‘Archie’, er titlen på en ny BritBox serie skrevet af BAFTA-prismodtageren Jeff Pope. Serien skildrer livet af en af Hollywoods største skuespillere, Cary Grant, og har Jason Isaacs i hovedrollen.
I Archie medvirker også Laura Aikman (Bluestone 42, Gavin and Stacey) som Carys ekskone, Dyan Cannon, Harriet Walter (Succession, Ted Lasso, Killing Eve) som Elsie Leach, Carys mor- Dainton Anderson (Patrick Melrose), Calam Lynch (Bridgerton) og Oaklee Pendergast (Home), spiller de yngre versioner af Archie Leach, og Kara Tointon (Mr Selfridge, The Halcyon, Sound of Music Live), spiller den unge Elsie.
Serien lanceres med to afsnit ugentligt den 7. december og den 14. december.
Archie – mere om handlingen
Archie er historien om Archibald Alexander Leachs problemfyldte barndom, og hvordan ekstrem fattigdom, farens utroskab og tabet af hans ældre bror rev familien fra hinanden, og sendte hans mor ud i en nedadgående spiral af sorg og depression.
I en alder af 14 år blev Archie castet i et musikshow, og rejste på tourné med de andre skuespillere til USA. Et tilfældigt møde med komikeren George Burns hjalp ham med at finde fodfæste i skuespiller verden, og en kontrakt med et filmstudie og en navneændring betød, at Cary Grant blev født.
Dramaserien skifter scener til 1961, hvor den legendariske skuespiller befinder sig på toppen af sin karriere, og har brudt samtlige box office rekorder. På trods af sin succesfulde karriere er Archie dybt ulykkelig i sit privatliv, indtil han møder og forelsker sig en 33 år yngre skuespillerinde, Dyan Cannon.