MånedsguidesTV 2 Play

Nyt på TV 2 Play i december 2023

TV 2 melder nu ud om månedens streamingnyheder her fra december 2023. I december har TV 2 fokus på danskernes yndlingshøjtid, julen. På TV 2 Play kan du se frem til alt fra deres nye familiejulekalender, julens bedste shows og underholdning til decembers store sportsbegivenheder.

Bemærk at TV 2 endnu ikke har sat en konkret dato på samtlige titler de nævner i deres oversigt. Listen nedenfor opdateres med datoer løbende.

Seriepremierer på TV 2 Play i december 2023

Anker TV 2 doku drama

Anker

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

TV 2 er snart klar med deres nye dokudramaserie ‘Anker’. Serien bygger på de store hændelser i Anker Jørgensens liv og karriere. ‘Anker’ bliver vist på TV 2 og TV 2 Play omkring årsskiftet 2023/2024.

Igennem tre afsnit fortæller dokudramaserien ‘Anker’ historien om socialdemokraten Anker Jørgensens liv og karriere i årene 1972 til 1979.

Anker Jørgensen spilles af Lars Ranthe, og over for ham ses Maria Rich som Ankers hustru, Ingrid. Lisbet Dahl spiller Ankers faster, Carla.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Fra Christiansborg møder vi politikerne Erhard Jakobsen, Ritt Bjerregaard, Per Hækkerup, Mogens Glistrup, Svend Auken, Jens Otto Krag, Henning Christophersen og Knud Heinesen. Rollerne indtages af blandt andre Ole Lemmeke, Natalie Madueño, Ole Boisen, Esben Dalgaard, Magnus Haugaard, Frank Thiel, Jesper Ole Feit Andersen og Carsten Svendsen. Jens Jørn Spottag spiller rollen som LO’s formand, Thomas Nielsen.

Ved brug af arkivmateriale fra tiden binder fortællingen virkelighed og dramatiseringer sammen i et portræt, der viser både store opture og dybe nedture for politikeren og personen Anker Jørgensen. Serien bygger på virkelige begivenheder, som er beskrevet i bøger, artikler og Anker Jørgensens dagbøger, ligesom produktionen igennem flere år har interviewet en række af Ankers tidligere kollegaer. Redaktionen bag ‘Anker’ består af Søren Steen Jespersen, Bo Tengberg og Troels Uhrbrand Rasmussen.

– Vi har foretaget grundig research af både skriftlige og mundtlige kilder – fra Ankers politiske kollegaer til hans efterladte. Vi har desuden lavet en omfattende arkivresearch, som bidrager væsentligt til billedet af Anker Jørgensen og af Danmark anno 1970’erne, siger redaktionschef ved Pipeline Production, Søren Steen Jespersen.

‘Anker’ tager sit afsæt i 1972, da Anker Jørgensen – meget overraskende – bliver statsminister, og serien følger ham igennem et hektisk årti, hvor han først mister magten, men senere genvinder statsministerposten adskillige gange. Det er en periode med oliekrise, krig og nye politiske vinde, som da Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet stormer ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973. Og samtidig er det turbulente år i Ankers egen familie, hvor der, som i det øvrige samfund, er et opgør med de etablerede normer.

– Idéen til ‘Anker’ udspringer af en fascination af en tid i stor forandring. En tid, der byder på mange paralleller til vores nutid – med en ungdom, der kæmper for lige rettigheder og klima, en krig, der udløser oliekrise og inflation samt et opbrud i det politiske miljø. Det er også fascinationen af en mand, der trods alle odds kæmpede sig op i samfundet og blev statsminister, siger instruktør Bo Tengberg.

– Vi håber, at seerne kan se sig selv i de samfundskriser, som Danmark stod i den gang, men at de også kan se sig selv i privatpersonen Anker og de universelle dilemmaer, han befinder sig i, supplerer Søren Steen Jespersen.

– Vi mener, at det er interessant med en serie om en dansk statsminister, der kom fra arbejderklassen, særligt nu, hvor vi i den offentlige debat ofte diskuterer, om politik er blevet for professionelt og for langt fra befolkningens liv. Anker havde en menneskelig troværdighed og var i øjenhøjde med sine vælgere, men kom til tider i stormvejr med sine umiddelbare reaktioner, fejllæsning af tiden og med sit mindreværd. Han lærte på den hårde måde at håndtere magten og gøre op med egne fordomme, siger TV 2 executive producer Mette Heiberg.

