Serie
torsdag 1. december
06:00
Julehjertets hemmelighed Serie Dansk, Julekalender
Læs omtale
2022 bliver et særligt år for julekalendere på dansk tv. I år er der nemlig nye af slagsen på både DR og TV 2, der ellers plejer at skiftes til at lave nye / genudsende.
Julehjertets Hemmelighed har blandt andet Lise Baastrup, Ditte Ylva Olsen, Anders Brink, Mia Lyhne, Esben Dalsgaard på rollelisten.
’Julehjertets Hemmelighed’ er en julehistorie fra 1800-tallets Danmark med masser af kærlighed, magi og julebageri. Den fortæller en historie om at bryde med de forventninger, som omverden har til en, at stå ved sig selv og gå sine egne veje i livet.
Store dele af julekalenderen er optaget på Frilandsmuseet i Lyngby.
Julehjertets Hemmelighed – det handler den om
Året er 1850 og den snart 13-årige Karen skal starte som stuepige på den nærliggende herregård. Men at blive 13 betyder også, at hun ikke længere kan se sin bedste ven og herregårdens beskytter, nissen Rumle. Derfor bliver Rumle og Karen fristet til sammen at skabe et magisk julehjerte, så de for altid vil være venner alligevel. Men pludselig begynder alverdens mystiske ting og ulykker at ske på herregården…
December bliver et magisk eventyr og en stor prøvelse for Karen, hvor hun skal redde Rumle fra den onde Lars Ravn, forsøge at gøre julehjertet om så herregården kan komme tilbage til hvor den var før julehjertet blev skabt og samtidig passe sit nye arbejde. Men Karen skal også indse, at det er hende som bliver nødt til at give slip på Rumle før alt kan blive godt igen.
Julekalenderen skal efterfølges af en tv-serie i samme univers. Spin-off serien hedder ’Troldehjertets Hemmelighed’, og den kommer i påsken 2023.
– Det der er specielt ved ’Julehjertets Hemmelighed’, er, at den foregår i 1800-tallet, som jo er en brydningstid for, hvordan vi har det i dag. Mange af karaktererne ser ind i en tilværelse, der er bestemt for dem, og hvis de vil ændre det, skal de tage ansvaret for deres egne skæbner. Karens og Rumles venskab symboliserer den dobbelthed, hvor voksenlivet venter for Karen, mens Rumle repræsenterer fantasien og barndommen – og nisser kan jo det særlige, at de får børn til at tro på deres egne evner. Jeg håber, det er en historie, der både kan give nutidens børn et indblik i den tidsperiode, men også at den giver noget resonans til børn og unge i dag, siger Poul Berg, der er instruktør og hovedforfatter.
Skuespillere / deres rolle
Karla Larsen Moltsen – Karen Høst
Ditte Ylva Olsen – Gudrun Høst
Anders Brink Madsen – Karl Høst
Sigurd Moe – Johannes Høst
Maximillian Henriques Hale – Rasmus Høst
Isa Thorlacius – Marie Louise Lindestrup
Isak Celinder Faurholm – Gotfred Lindestrup
Niels Martin Eriksen – Lars Ravn
Vigga Bro – Skovkonen
Lise Baastrup – Oldfrue Miriam
Daniel Andreas Ørum-Hansen – Ilter
Thea Sofie Lundbak – Rumle
Esben Dalgaard – Erik Lindestrup
Mia Lyhne – Rigmor Lindestrup
Hvor er Julehjertets hemmelighed optaget?
Store dele af julekalenderen er optaget på Frilandsmuseet i Lyngby.
onsdag 23. november
00:00
Ammo Serie Drama, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Disney+ har annonceret deres første norske serie på tjenesten. Der er tale om thrillerdrama serien Ammo, der får premiere 23. november.
Ammo har Nicolai Cleve Broch og Bianca Kronlöf i hovedrollerne og sætter fokus på Norges paradoksale dobbeltrolle som fredsbevarende nation og våbenproducent og -eksportør.
Ammo er den første indkøbte nordiske serie, som får eksklusiv premiere på Disney+ i Danmark, Finland, Sverige og Island. Serien havde premiere på norsk TV 2 i oktober.
Ammo – det handler den om
Ammo følger hovedkarakteren Bjørn (Nicolai Cleve Broch), en naiv forretningsmand, som bliver rekrutteret til at arbejde i den norske våbenindustri. Det er en industri, som står på tærsklen af en revolution: Kunstig intelligens. På grund af en tidligere skandale har Bjørn været persona non grata i forretningsverdenen, men han etablerer sig hurtigt som et stjerneskud i en af de største familiedrevne virksomheder i Norge, AGR, hvor han bliver tiltroet håndteringen af en stor forretningsaftale med det franske militær.
