MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV september 2024

Så er det blevet tid til at kigge ind i september premiererne på DRTV.

Kender du typen? er tilbage i septebember, hvor du også kan se en ny sæson af Wisting, eller den tyske thrillerserie Bombemanden fra Berlin. Blandt de nye dokumentarer er Barn af eliten.

søndag 1. september
Dyre duer: Det store brevduevæddeløb DR TV
1 sep 2024
06:00
Læs omtale

rsk dokumentar fra 2022.

Har du set en due, der er mere end en million dollars værd? Dueløb er ikke længere en gammelmandssport, men er blevet en sport for kongelige, millionærer, filmstjerner, præsidenter og bønder med lukrative kapflyvninger og fugleauktioner. Indsatsen er skyhøj, når dueejere fra hele verden kæmper om berømmelse i konkurrencer med millionpræmier. Mød de fjerklædte atleter og deres passionerede ejere, der lægger al deres tid og energi i dette ældgamle kald.

Dokumentaren kan ses den 1. september klokken 06:00 på DRTV.

mandag 2. september
Barn af Eliten DR
2 sep 2024
21:25

Barn af eliten

DR1
Dokumentar
Læs omtale

Bjarne Riis, Anne Dorthe Tanderup, Jan Magnussen, Camilla Dalsgaard og Thomas Dresler har mindst én ting til fælles. De har alle dyrket sport på eliteplan, og nu står næste generation klar i kulissen.

I dokumentaren ’Barn af Eliten’ følger DR Cristian Riis, Luca Magnussen, Andrea Dalsgaard og Selma Dresler i bestræbelserne på at nå til tops, og hvordan man håndterer en hverdag, hvor der både skal være plads til skole, venner, familieliv og masser af træning.

Relationer og ambitioner går hånd i hånd

I serien reflekterer forældrene fra de fire familier over, hvor de selv kommer fra og hvad de gerne vil være for deres egne børn. Samtidig får seerne et indblik i, hvordan de vælger at balancere rollen som forælder, mentor og træner – og hvad det gør ved relationerne til hinanden som familie.

Dokumentaren stiller samtidig det åbne spørgsmål, om sport kan være med til at skabe retning og bidrage til en meningsfuld hverdag for børn og unge i et samfund med stigende mistrivsel?

– ’Barn af Eliten’ er en dokumentar om relationer, ambitioner og dedikation. Børn og forældres rolle i elitesport er bredt debatteret herhjemme, og formålet med denne serie er at åbne døren og give et indblik i, hvordan familier med elitesport i blodet, griber det an, når det kommer til opbakning, ambitioner, skuffelser og succeser. Ambitionen er at starte en samtale om, hvorvidt sport kan bidrage til at skabe en meningsfuld hverdag og lære børn og unge om ansvar og ikke mindst at håndtere nederlag og succes, siger Erik Struve Hansen, redaktionschef i DR Bred Kultur og Fakta.

Mød familierne

  • Selma Dresler, ridning (datter af berider Thomas Dresler)
  • Luca Magnussen, motorsport (søn af tidl. motorkører Jan Magnussen)
  • Andrea Dalsgaard, dans (datter af danser Camilla Dalsgaard)
  • Cristian Riis, skiløb (søn af tidl. cykelrytter Bjarne Riis og tidl. håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup)
tirsdag 3. september
Kender du typen? DR TV
3 sep 2024
06:00

Kender du typen?

Underholdning
Læs omtale

Hvem er det, der har en gammeldags wienerbrødsautomat i sin stue og en supermoderne airfryer i sit køkken? Som har givet sit spisebord masser af tæsk og som har sin barndoms hjemmehæklede bamse i soveværelset?

Det skal livsstilseksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen regne ud, når de besøger et parcelhus med eget tårn i landsbyen Bjergby i Vendsyssel.

onsdag 4. september
Hvis grise kunne tale DR TV
4 sep 2024
06:00
Læs omtale

Forestil dig en verden, hvor grise kan tale og fortælle os, hvordan de har det i de danske stalde. Ved hjælp af ny, avanceret AI-teknologi kan forskere nu oversætte grisegrynt til menneskesprog. I denne opsigtsvækkende dokumentar får slagtegrise en stemme i et stort videnskabeligt eksperiment, der for første gange afslører grisens oplevelser i masseproduktionen.

Verdens mest eftersøgte våbenhandler DR TV
4 sep 2024
06:00
Læs omtale

Tysk dokumentar fra 2023.

FBI har udlovet en dusør på ham på fem millioner dollar. Den kinesiske forretningsmand Li Fangwei, også kendt som Karl Lee, er en nøglefigur i kampen mellem supermagterne USA og Kina. Med hans hjælp var Iran i stand til at opbygge det største missilarsenal i Mellemøsten. Missiler, der måske vil blive brugt af Rusland i krigen mod Ukraine. Her fortælles historien om verdens farligste og mest eftersøgte våbenhandler.

fredag 6. september
Wisting Sæson 3
6 sep 2024
06:00

Wisting – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson | 7.3 | 2019–
Læs omtale

Den norske skuespiller Sven Nordin har fået stor ros for sin fortolkning af karakteren fra forfatteren Jørn Lier Horsts kriminalbøger, godt ledet af instruktør Trygve Allister Diesen. Der er 4 sæsoner af serien på Viaplay, men DR har tidligere vist sæson 1-2 i slutningen af 2023. Fra 6. september kan du se sæson 3 på DRTV.

Handlingen i sæson tre er baseret på bogen ’Natmanden’ af Jørn Lier Horst. Larvik er i chok, efter at nogen har placeret et hoved på en pæl midt på pladsen, og William Wisting står over for en af sine sværeste og mest dramatiske sager. FBI-agent Maggie Griffin vender tilbage for at hjælpe Wisting og hans team, som skal konfrontere hensynsløse kriminelle, der udnytter de mest sårbare iblandt os.