Dokudramaserien ‘Anker’ er på tre afsnit og produceres af Pipeline Production for TV 2 ved producent Troels Uhrbrand Rasmussen med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.

 

fredag 1. december
Valdes Jul TV 2 Julekalender 2023
1 dec 2023
19:55

Valdes Jul

TV 2
Serie | Julekalender | Seriepremiere
Læs omtale

Den nye familiejulekalender i 2023 på TV 2 Play og TV 2, ‘Valdes Jul’, handler om drengen Valde, der opsøges af ulveskifteren Tala. Hun fortæller, at han er udvalgt som Skovens Vogter, og at det ældgamle Modertræ kalder på ham for at genskabe en svunden pagt mellem skovens magiske væsener og menneskene. I 24 afsnit følger vi Valde og Tala gennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber.

Lågekalenderen koster 49 kroner og kan købes i Salling Group (føtex, Bilka, BR og Salling Stormagasiner), Coop (Fakta, Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Lokal Brugsen), Arnold Busck, Politikens Boghal, Børnenes Boghandel, Løvbjerg, Indeks Retail, Dagrofa, Kontur, Harald Nyborg, på Nemlig.com og julemærket.dk.

Valdes Jul – det handler den om

Den nye familiejulekalender handler om drengen Valde, der møder ulvepigen Tala. Hun mener, at han er udvalgt som Skovens Vogter og derfor kan genskabe Pagten mellem skovens magiske væsener og menneskene.

Valde bor sammen med sin familie på Egebjerggård. Hvert år i december forvandles gården til et traditionsrigt julemarked med juletræssalg og boder, som Valde elsker. Men Valdes glæde smuldrer, da han finder ud af, at hans mor, Malou, og morfar Jens har sat gården til salg. Valde sætter sig for at forhindre salget, og da den mystiske pige Tala pludselig dukker op fra skoven, kommer Valde på sporet af en familiehemmelighed, som får betydning for opklaringen af mysteriet omkring gården. Skoven viser sig at være fyldt med magiske hemmeligheder og fantastiske væsener, og i 24 afsnit følger vi Valde, Tala og Valdes lillesøster, Rita, igennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber.

Familiejulekalenderen er skrevet af Jesper Fink og Thomas Porsager. Den er produceret af Cosmo Film, der også stod bag fortællingen om Tinka, og som gennem mange år har leveret familiejulekalendere af høj kvalitet til TV 2.

Valde og Tala spilles af børneskuespillerne Sander Løkke Borg og Flora Augusta, mens Anker, der er Valdes bedste ven og klassekammerat, spilles af Julius Stage Melchiorsen, og Valdes lillesøster, Rita, spilles af Selma Kjær Kuscu. Valdes mor, Malou, spilles af Julie Agnete Vang, Valdes far, Morten, er Henrik Vestergaard, og morfar Jens spilles af Ulver Skuli Abildgaard.

Desuden medvirker blandt andre Tammi Øst, Morten Brovn, Anders Mossling, Oliver Tikotzki og Isabella Møller Hansen i ‘Valdes Jul’, der er optaget dels på Midtfyn og dels nord for København.

Filmpremierer på TV 2 Play i december 2023

JULEMANDENS DATTER 3 trailer - i biograferne nu!

Julemandens datter 3

Film | Dansk Drama Familie | 5.7 | 2022
Læs omtale

Lucia er teenager, flirter med Valdemar fra klassen, skændes med sine forældre, og er en af de store på julemandsskolen. Alt er godt, indtil en konfus rektor aflyser julen på grund af et traume fra fortiden. I et eventyrligt cirkus, rejser Lucia sammen med drengen Elias tilbage i tiden, for at finde ud af hvad der sket med rektor og stoppe det, så han ikke aflyser julen.

Lille Sommerfugl | Hovedtrailer | I biografen 3. december

Lille sommerfugl

Film | Dansk Drama | 5.8 | 2020
Læs omtale

Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største… I løbet af én lang aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve.

Retfærdighedens Ryttere | Se den hjemme nu 💥🍿

Retfærdighedens ryttere

Film | Action Dansk Komedie | 7.5 | 2020
Læs omtale

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

TAG MIN HÅND - i biograferne nu!

