Serie
fredag 10. juni
06:00
Hotel Portofino Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Efter 1. verdenskrigs rædsler har Bella Ainsworth flyttet sin familie til den italienske riviera og åbnet et britisk luksushotel. Det skal være en ny begyndelse for alle. 1920’erne er glamourøse, fyldt med jazz og champagne. Men Bella afpresses af en lokal politiker, Mussolinis fascister truer, og hendes spillefugl af en mand ønsker at få deres søn Lucian gift med den rige Rose, så Ainsworth-godset i England ikke går fallit. ’Hotel Portofino’ er blevet sammenlignet med ’Downton Abbey’, og er allerede et hit i Storbritannien og Australien.
Se alle seks afsnit fra den 10. juni kl 06:00 på DRTV.
torsdag 18. august
09:01
She-Hulk: Attorney at Law Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Disney+ har offentliggjort trailer og premieredatoen for Marvel Studios serien She-Hulk: Attorney at Law med Tatiana Maslany i hovedrollen.
I Marvel Studios’ “She-Hulk: Attorney at Law” må Jennifer Walters (Tatiana Maslany), som er en advokat med speciale i superhelte-orienterede retssager, navigere det komplicerede liv som singlekvinde i 30’erne, som samtidig er en to meter høj, grøn hulk med superkræfter
The new comedy series stars Tatiana Maslany as She-Hulk/Jennifer Walters, a lawyer who specializes in superhuman-oriented legal cases.
Directed by Kat Coiro (Episodes 1, 2, 3, 4, 8, 9) and Anu Valia (Episodes 5, 6, 7) with Jessica Gao as head writer, “She-Hulk: Attorney at Law” follows Jennifer Walters as she navigates the complicated life of a single, 30-something attorney who also happens to be a green 6-foot-7-inch superpowered hulk. The nine-episode series welcomes a host of MCU vets, including Mark Ruffalo as Smart Hulk, Tim Roth as Emil Blonsky/the Abomination, and Benedict Wong as Wong. The cast also includes Ginger Gonzaga, Josh Segarra, Jameela Jamil, Jon Bass and Renée Elise Goldsberry. Executive producers are Kevin Feige, Louis D’Esposito, Victoria Alonso, Brad Winderbaum, Kat Coiro and Jessica Gao. Co-executive producers are Wendy Jacobson and Jennifer Booth.
fredag 2. december
09:03
Toppen Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Prime Video melder at deres første svenske Amazon Original-serie, Toppen, får premiere 2. december. Den politiske satireserie er på seks afsnit af 30 minutter.
Serien følger et valgår i Sverige, hvor det hidtil førende socialistiske parti, Demokratiska Samlingspartiet (DSP), er udfordret af dalende popularitet i meningsmålingerne. Partiet kæmper for at blive i stolen med kun seks måneder til valgdagen. Den ambitiøse pressesekretær, Lisa, arbejder for velfærdsministeriet, som er etableret af regeringen og resten af parlamentet i et forsøg på at udvise interesse for velfærd. Hun kæmper en daglig kamp for at holde sin frustrerede minister, Roxanne, i godt humør og ved høj kampgejst. Da de får en uventet henvendelse fra partiets excentriske spindoktor, Kaminsky, tager valgkampen en helt anden drejning. Roxanne forventes at blive frontfigur i årets valgkamp – valgkampens såkaldte drivkraft.
Sammen begynder de den udfordrende rejse mod toppen. Men hvad er Kaminskys plan helt præcist? Tror han på Roxanne, eller har han andre motiver gemt i ærmet? Serien følger karaktererne i deres komiske kamp for magten i kapløb med uret, der tikker ned til valgdagen.
Toppen er en moderne komedie, der sørger for masser af satiriske karakterer og situationer fyldt med drejninger og politik udfoldet midt i den svenske valgkamp.
Komedieserien Prime Videos første nordiskforfattede Amazon Original-serie, produceret af Amazon Studios og FLX, og den bliver lanceret eksklusivt på Prime Video i Danmark, Sverige, Norge, og Finland i efteråret 2022.