– Det var sjovt at se Carrie-Anne igen. Jeg følte, at vi havde en god kemi i første sæson, og denne gang var det mere som at møde en gammel ven end en Hollywood-stjerne, har Sven Nordin udtalt om at arbejde sammen med hende igen i sæson 3.

Trygve Allister Diesen er instruktør og hovedforfatter på tredje sæson.

mandag 9. september
Jagten på verdens ældste DNA DR TV
9 sep 2024
06:00
Læs omtale

Canadisk dokumentar fra 2024.

Grønland var engang varmt og dækket af skov. For 20 år siden fik Eske Willerslev en radikal idé: Kunne DNA overleve i frosne sedimenter i årtusinder? Andre forskere kaldte ham skør. Men den danske professor satte sig for at bevise, at alle tog fejl. Sammen med et hold forskere går han på jagt efter at sekventere millioner af år gammelt DNA og afsløre en tabt verden fra før den sidste istid. Kan deres fund gøre os klogere på nutidens klimaudfordringer?

tirsdag 10. september
Pompeji: De nye udgravninger DR TV
10 sep 2024
06:00
Læs omtale

Italiensk dokumentarserie fra 2022.

I år 79 gik vulkanen Vesuv i udbrud og begravede byen Pompeji under flere meter pimpsten og aske. I dag er Pompejis ruiner et eldorado for arkæologer, og en stor del af området er endnu ikke udgravet. Men nu sker der noget. Et hold italienske arkæologer er gået i gang med at afdække et helt nyt grundstykke. Snart vil et nyt område af Pompeji komme til syne for første gang i næsten 2000 år og afsløre ny viden om de gamle romeres liv.

Alle tre afsnit kan ses den 10. september klokken 06:00 på DRTV.

Så længe vi er stive DR TV
10 sep 2024
21:30

Så længe vi er stive

DR2
Dokumentar
Læs omtale

Den nye programserie ’Så længe vi er stive’ er en nostalgisk tour de force gennem festrejserne, der opstod i 90’erne, toppede i 00’erne, men nu stort set er døde som koncept.

Festrejserne blev en kæmpesucces, og i 2007 tog 15.000 unge afsted for at smide hjernen i en uge og kaste sig over fri bar, skumfester, banansutnings-konkurrencer og pubcrawls i stedet. Under mottoet ’Det er federe at brække sig end at trække sig’, gjorde Ung Rejs-guiderne alt for at give de unge gæster den vildeste fest. Og det fik de.

Det var en anden tid

I dag kan man undre sig over både konceptet og mottoet fra Ung Rejs.

Lisbeth Langwadt, der er redaktionschef for Bred Kultur og Fakta i DR siger:

– Som en del af vores kulturambition formidler vi dansk historie, som gør os bevidste om vores rødder og fortid. Det gør vi med stærke historieprogrammer om stenalderen, Anden Verdenskrig, vikingerne, Den Kolde Krig, kongerækken osv. Men nogle gange skal vi slet ikke så langt tilbage i tiden for at se på os selv med helt nye øjne og nye erkendelser. I dette program er vi kun 20-30 år tilbage, og alligevel er det ret tydeligt, hvor meget vores kultur har ændret sig på ganske få år.

For Ung Rejs, med rejsekongen John Tobiesen bag roret, var festerne en bragende god forretning – lige indtil festen gik over gevind, og de glade dage sluttede. I 2013 trak John Tobiesen sig ud af markedet, da der ikke længere var et forretningsgrundlag.

Men hvorfor opstod festrejserne, og hvorfor forsvandt de igen? I ’Så længe vi er stive’ ser guider, gæster, eksperter og stifterne af Ung Rejs tilbage på deres tid med Ung Rejs og folder de sjove, vilde, tragiske og tankevækkende historier ud.

Så længe vi er stive – De tre afsnit

Den var ikke gået i dag (1:3):

I 00´erne valfarter unge ned i solen for at drikke, feste og score, og med et Ung Rejs partyarmbånd bliver alle grænser efterladt derhjemme. Under mottoet “det er federe at brække sig end at trække sig”, gør Ung Rejs-guiderne alt for at give de unge gæster den vildeste fest. Der er skum, bodytequila, tøjkæder og Miss Wet T-shirt konkurrencer – men også tømmermænd på flere måder.

Fake it till you make it (2:3):

John Tobiesen er kun 17 år, da han begynder at arrangere festrejser for unge. I 1993 sender han den første bus til Calella, og under mantraet “fake it till you make it” opbygger han brandet Ung Rejs og bliver i løbet af få år den største spiller på markedet for ungdomsrejser. Han bliver udråbt som den nye rejsekonge og kan kalde sig millionær som 24-årig. Livet er en fest – men så sker der en tragisk ulykke.

En storm i et shotglas (3:3):

Medierne begynder at jagte skandalerne bag festerne. En af de mange der går undercover for en god historie er Ekstra Blads-fotografen Anthon. Han får et tip om, at guiderne sælger stoffer til gæsterne og det ender på forsiden. Mens overskrifter ruller, laver John en samarbejdsaftale med diskoteket “Den Glade Viking”. Men den plan der skulle skrue endnu mere op for festen, ender med at blive den ultimative billet hjem for John.

Alle tre afsnit kan ses den 14. september klokken 06:00 på DRTV.

onsdag 11. september
Topdirektørerne - Sæson 2 DR TV
11 sep 2024
06:00
Læs omtale

Mærsks magtfulde schweizer (1:4):

Vincent Clerc tager ansvaret for at nedlægge 10.000 menneskers job på en formiddag. Men rækker hans magt også til at kunne gøre Mærsks klimasorte skibsfart grønnere?