Tag min hånd

Film | Dansk Komedie | 5.7 | 2022
Læs omtale

Maja bor sammen med sin mand, Claes, og teenagesønnen, Magnus, i et skønt hus, der snart får en flot dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes meddeler, at han vil skilles og foreslår, at Maja lige logger ind på borgerservice.dk og vælger rubrikken straksskilsmisse.

Underholdning / dokumentar på TV 2 Play i december 2023

Alletiders juleshow 2023 TV 2 Play

Alletiders juleshow 2023

Underholdning
Læs omtale

Med værterne Natasja Crone og Peter Mygind i Musikkens Hus i Aalborg.

De kongelige øjeblikke 2023 TV 2 Play
Læs omtale

Traditionen tro ser TV 2 tilbage på året i det danske kongehus. Her vendes blandt andet Royal Run, besøg fra Ukraine – og ikke mindst den store fejring af prins Christians 18-årsfødselsdag.

De største øjeblikke 2023 TV 2 Play
Læs omtale

Som altid fejrer TV 2 året, der er gået i et show med den bedste musik, de største danske stjerner og alt det, der har formet året 2023.

Rasmus Bjerg Juleshow TV 2 Play

Rasmus Bjerg Juleshow

Underholdning
Læs omtale

Rasmus Bjerg er trukket i gallatøjet og sammen med Danmarks Underholdningsorkester tager han os med på en magisk rejse fuld af sjov, musik, nostalgi og en masse personlige juleanekdoter fra hans eget liv.

Stormester julespecial TV 2 Play

Stormester julespecial

Underholdning
Læs omtale

Anders Lund Madsen, Jesper Ole Feit Andersen, Petra Nagel, Kathrine Abrahamsen og Hadi Ka-koush er tilbage som årets julenisser i en særudgave af det populære ‘Stormester’.

onsdag 29. november
Linde på Langeland i julehumør
29 nov 2023
06:01
Læs omtale

Julen varer lige – fra påske… i hvert fald hos ‘Linde på Langeland’, der er i julehumør fra 29. november på TV 2 Play og 6. december på TV 2.

Sofie Linde og familien er tilbage på Langeland og byder julen velkommen i Vennely. Det er dog ikke helt nemt at renovere i kulde og mørke, men når man som Sofie elsker julen, så kan den snildt fortsætte i foråret, for på Langeland varer julen helt – fra påske.

Se ‘Linde på Langeland – i julehumør’ på TV 2 Play 29. november og 6. december på TV 2. Der er tre afsnit i alt

lørdag 2. december
UEFA EURO 2024
2 dec 2023
18:00
Læs omtale

TV 2 er med når 24 mandskaber og dermed i alt 51 kampe skal fastlægges i lodtrækningen til EM slutrunden 2024.

UEFA EURO 2024 afvikles fra den 14. juni til den 14. juli 2024. Den 14. juli 2024 spilles finalen på Olympiastadion i Berlin.

onsdag 6. december
Jul på Hindsgavl TV 2 Fri
6 dec 2023
21:15

Jul på Hindsgavl

TV 2 Fri
Underholdning
Læs omtale

TV 2 tjekker ind på Hindsgavl Slot, hvor 100 gæster er på juleophold for at fejre højtiden langt væk fra enhver form for julestress.

Slottets faste dekoratør Jannie har rygende travlt med at julepynte samtlige stuer i den gamle hovedbygning. Og i slotskøkkenet forberedes en klassisk dansk menu til aftenen. Her skal ikke eksperimenteres, for juleaften skal være præcis, som vi kender den. Med andesteg og risalamande – og selvfølgelig masser af julekager og knas.

Der er tre programmer i programserien, der kan ses på TV 2 Fri og TV 2 Play.

søndag 10. december
Året der gak 2023 TV 2 Play
10 dec 2023
20:55

Året der gak 2023

TV 2 Charlie
Underholdning
Læs omtale

Igen i år hylder TV 2 Charlie alt det, vi grinede af det forgangne år med et konfettisprøjtende satireshow.

Der er lagt i ovnen til en satirisk buffet, når 2023 bliver serveret på et festligt sølvfad. Værterne er endnu en gang satiregruppen PLATT-FORM, der består af Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby. Og vi tør godt love, at de har tilrettelagt en både underholdende, kærlig og rørende aften.

fredag 15. december
Hjørring Revyen 2023
15 dec 2023
22:00
Læs omtale

Vises på TV 2 Play og TV 2 Charlie 10. december.

tirsdag 19. december
Søren Østergaard - da min hånd begyndte at ryste TV 2 Charlie
19 dec 2023
20:45
Læs omtale

Søren Østergaard har elsket cirkus hele sit liv, og i dag betyder hans eget Zirkus Nemo nærmest alt for ham. Men Søren har fået et alvorligt benspænd – han har fået konstateret Parkinsons sygdom.