I Toppen vil man kunne se medvirkende som Sissela Benn, Klara Hodell Risberg, Robert Gustafsson, Eric Stern, Daniel Hallberg, Christopher Wollter og Leif Andrée med flere cast-annonceringer i vente og med Sara Haag som instruktør.
”Vi er meget begejstrede for samarbejdet med det talentfulde hold fra FLX, og vi ser frem til at producere vores første Amazon Original Nordic-serie, Toppen” siger Georgina Brown, head of European Originals, Amazon Studios. ”Vi har ambitiøse planer om at levere det allerbedste lokale indhold til vores nordiske publikum, og det er den nye annoncering et tydeligt eksempel på.”
”Vi glæder os meget til at kunne præsentere en nordisk historie, som vi ved, vil resonere med det nordiske publikum, og det er blot begyndelsen for os,” tilføjede Karin Lindström, head of Nordic Originals, Amazon Studios. ”Med Toppen vil vi tilbyde vores nordiske publikum en komedie fyldt med uforudsete drejninger og satire, der rent faktisk ville kunne finde sted bag kulisserne på den virkelige politiske scene ved det kommende valg i Sverige.”
søndag 29. maj
20:00
Dag & Nat Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
Lone Scherfig står bag den nye TV 2 serie Dag & Nat, der har premiere 29. maj. ‘Dag og nat’ beskrives en rørende og højaktuel dramaserie om hverdagen på en dansk fødegang. Stedet er belastet af et voldsomt arbejdspres, der udfordrer de ansattes ønske om at præstere en tårnhøj faglig og menneskelig standard. Men det er også en verden fuld af medfølelse, mod, empati og udholdenhed.
Sofie Gråbøl har hovedrollen som Ella, en ledende jordemoder på et moderne, dansk supersygehus. Sammen med sine nærmere kolleger møder og hjælper hun en generation af fødende og deres pårørende. Men jordemødre og læger er godt slidt ned, afdelingen er underbemandet og overbelagt, og man kan ikke skynde på en fødende kvinde. Sammen oplever personalet konflikter og nedture, traumer og triumfer, fødsler og forelskelser. For ét er sikkert: Ingen, der kommer igennem fødeafdelingen, går uforandrede derfra.
Dag & Nat er på otte afsnit
Dag og Nat på TV 2 – Skuespillerne i serien
Ella (Sofie Gråbøl)
Ella er afdelingens ledende jordemoder. Hun har en sund dømmekraft og har de øvrige jordemødres ubetingede tillid på trods af afdelingens mange nedskæringer. Hun prioriterer altid arbejdet over privatlivet, hvilket har ført til en næsten klinisk affære med børnelægen Jerry.
Louise (Marijana Jankovic)
Louise er en dygtig jordemoder med en helt særlig fornemmelse for de fødende. Louise synes ikke, mænd hører til på en fødegang. Det bliver et problem, da Louise får ansvaret for den nye, mandlige jordemoderstuderende, Vilhelm.
Marianne (Charlotte Munck)
Jordemoderen Marianne er dybt loyal og lydhør over for alle, undtagen sig selv. Hun kæmper hver dag for at hjælpe børn til verden, hun tager altid en ekstra vagt for at hjælpe Ella, men det hårde arbejde slider på hende og hendes familieliv.
Tine (Sara Hjort Ditlevsen)
Jordemoderen Tine har en luftig gang på jord og en intuitiv tilgang til sit arbejde. Tine er stor tilhænger af naturlige fødsler, og hun irriterer tit Ella. Både fordi Ella er en pragmatisk kliniker, men også fordi Ella misunder Tines naivitet og umiddelbarhed.
Vilhelm (Patrick A. Hansen)
Vilhelm er en ung jordemoderstuderende med masser af gåpåmod. Han ønsker at få mest muligt ud af sin praktik på fødegangen. Han har dog svært ved at overbevise Louise om sit værd og må derfor kæmpe for sin ret til at lære.
Trille (Mette Horn)
Trille er en kærlig og kvik sosu, som gør langt mere end det, hun er ansat til. Hun elsker sine kolleger og sit arbejde, men en alvorlig hændelse skaber usikkerhed om hendes faglighed og bliver ødelæggende for hendes selvtillid.