Lige inden aftalen skal lukkes, opdager Bjørn, at teknologien, som han nu er ansvarlig for, er ulovlig, og at han kun blev ansat som en syndebuk i tilfælde af, at myndigheder opdagede uregelmæssighederne. Da en militærmission går grueligt galt som et direkte resultat af teknologien, som Bjørn er ved at sælge, kan Bjørn kun rense sit navn ved at gå ind i en dødelig kamp mod magtfulde modstandere. Og hvem tør Bjørn stole på i denne kamp?
”Ammo” er instrueret af Eirik Svensson (“Den største forbrydelse”, “Unge lovende”). Nicolai Cleve Broch (“Mord i Skærgården”, Beforeigners”, “Mellem os”) har hovedrollen i serien og spiller sammen med blandt andre Bianca Kronlöf (“Gryn”, “Tynd is”), Bjørn Floberg (“Margrete den Første”, “Kingsman: The Secret Service”) og Slimane Dazi (“Oussekine”). Det norske produktionsselskab Anagram har produceret serien med producerne Ole Marius Araldsen, Anne Kolbjørnsen og Mats Alders.
”Ideen opstod efter at have set en dokumentar om mennesker, der arbejder i norsk ammunitionsproduktion. Jeg blev blæst bagover af kontrasten mellem, at det er et almindeligt arbejde med hverdagsproblemer, alt imens de laver noget, som er så skadeligt for mange samfund verden over. I Norge ser vi typisk os selv som en fredsnation, men vi er i lige så høj grad en olie- og våbennation,” siger hovedrolleindehaver Nicolai Cleve Broch, som har skabt serien sammen med producer Ole Marius Araldsen.
”Ammo er en lokal kvalitetsdramaserie med international appel, som vi ved, at Disney+-abonnenterne i Danmark vil elske. Det har været en fornøjelse at arbejde med Anagram Norway på projektet, og vi er meget glade for det endelige resultat. Ammo er spændende fra start til slut, og den aktuelle vinkel gør den til et ”must-see show” i hele Norden, da dens etiske dilemma er velkendt i alle vores lande,” siger Vibeke Lia, Programming Director hos The Walt Disney Company Nordics and Baltics.
søndag 27. november
21:25
Klovn julespecial Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
TV 2 er klar med en Klovn julespecial fra 27. november
Frank og Mia skal være bedsteforældre – og endda lige ved juletid. Frank udsætter dog forholdet til svigerfamilien for en del prøvelser.
Udover Casper, Frank, Mia og Fnug: Camilla Lehmann. Så byder denne julespecial også på skuespillerparret Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk som svigerforældre til Frank og Mias datter Fie, der spilles af Therese Bilfeldt.
Også Thor Støvelbæk er på rollelisten som Lars og Anettes søn samt Fætter Andreas: Roger Kormind. Bo: Marcuz Jess Petersen.
onsdag 23. november
00:02
Hånden på hjertet Serie Drama
Læs omtale
Ny svensk serie på C More fra 23/11.
Parterapeut Ava bor i Stockholm og har en speciel evne. Ved at placere sin hånd på en persons hjerte, kan hun se scener fra deres fremtidige kærlighedsliv. Selv har hun mistet troen på kærligheden, indtil hun en dag får en vision, der ændrer alt.
fredag 19. april
09:02
Furia – Sæson 2 Serie Drama, Krimi, Norsk, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Den norske spændingsserie ‘Furia’ serien er solgt videre til Prime Video, hvor sæson 2 får premiere 19. april.
I den første sæson af ‘Furia’ fulgte vi agenterne Ragna (Ine Marie Wilmann) og Asgeir (Pål Sverre Hagen) i kampen mod højreekstremistiske kræfter i Norge og Europa.
I sæson 2 finder handlingen sted til år efter begivenhederne i første sæson. Agenterne skal igen jonglere familieliv og hemmeligt efterretningsarbejde, når ekstremister planlægger nye terrorangreb i Europa. Og da en vigtig mission tager en katastrofal drejning for Ragna og Asgeir, bliver de mennesker, de elsker, Norge og sammenholdet i Europas sat på en alvorlig prøve. Kampen mod kræfterne i de mørkeste miljøer, fremmedhad og højreekstremisme tager agenterne fra Lofotens smukke natur til Budapests brostensbelagte gader og til det dramatiske byliv i Warszawa.