I portrættet fortæller Søren for første gang åbent om sygdommen og kampen for sit helbred – og for sit cirkus.

‘Søren Østergaard – da min hånd begyndte at ryste’ kan ses på TV 2 Play og TV 2 Charlie 19. december. Samme aften er der premiere på ‘Zirkus Nemo’-forestillingen fra 2023 i to afsnit på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

torsdag 21. december
Jagten på Min Forsvundne Far TV 2 Echo
21 dec 2023
06:00
Læs omtale

‘Jagten på min forsvundne far’ er en ny britisk dokumentar med premiere 21. december på TV 2 Play

Da Luke finder ud af, at hans far ikke er hans rigtige far, sætter han sig for at finde sin biologiske far. Han skal lede efter en bartender, der hedder Carlos, og som hans mor mødte på en ferierejse sammen med veninderne tilbage i 1990’erne.

The Julekalender TV 2 Charlie
Foto: Steen Linde/TV 2

Der er traditionen tro et skønt gensyn med ‘The Julekalender’, hvor De Nattergale is toback og tager os med til et jysk-engelsk univers of nissers and kartoffelmakers. Det er på TV 2 Charlie og TV 2 Play fra 1. december.

Sport højdepunkter i december på TV 2 Play

VM Kvindehåndbold 2023 TV og Streaming

VM-håndbold for kvinder – følg dette års VM i håndbold for kvinder, der bliver spillet i Danmark, Norge og Sverige.

 

Final4 – Juledagene byder på en kæmpe håndboldfest, når det er tid til kvindernes Final4 29. og 30. december. Team Esbjerg har vundet de seneste to gange – tager de mon titlen igen?

C More og Britbox premierer på TV 2 Play i december 2023

Filtrér oversigten

fredag 1. december
unnamed file 1
1 dec 2023
00:02

John Wick 2

Film | Action
Læs omtale

John Wick er tilbage! Den legendariske lejemorder gider ikke mere, men tvinges til at udføre et mord mere på en gammel ven i Rom. Men attentatet i Rom bliver ikke Johns sidste drab; pludselig vender hele sammenslutningen af lejemordere sig mod ham! Det går ikke stille af, når John Wick skyder sig gennem Italiens hovedstad og tager kampen hjem til gaderne i New York.

2004153 john wick chapter 3 parabellum vod keyart 320 460 danosv dan swe nor screen
1 dec 2023
00:02
Læs omtale

I den tredje, hæsblæsende omgang adrenalin-action er super-lejemorderen John Wick tilbage, denne gang med en dusør på hans liv på 14 millioner dollar og en hær af professionelle dræbere i hælene på ham. Efter at have taget livet af et medlem af De Høje Herrer, det hemmelige lejemorderlavs ledelse, er John Wick blevet forvist, og verdens mest nådesløse lejemordere ligger på lur efter ham overalt.

2019

A Mrs. Miracle Christmas C More
1 dec 2023
01:00

A Mrs. Miracle Christmas

Film | Julefilm | 7.3 | 2021
Læs omtale

Hjertevarm amerikansk julefilm efter Debbie Macombers roman. Familien McCullough skal ansætte en hjemmehjælp, og snart banker Gloria på døren med en dosis julemagi til familien.

An Unexpected Christmas C More
1 dec 2023
01:00

An Unexpected Christmas

Film | Julefilm | 6.9 | 2021
Læs omtale

Romantisk juelfilm om Jamie og Emily, som faktisk har slået op. Men de mødes tilfældigt i hans hjemby og havner hos hans familie i julen. An Unexpected Christmas er fra tv-kanalen Hallmark.

My Christmas Family Tree C More
1 dec 2023
01:00

My Christmas Family Tree

Film | Julefilm | 7.6 | 2021
Læs omtale

Vanessa er vokset op i en plejefamilie i New York, men efter en DNA-test finder hun sin rigtige far, Richard. Snart er hun på vej til hans familie for at fejre jul og får et lift af Richards ven Chris. Julefilm fra tv-kanalen Hallmark.