Vivi (Birthe Neumann)
Vivi er Ellas mor og laborant på hospitalet. Hun higer efter Ellas anerkendelse og opmærksomhed. Vivi ved godt, at hun ikke altid var den bedste mor for Ella, men det sårer hende, når Ella skubber hende væk, hver gang hun prøver at række ud.
Jerry (Pål Sverre Hagen)
Børnelægen Jerry er norsk, samvittighedsfuld og svær at få ud af balance. Han er gift og har en søn, men har gennem længere tid haft en affære med Ella, som han nærer dybe følelser for. Jerrys situation kompliceres yderligere af hans ekstremt kristne familie.
Milad (Afshin Firouzi)
Fødselslægen Milad er Ellas bedste ven på afdelingen. Han er en generøs mand, som elsker sit arbejde, uniformen og koncentrationen på operationsstuen. Milad er dog presset på hjemmefronten af en krævende familie, og han overvejer derfor at tage en stilling i det private for at tjene flere penge.
Jacob (Mattias Nordkvist)
Anæstesilægen Jacob er en tilsyneladende robust mand, som efterhånden indhentes af de traumatiske forløb, han som læge har været vidne til. Det hjælper heller ikke, at introlægen Frederik igen og igen trækker veksler på Jacobs tålmodighed.
Frederik (Nicolai Jørgensen)
Frederik er ung introlæge, der er ved at blive lært op i anæstesi. Han bliver lært op af Jacob, der imidlertid er meget hård mod ham, og det får Frederik til at tvivle på sine egne evner, og hvorvidt han overhovedet er egnet til jobbet.
Michael (Adam Brix)
Ledende overlæge Michael er en mål- og resultatstyret leder. For Michael er det kun det, der kan måles, der kan ledes. Han betragter jordemødrene som en del af et produktionsapparat, der konstant presses til højere hastighed – og det gør Ella dybt desperat.
I seriens første afsnit:
Afdelingsjordemoderen Ella kæmper en daglig kamp for de fødende og for sit personale på det nye supersygehus. Men afdelingen er underbemandet, og overlægen Michael vil ikke ansætte flere jordemødre. Sosu’en Trille overvejer at indberette en nybagt mor.
Afsnit 2:
En skolebus er forulykket, og anæstesilægen Jacob kæmper for at redde de sårede børn. Den mandlige jordemoderstuderende Vilhelm begynder i praktik, men får en kold modtagelse af jordemoderen Louise. Ella slås med graviditetskvalmen – og budgetterne.
mandag 16. maj
00:01
La muchacha que limpia (The Cleaning Lady) Serie Drama
Læs omtale
Den latinamerikanske HBO-serie følger Rosa (Damayanti Quintanar). Rosa har to jobs, det ene på fabrikken og det andet med rengøring hos familien Valladares, en af de rigeste familier i byen. Da Rosa er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, bliver hun ufrivilligt trukket ind i en mørk og farlig verden. Nu skal hun udarbejde en plan, der kan redde hendes liv og samtidig sikre de penge, hun skal bruge til sin søns lægebehandling.
8 episoder (alle episoder er tilgængelige på premieredagen)
onsdag 26. juni
00:04
The Tower – Sæson 1 Serie Drama
Læs omtale
The Tower er en britisk dramaserie baseret på den første bog i Kate Londons Metropolitan-trilogi, “Post Mortem”. Gemma Whelan spiller hovedrollen som anti-korruptionsbetjenten Sarah Collins. Serien foregår i London i kølvandet på en død politibetjent og en ung libysk pige, der er faldet ned fra taget af et højhus. Da konstabel Lizzie Adama, et af de eneste vidner, forsvinder kort efter, er Collins’ efterforskning delt op i to dele: hvad skete der på taget? Og hvor er Adama?
tirsdag 31. maj
00:01
Ten Year Old Tom Serie Komedie
Læs omtale
En animeret Max Original-komedie skabt af Steve Dildarian (The Life And Time Of Tim), som følger den 10-årige Tom, en folkeskoleelev, som modtager ret tvivlsom vejledning fra de voksne i sit liv. Selvom de mener det godt, er de ikke i stand til at vise sig som gode eksempler. Stemmeskuespillerne omfatter stjerner som Byron Bowers, Todd Glass, Gillian Jacobs, Edi Patterson og legendariske John Malkovich. Gæstestjerner i den første sæson inkluderer David Duchovny, Jennifer Coolidge, Natasha Lyonne og Tim Robinson.