Væk fra krisens kant (2:4):

Britt Meelby Jensen overtog en virksomhed i dyb krise, da hun sagde ja til at stå i spidsen for at redde danske AMBU og dets produktion af medicinsk udstyr. Nu kæmper hun mod enorme konkurrenter for at gøre AMBU gældende på et globalt marked.

Energihandler i milliardklassen (3:4):

Helle Østergaard Kristiansen skabte milliardoverskud for energihandelsfirmaet Danske Commodities under energikrisen. Kritikken af den fortjeneste fortsætter, mens hun kæmper for at holde fokus på en ny, vigtig kontrakt.

Meget mere end ambulancer (4:4):

Jakob Riis vil med Falck ikke bare transportere syge mennesker – han vil også tjene penge på at behandle dem. Men hvor stort tør han satse?

Alle fire afsnit kan ses den 11. september klokken 06:00 på DRTV.

fredag 13. september
Bombemanden fra Berlin DR TV
13 sep 2024
06:00

Bombemanden fra Berlin

Serie | Thriller | Seriepremiere
Læs omtale

Tysk thrillerserie bygget på virkelige hændelser.

Tysklands fineste stormagasin rammes af et bombeangreb. Landet holder vejret. Ingen ved, at det kun er begyndelsen. Gerningsmanden kalder sig selv for Joakim von And og bliver hurtigt Tysklands mest eftersøgte forbryder. Han afpresser stormagasinet for en formue. Da han får pengene overdraget, narrer han politiet, og nu starter en farlig katten-efter-musen-leg.

Alle seks afsnit kan ses den 13. september klokken 06:00 på DRTV.

lørdag 14. september
Troldspejlet special DR TV
14 sep 2024
06:00

Troldspejlet special

Underholdning
Læs omtale

Troldspejlet og den kunstige intelligens:

Science fiction har gjort os rædselsslagne for AI, længe før det fandtes i virkeligheden. Jakob Stegelmann ser frygten i øjnene og finder de mest fantasifulde eksempler på kunstig intelligens i fiktionens verden.

Troldspejlet skraber bunden:

Hvis man skraber bunden, finder man guld. Jakob Stegelmann fortæller – sammen med filmelskere som Silja Okking og Nikolaj Arcel – om det storslåede makværk blandt film og spil, man aldrig glemmer (selv om man gerne vil).

Begge programmer kan ses den 14. september klokken 06:00 på DRTV.

Gæt på Sandheden DR
14 sep 2024
21:00

Gæt på sandheden

Underholdning
Læs omtale

Gæt på sandheden er titlen af det ene af to nye tv-satireprogrammer hos DR. Programmet er vokset ud af ’Tæt på sandheden’ og laves også af holdet bag, men i et nytænkt quizformat.

Vært er skuespiller Rasmus Botoft, kendt fra blandt andet DR-klassikeren ‘Rytteriet’. Med afsæt i ugens nyheder indenfor politik, kultur, udland og sport lader han to hold dyste mod hinanden.

Holdkaptajner er Adnan Al-Adhami og Lise Baastrup, der med nye skarpe gæster hver uge er klar til at revse magthavere, udfordre det etablerede og grine ad det meste – ikke mindst dem selv.

Premiere på lørdag den 14. september på DRTV og DR2.

Adnan Al-Adhami, der som nævnt er den ene holdkaptajn i ’Gæt på sandheden’, er også aktuel med sin egen satiriske udgave af en nyhedspodcast med titlen ’Genvej’.

Adnan er vært og har forskellige fiktive karakterer i studiet. Hans karakter er ligesom en vært i nyhedspodcasten ‘Genstart’, hvis man forestiller sig en ‘Genstart’-vært uden selvkontrol. Det gør ham til tider ekstremt uprofessionel, og han skyr ingen midler for at få sin kilde til at indrømme fejl eller hjælpe ham til at fortælle sin egen version af historien.

Premiere i DR LYD fredag den 13. september.

søndag 15. september
Død over deepfake porno DR TV
15 sep 2024
06:00
Læs omtale

Gamer og influencer Marie Watson fandt ved et uheld falske nøgenbilleder af sig selv – skabt af en fremmed, der forsøgte at sælge billederne i hemmelige grupper på internettet. Hun fandt selv bagmanden og anmeldte ham, men billederne ligger stadig rundt omkring i forskellige grupper med deepfake-porno.

‘Død over deepfake porno’ kommer i fire afsnit, der alle er tilgængelige på DRTV fra 15. september.

I den nye P3-serie, der har premiere på søndag, følger DR Marie Watson og hendes tre venner Melina Ebbesen Jellesmark, Munni Chowdhury og Sabine. De har besluttet at bekæmpe den sexistiske kultur i gaming-miljøet og afsløre, hvem der står bag de falske nøgenbilleder.

I hemmelige online-grupper deler mænd falske nøgenbilleder af de kvindelige gamere og influencere, som kreeres med AI. Og det sker ikke kun for kendisser, men også helt almindelige danskere.

– Jeg er så træt af at føle mig utryg, når jeg både arbejder og gamer. Det har derfor været en fantastisk mulighed at få lov til at medvirke i denne serie, hvor vi har sat fokus på falske nøgenbilleder, men også på en gaming-branche, hvor især kvinder bliver behandlet anderledes. Gaming skal være et rart sted for alle, og jeg håber derfor denne serie kan være med til at ændre kulturen, siger gamer Marie Watson.

For selvom online grupper lukkes ned, lever utrygheden og angsten for, hvornår et billede dukker op igen, da billederne aldrig forsvinder helt. Selv hvis disse online-grupper lukkes, så forsvinder billederne aldrig. Ingen kan vide sig sikre og angsten for, at et billede en dag dukker op igen, er konstant til stede.