The Santa Stakeout C More
1 dec 2023
01:00

The Santa Stakeout

Film | Julefilm | 6.4 | 2021
Læs omtale

Romantisk julefilm fra Hallmark om betjentene Tanya og Ryan, der går undercover som et nygift par for at overvåge Mr. Miller, den hovedmistænkte i en serie indbrud.

Time for Them to Come Home for Christmas C More
1 dec 2023
01:00

Time for Them to Come Home for Christmas

Film | Julefilm | 7.2 | 2021
Læs omtale

En kvinde, som lider af hukommelsestab efter en ulykke, drager af sted mod en julefestival i en lille by for at følge den eneste ledetråd til sin identitet. Med på rejsen er hendes sygeplejerske Paul. Romantisk julefilm fra tv-kanalen Hallmark.

onsdag 6. december
A Dog's Journey C More
6 dec 2023
01:00

A Dog’s Journey

Film | Drama | 7.4 | 2019
Læs omtale

I efterfølgeren til det hjertevarme drama A Dog’s Purpose møder vi igen hunden Bailey, som er genforenet med sin gamle herre Ethan og nu bor på landet i Michigan med hans familie. Filmen er baseret på W. Bruce Camerons bog af samme navn.

A Dog's Purpose C More
6 dec 2023
01:00

A Dog’s Purpose

Film | Drama | 7.2 | 2017
Læs omtale

Hvad er en hunds formål i livet? Det forsøger golden retriever-hvalpen Bailey at finde ud af, da han bliver reddet af drengen Ethan. Bailey får dog flere chancer for at finde sit formål, for han genfødes som en ny hvalp den ene gang efter den anden.

torsdag 7. december
Archie I BritBox Original I Exclusive Trailer
7 dec 2023
00:04

Archie

Serie | Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2023–
Læs omtale

‘Archie’, er titlen på en ny BritBox serie skrevet af BAFTA-prismodtageren Jeff Pope. Serien skildrer livet af en af Hollywoods største skuespillere, Cary Grant, og har Jason Isaacs i hovedrollen.

I Archie medvirker også Laura Aikman (Bluestone 42, Gavin and Stacey) som Carys ekskone, Dyan Cannon, Harriet Walter (Succession, Ted Lasso, Killing Eve) som Elsie Leach, Carys mor- Dainton Anderson (Patrick Melrose), Calam Lynch (Bridgerton) og Oaklee Pendergast (Home), spiller de yngre versioner af Archie Leach, og Kara Tointon (Mr Selfridge, The Halcyon, Sound of Music Live), spiller den unge Elsie.

Serien lanceres med to afsnit ugentligt den 7. december og den 14. december.

Archie – mere om handlingen

Archie er historien om Archibald Alexander Leachs problemfyldte barndom, og hvordan ekstrem fattigdom, farens utroskab og tabet af hans ældre bror rev familien fra hinanden, og sendte hans mor ud i en nedadgående spiral af sorg og depression.

I en alder af 14 år blev Archie castet i et musikshow, og rejste på tourné med de andre skuespillere til USA. Et tilfældigt møde med komikeren George Burns hjalp ham med at finde fodfæste i skuespiller verden, og en kontrakt med et filmstudie og en navneændring betød, at Cary Grant blev født.

Dramaserien skifter scener til 1961, hvor den legendariske skuespiller befinder sig på toppen af sin karriere, og har brudt samtlige box office rekorder. På trods af sin succesfulde karriere er Archie dybt ulykkelig i sit privatliv, indtil han møder og forelsker sig en 33 år yngre skuespillerinde, Dyan Cannon.

Now You See Me C More
7 dec 2023
01:00

Now You See Me

Film | Thriller | 7.2 | 2013
Læs omtale

Fire talentfulde illusionister optræder i Las Vegas og afslutter deres show med at røve en bank – tilsyneladende i virkeligheden. FBI-agenten Dylan Rhodes sættes på sagen, men jo mere han dykker ned i den, jo mere forvirret bliver han.

Now You See Me 2 C More
7 dec 2023
01:00

Now You See Me 2

Film | Action | 6.4 | 2016
Læs omtale

Ét år efter at have udmanøvreret FBI og vundet publikums gunst med deres magiske Robin Hood-numre, dukker illusionisterne op med en comeback-optræden i håb om at afsløre en teknologimagnats uetiske forretningsmetoder.

