller om en gruppe unge fans, der opdager, at konspirationen i den sære tegneserie, Utopia, er ægte. Tegneserien forudser menneskehedens undergang, og gruppen tager på et hæsblæsende eventyr, hvori de bruger det, de finder ud af, til at redde sig selv, hinanden og, i sidste ende, selve menneskeheden.
mandag 31. august
21:30
Det skjulte – sæson 2 (1:6) Serie Krimi
Se Trailer her
DR2 Stream her
Læs omtale
DR2 har premiere på anden sæson af den britiske BBC serie Det Skjulte (Hidden) fra 31. august. Du kan se sæson 1 og 2 allerede på DRTV streaming.
Et anonymt opkald fører politiet til et nedslidt boligkvarter i det nordlige Wales. Her findes en pensioneret lærer myrdet i sit hjem. Havde den gamle mand fjender? Og hvem var det, der tilkaldte politiet? Politikvinden Cadi John og hendes kollega Owen Vaughan går på jagt efter svarene.
Sæsonen er på 6 afsnit. Det er en afsluttet sag i hver sæson.
fredag 18. september
00:00
Interrogation Serie
Se Trailer her
Læs omtale
En ung mand er idømt livsvarigt fængsel for drabet på sin mor, men kæmper desperat videre for at bevise sin uskyld. Sagen strækker sig i mere end 20 år, og bliver nu skildret i true crime-serien Interrogation, som får premiere på [CMore] den 18. september. Her skal seerne følge beviserne, og se afsnittene i den rækkefølge, som de finder rigtig.
Når efterforskere genåbner en sag med løse ender, så forlader de den lineære fortælling, der præsenteres i dokumenterne i den oprindelige efterforskning. I stedet vælger de deres egen retning og følger beviserne i den rækkefølge, som de ønsker. Det samme er der lagt op til i Interrogation, hvor seerne skal forsøge at samle puslespillet i en rigtig mordsag.
Interrogation er baseret på en virkelig historie, og består af 10 afsnit. I det første afsnit bliver seerne præsenteret for dagen, hvor forbrydelsen fandt sted. Herefter er det op til seeren selv at vælge rækkefølgen på de efterfølgende otte afsnit, som leder op til det 10. og sidste afsnit, som samler op på hele serien. De skal blot følge beviserne, lyder opfordringen fra CBS ALL Access, som står bag true crime-serien. Et interessant format og lidt i stil med de velkendte børnebøger, hvor du er hovedpersonen og dine valg bestemmer handlingen.
Peter Sarsgaard (The Killing) og Kyle Gallner (American Sniper) spiller hovedrollerne i Interrogation. Peter Sarsgaard spiller rollen som David Russell, der var den ledende efterforsker på sagen, mens Kyle Gallner spiller rollen som den mordtiltalte søn, Eric Fisher.
David Strathairn (Good Night, and Good Luck) ses i rollen som Erics far, Henry Fisher, mens Vincent D’Onofrio (The Godfather of Harlem) kan opleves i rollen som Ian Lynch, som er en betjent fra politiets afdeling for interne affærer. En karakter der ender med at blive Eric Fishers største allierede.
Interrogation er skrevet af den Emmy-nominerede svensker Anders Weidemann (30 grader i februari) sammen med amerikaneren John Mankiewicz. Begge er også executive producers på serien sammen med blandt andre svenske Henrik Bastin, der i sin tid stiftede produktionsselskabet STO-CPH, der siden blev solgt til Metronome.
Interrogation får premiere fredag den 18. september på [CMore]. Alle afsnit frigives på én gang. Efter afsnit 1 kan afsnit 2-9 ses i vilkårlig rækkefølge, mens der sluttes af med afsnit 10.
[CMore14dagegratis]
tirsdag 20. oktober
00:00
Hammarvik Serie Drama, Krimi
Læs omtale
Viaplay har sat dato på deres nye originalserie Hammarvik, der er skabt af den bedst sælgende svenske forfatter Camilla Läckberg. Det bliver fra 20. oktober at du kan se med.
