Programoversigter

onsdag 24. juni

17:10

Brooklyn Nine-Nine

17:15

Husker du… 1978

17:15

Krejlerkongen

17:15

Gensyn på dk4

17:15 – 18:10

Episode: 1. . Som det er tilfældet med den største af De Kanariske Øer, Tenerife, flokkes langt de fleste turister, der vælger Gran Canaria som rejsemål, på den mere solsikre sydkyst. Her er det til gengæld småt med kulturelle seværdigheder, frodig natur og lokalt liv. ”Hvor mange kender i virkeligheden det ægte Gran Canaria?”, spørger Frantz Howitz i denne del 1 af ”Gran Canaria på kryds og tværs”. Selv blev han yderst overrasket over, at der på Gran Canaria er langt flere arkæologiske seværdigheder end på Tenerife og La Palma. Den arkæologiske rundtur begynder i den nordvestlige by Galdár, der var den oprindelige befolknings kongeby. Her fandt en bananplantageejer i slutningen af 1800-årene en hule med hulemalerier, der senere, sammen med hele plantagen, blev testamenteret til byen Galdár og udgravet af arkæologer. Udover hulen Cueva Pintada fandt arkæologerne resterne efter den gamle før-castilianske by og i tusindvis af genstande, der fortæller om befolkningens levevis, før de blev besejret af den castilianske hær på befaling af Castiliens dronning Isabella. På De Kanariske Øer er der mange gåder forbundet med de før-castilianske befolkninger, der udviklede sig i hver deres retninger på øerne. Genetiske undersøgelser viser, at de alle har deres rod dybt inde i det centrale Nordafrika – og oprindeligt var berbere, men hvorfor blev de sejlet til De Kanariske Øer? ”Der er mange teorier”, fortæller arkæolog Raúl Quintana Quintana fra Cueva Pintada Museumspark, ”og én af dem går ud på, at det var romerne, der anbragte dem på øerne af kommercielle årsager. Deres opgave var at indsamle en bestemt type snegle, som man udvandt purpurfarven af”. Øernes befolkninger havde tilsyneladende heller ingen kontakt med hinanden, for berbere har af gode grunde ikke erfaring med sejlads. Til gengæld bragte den oprindelige befolkning på Gran Canaria traditionen at bygge svært tilgængelige kornsiloer med sig fra Nordafrika. Her er den bedst bevarede Cenobio de Valerón, som også aflægges et besøg. Højt oppe på en klippeside ligger opbevaringsanlægget placeret med sine ca. 350 små siloer. Her har arkæologerne bl.a. fundet kornrester og små forskelligartede keramiksegl, som man øjensynligt benyttede for at markere, hvem hver enkelt silo tilhørte.

Se programoversigt side