Screened Out C More
7 dec 2023
01:00

Screened Out

Dokumentar | 6.4 | 2020
Læs omtale

Dokumentaren Screened Out går i dybden omkring vores skærmtid og undersøger, hvordan det påvirker såvel voksne hjerner som børns udvikling. Den nye digitale teknik har revolutioneret vores fremtid, men har også ført en ny slags afhængighed med sig.

Welcome to Chechnya C More
7 dec 2023
01:00

Welcome to Chechnya

Dokumentar | 7.9 | 2020
Læs omtale

Anmelderrost dokumentar som skildrer forfølgelsen af LGBTQIA-personer i Tjetjenien, et land hvor der ikke findes homoseksuelle i følge præsident Ramzan Kadyrov. Vi følger en gruppe aktivister, som prøver at redde de berørte.

fredag 8. december
BECK 49 Inferno
8 dec 2023
00:02

Beck – Inferno

Serie | Krimi
Læs omtale

Når Beck – Inferno begynder er intet som før i Beckgruppen. Alex (Jennie Silfverhjelm) efterforsker et drab ved en tankstation, men er meget påvirket af at Jenny (Anna Asp) er fyret og Josef er hjemsendt på grund af den interne undersøgelse.

Samtidigt er Klas Fredén blevet øverste chef for SÄPO. Han kontakter Josef og tilbyder ham sin hjælp, men ingenting er gratis og Klas vil have noget til gengæld. Josef takker nej, men efter det første forhør i den interne undersøgelse, indser han at han er chanceløs og opsøger Klas igen. Klas ønsker at Josef skal finde en kvinde, som siges at have stjålet Botticelli-maleriet Inferno, et maleri der anvendes som sikkerhed i et utal af narkohandler. Aftalen viser sig at få fatale konsekvenser for både Josef, Klas og Beck-gruppen.

I øvrige roller ses blandt andet Kristoffer Hivju, Måns Nathanaelson, Ingvar Hirdwall, Elmira Arikan, Valter Skarsgård oog Happy Jankell.

Peter Haber, som har spillet titelrollen siden 1997, er stadig politikommisær Martin Beck.

Beck – Inferno bygger på forfatterparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös karakterer og bøger om Martin Beck. Producent er Francy Suntinger på Filmlance International, del af Banijay. Instruktør er Pontus Klänge og for manuskript står Annika Sandahl. Dramachef TV4 er Piodor Gustafsson og TV4 producent er Jon Mankell. Beck er en samproduktion mellem TV4, Filmlance og Nordisk Film Production i samarbejde med ZDF, DR, TV 2 Norge, Nordisk Distribution og Banijay Rights. Beck distribueres internationalt af Banijay Rights.

Beck 50 – Dødsvande forventes at have premiere på C More tidligt forår 2024.

onsdag 13. december
Vinden i piletræerne Britbox
13 dec 2023
00:04

Vinden i piletræerne

Film | Adventure | 6.4 | 2006
Læs omtale

En ny version af Kenneth Grahames klassiske børnebog med Matt Lucus og Bob Hoskins i hovedrollerne.

torsdag 14. december
Being Poirot Britbox
14 dec 2023
00:04

Being Poirot

Dokumentar | 8.5 | 2013
Læs omtale

Efter at have spillet Hercule Poirot i 25 år, undersøger den britiske skuespiller David Suchet, hvorfor folk stadig elsker denne legendariske karakter.

Dark Waters C More
14 dec 2023
01:00

Dark Waters

Film | Drama | 7.6 | 2019
Læs omtale

Virkelighedsbaseret dramathriller om en advokat, som afslører en kemikalievirksomhed, som har forurenet jorden i en by i Virginia. Dark Waters er instrueret af Todd Haynes (Far From Heaven, Carol). I hovedrollerne ses Mark Ruffalo og Anne Hathaway.

Deepwater Horizon C More
14 dec 2023
01:00

Deepwater Horizon

Film | Drama | 7.1 | 2016
Læs omtale

Virkelighedsbaseret actiondrama om begivenhederne på olieriggen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, hvor en brand fører til en historisk katastrofe. I rollerne ses Mark Wahlberg, Kurt Russell, Gina Rodriguez, Kate Hudson og John Malkovich.

fredag 15. december
Into the Blue Britbox
15 dec 2023
00:04

Into the Blue

Film | Krimi | 6.1 | 1997
Læs omtale

John Thaw (Inspector Morse) spiller en mislykket forretningsmand, der bliver indkaldt af det lokale politi, da en ung engelsk kvinde forsvinder på øen Rhodos.