Sexistisk og chikanerende kultur i gaming-miljøet

Udover at få lavet falske nøgenbilleder gennem AI, oplever programmets kvindelige gamere også en sexistisk og hadefuld tone, hvor ‘fake nudes’ og dårlig behandling af kvinder hyldes. Den omfattende chikane betyder knækket selvtillid og traumer. Eksempelvis har flere kvindelige gamere en moderator ansat til at blokere personer, der skriver nedladende og voldsomt i kommentarsporet, når de spiller.

– Falske nøgenbilleder er noget alle, der bevæger sig på internettet, kan blive udsat for. Som forælder er det tankevækkende, og jeg mener, at serien ikke kun er relevant for unge, men også kan give en større indsigt til voksne, når det kommer til, hvad det er unge udsættes for på internettet, og hvilken grov kultur, der hersker i nogle gaming-miljøer, siger Kasper Tøstesen, der er chef for P3 TV.

mandag 16. september
Storbritanniens smukkeste floder DR TV
16 sep 2024
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2022

Floden Severn (1:4):

Den er Storbritanniens længste flod. Den 354 kilometer lange Severn har formet britisk historie. Tag med Richard Hammon fra dens udspring i Cambrian Mountains via. Ironbridge Gorge til dens rejse ender i Bristol Channel.

Floden Test (2:4):

Det er Storbritanniens mest berømte kalkstrøm, floden Test. Et sandt fluefiskerparadis på kun 65 km. Tag med Richard Hammon, når han starter ved udspringet i Hampshire Downs, besøger prisbelønnede ginfabrikanter i Longparish, lærer fluefiskeri ved Stockbridge og går om bord på en utrolig yacht ved vejs ende i Southampton.

Floden Clyde (3:4):

Den er Skotlands mest berømte flod, floden Clyde. Tag med Richard Hammon ned ad floden – fra højlandet i det sydlige Skotland til det Irske Hav og igennem Glasgow til Firth of Clyde. Undervejs undersøger han, hvordan naturattraktionen Falls of Clyde foranledigede Storbritanniens første vandkraftværk, udforsker en sjælden skibskirkegård i udkanten af Glasgow og oplever nogle af de havdyr, der er vendt tilbage til Firth of Clyde.

Floden Derwent (4:4):

Den satte gang i den industrielle revolution. Storbritanniens store driftige flod, Derwent. Tag med Richard Hammon ned ad floden – fra Peak District via. landets industrielle centrum til den flyder sammen med Trent syd for Derby. Undervejs undersøger han, hvordan floden stadig understøtter industrien som Derbyshires eneste whiskydestilleri til hypermoderne flyteknologi.

Alle fire afsnit kan ses den 16. september klokken 06:00 på DRTV.

torsdag 19. september
Kriminelt: I menneskehandlernes fodspor DR TV
19 sep 2024
06:00
Læs omtale

En usædvanlig sag om menneskehandel sender Kriminelts Trine Maria Ilsøe ind i en brutal verden, hvor kyniske bagmænd køber og sælger kvinder og børn.

Dokumentaren kan ses den 19. september klokken 06:00 på DRTV.

fredag 20. september
Mordene på solkysten - Sæson 3 DR TV
20 sep 2024
06:00

Mordene på solkysten – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson
Læs omtale

Finsk krimiserie fra 2024

Skriften på væggen (1:6):

Et ungt spansk-finsk par findes koldblodigt myrdet i Finland. Det bliver en sag for efterforskeren Hilkka Mäntymäki og “den nye sherif i byen”, Jami Kalliola.

Ikke flere mareridt (2:6):

Der er akut brug for Hilkka på hjemmefronten, men hendes spanske kollega Andrés har også brug for hendes hjælp. Omstændighederne omkring familien Saitamas tragiske død begynder så småt at stå klart for efterforskerne.

Operation Lucyferry (3:6):

Hilkka og Andrés finder overraskende forbindelser mellem de to finske kvinders død. Advarselsklokkerne begynder at ringe. Kort efter begynder det at se ud, som om der findes et tredje offer.

Skæbnesvanger tango (4:6):

Morderen slår til igen. Hilkka vender tilbage til Spanien. Andrés får mistanke om, at politichefen Coréa beskytter nogen. Venskabet mellem Hilkka og Andrés bliver dybere efter en aften på stranden.

Mod mørket (5:6):

Hilkka, Andrés og Luisa kommer på sporet af en ny mistænkt. På plejehjemmet grubler Aarne over, hvad der sker efter døden. Men hvem er den mystiske JK, og hvilken forbindelse har han eller hun med ejendomsmægleren Maikki Mattson?

Sommerbarn (6:6):

Hilkka bliver bortført. Bortføreren fortæller en sørgelig historie fra langt tilbage i tiden om en ungdomslejr kaldet Sommerbarn. Historien fører Hilkka mod den tid og det sted, hvor det onde har sin rod.

Alle seks afsnit kan ses den 20. september klokken 06:00 på DRTV.

Nattog mod døden DR TV
20 sep 2024
06:00

Nattog mod døden

Serie | Thriller | Seriepremiere
Læs omtale

Britisk thrillerserie fra 2024

Nattog mod døden (1:6):

Nattoget fra Glasgow til London bliver hacket. Passagererne er fanget om bord – deriblandt politimanden Joe. Mens toget drøner af sted mod katastrofen, lykkes det Joe at komme i kontakt med cybersikkerhedsdirektøren Abby. Sammen kaster de sig ud i et kapløb med tiden for at stoppe toget og afsløre den mystiske hacker, inden det er for sent.

Nattog mod døden (2:6):

Nattoget drøner gennem Skotland. Uden lokomotivfører. I stedet bliver toget styret af en hacker, der har givet sig selv til kende via togstationernes oversigtsskærme. Hvad er den mystiske hacker ude på? Og hvordan kan toget stoppes? Politimanden Joe og cybereksperten Abby arbejder på højtryk for at finde svarene.