Ligesom den første sæson er ‘Furia’ sæson 2 skabt af Emmy-vinderen Gjermund Stenberg Eriksen.
fredag 25. november
06:00
Guru – Sæson 2 Serie Dansk, Komedie
Læs omtale
Simon Kvamm og holdet bag Guru er klar med en ny sæson af komediedramaet om lifecoachen Anders Mertz, der forsøger at forbedre andre menneskers liv, men som er fortabt i sit eget.
Guru II har premiere 25. november på DR1 og DRTV. På DR1 sendes serien som dobbeltafsnit tre fredage i træk klokken 21.25.
Fra ’Gå Selv’ til ’Gå Sammen’
Siden sidst har Anders Mertz udtænkt et nyt koncept. I stedet for ’Gå Selv’ er overskriften nu ’Gå Sammen’, hvor hans budskab er, at man som menneske får langt mere succes igennem fællesskabet. Inspireret af Kasper Hjulmands ledelsesstil og arbejde med bløde værdier på det danske fodboldlandshold, drømmer Anders om at stå i spidsen for et kursuscenter, hvor man bliver ”En Større Del Af Noget Vigtigt”. Så han åbner ’Lets Go Academy’ sammen med sin ven Ralf Aulum (Brian Lykke), forretningspartner Allan Dinesen (Kasper Nielsen) og væbneren Vandela Yerst (Kirsten Lehfeldt).
Anders’ projekt kommer dog i stormvejr, da han uventet bliver kontaktet af sin far Erik Mertz (Finn Nørbygaard) med hvem han ikke har haft kontakt i flere år. Erik, der er arkitekt og lokal kendis, har noget vigtigt han vil bede sin søn om. Anders ser sig nødsaget til at gå ind i farens projekt, og det bliver en fatal beslutning.
Alt sammen forsøger Anders at bearbejde hos sin egen terapeut Master Fenn (Frederik Cilius), som dog er mere optaget af at forklare om østlig filosofi og buddhisme, som han for nylig er konverteret til.
Udover Finn Nørbygaard er Alexander Clement også ny mand på rollelisten som yogalæren Sune. Serien er efter idé af Simon Kvamm og produceret af The Bunch for DR. Hvert afsnit varer cirka 28 minutter.
fredag 2. december
09:03
Three Pines Serie Drama, Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Three Pines er titlen på en ny detektiv dramaserie der har premiere på Prime Video 2. december. Serien er på 8 afsnit og er baseret på den canadiske forfatter Louise Penny’s, mysterieromaner, der foregår i den canadiske provins Quebec, og centreret om den frankofone chefinspektør Armand Gamache.
Hver sag dækkes over 2 afsnit.
Mere om handlingen på engelsk:
The empathetic and astute Chief Inspector Gamache is tasked with solving a number of mysterious and perplexing murders in the strange-but-beguiling village of Three Pines. Assisted by his trusted team—the combative and troubled Sergeant Jean-Guy Beauvoir (Rossif Sutherland), the intelligent Indigenous working mother Sergeant Isabelle Lacoste (Elle-Máijá Tailfeathers), and the accident-prone rookie Agent Yvette Nichol (Sarah Booth)—Gamache and his group are initially treated suspiciously by the village’s residents. Yet despite the cool welcome, Gamache can’t help but find himself oddly drawn to this unusual place and its eccentric residents, including the owners of the bistro, Gabri (Pierre Simpson) and Olivier (Frédéric-Antoine Guimond), artists Peter (Julian Bailey) and Clara (Anna Tierney), bookshop-owner-cum-psychologist Myrna (Tamara Brown), gallery owner Bea (Tantoo Cardinal), and the irascible poet Ruth (Clare Coulter). The deeper Gamache delves into the secret lives of these people who have found sanctuary from the outside world in Three Pines, the more it affects him.
Along with murder case covered over two episodes, Three Pines interweaves a dark, mysterious, serial-story, which uncovers police failings to properly investigate cases of missing Indigenous women, as well as corruption at the heart of the provincial Sûreté du Québec police force. Additional cast includes Marie-France Lambert, Frank Schorpion, Marcel Jeannin, Georgina Lynn Lightning, Crystle Lightning, Isabel Deroy-Olson, and Anna Lambe.