Book Club C More
15 dec 2023
01:00

Book Club

Film | Drama | 6.1 | 2018
Læs omtale

Romantisk dramakomedie om fire nære veninder, som har en bogklub. Da de læser den erotiske roman “Fifty Shades of Grey”, får det uanede konsekvenser. Hovedrollerne i Book Club spilles af Diane Keaton, Jane Fonda, Candice Bergen og Mary Steenburgen.

Green Book C More
15 dec 2023
01:00

Green Book

Film | Drama | 8.2 | 2018
Læs omtale

Året er 1962. Frank “Tony Lip” Vallelonga (Viggo Mortensen) er en hvid dørmand i New York, som bliver chauffør for den sorte pianist Don Shirley (Mahershala Ali) under en turné i sydstaterne. Oscarvinder for bedste film, manuskript og birolle (Ali).

lørdag 16. december
The World’s Most Extraordinary Christmas Dinners Britbox
16 dec 2023
00:04
Læs omtale
søndag 17. december
Goodnight Mister Tom Britbox
17 dec 2023
00:04

Goodnight Mister Tom

Film | Drama | 7.8 | 1998
Læs omtale

En genert og stille person fra Anden Verdenskrig bliver huset af en utilfreds gammel mand, og de udvikler snart et tæt bånd.

mandag 18. december
Murder Most Horrid - Sæson 1-2 Britbox
18 dec 2023
00:04

Murder Most Horrid – Sæson 1-2

Serie | Drama | 7.3 | 1991–1999
Læs omtale

(Sæson 1 & 2): Dawn French’s morsomme mord-dramady.

tirsdag 19. december
Goodbye Mr Chips Britbox
19 dec 2023
00:04

Goodbye Mr Chips

Film | Drama | 7.5 | 2002
Læs omtale

Skildrer livet for en meget elsket skolelærer på en privatskole i 1920’erne med Martin Clunes.

onsdag 20. december
French & Saunders - Julespecial Britbox
20 dec 2023
00:04
Læs omtale

Julespecial (1994)

Sherwood | Trailer - BBC Trailers
20 dec 2023
00:04

Sherwood

Serie | Drama Krimi | Seriepremiere | 7.4 | 2022–
Læs omtale

David Morrissey (The Missing, State of Play, The Walking Dead) leder et stjernespækket cast i denne seks-delte serie. De medvirkende er Joanne Froggatt (Downtown Abbey, Liar), Rob- ert Glenister (Hustle Spooks, Law & Order UK), Alun Armstrong (Breeders, Year of the Rabbit, New Tricks) Lesley Manville (The Crown, Phantom Thread, Harlots, Mum) og Adeel Akhtar (Sweet Tooth, Utopia). Sherwood, som er skrevet af James Graham (Quiz, Ink), er delvist inspireret af virkelige begi- venheder. Midt i Sherwood opdages to chokerende og uventede mord, der kaster et alle- rede splittet samfund ud i kaos, og udløser en massiv menneskejagt. Mistænksomheden og fjendtligheden vokser, ikke kun mellem livslange naboer, men også mod politistyrkerne, der ankommer til byen. De tragiske mord truer med at genoplive historiske konflikter, der blev udløst under minearbejderstrejken for tre årtier siden. Sherwood er både et overbevisende, nutidigt krimidrama og en dybtfølt menneskelig for- tælling om et samfund, der tvinges til at konfrontere grusomme begivenheder fra årtier til- bage, som stadig præger dem. Samtidig fungerer det som en aktuel udforskning af de kom- plekse sociale og politiske strukturer i nutidens post-Brexit Storbritannien. Serien dykker ned i nogle af de mest presserende brud, der har formet det moderne britiske samfund.

Midsommar C More
20 dec 2023
01:00

Midsommar

Film | Gyser | 7.1 | 2019
Læs omtale

Anmelderrost gyserfilm om et ungt, amerikansk par, som skal fejre midsommer med venner i Sverige. Men befolkningen i den afsides liggende by i Hälsingland har planlagt en helt speciel fejring. Instruktør er Ari Aster (Hereditary).

torsdag 21. december
Paul O’grady: For the Love of Dogs – Julespecial Britbox
Læs omtale

Julespecial (2019)

Long Shot C More
21 dec 2023
01:00

Long Shot

Film | Komedie | 6.8 | 2019
Læs omtale

Fred Flarsky er en uheldig journalist, der uventet løber på sin første kærlighed, Charlotte Field. Der er bare et problem – hun er nu en af USA’s mest magtfulde kvinder, landets udenrigsminister. Amerikansk komedie med Charlize Theron og Seth Rogen.

