Reality
torsdag 7. april
00:06
Læs omtale
Ny discovery-satsning sender seks kendte danskere på tværs af ødemarken, Rasmus Bjerg, Jeanette Ottesen og Jakob Fauerby er med i det nye adventureprogram ’Overlev Ødemarken’, der kan ses på discovery+ og Kanal 5 fra 7. april.
Overlev Ødemarken – Det er præmissen
Svært terræn, mange højdemeter og vilde dyr er blandt de udfordringer, som seks kendte danskere har sagt ja til at gå i møde, når de i det nye Discovery-program Overlev Ødemarken skal vandre i det smukke Kaukasus ved Georgien.
Vildmarksekspert Kristian Jersing, som har flere års erfaring med at overleve i de fjerneste og mest ubarmhjertige egne, skal guide Rasmus Bjerg, Jeanette Ottesen, Jakob Fauerby, Marco Ilsø, Sara Sadiq Frost og Signe Skov gennem det til tider ubarmhjertige terræn i Georgien.
Deltagerne må kun medbringe det, som de selv kan bære på ryggen, mens de vandrer på de smalle bjergstier og improviserede broer. Men det er ikke kun højdeskrækken og konditionen, der bliver testet. Der er nemlig en risiko for, at de bliver konfronteret af vilde dyr som brune bjørne, ulve, leoparder og giftslanger, der findes i naturen i Kaukasus.
– Jeg er klar over, og jeg ved, at det er en kæmpe udfordring for mig, og jeg er på jomfruelig grund ift. mig selv. Det er også derfor, jeg gør det, siger skuespiller Rasmus Bjerg i programmet, der er blandt de seks kendte deltagere.
Jeanette Ottesen går opgaven i møde med stor respekt. – Jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at opdage nogle sider af mig selv, som jeg ikke har set før. På godt og ondt, siger hun om udfordringen.
Med Overlev Ødemarken fortsætter Discovery succesen med at sende kendte danskere ud af vante rammer i hjemlandet og direkte ind i en ny og mere udfordrende virkelighed. Overlev Ødemarken er således en videreføring af natur- og adventure-genren, som startede med programmet Over Atlanten og tog skridtet videre med Klædt af mod toppen med Familien Wozniacki.
– Natur- og adventureprogrammer har historisk set altid været en vigtig del af Discoverys DNA. Det er altid interessant at være vidne til, hvordan vores travle hverdag med alskens fornødenheder har distanceret os fra vores urinstinkt. Vi har af tre omgange sendt kendte danskere over Atlanten, og da programmet har været en stor succes, mente vi, at vi ville udfordre os selv yderligere inden for en genre, vi allerede excellerer i. Derfor har vi valgt at sende vores deltagere på tværs af ødemarken, som vil stille dem over for en række helt anderledes udfordringer, end vi har oplevet på åbent hav, siger programdirektør for Discovery Danmark Pil Gundelach Brandstrup.
Du kan se Overlev Ødemarken på discovery+ og Kanal 5 fra 7. april.
søndag 10. april
06:00
Vild kærlighed Reality
Læs omtale
10 singler møder hinanden for første gang, uden at vide hvem i gruppen der er deres match. Malenes tarotkort har fortalt hende, at hun vil finde kærligheden med en der hedder Andreas fra Fyn. Hun er derfor meget spændt da Andreas fra Fyn ankommer til mødestedet.
Se de første fire afsnit fra den 10. april kl 06:00 på DRTV. Herefter publiceres to nye afsnit hver søndag.
Pluto TV Dokumentar, Film, Reality, Serie, Underholdning
Læs omtale
Pluto TV er en gratis streaming-tv-tjeneste som er aktiv i en række andre lande. Den kom til Danmark, Norge og Sverige med start d. 18. maj 2022.
Lanceringen i de skandinaviske lande sker i samarbejde med Viaplay Group, som kommer med deres Viafree indhold.
Med over 64 millioner globale månedlige, aktive brugere, der spænder over 26 lande på tre kontinenter, vil Pluto TV, der allerede er førende inden for FAST-sektoren i Europa, debutere i Norden og tilbyde to forskellige seervalg, alle gratis-to-stream, med flere end 210 kuraterede og eksklusive live, lineære kanaler og en Viafree on-demand sektion.
Pluto TV er en nem, gratis streamingoplevelse med let adgang, da registrering ikke er nødvendig. Pluto TVs kanaler vil omfatte indhold fra Paramounts brands og rettigheder, favoritprogrammer fra Viafree og tredjeparts indhold gennem partnerskaber med førende, internationale og lokale udgivere, broadcastere og distributører med det formål at levere konstant nyt og varieret indhold.
Pluto TV i Danmark vil tilbyde flere end 70 tematiske og unikt kuraterede originale kanaler på tværs af flere genrer, herunder film, tv-serier, reality, børne tv, sport, nyheder og mere ved lanceringen. Indholdet inkluderer ikoniske titler fra Paramounts bibliotek, såsom Catfish, The TV Show, South Park og Dora the Explorer og filmkanaler med action, komedier og thrillere.
Derudover vil en ny udvidet on-demand gratis sektion, drevet af Viafree, indeholde de bedste lokale serier og populære serier som blandt andre Paradise Hotel, Masterchef DK og Familien fra Bryggen.