Nattog mod døden (3:6):

Abby får mistanke om, at en af passagererne samarbejder med hackerne. Men hvem? Samtidig får hun en ide, der måske kan stoppe toget.

Nattog mod døden (4:6):

Hele jernbanenettet er nu blevet hacket. Passagererne begynder for alvor at vende sig mod hinanden. Abby forsøger desperat at få Joe til at tage kontrol over situationen. Samtidig overtaler hun Pev og Tobi til at tage ekstreme metoder i brug for at finde ud af, hvad det er, Miller skjuler for hende.

Nattog mod døden (5:6):

Abby bliver afhørt om sin fortid. Saj beslutter at forsøge at stoppe toget på sin egen måde. Om bord på toget må Joe afgøre med sig selv, om han vil følge Sajs ordrer eller sætte sin lid til sine groggy medpassagerer.

Nattog mod døden (6:6):

Abby er overbevist om, at hun nu ved, hvordan den resterende del af toget kan stoppes. Men hun kan ikke få kontakt med Joe – og tiden er ved at rinde ud. Nattoget nærmer sig sin endestation.

Alle seks afsnit kan ses den 20. september klokken 06:00 på DRTV.

søndag 22. september
Den næste diva DR TV
22 sep 2024
06:00

Den næste diva

Dokumentar
Læs omtale

Min stemme er min superkraft (1:3):

På trods af en fortid uden musik og med et massivt stofmisbrug i bagagen, kæmper Laura for at skabe sig en karriere inden for opera. Louise er dér hvor Laura gerne vil være. På den store scene på Operaen, med en hovedrolle i Tryllefløjten. Men det er krævende at være en del af eliten.

En andenplads er fucking nederen (2:3):

Louise skal konkurrere mod de allerbedste i den prestigefyldte Lied Duo konkurrence. Men kan hun synge op til sit allerbedste? Det er lige ved og næsten for Laura. Hun er blevet reserve til en rolle på Operaens store scene. Men får hun lov at debutere foran et stort publikum?

Du må ikke være kedelig (3:3):

Louise vinder en stor pris og bliver presset til det yderste. Med prisen følger nemlig et værk skrevet særligt til hende, som hun er bange for kan gøre skade på stemmen. Laura bliver hele tiden målt og vejet. Er hun god nok?

Alle tre afsnit kan ses den 22. september klokken 06:00 på DRTV.

Velkommen til frontlinjen
22 sep 2024
20:00

Velkommen til Frontlinjen

DR1
Dokumentar
Læs omtale

Velkommen til Frontlinjen er en dokumentarserie i seks dele om Danmarks krigsindsats gennem de sidste tre årtier – fra krigene på Balkan til Irak og Afghanistan. Om tabet af uskyld, om modet og om prisen for at træffe de sværeste valg. Serien er skabt af konceptuerende instruktør Anders Riis-Hansen samt co-instruktørerne Laurits Nansen og Amalie Hovøre og er fortalt af dem, som var der. Både de danske udsendte, men også nogle af dem, vi kæmpede imod.

Vi får historien fra nogle af de over 30.000 danske mænd og kvinder, der selv har været sendt til Balkan, Irak og Afghanistan. Men vi møder også politikere, journalister og familierne derhjemme. Midt i det hele står soldaten Anders Storrud. Siden han var dreng, har han vidst, at han ville være soldat. Men i takt med at Anders stiger i graderne i hæren, bliver kampene omkring ham voldsommere. Alt ændrer sig efter 11. september 2001. USA erklærer krig mod Osama Bin Laden og den internationalke terrorisme, og danske kamptropper bliver sendt i aktiv krig i Irak og Afghanistan.
 
Serien er et led i DR’s tema, “I krig for Danmark”, der skydes i gang med premieren på Velkommen til Frontlinjen 22. september. Første afsnit kan ses på DR1 den 22. september og hele serien kan ses på DRTV samme dato (binge). Velkommen til Frontlinjen er produceret af Hansen & Pedersen og støttet af Det Danske Filminstitut, DR og Film Fyn.

mandag 23. september
Frederik X - Konge af Grønland DR TV
23 sep 2024
06:00
Læs omtale

Som ung tabte kong Frederik sit hjerte til Grønland. Nu er han tilbage for første gang som regent sammen med dronning Mary. Det er en rundrejse på hundredvis af kilometer, hvor kongeparret besøger alt fra børnehaver til plejehjem og går til kaffemik. Alt sammen en vigtig del af Kongehusets mangeårige indsats for at bevare Grønland som en del af kongeriget Danmark.

Programmet kan ses den 23. september klokken 06:00 på DRTV.

Gameren
23 sep 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2022.

En online gamer hævder, at han vil dræbe sin familie. Nu kæmper de andre spillere for at stoppe ham og redde hans familie.

Begge afsnit kan ses den 23. september klokken 06:00 på DRTV.

I polarforskernes fodspor DR TV
23 sep 2024
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2024.

Discovery-ekspeditionen (1:3):

Antarktis. Jordens koldeste, mest forblæste og afsondrede kontinent. Her i denne utilgængelige vildmark vil de to eventyrere Ben og Dwayne tage 100 år tilbage i tiden og bære tøjet, spise maden og bruge det samme udstyr, som polarforskerne Scott, Shackleton og Amundsen gjorde i kapløbet om at nå først til Sydpolen i 1900-tallet.

Nimrod-ekspeditionen (2:3):

Antarktis – et fantastisk, smukt, men også dødsensfarligt sted. Her må man ikke lade sig forføre af skønheden. For der er farer overalt. Denne gang drager Dwayne og Ben ud på næste del af deres antarktisrejse. De skal på deres egen måde genopleve sidste del af Ernest Shackletons livsfarlige march hen til De Transantarktiske Bjerge. En næsten umulig opgave gennem stenhård is, dyb sne og iskold vind – og med en 100 kilo tung slæde på slæb.