mandag 21. november
00:00
North Sea Connection – Sæson 1 Serie Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
North Sea Connection er en international dramathriller, som fandt sted i et idyllisk fiskersamfund i Roskillane, Connemara. Kenny-familien har fisket på Irlands vestkyst i generationer, men Ciara (Lydia McGuinness), som den yngste i familien, kan blive det sidste familiemedlem til at gøre det. Når hendes bror Aidan ( Kerr Logan ) også styrer familiens sikkerhed ved at håndtere en drogtransport til søs, skal Ciara vinde over kartellet og finde en måde, hvorpå familien kan overleve. I North Sea Connection portrætterer svenske Alida Morberg politibetjenten Tuva, der forsøger at bevise sit værd over for sin chef. Udover Alida Morberg (Beck, Svartsjön) ser vi bl.a. Claes Ljungmark ( Borg ), Lydia McGuinness ( Wild Mountain Thyme ) og Kerr Logan ( AliasGrace ).
torsdag 1. december
06:01
Tinka og Sjælens Spejl Serie Julekalender
Se Trailer her
Læs omtale
Tinka er tilbage i den tredje julekalender for hele familien, ‘Tinka og Sjælens Spejl’, fra 1. december på TV 2 og TV 2 PLAY.
Tinka og Sjælens Spejl – det handler den om
Sidst vi mødte Tinka, indførte hun Samlingen, hvor repræsentanter for regionerne – og et enkelt menneske – sammen styrede og bestemte. Til gavn for både voksne nisser og dem, som i fremtiden skulle føre Nissernes Rige videre. Eller det var i hvert fald meningen…
1. december glæder Tinka sig til, for første gang som rigets Førstenisse, at skulle stå i spidsen for den traditionsrige amuletceremoni. Der er samarbejdsvanskeligheder i Samlingen, hvor hver nisse, i stedet for at arbejde for det fælles bedste, kun arbejder for egne interesser. Amuletceremonien bliver forhåbentlig det tiltrængte lyspunkt, alle har brug for. Men Tinka har undervurderet de stivnakkede nisser, og amuletceremonien ender i kaos.
Tinka begynder at tvivle på sine egne evner som nissernes leder, og da Ingi sætter hende på sporet af en familiehemmelighed, søger Tinka med hjælp fra sin bedste ven, menneskedrengen Lasse, svar i menneskenes verden. Her venter der Tinka en overraskelse, som vender fuldstændig op og ned på hendes liv og sætter hele Nissernes Riges eksistens på spil.
I ‘Tinka og Sjælens Spejl’ møder vi igen Josephine Chavarria Højbjerg som Tinka og Albert Rosin Harson som Lasse. Desuden er der gensyn med Hadi Ka-koush, Ellen Hillingsø, Christian Tafdrup, Neel Rønholt, Rosita Gjurup, Martin Bo Lindsten, Birthe Neumann, Esben Dalgaard, Jakob Femerling og Viilbjørk Malling Agger. Nye navne på rollelisten tæller blandt andre Henrik Koefoed og Anna Haarup Munch.’ Læs mere om karakterne herunder.
Hvem er Tinka?
Tinka (Josephine Chavarria Højbjerg) er halvt nisse og halvt menneske. Hun er en modig og til tider stædig pige med en veludviklet sans for retfærdighed. Tinka er valgt som Førstenisse og står dermed i spidsen for Samlingen, som regerer Nissernes Rige. Tinka bor med sin plejemor Nille i Kongsby og er bedste venner med menneskedrengen, Lasse.
Hvem er Nille?
Nille (Neel Rønholt) er Tinkas plejemor. Hun er sød, hjælpsom og har et stort hjerte. Nille er kæreste med Lasses far, Mikkel, og så arbejder hun som skrædder i Kongsby.
Hvem er Fileas og Ingi?
Fileas (Christian Tafdrup) mener selv, at han er Nissernes retmæssige konge, og han har taget Tinkas afskaffelse af enevælden ret hårdt. Samlingen har reduceret Fileas til at muge ud i de kongelige stalde, og hans nærmeste allierede er nu stemmerne i hans eget hoved. Fileas savner sin royale titel, og han vil gå langt, måske også for langt, for at få den tilbage. Ingi (Ellen Hillingsø) var engang hærchef i Nissernes Rige, men nu sidder hun indespærret i Ensomhedens Tårn. Ligesom Tinka er Ingi halv nisse, men hun er også halv trold og har et troldeøje under klappen på sit højre øje. Hun er ikke bleg for at gå til yderligheder for at opnå det, hun vil. Og hendes plan er at få hævnet sig over nisserne – én gang for alle.
Hvem er Birk, Grot og Falke?