Pluto TV vil være tilgængeligt gratis overalt uden, at registrering er nødvendig. Tjenesten vil være tilgængelig på alle større streamingenheder (tv, smartphone, tablet, pc) via Pluto TV-browseren www.Pluto.tv, via app på Apple TV, Android TV, Amazon Fire TV, Chromecast, Samsung, LG og iOS- og Android-apps, der er tilgængelige i Apple Store og Google Play.
torsdag 17. marts
20:00
Alene i Vildmarken 2022 Reality DR1 Stream her
Læs omtale
Alene i Vildmarken er tilbage på DR1 og DRTV fra 17. marts med 2022 sæsonen som er på 7 afsnit. Denne gang bliver der stillet et helt nyt spørgsmål: Er det en fordel at være to sammen eller én alene i vildmarken? Der er nemlig både par og solo-deltagere med i år. Samtidig er der en endnu hemmelig deltager med.
Naturvejlederen Rikke kunne ikke forestille sig at tage i vildmarken med andre end sin far Aslak. Og de er kommet for at vinde.
Ingeniøren Ulla er lige fyldt 60 år og tager i vildmarken på soloeventyr. Ulla er god med sine hænder og ser muligheder i alt det, hun finder på sin vej.
Anna-Caroline og Ester 22 og 23 år er veninder fra Odense og Silkeborg
Se første afsnit fra den 17. marts kl 06:00 på DRTV og kl. 20:00 på DR1.
DR’s omtale af afsnit 2. 24. marts:
Det sønderjyske ægtepar Rosa og Steen er vant til at samarbejde om alting. Men kort og kompas er en helt ny udfordring for dem.
Familiefaren Simon har det lange ben foran på vandreturen. Han håber at få sat sit liv i perspektiv.
For første gang nogensinde vender en gammel kending tilbage til vildmarken for at tage revanche. Det er Carl der deltog i 2021 udgaven med sin søn, men da denne kom galt afsted med øksen måtte de trække sig kort inde i eventyret.
tirsdag 5. april
00:02
Paris in Love Reality
Se Trailer her
Læs omtale
Kom med på første række til hotelarvingen Paris Hiltons forberedelser til bryllupsfesten med Carter Reum i realityserien Paris in Love, som får dansk premiere på C More den 5. april.
Over 13 afsnit kommer du med til forlovelsesfesten i New York, hendes polterabend i Las Vegas og de tre dages bryllupsfest i Los Angeles, hvor gæstelisten blandt andre tæller Kim Kardashian, Emma Roberts, Kyle Richards og Nicole Richie.
søndag 27. marts
06:00
Nationens stærkeste III Reality
Læs omtale
Ti veltrænede deltagere skal hver uge igennem hårde fysiske og psykiske prøvelser i kampen om at blive Norges sejeste. Hvem har det, der skal til, når kræfterne slipper op, og psyken spiller dem et puds?
Se alle ti afsnit fra den 27. marts kl 06:00 på DRTV.
fredag 18. marts
09:04
Læs omtale
Er du fan af at følge eventyret ombord i realityshowet Below Deck, er der god grund til at glæde sig til det helt nye show i Below Deck-universet, nemlig Below Deck Down Under, hvor vi følger besætningsmedlemmerne på yachten M/Y Thalassa, der tager os med ’’Down Under’’ til de ikoniske Whitsunday Islands i Australien. Below Deck Down Under har premiere på hayu fredag den 18. marts.
fredag 4. marts
09:04
Top Chef – Sæson 19 Reality
Læs omtale
4. marts lander den helt nye sæson 19 af Top Chef på hayu, hvor man igen kan følge de dygtige og inspirerende kokke, når de stimler sammen i konkurrencen om at blive årets ’’Top Chef’’.
onsdag 9. marts
09:00
Byron Bay Reality
Se Trailer her
Læs omtale
Australske influencere strømmer til Byron Bay, de skønne, varme strande og det cool og kreative miljø. Følg vennerne, når de forsøger at håndtere livet og kærligheden.
tirsdag 1. marts
20:00
Kærlighed hvor kragerne vender Reality
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
Fire kække fyre fra Lolland-Falster, Nicolai, Morten, Jimmi og Kasper, har forgæves søgt efter kærligheden. Men det er svært at finde den eneste ene, når man er mand og bor i udkanten af Danmark. Kvinderne forlader nemlig de små idylliske landsbyer og tager til storbyen for at uddanne sig. Men nu får de fire fyre mulighed for at charmere en gruppe singlekvinder og måske overbevise dem om landsbylivets glæder.
I første afsnit flytter en gruppe af kvinder fra hele Danmark til Lolland-Falster, hvor drengene tager imod med nervøse salgstaler og intense speeddates.
Mere om de fire fyre i Kærlighed hvor kragerne vender 2022
Jimmi
Jimmi på 31år arbejder som kranfører på den lokale produktvirksomhed, og nyder ellers livet som ungkarl på Sydhavsøerne. Men Jimmi er begyndt at drømme om en at dele hverdagen med.
Kasper
Kasper på 26 år bor i Nakskov og er, på trods af sin unge alder, helt klar til at slå sig ned og få børn. Han drømmer om at finde en pige, der ved, hvad hun vil og som hviler i sig selv.
Morten
Morten er 28 år gammel og på udkig efter den eneste ene. Han drømmer nemlig om at starte sin egen familie og gerne indenfor en overskuelig fremtid.
Nicolai
Nicolai er 30 år, og når man bor på Lolland, så burde han for længst have slået sig ned med kone og børn. Men Nicolai har endnu ikke mødt den rette. Det håber han sker nu.