Terra Nova-ekspeditionen (3:3):

Antarktis finder ens svage punkt og gnaver sig ind i det. Dwayne og Ben drager ud på den sidste del af deres antarktisrejse. De skal finde deres egen vej over det nøgne antarktiske polarplateau, der er Jordens største isdække og har ry for at være et dødsensfarligt sted med iskolde vinde og snestorme. På vejen får de indsigt i, hvad deres polarhelte Scott og Amundsen gennemgik i kapløbet om at nå først til verdens nederste punkt.

Alle tre afsnit kan ses den 23. september klokken 06:00 på DRTV.

tirsdag 24. september
1920'erne Serie DRTV
24 sep 2024
21:00

1920’erne

DR2
Serie | Dansk Drama | Seriepremiere
Læs omtale

I den nye dramadokumentariske serie ’1920’erne – festen der forandrede os’ tager krigsmillionæren Olaf Bigler og skuespillerinden Ellen Ferslev os med tilbage til 1920’erne og den ekstravagante otte-dages fest på Bangsbo Herregård ved Frederikshavn, der blev startskuddet på de brølende 1920’ere.

Under Første Verdenskrig forvandlede den unge Olaf Bigler sig til en dristig børsspekulant, og med sin nyvundne rigdom og excentriske livsstil blev han både beundret og lagt for had som krigsmillionær.

Midt i krigens kaos og den spanske syge købte Olaf Bigler Bangsbo Herregård, og sammen med sin hustru skuespillerinden Ellen Ferslev planlagde han kort efter krigens slutning en fest, der ikke bare skulle være vildere, mere løssluppen og dekadent men også mere ekstravagant end noget, man tidligere havde set. Festen blev ikonisk for det kommende årti, 1920’erne.

I rollen som Ellen Ferslev og Olaf Bigler ses henholdsvis Carla Philip Røder og Kristoffer Eriknauer.

Første afsnit af ’1920’erne – Festen der forandrede os’ kan ses på DR2 fra tirsdag den 24. september klokken 21.00 og de følgende fire tirsdage på samme tidspunkt. Alle fem afsnit kan ses på DRTV fra tirsdag den 24. september fra klokken 6.00.

1920’erne – mere om de 5 afsnit

De nye millionærer (1:5):

Under 1. verdenskrig forvandles den unge Olaf Bigler til en dristig børsspekulant, der tjener millioner. Med sin nyvundne rigdom og excentriske livsstil bliver han både beundret og frygtet som krigsmillionær. Midt i krigens kaos og den spanske syge køber Bigler en herregård og planlægger en fest, der skal gå over i historien.

Et kulturclash (2:5):

Biglers og Ellens overdådige fest og spirende kærlighedshistorie udspiller sig midt i 1920’ernes kulturkamp. Gamle traditioner og normer står for fald, mens nye idéer om seksualitet og kønsroller vinder frem. Bigler kæmper for at finde sin plads, mens Ellen, som allerede er gift, risikerer alt ved at indlede en affære med ham – hendes ry hænger i en tynd tråd.

En ny kvinde (3:5):

1920’erne markerer starten på en revolution for kvinder. Med korte frisurer, nye roller uden for hjemmet og større seksuel frihed, kæmper de for kontrol over deres liv. Ellen står ved en afgørende skillevej – skal hun følge sit hjerte, vælge moderskabet eller forfølge sin karriere? Hun finder inspiration og mod fra tidens store filmstjerner Asta Nielsen og Emilie Sannom.

En lukket fest (4:5):

I en tid præget af rationeringer, arbejdsløshed og efterkrigstidens fattigdom fremstår Biglers og Ellens overdådige fest på Bangsbo Herregård som et provokerende symbol på ‘gullasch-kapitalismen’. Festen møder hård kritik, og Bigler og Ellen tvinges til at se ud over deres luksuriøse boble. Samtidig er der oprør Danmark med demonstrationer og voldelige opstande, hvor mange kæmper for en ny velfærdsstat.

Tømmermænd og kollaps (5:5):

Biglers og de øvrige krigsmillionærers succes vakler, da en økonomisk nedtur rammer efter 1. verdenskrigs afslutning. Den legendariske gullaschbaron Harald Plum bedrager og mister alt. Bigler står over for konkurs og en mulig skilsmisse fra Ellen. I et desperat forsøg på at redde sin formue, sit omdømme og sit ægteskab, reflekterer han over livet og sine valg.

Alle fem afsnit kan ses den 24. september klokken 06:00 på DRTV.

fredag 27. september
Mord i Skærgården - Sæson 10 DR TV
27 sep 2024
06:00

Mord i Skærgården – Sæson 10

Serie | Krimi | Ny Sæson | 6.9 | 2010–
Læs omtale

Der er gået nogle måneder siden Alexanders ulykke. Han er begyndt på genoptræning, men har stadig smerter. Han har besluttet at sælge sin husbåd og flytte ind hos Nora. Alexander bor midlertidigt på et genoptræningscenter. Han tilbyder en utilfreds, kvindelig patient at bytte værelse. Næsten morgen vågner centeret op til et skrig – på Alexanders gamle værelse findes kvinden myrdet i sin seng.