Birk (Jakob Femerling) er dyreskovsnissernes repræsentant i Samlingen. Han er charmerende, elegant og altid positiv. Birk har altid sin lut over skulderen og benytter enhver lejlighed til at synge en af sine egne sange. Grot (Esben Dalgaard) er Minedalens repræsentant i Samlingen. Han er stor og stærk og altid bevæbnet med sin økse. Grot er vellidt og skaber højt humør hos nisserne, og så elsker han mad og juleslik. Falke (Viilbjørk Malling Agger) er fra Nordlandet. Falke er disciplineret, veltrænet og hurtig. Hun skyder med bue og pil og sidder med i Samlingen.
Hvem er Skir
Skir (Hadi Ka-koush) er embedsmanden, som Samlingen (og Kongen før i tiden) altid spørger til råds. Han er pligtopfyldende og diplomatisk. Skir kender alt til nissernes love og deres ældgamle historie.
Hvem er Nissetegneren?
Nissetegneren (Henrik Koefoed) er en ældgammel nisse fra en stolt slægt, som i flere generationer har siddet oppe i toppen af Kongeslottet og tegnet nissernes historie. Han bliver nemt fornærmet, og han har svoret en ed, at ingen uvedkommende udover Kongen må få adgang til de hemmelige informationer, der gemmer sig i pergamentrullerne.
Hvem er Kinok?
Kinok (Kristian Holm Joensen) bor på Vestensletterne bag Helvardskoven langt udenfor kortet. Han er sky af natur og trives godt med at være alene. Bag facaden gemmer Kinok på en ulykkelig kærlighed, som betyder, at han aldrig kan vende tilbage til Nissernes Rige.
Hvem er Lasse?
Lasse (Albert Rosin Harson) er en trofast ven, som altid er der, når det virkelig gælder. Han elsker selv at lave musik, men han kæmper lidt med at finde sin egen lyd. Lasse går i gymnasiet og sidder med i Samlingen i Nissernes Rige, og han er Tinkas bedste ven. Han bor på Søgaard sammen med sin familie, der består af lillesøster Astrid, far Mikkel og farmor Maja.
Hvem er Maja og Astrid
Maja (Birthe Neumann) er Mikkels mor og Lasse og Astrids farmor. Hun elsker sin familie højt men er også travlt optaget af at finde mening med livet som pensionist. Maja er aktiv på datingmarkedet, men det bliver hurtigt tydeligt, der skal ryddes op i fortiden, før der kan blive plads til fremtiden. Astrid (Rosita Gjurup) er er Lasses lillesøster. Hun er sjov, glad og altid i julehumør. Hendes store kærlighed til julen bliver sat på prøve, da den nye pige i klassen giver udtryk for, at alt med jul er barnligt. Og barnlig er det sidste, Astrid ønsker at være.
Hvem er Mikkel?
Mikkel (Martin Bo Lindsten) er Lasse og Astrids far. Han er omsorgsfuld og hårdtarbejdende og kæmper med at give slip på sine næsten voksne børn. Mikkel arbejder som møbelsnedker i sit værksted på Søgaard, og han er kæreste med Tinkas plejemor, Nille.
Hvem er Juliane
Juliane (Anna Haarup Munch) er den nye pige i Astrids klasse. Hun er næsten et år ældre end alle de andre i klassen, og Astrid vil gerne gøre et godt indtryk på hende. Juliane synes, at julen er barnlig og virkelig ’cringe’, men måske gemmer Juliane på en hemmelighed, som ikke engang Astrid kender til.
Hvem er Atari Allan
Atari Allan (Ari Alexander) er verdens ældste kollegianer. Allan føler ikke, han og resten af nørderne i spillecafeen bliver respekteret af resten af kollegiet, og han er derfor ikke begejstret over Tinkas plan om at holde julefesten i cafeen.
Hovedforfatterne til ‘Tinka og Sjælens Spejl’ er Morten Dragsted og Emil Millang, og julekalenderen er instrueret af Christian Grønvall. Julekalenderen er ligesom de to første, ‘Tinkas juleeventyr’ og ‘Tinka og kongespillet’, produceret for TV 2 af Cosmo Film med støtte fra FilmFyn og ved producer Sille Sterll.
De to tidligere Tinka-julekalendere, ‘Tinkas juleeventyr’ og ‘Tinka og kongespillet’, kan ses på TV 2 PLAY fra 1. november som opvarmning til ‘Tinka og Sjælens Spejl’, der har premiere 1. december.
onsdag 19. april
09:01
9-1-1 – Sæson 6 Serie Action, Drama, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Explores the high-pressure experiences of the first responders who are thrust into the most frightening, shocking, and heart-stopping situations.