10 episoder (alle episoder vil være tilgængelige på premieredagen)
mandag 30. maj
00:01
Rap Battlefield Serie Drama
Læs omtale
Rap Battlefield handler om den hårde konkurrenceverden indenfor freestyle rap og historierne om Rafaela, León og Andy. Tre unge mennesker, der gerne vil sikre sig en plads i den berømte konkurrence Batalla de los Gallos. Vejen dertil bliver en rejse ud i selvrealiseringen og deres egne identiteter. Den argentinske Max Original-serie har Ángela Torres, Ignacio "Ecko" Spallatti og Tomás Wicz i hovedrollerne.
10 episoder (alle episoder vil være tilgængelige på premieredagen)
søndag 12. juni
00:00
Læs omtale
Den 12. juni er der premiere på den episke Viaplay-serie ’Billy the Kid’. Serien, der er produceret af den anerkendte ’The Viking’-skaber Michael Hirst, tegner et nuanceret portræt af den måske mest berømte revolvermand fra det vilde vesten.
I Viaplays nye originale serie ’Billy the Kid’ bliver historien om Billy the Kid (Tom Blyth) – også kendt som William H. Bonney – portrætteret som et af det gamle vestens måske mest misforståede menneske. Serien fortæller, hvordan han slet ikke var en koldblodig morder eller røver, som mange tror, men i stedet en karismatisk revolvermand, der tilfældigvis endte midt i en fejde mellem to bander. Billy the Kid havde irske rødder og voksede op i en lovløs og voldelig verden, men var i modsætning til mange andre revolvermænd en venlig og respektfuld ung mand, der også kunne læse og skrive.
I en alder af 15 år var Billy allerede en offentlig person, som aviserne flittigt fulgte og skrev om. Han tiltrak sig mange overskrifter og blev mere omtalt end de fleste amerikanske politikere og embedsmænd. Selvom Billys liv var kort ifølge historien, levede legenden om ham videre længe efter hans død.
– Dette er Billy the Kid, som du aldrig har set ham før – et autentisk portræt af en ung fredløs, der er mere på vagt, end han laver ballade: Karismatisk, kompleks, dybt moralsk og uendeligt fascinerende. Men det er også dybest set en historie om indvandring, og det betyder, at serien er højaktuel i dag,” siger Michael Hirst.
Billy the Kid spilles af den britiske skuespiller Tom Blyth, der får selskab af Alex Roe (’The 5th Wave’), der spiller Pat Garret, Eileen O’Higgins (’Brooklyn’), der spiller Billys mor Kathleen McCarty og Daniel Webber (’The Punisher’), der påtager sig rollen som Billys bedste ven Jesse Evans.
Viaplay-originalen ‘Billy the Kid’ er produceret af Michael Hirst, Donald De Line (‘De Line Pictures’), Justin Falvey (‘Amblin Television’), Otto Bathurst og Toby Leslie (‘One Big Picture’). Serien er en co-produktion mellem EPIX Studios og MGM International Television Productions i samarbejde med Nordic Entertainment Group. International distributør er MGM. Executive Producer for Nordic Entertainment Group (NENT Group) er Isabelle Hultén.
tirsdag 17. maj
00:02
Fires Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Virkelighedsbaseret dramaserie om Australiens naturbrande i 2019-20. Stærk menneskelig historie om sammenhold og overlevelseskamp under katastrofen. Fires skildrer hændelserne gennem en række farverige karakterer midt i det altødelæggende inferno. På den stjernespækkede rolleliste ses blandt andre Sam Worthington (Avatar) og Miranda Otto (Ringenes Herre).
September 2019. Tash og Mott ser frem til en afslappende sommer på Australiens nordkyst, da de pludselig kaldes ud på en mission. De er begge frivillige i det lokale brandvæsen og nu er det alvor!
Serien er på 6 episoder.