Wingman DR TV
27 sep 2024
06:00

Wingman

Dokumentar
Læs omtale

Jeppe har cerebral parese og er hovedperson i instruktør Nicolai Kirkegaard Idings nye doku-serie Wingman på DR. Han er træt af, at mennesker med handicaps udelukkende ses som det. Jeppe kan ikke styre sin krop og har ikke noget verbalt sprog. Alligevel har han sammen med sine to venner Kåre og David, der også er hans hjælpere, udviklet et sprog som de tre forstår. Ligesom han kan kommunikere med øjnene og skrive sine tanker ned via en skærm på sin computer. For Jeppe er det vigtigt at vise danskerne, at selv om han sidder i en kørestol og ikke umiddelbart kan gøre sig forståelig, så er der meget mere inde bag hans ydre, end man lige tror.

Jeppe er vild med at rejse og kaster sig ud i nogle vilde projekter sammen med sine to bedste venner David og Kåre, som også er hans hjælpere. Blandt andet vakte det opsigt, da han et år lod sig korsfæste på Roskilde Festivalen med hjælp fra David. Det faldt ikke i god jord hos alle. Mange blev sure på David, for hvordan kunne han udsætte en mand med handicap for sådan noget? Men faktisk var det Jeppes egen ide.

Jeppe er træt af, at mennesker med handicap udelukkende ses som det. For Jeppe er det vigtigt at vise danskerne, at selv om han sidder i en kørestol og ikke kan tale, så er der meget mere inde bag hans ydre, end man lige tror.  ”Jeg så med serien en mulighed for at udtrykke nogle andre sider af mig, som jeg håber, at andre kan lære noget af. Jeg håber også, at jeg kan være med til at starte en debat om, hvad det vil sige at være handicappet.” 

Men trekløverets vilde liv og lyse tilværelse kaster en skygge, som Jeppe ikke tør italesætte. Drengene er ved at blive voksne, og når David og Kåre får travlt med kærester og voksenlivet, hvad skal der så blive af Jeppe? Alle fire afsnit kan ses den 27. september klokken 06:00 på DRTV, mens den starter på DR2 4. oktober.

Instruktør Nicolai Kierkegaard Iding siger:  “Det har været vigtigt for mig, at Jeppe selv giver det svar til sine venner. Derfor har han selv castet sin stemme til dokumentaren. Han har skrevet mere end hundrede siders tanker ned, som er blevet samlet i dokumentarens voice-over. Det har taget mange, mange timer, fordi han har skrevet hvert et ord med øjnene.”

Wingman – mere om de fire afsnit

Korsfæstelsen (1:4):

Livet er for fedt for Jeppe, David og Kåre! Efter et årtis vilde oplevelser står drengene foran deres hidtil største øjeblik. En tur til Mexico, hvor de skal holde oplæg om sex på en kæmpe konference!

Fuck, fuck, fuck! (2:4):

Fuck, fuck, fuck! Oplægget i Mexico, som skulle være holdt med David og Kåre, går på en helt anden måde, end Jeppe havde forestillet sig! Ikke nok med det, så frygter Jeppe, at eventyrene med David og Kåre er ved at slutte helt.

Højt at flyve… (3:4):

Drengene er endelig kommet af sted på deres store rejse! Men de har ikke fundet hinanden endnu, og mens rejsen bliver vildere og vildere, og drengene smelter sammen, sker der pludselig noget, der ændrer alt.

Til døden os skiller? (4:4):

Ulykken har sat sine spor i Jeppe! Der er nogle ting, han skal have sagt. Mens drengene åbner op for nogle dybere sider af sig selv, skriver Jeppe på et frieri, som skal afslutte hele dokumentaren.

søndag 29. september
Trump og tyveriet DR TV
29 sep 2024
06:00

Trump og tyveriet

Dokumentar
Læs omtale

Britisk dokumentar fra 2024.

Blev valget ‘stjålet’ fra Donald Trump? Det forsøgte Trump at overbevise det amerikanske folk om efter hans valgnederlag i 2020. Han hyrede en gruppe rygklappere og profitmagere for at undergrave USA’s forfatning og fastslå, at valget var manipuleret. Men en gruppe modige republikanere satte sig til modværge. Her fortælles historien om Trumps sammensværgelse, der førte til stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

Dokumentaren kan ses den 29. september klokken 06:00 på DRTV.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Spise med Price: Bon voyage

Spise med Price – Sæson 16

DR1
Underholdning
Sidste afsnit: mandag 16/09/24
Læs omtale

Adam Prices meget forsinkede 50 års fødselsdagsgave fra storebror James bliver til overvældende virkelighed, når et 11 dage langt middelshavs-krydstogt starter. Det overvældende skib med 5500 mennesker ombord lægger fra kaj i havnebyen Civitavecchia ikke langt fra Rom og allerede på dag 2 kastes anker ved den fantastiske græske vulkan-ø Santorini. Her laver brødrene Price lækre vegetariske retter i byen Oia og afslutter dagen tilbage på skibet med en sand krydstogtsklassiker: “Chicken Tenders”.

I program 2 ugen efter griller Adam og James Price i Athen med Akropolis i baggrunden, mens tredje program i sæsonen byder på Captains dinner. De to brødre besøger også Malta, den gamle by Pompeii og Toscana i sæsonen, hvis sidste program sendes 16. september.

Miraklet i Århus DR dokumentar

Miraklet i Århus

Dokumentar
Sidste afsnit: mandag 16/09/24
Læs omtale

DR er i august klar med premieren på en ny dokumentar programserie om Århus i seks afsnit med forskellige nedslagspunkter i musik og kulturlivet der kommer fra byen.

Fattigfirserne, frygten for Sovjet og en skræmmende HIV-virus lagde en dæmper på Danmark i slut 70’erne og start 80’erne. Men i Århus var der gang i noget ganske særligt, som gav danskerne håb og glæde i en kold tid.

Musikken, komikken og kreativiteten spirede. Der blev ‘slingret ned af Vestergade’ og sagt ‘ja dak’ med komisk timing.