The House With a Clock in Its Walls C More
21 dec 2023
01:00

The House With a Clock in Its Walls

Film | Komedie | 6.1 | 2018
Læs omtale

Amerikansk fantasyeventyr om tiårige Lewis, som flytter hjem til sin onkel, hvis knirkende, gamle hus viser sig at have overnaturlige hemmeligheder. Hovedrollerne i Huset med et ur i væggene har Jack Black, Cate Blanchett og Owen Vaccaro.

fredag 22. december
The Mezzotint Britbox
22 dec 2023
00:04

The Mezzotint

Film | Drama
Læs omtale

En museumsinspektør modtager et meget foruroligende kobberstik, der ændrer sig hver gang han og hans kolleger ser på det.

lørdag 23. december
Christmas Lights Britbox
23 dec 2023
00:04

Christmas Lights

Film | Komedie
Læs omtale

Komedie med Robson Green

søndag 24. december
Dickensian - Sæson 1 Britbox
24 dec 2023
00:04

Dickensian – Sæson 1

Serie | Drama | Seriepremiere | 7.6 | 2015–2016
Læs omtale

Dickensian er en dristig genopfindelse af Charles Dickens’ tidløse romaner, hvor hans mest ikoniske karakterer lever side om side i det samme viktorianske kvarter.

mandag 25. december
Sandheden C More
25 dec 2023
00:02

Sandheden

Serie | Krimi | Seriepremiere
Læs omtale

Selv om C More snart lukker som selvstændig tjeneste, så er der nyt indhold på vej. Snart kan du følge med i den svenske krimiserie Sandheden med Sofia Helin, kendt fra Broen.  Sandheden er et svensk kriminaldrama med Sofia Helin og Hedda Stiernstedt.

Serien handler om Iris Broman, nytiltrådt chef for gruppen for Henlagte Sager i Malmø. Iris Broman er mærket af en personlig tragedie. Hun har forladt Stockholm og er ny chef for gruppen for Henlagte Sager i Malmø. Samme dag gør man et makabert fund i skoven.

tirsdag 26. december
Ildsjæl
26 dec 2023
00:02

Ildsjæl

Film | Børnefilm | 6.2 | 2022
Læs omtale

Animeret eventyr, som udspiller sig i 1930’ernes New York, hvor unge Georgia drømmer om at blive brandmand som sin far. Da en pyroman hærger byen, klæder hun sig ud som “Joe” og får chancen for at udleve sin drøm.

søndag 31. december
Whitechapel - Sæson 1 Britbox
31 dec 2023
00:04

Whitechapel – Sæson 1

Serie | Krimi
Læs omtale

Hvis du ikke har lyst til at tage ud og feste, så hvorfor ikke binge alle fire sæsoner af det hjer- teskærende krimidrama, Whitechapel, og få en nytårsaften at huske.

Gaderne i Whitechapel flyder med blod. En morder er løs om natten og udvælger sårbare kvinder og efterlader dem brutalt myrdet. Lokalbefolkningen lever i frygt, og politiet er uden spor – uden motiv, uden beviser og uden håb om at fange den barbariske morder. Men det er ikke det 19. århundrede og tiden for Jack the Ripper. Vi har kun nu.

DI Chandler, en nybegynder i mordgåder og ekspert i politiets politik og korte kurser bliver tildelt sagen. Hans kolleger er dog alt andet end nybegyndere. Øverst blandt dem er DS Miles, den arketypiske kyniske, har-set-det-hele-detektiv. Tipset af ‘Ripperolog’ Edward Buchan får Chandler øje på, at denne moderne morder kopierer de berygtede Whitechapel-mord ned til hver eneste detalje. Kan Chandler gøre, hvad hans kolleger ikke formåede for over 100 år siden, og fange personen bag? Whitechapel er filmisk og stilfuld med en særegen gotisk kant og gallisk humor. Det er langt fra de fleste politiprocedurale dramaer. Gør dig klar til ambitiøse historier, mindeværdige, realistiske karakterer og nok gys til at holde pulsen i gang.

Abonnerer du på SkyShowtime via TV 2 Play, så tjek deres december 2023 nyheder her


I samme kategori

Back to top button