Serien blander kriminaldrama og sæbeopera og foregår i byen Hammarvik, hvor en seriemorder huserer. Hovedpersonen Johanna er politibetjent og er vendt tilbage til sit barndomshjem i forbindelse med sin mors begravelse. Erindringer, konflikter og nye såvel som gamle forhold venter.
Sæson 1 er på otte afsnit.
fredag 4. september
09:00
The Boys – sæson 2 Serie Action
Se Trailer her
Læs omtale
I en mere intens og desperat sæson 2 af THE BOYS forsøger Butcher, Hughie og resten af holdet at komme sig oven på deres tab i første sæson. På flugt fra loven forsøger de at kæmpe mod superheltene. Mens Vought, heltenes bureau, tjener strygende på panikken omkring superskurke-truslen, skaber en ny helt ved navn Stormfront uro i virksomheden, da han udfordrer en allerede ustabil Homelander.
mandag 14. september
00:00
Bryllup, begravelse og dåb – sæson 2 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
I anden sæson er både Sunny og Meja gravide, men samtidig med at de byder to nye familiemedlemmer velkommen, finder en voldsom ulykke sted. Konflikter blusser op, kærligheden spirer, og døden banker på. Familierne bliver igen mindet om livets luner. Helena af Sandeberg, Tomas von Brömssen, Klas Wiljergård og Robert Gustafsson er friske navne på rollelisten i disse fire nye afsnit.
søndag 27. september
00:00
Patria Serie Drama
Læs omtale
Patria er HBO Europes nye, spanske dramaserie, skabt af Aitor Gabilondo og baseret på bestseller-romanen af Fernando Aramburu. Patria fortæller historien – over tre årtier – om det spanske Baskerland, der er truet af ETAs separatistiske terrorisme. Serien følger to familier, der kommer til at befinde sig på hver sin side i den voldelige konflikt. Bittoris liv imploderer den dag, ETA dræber hendes mand, Txato, midt på åben gade. Forholdet til hendes nære veninde, Miren, hvis søn er en del af ETA, får en brat afslutning som følge deraf. Begge familier skal håndtere sorg og moralske skrupler, mens livet fortsætter. Vil de være i stand til en dag at tilgive, lægge deres forskelle til side og komme videre?
søndag 13. september
00:00
Coastal Elites Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Den amerikanske instruktør, Jay Roach (Bombshell), har skabt denne nye satire-serie i samarbejde med manuskriptforfatter, Paul Rudnick, under Corona-pandemien. Via web-cams følger serien på humoristisk vis en række fiktive karakterer, der alle kæmper med større eller mindre problemer og udfordringer under isolationsperioden i USA. På rollelisten finder man stjerner som Kaitlyn Dever (Unbeliveable), Sarah Paulson (Mrs. America, American Horror Story), Bette Midler (Hello, Dolly!), Dan Levy (Schitt’s Creek) og Issa Rae (Insecure).
00:00
Escenario 0 Serie Drama
Læs omtale
De to spanske skespillerinder, Irene Escolar (Tell me who I am) og Bárbara Lennie (Magical Girl) har slået sig sammen om en ny antologi-serie, produceret af HBO Europe og Calle Cruzada. De to kvinder har skabt og spiller selv med i serien, der blander forskellige discipliner for at skabe en enestående fusion mellem scenekunst og audiovisuel kunst. Serien består af seks individuelle afsnit med hver sin historie og instruktør.
fredag 4. september
00:00
A.P. Bio -sæson 3 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Da Jack Griffin (Glenn Howerton), en vanæret filosofiforelæser fra Harvard, mister sit drømmejob, bliver han tvunget til at vende tilbage til Toledo i Ohio for at undervise i biologi på byens lokale gymnasium. Da han ankommer til Whitlock High School, viser Jack utvetydigt, at han ikke har tænkt sig at undervise i biologi. Han indser, at han har et undervisningslokale fuld af eliteelever, og det vælger han at bruge til egen fordel. Foruden Howerton medvirker også Patton Oswalt, Jacob McCarthy, Jean Villepique, Lyric Lewis, Mary Sohn og Tom Bennett.