Stine Preem, der er redaktør på programmet, siger:

– Vi synes, timingen for den her historie er den helt rigtige. Vi lever i en tid, der med større internationale kriser og bekymringer minder om den i 80’erne, og det er fascinerende og inspirerende at tænke på, hvad der opstod rent kreativt i Århus – på trods.

I ‘Miraklet i Århus’ får vi historien om, hvad der skete, og vi hører de fine og sjove anekdoter bag.

Vi får historien om byens første musikstudie – Genlyd, der blev grundlagt af ‘nogle unge mænd fra et band, der kaldte sig Gnags’ – og vi hører, hvordan de med Peter AG i spidsen fik kolossal betydning for den danske musikscene og hele Århus’ selvforståelse. Med det nye musikstudie blomstrede musikmiljøet for alvor og herfra blev også et andet stort dansk band – nemlig TV-2 – skabt.

De første kvinder trådte også ind i rampelyset i form af bandet Shit & Chanel, og Lis Sørensen og Anne Linnet fortæller om deres kamp for at blive taget seriøse som musikere i et af Danmarks første pigebands.

Også en ny gruppe af unge skuespillere, komikere og entertainere blev inspireret og gjorde sig bemærkede. Blandt andre Søs Egelind, Lars Hjortshøj og Claes Bang, og iklædt guitar og flerstemmighed begynte fire unge mænd at optræde, hvilket blev starten på komiksuccesen ‘Linie 3’.

‘Miraklet i Århus’ er baseret på arkivklip, musik og ikke mindst interviews med de store kulturpersonligheder, der var en del af miljøet i Århus.

Medvirkende i programmet er blandt andre Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Peter A.G. Nielsen, Anne Linnet, Steffen Brandt, Jacob Haugaard, Mek Pek, Søs Egelind, Claes Bang, Lars Hjortshøj, Finn Nørbygård, Søren Pilmark, Preben Kristensen og Uffe Elbæk.

Danmarks næste tøjdesigner 2024

Danmarks næste tøjdesigner 2024

DR1
Underholdning
Sidste afsnit: onsdag 25/09/24
Læs omtale

20 udvalgte tøjdesignere træder håbefuldt ind foran dommerne Soeren Le Schmidt og Susanne Guldager til audition for at komme igennem nåleøjet til Danmarks Næste Tøjdesigner. Kun de otte dygtigste designere kan komme med videre – og det viser sig hurtigt at blive en kæmpe hovedpine for dommerne, da de talentfulde designere både er vidt forskellige og rasende dygtige.

Gift ved første blik 2024 DR

Gift ved første blik 2024

DR1
Reality
Sidste afsnit: torsdag 10/10/24
Læs omtale

Gift ved første blik 2024 starter 22. august. DR har nu frigivet information om deltagerne.

Intet tyder på at danskerne har fået nok af ‘Gift ved første blik’. I år kan DR melde om rekord med 624 ansøgninger til at medvirke i programmet.

Gift ved første blik deltagere 2024

Anette Winkler Bauer

Gift ved første blik 2024 Anette
Gift ved første blik 2024 Anette (Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

57 år, markedschef bor på Amager.

Katrine Pørtner Karlsen

Gift ved første blik 2024 Katrine
Gift ved første blik 2024 Katrine
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

32 år, speciallærer, bor i Skørping

Lone Koch

Gift ved første blik 2024 Lone
Gift ved første blik 2024 Lone
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

48 år, sagsbehandler og sundhedsrådgiver, bor i Kolding

Nina Ettrup Larsen

Gift ved første blik 2024 Nina
Gift ved første blik 2024 Nina(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

32 år, Folkeskolelærer, bor på Østerbro

Morten Mortensen

Gift ved første blik 2024 Morten
Gift ved første blik 2024 Morten (Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

36 år, manuskriptforfatter, bor på Amager

Søren Christian Staun

Gift ved første blik 2024 Søren
Gift ved første blik 2024 Søren
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

32 år, fotograf, bor på Amager

Nicolas Rockland

Gift ved første blik 2024 Nicolas
Gift ved første blik 2024 Nicolas (Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

34 år, selvstændig, bor i Aarhus

Lars Skærbæk Løvendahl

Gift ved første blik 2024 Lars
Gift ved første blik 2024 Lars
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

50 år, koordinator på et bosted og brandmand, bor i Faaborg .

Frank Schytte

Gift ved første blik 2024 Frank
Gift ved første blik 2024 Frank
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

57 år, efterforsker for Fødevarerejseholdet og støttekontaktperson for sårbare og for unge, bor i Slagelse.

Rolf Meier

Gift ved første blik 2024 Rolf
Gift ved første blik 2024 Rolf
(Foto: © Peter Refsgaard, Snowman Productions)

41 år, underviser på EUX, bor på Frederiksberg

 

Gift ved første blik eksperter 2024
Foto: Peter Refsgaard

Denne sæsons eksperter havde deres debut sidste år. Det er stadig psykolog og Danmarks førende ekspert i personlighedstesten NEO-PI-3 Eivind Johansen og psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering Trine Hjorth Bønnerup.

Igen i år er personlighedstesten NEO-PI-3 en stor del af matchingen. Den er en af de mest benyttede tests i verden til at afklare personlighedstype og sammen med dybdegående psykologsamtaler, spørgeskemaer og hjemmevideoer er det alle redskaber, som eksperterne har brugt til at finde frem til årets fem par.

Halvvejs i forløbet er der lige som i sidste sæson indlagt en fælles getaway, hvor de medvirkende har mulighed for at møde hinanden.

For alle dem, der ikke kan få nok af ‘Gift ved første blik’ på tv, vender ‘Gift ved første blik-podcasten’ tilbage igen med værterne Jens Malthe Næsby og psykolog Trine Hjorth Bønnerup.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Hvad med film på DRTV?

DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt på film, men du kan følge med i hvilke film der snart udløber på DRTV i vores guide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard